Satire
Læsetid: 4 min.

Hvis Søren Pind er en straffende gud, så er Lars Løkke Dionysos

Så Søren Pind er altså en rigtig indremissionsk Gud – hård og ubarmhjertig. Men hvad med alle de andre prominente Venstre-folk – hvilken guddommelig type er de?
Moderne Tider
14. september 2019
Søren Pind betror os, at havde han været en gammeldags straffende gud, ville situationen i Venstre være en ganske anden.

Søren Pind betror os, at havde han været en gammeldags straffende gud, ville situationen i Venstre være en ganske anden.

Mia Mottelson

Tidligere sherif, frihedsminister og tesemager, Søren Pind, er bogaktuel med et langt smertefuldt tilbageblik på sin tid i politik. Et tilbageblik, der viser, hvor meget mere han forventede af verden, end verden ret beset forventede af ham, som en anmelder her i avisen skrev.

I et interview med Berlingske topper Søren Pind listen af selvvalgte titler. Han er nu en »gammeldags straffende Gud«, som ville have sat Kristian Jensen på plads meget tidligere. Så Søren Pind er altså en rigtig indremissionsk Gud – hård og ubarmhjertig. Men hvad med alle de andre prominente Venstre-folk – hvilken guddommelig type er de?

Vi giver dig overblikket.

Jakob Ellemann-Jensen – Jesus

Ligesom Jesus har Jakob Ellemann-Jensen en kendt far og et perfekt skæg. Og med sin charme og sit selvopofrende sind kan Jakob Ellemann-Jensen høste det, der aldrig lykkedes for Gud Fader Uffe Ellemann den almægtige: bred folkelig appel. Ganske ligesom Jesus, der aldrig drømte om titler og kun modvilligt trådte op på tronen, er Jakob Ellemann-Jensen blevet skubbet frem af baglandet, som kræver en ny konge.

Claus Hjort Frederiksen – Ares

Krigsguden Ares var søn af Zeus og Hera og højt på strå i den græske mytologi. Alligevel var han vældigt upopulær, og faktisk brød den ene af hans forældre sig slet ikke om ham, fordi han var intrigant og havde hang til uhæmmede blodbad. Det minder ret meget om historien om Claus Hjort Frederiksen. Han følte sig elsket af sin formand, men ikke af sin næstformand, og derfor stak han sin næstformand i ryggen, så snart denne viste tegn på svaghed.

Inger Støjberg – profeten Muhammed

Muhammed voksede op som fårehyrde og levede et OK stille og roligt liv, hvor han passede sine dyr og nussede rundt i jorden. Men så blev han 40 år og begyndte at få åbenbaringer. Inger Støjberg voksede op på en gård i Jylland, og levede et OK stille og roligt liv, hvor hun skrev en biografi om Sussi og Leo og tog initiativ til indsamlingen Vi husker Darfur. Men så blev hun 40 og begyndte at få åbenbaringer om smykkelove, øde øer og strammerkage. Og hvor Muhammeds klarsyn fik vidtrækkende betydning for muslimer på én måde, fik Inger Støjbergs det på en anden.

Lars Løkke Rasmussen – Dionysos

Wikipedias beskrivelse af den græske gud Dionysos er som at læse indledningen på en biografi om Lars Løkke Rasmussen:

»Gud for vin, fester, galskab, kaos og drukkenskab«.

Man skal bare tilføje fadøl og tøj fra Zornig til 152.000 kroner, så passer det på en prik. Lars Løkke og Dionysos deler desuden skæbne. De knokler i kulissen, med det er ikke det, de bliver husket for, og deres eftermæle handler mest bare om fadøl og smøger.

Jan E. Jørgensen – Buddha

Hvordan Jan E. Jørgensen er havnet i Venstre og ikke hos De Radikale, er lidt af et mysterium. Han er kompromissøgende, forsonende og dyrker ligesom Buddha den gyldne middelvej i alle politiske spørgsmål. Han er hverken stram eller slap, for han ved, at vejen til Nirvana ligger et sted lige imellem.

Ellen Trane Nørby – Medusa

Monstret Medusa fra den græske mytologi havde slanger som hår og kunne med bare ét blik forvandle alt til sten. Ellen Trane Nørby har selvfølgeligt ikke slanger på hovedet, men resten kunne godt passe. Nu bliver der kampvalg i Venstre om næstformandsposten, og taktikken er klar. Hvis bare hun kan fange Inger Støjbergs øjne og se direkte ind i dem uden at blinke, så er Støjberg færdig.

Kristian Jensen – Rudra

Stormguden Rudra er en overvejende destruktiv karakter blandt de vediske guder i Indien. De andre guder synes, at han er utilregnelig, og de kan ikke finde ud af, om de er venner eller fjender. Derfor har de – for at være på den sikre side – valgt at tilbede ham. På den måde undgår de måske ballade og illoyalitet.

Det er 1:1 historien om Kristian Jensen og forklaringen på, hvordan en så upopulær skikkelse kunne nå så langt. At navnet Rudra stammer fra ordet rud, der på sanskrit betyder gråd, er kun endnu mere spot on efter Kristian Jensens ikoniske abdicering.

Bertel Haarder – Abraham

Jødernes patriark Abraham og Bertel Haarder er cirka lige gamle, men de har også andet til fælles. Hvor Abraham viste sig villig til at ofre sin søn Isak, viste Bertel Haarder sig villig til at smide Lars Løkke under bussen. De er begge ekstremt loyale over for The Greater Good, hvad end det så er Gud eller Venstre.

Søren Gade – Loke

Lurepasseren over dem alle i Venstre er Søren Gade, som derfor helt oplagt er Loke fra den nordiske mytologi. De er begge eminent dygtige til at holde sig selv uden for manegen, og alligevel har man en fornemmelse af, at det er dem, der trækker i trådene og myrder Balder eller oversætter Jægerbogen til arabisk.

Britt Bager – Durga

Den shaki-hinduistiske gud Durga ses altid afbilledet med otte arme. Det har Britt Bager ikke, men hun tager imod penge fra højre og venstre, og tænk, hvor mange donationer, hun ville kunne rage til sig med tre ekstra sæt hænder.

Tommy Ahlers – Ra

Ligesom den egyptiske solgud Ra kom med lyset, bragte Tommy Ahlers håb og nye tider ind i Venstre. Og hvor Ra er en vild, utæmmet gud, som skifter form og navn som vinden blæser, udviser Tommy Ahlers stor mobilitet og kan være til mænd, til kvinder, til politik, og til erhvervsliv og hvad nu ellers situationen lige byder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

den mand er bare så langt fra havelågen.........