Læsetid: 4 min.

91-årige John Lyne blev arresteret under klimaprotest: »Jeg har ikke noget at tabe«

Den ældre generation bør tage ansvar, for det er deres skyld, at kloden er i krise. Sådan siger 91-årige John Lynes fra Storbritannien, aktivist i protestbevægelsen Extinction Rebellion. I sidste uge blev han arresteret under en protestaktion på havnen i Dover

Privatfoto

19. oktober 2019

— Hvad skete der den 10. oktober på havnen i Dover?

»Vi var en gruppe aktivister, der blokerede en vej, hvor mange importerede madvarer passerer forbi. Vi ville skabe opmærksomhed om, at verdens klimamæssige nødsituation kommer til at påvirke fødevareproduktionen, og at der vil mangle madvarer i fremtiden, og at folk kommer til at sulte.«

— Hvad gjorde du?

»Når man demonstrerer for fred, er det vigtigt at opføre sig fredeligt, og jeg forsøger altid ikke at eskalere situationen. Så jeg sad bare lige så stille på en stol med en kop te, og så blev jeg arresteret og taget med på politistationen. Det var den sædvanlige situation, når man bryder loven, hvor vi fik at vide, hvilken lov de mente, vi havde overtrådt, og så blev vi løsladt. Jeg skal for retten den 23. oktober.«

John Lynes

  • Født 1928 i London.
  • Uddannet ingeniør og har arbejdet i belysningsindustrien og som universitetslektor.
  • Aktivist i fredsbevægelsen hele sit voksne liv og har medvirket i fredelige, men også ulovlige demonstrationer og som observatør på Vestbredden i Palæstina.
  • Arresteret mere end 25 gange for civil ulydighed.
  • Bosat i East Sussex, enkemand siden 1999

— Har du fået en forsvarer?

»Nej. Jeg fører min egen sag. Det er vigtigt, at den juridiske proces er åben for os alle. Jeg er blevet arresteret mindst 25 gange, altid i forbindelse med civil ulydighed til demonstrationer. Altid i England og en enkelt gang i Israel. Og jeg har været i retten mange gange, så jeg er ikke det mindste bekymret.«

— Har du modtaget bøder eller blevet fængslet?

»Begge dele. I England blev jeg fængslet, fordi jeg nægtede at betale en bøde, og i Israel blev jeg fængslet, før de deporterede mig ud af landet i 2011. Forinden tilbragte jeg seks år på Vestbredden som observatør i den organisation, der hedder Christian Peacemaker Team.«

Hvornår begik du første gang civil ulydighed?

»Det var lige efter Anden Verdenskrig i 1946, hvor mad stadig var rationeret i England, og det var forbudt at sende mad ud af landet. Sammen med andre børn på min skole organiserede jeg en indsamling af chokolade, som via hjælpearbejdere ulovligt blev sendt til børn i Tyskland.«

Når du ser tilbage på alle de ting, du har protesteret for og imod gennem årene, er der så noget, du fortryder, eller hvor du har taget fejl?

»Nej.«

Hvorfor er det nødvendigt at bryde loven?

»Der er mange andre måder at påvirke offentligheden og politikerne på, og jeg er skam aktiv i mange sammenhænge. Men indimellem når man et punkt, hvor det er nødvendigt at gøre noget ulovligt for at skabe opmærksomhed om sin sag.«

Hvad tror du, fremtiden vil bringe for kloden?

»Oh dear. Det ved vi jo ikke. Men det er en desperat situation, og hvis vi ikke stopper den globale opvarmning, vil temperaturerne stige, polerne smelte og vandet stige. Der vil blive fødevareknaphed, og det er verdens mest fattige mennesker, der kommer til at lide mest. Det er næsten ikke til at holde ud at tænke på. Men der er håb. Så det er vigtigt at oplyse folk om, hvad der foregår. Det handler ikke om mig selv, men jeg er bekymret for mine børn og deres børn og deres børn. Jeg har opfostret 12 børn og har 31 børnebørn, 11 oldebørn og tre tipoldebørn.«

Hvad mener din familie om dine protester?

»De bliver ikke længere overraskede. Min kone døde i 1999, så jeg har ikke direkte ansvar for nogen. Jeg har ikke noget at tabe. Og jeg og min generation bør tage ansvar. Dels er det os, der er skyld i denne krise, men vi bør heller ikke overlade det til de unge at løse det alene. Når det er sagt, er det jo opmuntrende at se alle de unge mennesker, som gør en forskel.«

— Hvorfor identificerer du dig med netop Extinction Rebellion?

»Jeg støtter skam mange forskellige grupper. Men Extinction Rebellion har størst indflydelse netop nu, og jeg hjælper til, hvor jeg kan gøre den største forskel.«

Tror du, almindelige mennesker sympatiserer med en bevægelse, når de eksempelvis bliver forhindret i at gå på arbejde?

»Det er da ubelejligt for folk, når de eksempelvis bliver stoppet i deres bil. Men vi tilbyder dem både forklaringer og småkager. Og jeg siger også undskyld. Nogle vender sig bort, mens andre lytter. Sådan vil det jo være.«

Er du nogensinde bekymret for, at medlemmer af Extinction Rebellion vil gøre ting, du er uenig i eller opføre sig eksempelvis voldeligt?

»Det er en mulighed. Men jeg oplever, at de mennesker, der protesterer, gør det på fredelig vis. Hvis du mødte dem, ville du forstå. Det er skønne mennesker, unge mødre, som er bekymrede for deres børns fremtid. De er ikke voldelige.«

Hvad gør du, når du ikke demonstrerer og protesterer?

»Jeg er jo en gammel mand, som lever alene. Jeg handler, laver mad og styrer en række hjemmesider for lokale freds- og klimagrupper. Jeg har dejlige naboer, og to af mine døtre bor i nærheden, så dem ser jeg ganske ofte.«

De civile ulydighedsaktioner, der i mange lande fortsætter ugen ud, bakkes op af et hastigt voksende antal professorer, forskere og andre akademikere i en række lande, bl.a. via en fælles støtteerklæring, der cirkulerer på nettet og onsdag talte over 1.000 underskrifter. Her er det den såkaldte Røde Brigade fra Extinction Rebellion på Trafalgar Square i London. 
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Tommy Clausen
  • Ole Frank
  • Carsten Munk
  • Eva Schwanenflügel
  • Olaf Tehrani
  • Jens Hedegaard Laursen Pind
Tommy Clausen, Ole Frank, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Olaf Tehrani og Jens Hedegaard Laursen Pind anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu