Læsetid: 8 min.

I dette århundrede kan Reersø være forsvundet fra danmarkskortet

DMI har for første gang nogensinde lavet en detaljeret undersøgelse af, hvordan klimaet i Danmark vil ændre sig frem mod udgangen af dette århundrede. Temperaturen og vandstanden vil stige – og efterlade Danmark forandret. I Reersø har de købt sandsække og højskaftede gummistøver, men ellers tager de fremtidens klima, som det kommer
Kund Egegaard er medlem af Reersøs lokale beredskab, som har købt sandsække for at beskytte byen mod oversvømmelser.

Kund Egegaard er medlem af Reersøs lokale beredskab, som har købt sandsække for at beskytte byen mod oversvømmelser.

Sarah Hartvigsen Juncker

12. oktober 2019

I en lade midt i Reersø ligger 600 sandsække. De er stablet på paller. 

Knud Egegaard lægger en flad hånd på en af nylonsækkene og klapper en enkelt gang på den.

»Det er sådan en her. Den vejer vel omkring … «

Han løfter sækken op med to hænder og vejer den i hænderne. Den er på størrelse med en hovedpude og fyldt med sand.

»En halv snes kilo. Så den er til at bære.«

Ved siden sandsækkene, som er stablet på paller og fylder det meste af den ene ende af laden, står ni par højskaftede gummistøvler og en blå traktor. Bag på traktoren er der en orange palleløfter.

»Den bruger vi så til at køre sandsækkene ud med. De kan klare det vand, der plejer at komme her i Reersø,« siger Knud Egegaard. 

Han er medlem af Reersøs lokale beredskab, som har købt sandsækkene for at beskytte byen mod oversvømmelser.

»Men om det er nok i fremtiden? Det ved jeg sgu ikke.« 

Knud Egegaard lægger hovedet lidt på skrå.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Anker Heegaard
  • Eva Schwanenflügel
Kurt Nielsen, Anker Heegaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mon Reersøboerne så uforstyrret fortsætter det gennemsnitsdanske forbrug af udlandsrejser, røde bøffer og fast fashion, eller får udsigterne dem til at ændre adfærd?

Martin Bæksgaard Jakobsen

Det er en sigende kommentar fra Anders Lund. I den ligger implicit, at hvis de ikke ændrer deres forbrug, så er de selv ude om den katastrofe som rammer dem på Reersø.
Men sandheden er, at de 527 reersøboerene ingen mulighed har for at ændre fremtiden via deres forbrug. Og den her kunstige dikotomi, der bliver sat op imellem individuelt forbrug og klimaændringer tror jeg i bedste fald er med til at skabe klimaangst og i værste fald med til at legitimere og anspore manglende handling. Ansvaret for klimaændringerne bliver langt på mine små skuldre, og selvom jeg godt ved det ikke batter, så er jeg nødt til reducere mit CO2 aftryk så meget som overhovedet muligt for ikke at være medskyldig. Der er ingen anden vej; min skyld og mit ansvar afhænger alene af mine individuelle klimavalg, og er direkte proportionalt med mængder af oksebøffer og kilometer tilbagelagt med en forbrændingsmotor.
Men egentlige ændringer skal ske gennem politiske handlinger i ordets beredeste forstand - handlinger, der påvirker andre til at vælge anderledes. Min reduktion af røde bøffer er fuldstændig ligegyldig, hvis jeg gør det i stilhed, hvis ingen er klar over, at jeg spiser mindre rødt kød. Så reduktionen skal være en symbolsk handling, der viser andre, at vi kollektivt kan tage ansvar ved fx. at forbyde køer i hele verden eller andet i så stor skala, at det batter. Eller sagt på en anden måde - træet larmer vitterligt ikke, hvis det falder uden at nogen ser det falde.
Tænk hvad vi kunne have udrettet for klimaet, hvis alle os, der er bekymret for fremtiden havde stemt EL eller Å til valget - de to eneste partier, der reelt tager krisen alvorlig? Men i stedet har vi valgt et parti, der indtil kort tid inden valget var fløjtende ligeglade med klimaet. Det skulle handle om pension og indvandrere. Valget og den individuelle klima-shaming viser, at vi ikke vil gøre noget radikalt for at ændre fremtiden. Der er mange ting, der er vigtigere for os end klimaet, fx indvandrene, normering i børnehaverne, skat!! og meget andet. Vi vil have det som vi plejer, og så ændre på nogle få ting, som ikke gør ondt, som fx. at spise lidt mere plantefars en gang imellem. Og måske fordi vi godt ved, at det ikke batter en døjt, så puster vi de her små individuelle handlinger op til at være altafgørende - og udskammer dem, som ikke spiser plantefars. Jeg ved godt, at jeg i højere grad er en del af problemet end løsningen, men fordi jeg ikke vil indrømme det for mig selv og andre løfter jeg min plantefars op til alle problemers løsning og peger fingre af dem, der formaster sig til at spise rigtig kød.
I virkeligheden er der nok tale om en sammenblanding af etiske principper, hvor man overfører en logik fra det humanitære arbejde til klimaet. Et barn reddet er godt i sig selv, fordi et menneskeliv i sig selv har uberegnelig værdi - det er altid bedre at redde et menneske end ikke at redde det. Og det overføres til klimaområdet - et ton mindre CO2 er altid godt fordi CO2 er skidt i sig selv. Men det er ikke tilfældet - et ton CO2 fra eller til er fuldstændig ligegyldigt og har ingen værdi i sig selv. Men at arbejde henimod en løsning, hvor ci alle reducerer vores CO2-udledning markant og tilstrækkeligt til at påvirke klimaet har værdi. Også selvom vi udleder mere CO2 i det arbejde. Og netop det forhold illustrer den klare forskel mellem de to etiske principper; det vil aldrig være i orden at ofre 100 børn for at redde 10.000 andre.

Torben - Nielsen

Jo, men er det ikke sådan at Reersø var en rigtig ø, med vand hele vejen rundt om, dengang den blev navngivet??

Nu er den kun en halvø, landfast til Sjælland.

Og nu er frygten så, at den igen bliver til en hel ø, med vand hele vejen rundt om, ligesom den var i gamle dage, ikk????

Måske findes der en meget overbevisende grund til valget af lige netop nylon til sandsækkene.

I hele denne misere og katastrofe, kunne man da ikke have valgt et naturmateriale som fx jute som miljøvenligt stof i stedet for?