Læsetid: 11 min.

En »vanvittig« ændring af planloven er ved at skabe byer, hvor der kun er solcentre og tandlæger tilbage

Ændringen af planloven i 2017, som gjorde det muligt for kommunerne at bygge nye butikscentre, er ifølge forskere »en af de mest vanvittige i mands minde«. 19 kommuner er gået i gang med byggeriet, og det vil forandre de danske byer »grundlæggende«, mener forskerne
Der er en grund til, at butikscentret hedder BIG Herlev, for der er 45.000 kvadratmeter med tøjbutikker, elektronikbutikker, biograf og caféer.

Der er en grund til, at butikscentret hedder BIG Herlev, for der er 45.000 kvadratmeter med tøjbutikker, elektronikbutikker, biograf og caféer.

Sarah Hartvigsen Juncker

14. september 2019

I et vejkryds uden for Holbæk, der hvor indfaldsvejen møder omfartsvejen og forbinder Holbæk med resten af Nordvestsjælland, står byplanlægger Jørgen Rasmussen i shorts og blå polo. Han har et stykke sammenrullet A4 i den ene hånd.

»Den vej …,« siger han og peger ind mod Holbæk.

»Der er tre kilometer ind til byen.«

Han drejer en kvart omgang.

»Og den vej har man adgang til motorvejen.«

Stedet er ifølge Jørgen Rasmussen et godt sted at placere et butikscenter.

»Herovre på den anden side af vejen, det er så det område, som er udlagt i kommuneplanen.«

Jørgen Rasmussen går over på den anden side af krydset og stiller sig i kanten af marken, hvor Holbæks nye butiksområde for såkåldte store udvalgsvarebutikker efter planerne skal ligge. Han ruller papiret med en projektbeskrivelse af butikscentret Big Holbæk ud.

»Vi står cirka her.«

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Pietro Cini
  • Poul Erik Riis
  • Steen K Petersen
  • Lars Jørgensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Per Klüver
  • Christian Mondrup
  • Thomas Tanghus
  • Johnny Christiansen
  • Jørn Vilvig
Bjarne Bisgaard Jensen, Pietro Cini, Poul Erik Riis, Steen K Petersen, Lars Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Per Klüver, Christian Mondrup, Thomas Tanghus, Johnny Christiansen og Jørn Vilvig anbefalede denne artikel

Kommentarer

"»Fordi det ikke er os, der skaber den konkurrence. Konkurrencen skabes af, at de andre kommuner opruster ved at udlægge nye arealer til aflastningscentre. Det er ikke noget, vi får dem til. De gør det af egen drift, og hvorfor gør de det? Fordi de gerne vil stå stærkt i konkurrencen med andre kommuner. Derfor er det, vi siger, bare en oplysning om den kendsgerning, at hvis ikke man foretager sig noget, så vil man tabe terræn. Det er ikke en trussel. Det er et faktum.«"

Måske kunne (og burde) man sige at konkurrencen er politisk skabt? En slags kunstig forcering af markedskræfter, som udvikler sig i en mere og mere pervers retning, helt uden kontakt til de almene, menneskelige og folkelige sameksistensbehov, under indtryk af neoliberalismens monopolkapitalistiske strukturer.

Ib Christensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Lundsby, Erik Winberg, Steen K Petersen, Flemming Berger, Birte Pedersen, Lene Torp carlsen, Carsten Wienholtz, Susanne Kaspersen, Steffen Gliese, Torben Skov, Rolf Andersen, Martin Rønnow Klarlund, Eva Schwanenflügel, Liselotte Paulsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hvor tåbeligt er det ikke, at kommuner i et lille land konkurrerer.. Og om hvad?
I sidste ende vinder ingen.
Kommunal udligning.. var det mon en ide?

Ib Christensen, Karsten Lundsby, Steen K Petersen, Birte Pedersen, Carsten Wienholtz, Torben Bruhn Andersen, Susanne Kaspersen, Torben Skov, John Poulsen, Minna Rasmussen, Eva Schwanenflügel, Liselotte Paulsen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

En temmelig unuanceret dum artikel som forventligt fremkalder den sædvanlige rygmarvs reaktion om neoliberalisme og den onde konkurrence.

Danskernes forbrug er så højt i dag det er komplet umuligt at holde det til bymidterne. Kolding ville bryde sammen uden storcentret.

I en hverdag hvor de fleste folk arbejder er der ikke tid til at side i kø og føffe rund med en bommulds pose og købe ind ved forskellige specialister og den lille købmand i midtbyen. Det er komplet naivt, og kommer aldrig til at ske.

I stedet for at have disse naive forestillinger og ønsker til andre menneskers adfærd kunne man overveje at se på egen adfærd.

Dillemmaet ligger indlysende mellem et stigende forbrug, en tidspresset hverdag og ønsket om hvordan man holder byen som kulturel center med en svigtende handelsomsætning. Kolding har eksempelvis en størrelse der gør det muligt at holde en handel i midten som er med til at give liv, men taler vi mindre byer så begynder skoen at trykke.

Det er svært at forestille sig den kommunal politiker der ikke kan se at det er noget hø med røvsyge storcentre i forhold til at være kulturel attraktiv for skatteydere og turister. Problemet må ligge et sted mellem kortsigtede interesser og byens mere langsigtede interesser.

Det er et problem vi ser med alt byudvikling. Det er svært med detalje styring i en planlov, - måske ligger løsningen i at se på en anderledes lovgivning omkring selve planlægnings -processen- i kommunen.

"Dillemmaet ligger indlysende mellem et stigende forbrug, en tidspresset hverdag og ønsket om hvordan man holder byen som kulturel center med en svigtende handelsomsætning. Kolding har eksempelvis en størrelse der gør det muligt at holde en handel i midten som er med til at give liv, men taler vi mindre byer så begynder skoen at trykke."

Altså neoliberalismens frugter, med konkurrenceguden på køleren: Stigende forbrug, tidspres og konkurrencen mellem byers kulturelle og handelsmæssige status/kapital. Indimellem skal man lytte til sin rygmarv (hvis den går som en and, lyder som en and og lugter som en and, er det oftest en and).

Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Lundsby, Erik Winberg, Birte Pedersen, Steen K Petersen, Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Erik Fuglsang, Susanne Kaspersen, Steffen Gliese, Torben Skov, Henrik Rasmussen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

det kan være meget fint med alle de butikscentre, men de, kommunerne, er ikke særligt aktive ift at få infrastrukturen med, prøv f.eks. at køre gennem Bramdrupdam i Kolding i myldretiden. Det samme gælder for de nye store feriecentre langs Vestkysten, heller ikke der udvider man vejene i takt med den øgede trafik. Hvis nu planloven forlangte, at kommunerne altid skulle tilpasse vejene til den øgede belastning, så ville det nok dæmpe begejstringen for storcentrene en smule.

Liselotte Paulsen

Søren Kramer, vi skal jo netop den stik modsatte vej! At heppe på mere forbrug giver absolut ingen menig.

Karsten Lundsby, Birte Pedersen, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Henrik Rasmussen, Hanne Utoft, Carsten Munk, Hans Larsen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

De nuværende bymidter i provinsbyerne rummer jo slet ikke de kvadratmeter butiksareal der efterspørges. Find lige bygninger der rummer et par tusind kvadratmeter i en dansk provinsby. Dem er der få af.
Skal de skaffes skal hele hovedgaden ryddes.
Er det et fornuftigt alternativ?
Hertil kommer logistikken ved transporten.
I provinsen kører man altså i bil til butikken.

Philip B. Johnsen

Hvornår fatter vores faktaresistente folkevalgte politikere, hvis frekvensen af menneskeskabte klimakatastrofer ønskes lav, bør danskerne ‘kun’ købe vare af højeste kvalitet?

Planloven dræber de små forretninger med den rigtige ekspertise i mindre nicher, eksperter der solgte produkter af høj kvalitet.

Planloven favorisere de store butikker, hvilket føre til salg af et enormt antal af underlødige produkter af ringere kvalitet, de store butikker har færre ansatte, med ringere specialviden da udvalget af underlødige produktet er enormt, der resultere i dårligere service til kunderne.

Som om det ikke var nok, får Danmark samtidig forøget affolkning af mindre byer og landområderne med planloven.

Planloven er for bil ejerne, da de store forretninger placeres midt i ingenting, mellem storbyerne, planloven er for bilister med anhængertræk, der med klimakatastrofe skabende overvægtige biler, må kører meget længere efter alt det skidt og underlødige skrammel og dertil kommer oven i købet, at planlovens påståede positive effekter bygger på misvisende tal.

Prøv at læse side 4/5, men meget gerne det hele, af Produktivitetskommissionen- Historien om en fejltagelse. Af Christen Sørensen Fhv. overvismand.
Link: https://drive.google.com/file/d/0B58Ucvh1Xl_3UC12QUhzSGVabnc/preview?pli=1

PS. Planlagt forældelse og forbrugerisme har talte dage, med de menneskeskabte klimaforandringer.

Planlagt forældelse er et princip inden for industrielt design, hvor et givet produkt bevidst designes til at holde i en begrænset levetid, selvom det potentielt kunne holde længere.

Alle kender princippet fra de første sparepære, der kom på marked i Danmark, de skulle skiftes ud efter ti år, nu holder en pære muligvis to år og udleder meget mere CO2 ved produktionen og er meget mere CO2 som kemisk affald.

Dorte Sørensen, Steffen Gliese, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Michael Christiansen, Hanne Utoft, Torben Skov, Lise Lotte Rahbek, Johannes Lund og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar

tandlæger og solcentre, ja....og halvdøde gågader, hvor bl.a. anden aktører har til huse

Karsten Lundsby, Erik Winberg og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

"Planloven dræber de små forretninger med den rigtige ekspertise i mindre nicher, eksperter der solgte produkter af høj kvalitet."

Planloven forringer betingelserne for at små næringsdrivende (eksempelvis skræddere, bagere, slagtere, landmænd, kvægavlere o.a.) kan leve og fungere. Lukkeloven bevirker at små købmænd udkonkurreres af super- og hypermarkeder. Urbaniseringens demografiske konsekvenser forstærker ovenstående udvikling og globaliseringen sikrer at den integreres i verdensøkonomiske sammenhænge, som dirigeres af den overnationale storkapital. Det er søndag - og måske burde man befinde sig i en kirke for at bede.

Karsten Lundsby, Liselotte Paulsen og Michael Christiansen anbefalede denne kommentar

Altså, hvem behøver store indkøbscentre, når man bare kan bestille det hele over internettet? Så kan man få sine varer leveret til døren - og gerne med en el-drevet varevogn.

Og ved større varer - så som vaskemaskiner o.lign. - kan der jo være en udstilling inde i centrum af byen - sammen med alle cafe'erne - hvor man kan rent fysisk kan se varen og få rådgivning, inden man beslutter sig for, lige præcis hvilken model, man vil have.

Karsten Lundsby, Susanne Kaspersen, Steffen Gliese og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

De små "skræddere, bagere, slagtere, landmænd, kvægavlere" kan ikke længere eksistere og sælge deres produkter fra brostenene foran borgmesterkontoret.
Den venstreorienterede kritik af neoliberalismen er søgt hen til et ultra konservativ udgangspunkt hvor en marginaliseret gruppe bekræfter deres verdensorden.
Det Danmark der efterspørges er små kollektive selvforsørgende landbrug med smed og skrædder i byen og tæt kontakt til naturen med fugle kvidder, biodynamiske grøntsager og offentlig gratis transport.
Det er da bare at komme i gang med denne fantastiske kreative vision. Man kan jo bare starte selv. Det er der nogen der gør.

Philip B. Johnsen

@Søren Kramer
Hele sagen handler de menneskeskabte klimaforandringer, elendige samfundsskadelige politikere, deres vælgere, sammen stjæler de deres børns fremtid, sagen handler om overforbrug af underlødige vare, transport fra vare og transport af mennesker.

Højre og venstre i folketinget.
Planloven er kendetegnet ved:
Underlødig liberalisering ‘McKinsey style’

Det burde alle kunne forstå!

Karsten Lundsby, Steen K Petersen, Flemming Berger og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

"Den venstreorienterede kritik af neoliberalismen er søgt hen til et ultra konservativ udgangspunkt hvor en marginaliseret gruppe bekræfter deres verdensorden."

Medgivet at det indimellem kunne synes sådan, men i indeværende tilfælde søgte jeg såmænd blot at ridse op hvorledes det er lykkedes neoliberalismen at rive den klassiske liberalisme op med rødder.

Jeg arbejder ikke så langt fra bil-butikcenteret Big Herlev, der ligger nær Herlev Bymidte og i gåafstand fra stationen. Men af en eller anden grund har centeret fuldstændigt skodet adgangen på cykel. Der er absolut ingen skildtning, der viser, hvordan man forventes at skulle cykle ind og ud af området, og der er heller ingen cykelstier. Det kunne jeg egentligt godt tænke mig, at der blev skrevet ind i planloven.

Angående de uddøende bymidter er der en lang række problemer at tænke over. Deriblandt manglende plads på fortorvene og for små butikker. Det er svært at ændre, for der er allerede bygninger og veje, som man ikke bare kan rive ned og lukke.

Og her er fordelene ved de nye anlæg: Man kan bygge sine nye centre for at skabe byliv. Naturligvis skal kommunerne ikke bare sige ja og amen, men komme med helhedstænkte indspark og krav til det nye byggeri.

De fysiske butikker har allerede været dalende i antal, i flere årtier.
Frem til og med tresserne handlede vi typisk ost hos ostemanden, brød hos bageren og mælk i ismejeriet (dengang kølede man med is) osv.
Så kom centrene og de større "Supermarkeder" og mange af de "små" forsvandt.
Denne tendens er så bare fortsat med stigende styrke frem til internethandelen, engang i nullerne, begyndte at tage over.
Siden år 2012-14-stykker har nethandlen overtaget markedet endegyldigt.

Den allerbedste sikring af kvalitet i en produktion er at varens producent møder forbrugeren efter at handelen er foretaget. Kun de færreste producenter ville kunne holde til at se omverdenen i øjnene, efter at have snydt den, anvendt skadelige produktionsformer og sat lokalsamfundets helbred/trivsel på spil.

Nærhed, kontakt og gensidighed (herunder en vis indbyrdes afhængighed) er vores bedste værn mod mellemmenneskelig udnyttelse, egocentri og forråelse. De mest naturlige værn, og de er os givne, ganske gratis.

Fordi udviklingen i bl.a. Danmark med ideologisk og økonomisk forsæt drives som den gør, bringes vi væk fra vore naturlige kræfter. Vi anbringes i magtesløshed, tillidsbesvær og en konstant bestræbelse på at skulle skabe kontrolmekanismer og check/balance-systemer, som er enormt ressourcekrævende og sjældent løser problemerne, som den ideologisk-økonomisk dikterede udvikling afstedkommer. Og muligvis fordi vi stresses mentalt, og i forvejen har lært fortrinsvist at tænke som kokke og købmænd om os selv og vort samfund, begynder vi at tale om udviklingen som om den er naturgivet. Den ér blot, som den er. Måske er den givet af gud? Eller af markedet? Konkurrenceånden i os alle? Og af samme årsag bliver det mest oplagte bud at vi er blevet for mange mennesker på planeten; at problemet er vor biologiske determinering som skadedyr og snylter - og så er vi for alvor kommet på den skæve side af os selv.

Philip B. Johnsen

Planloven er først og fremmest kendetegnet ved at være ‘uden’ plan for fremtiden.

Det er kendetegnet for Liberalismens tænkning.

De er godt nok sjove, de liberale, med deres totalt usammenhængende argumentation, men kloge er de liberale ikke, det har de liberale ligegodt aldrig været, deres forslag giver så at sige aldrig nogen mening, de liberale har i hele den Industrialiseringens histories tid, kun skabt kortsigtede økonomiske gevinster til hovedsaglig de i forvejen rige.

Nu er det den tid kommet, hvor regningerne de liberale ‘aldrig’ hade tænkt sig, at de liberale selv skulle betale, betales med renter.

Statsministeren til Ritzau
‘Regeringen vil bruge en ekstra milliard på grøn forskning’.

“Det er der, vi finder nye løsninger på, hvordan vi kan transportere og leve grønnere uden at trække vores hverdag tilbage til fordums tid. Vi skal sørge for, at vi kan leve mere bæredygtigt i fremtiden, siger hun.”
Link: https://www.information.dk/telegram/2019/09/regeringen-bruge-ekstra-mill...

Det løb er kørt, der bør satses på produktion af vare samt distribution af vare på bæredygtig produceret elektricitet, hvilket sættet nogle begrænsninger for samhandel, men det er vilkårne, det gælder også planloven.

Det er hvad alle har at arbejde med og der kommer ikke globale energiløsninger, der vil ændre dette i vores levetid, hele den samlede bedste forhåndenværende videnskablige evidens peger på dette, der er ikke nævneværdig grund til, at tro noget andet, det står den samlede videnskablige ekspertise bag.

De liberale troede, at de selv var beskyttet, at de med deres penge, kunne købe sig fra, at den menneskeskabte klimakatastrofer rammer, dem lige her i Danmark, for det var ikke her i Danmark, vi manglede bo.a. rent vand, eller er det?

Fra rapporten.
“By 2025, 1.8 billion people will experience absolute water scarcity and two thirds of the world population will be living under water-stressed conditions.”

Global Sustainable Development Report 2019:
The Future is Now – Science for Achieving Sustainable Development, (United Nations, New York, 2019).
Link: https://reliefweb.int/sites/reliefweb.int/files/resources/24797GSDR_repo...

Jeg vil tilføje, at jeg ikke personlig er tilhænger af kommunisme eller nogen religiøs politisk ovebevisning eller ideologi, jeg er ikke politisk arrangeret og ikke betalt for at skrive her eller noget andet sted, jeg er ikke tilhænger af vores klimakatestrofe skabende nuværende kapitalisme, jeg har syvogtyve år som selvstændig, så jeg er selv bruger af det nuværende elendige kapitalistiske system.

Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen

De store butikscentre er dødssyge, fordi de i modsætning til, hvad man skulle tro, har et ensartet og smalt sortiment. Der kan godt stå forskellige producenter på, men i bund og grund er det jo det samme.
De butikker, der åbenbart godt kan klare sig, er f.eks. indvandrerbutikker med et varieret udvalg af, hvad der egentlig almindelige kolonialvarer, dog under hensyn til et andet køkken.
Tiden har længe været til massekonsum, men fremtiden tilhører de lokale produkter, som i dag prissættes alt for højt, men i fremtiden vil være prismæssigt konkurrencedygtige.

Tue Romanow, Egon Stich, Anne Schøtt, Karsten Lundsby, Steen K Petersen, Flemming Berger, Torben Skov og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Ja, Steffen Gliese, de store butikscentre er virkelig møgkedelige. Kædebutikker på kædebutikker med ensartede varer.
Gudskelov er befolkningen i Vejle stadig tilbøjelige til at handle i gågaden, når det ikke lige handler om dagligvarer, selvom det for en stor del er de samme butikskæder som i centeret.
Variation, tak. Det er jo ikke kommunisme, vi lever under ( eller... er det?)

Tue Romanow, Steffen Gliese, Anne Schøtt, Karsten Lundsby, Steen K Petersen, Flemming Berger og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar

Kan det tænkes, at den "vanvittige"ændring af planloven udspringer af den samme "logik", der i tidens løb har givet os den vanvittige gymnasiereform, løsenet "Fra forskning til faktura" samt den fortsatte underminering af den humanistiske forskning i Damark? Læs om sidstnævnte problematik i Jesper Vinds artikel i denne uges Weekendavisen. Den bærer overskriften "En tragedie" og handler i bund og grund om, hvordan vi bliver dummere og dummere. Markedet til lykke

Der er jo konkret den mulighed, at webshops befinder sig væk fra centrene, både by- og indkøbsditto, hvad de jo i nogen grad gør, også i udlandet. Det er f.eks. bedre at ligge tæt på en grænse, når man skal sende og modtage varer, og så må det gerne være et sted med lave omkostninger.

Jeg bor i nærheden af Kokkedal, hvor en smart developer med kommunens ivrig heppen vil opføre et hotel på 70 meter, store butiksenheder, bolig, cafeer og hvad dertil hører. Kollektiv trafik og energiforbrug indgår som vanligt ikke i planerne.
I forvejen lider vores kommune - som så mange andre mindre kommuner - med døende butikscentre. Sidst da kommende gav plads til et par supermarkeder i byens udkant, så slog man halvdelen af Nivå Centret ihjel.
Nu fortsætter man så i samme skure, uden at have lært noget som helst af de foregående fadæser. Planudvalgsromanden - en i luften frit svævende radikal - drømme om at IKEA vil slå sig ned på den bare mark.
Placeringen er tæt på Nordsjællands forbrændingsanlæg. I stedet for at forbrugerne først skal slæbe lortet hjem til boligen, hvorfor kører man så ikke varerne direkte på forbrændingen - det er jo dér de ender før eller senere.

Bjarne Sinkjær

Det er jo ikke noget der kun hører provinsen til. På Frederiksberg har man opført, og senere udvidet Frederiksberg Centret. Med det resultat at det er gået uden over handlen på Falkoner Alle, Gammel Kongevej og H.C. Ørstedsvej. I det mindste er centret tænkt ind i kollektiv trafik, Metroen.

Ud over at bycentrene tømmes for liv, bygger man oven på en udvikling de sidste 60 år, hvor man gør sig mere og emre afhængig af Bilen.

Det er bl.a. et udtryk for del-og-hersk, hvor de store handelskæder spiller kommunerne ud mod hinanden, "Hvis I ikke siger ja til vores storcenter, risikerer I at vi lægger den i nabokommunen. Handelsgaden er toast uanset hvad, men I det mindste har I vores arbejdspladser..." Jeg tænker at man skal være standhaftig for ikke at sige ja.