Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Skal jeg brokke mig over skolens motionsregime?

En mor, der synes, at skolernes motionsdag er den bedste dag at være voksen
En mor, der synes, at skolernes motionsdag er den bedste dag at være voksen

Mia Mottelson

5. oktober 2019

Min søn går på mellemtrinet på en almindelig folkeskole. Her har de valgt at fortolke politikernes bevægelsesiver på den måde, at børnene to morgener om ugen løber tre kilometer, inden undervisningen går i gang. Der er en meget streng ’du skal have seddel med fra din mor, hvis du vil slippe’ og ’no surrender’-politik.

Efter de i denne uge blev sendt ud at løbe i silende regn, har jeg behov for at få beskrevet de pædagogiske overvejelser bag det at tvinge børn til noget, man aldrig ville byde voksne – medmindre de var i militæret. Tror man virkelig, at børnene får et lystfuldt forhold til bevægelse på den her måde?

Jeg overvejer at skrive til inspektøren og – selvfølgelig uden sammenligninger med fascistoid kropsdyrkelse – åbent spørge, hvad meningen er.

Men risikerer jeg ikke at blive opfattet som en pylrende og krævende mor? (Hvilket i sidste ende kan gå ud over lærernes syn på min søn). Synes I, jeg skal henvende mig til skolen? Og hvad skal jeg i så fald sige?

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hm - jeg synes nu mest, det lyder som børneplageri.
Motion er skam fint nok, men vel trods alt ikke i silende regn.
Men rigtigt nok, hvad siger børnene til det?
Man kunne jo også vælge at gøre det på en mindre rigid måde, fx gå en tur i løbet af dagen, hvor det ikke pissede ned...

Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

CITB …man aldrig ville byde voksne.CITS

Nå!

Mangt en arbejdsplads kan da finde på fra tid til anden at lægge et pres på gruppen af medarbejdere om, at der skal løbes, kravles i træer eller foretages andet fysisk, uden at den enkelte bliver spurgt.

Lise Lotte Rahbek

Tjah.. børn skal også deltage i gymnastiktimerne og have en seddel med om fritagelse, hvis det er aktuelt.

Personligt aktiveres min indre trodsfølelse overfor nutidens storesøskende-agtige formynderi af min krop.
Jeg 'motionerer' aldrig. Jeg bevæger mig med et formål.

lars søgaard-jensen

Som en kommentar til de to kloge brevkassesvarere David Rehling og Lis Richter vil jeg tillade mig at citere Jon Faber – en anden af dagens brevkasseredaktører: ”Det lyder bare så rigtigt….., at jeg bliver lidt irriteret over det.”
Samtidig kan jeg dog erklære mig enig i Lise Richters brug af begrebet motionsfacist. Disse mennesker der tydeligt har set ”lyset” og kender den ”rette vej” til ”sundhed”, og som på baggrund af den herskende sundheds og motions diskurs føler sig berettigede til at moralisere og docere deres personlige opfattelse af den korrekte måde og mængde at anvende sin krop på.
Fri mig for disse frelstes bravader.
Motionens ypperstepræstinde over dem alle - Bente Klarlund - har jo netop reduceret kravene til sine følgere. Det er nu videnskabeligt dokumenteret, at det for sundhedens skyld rækker med at gå en vis passende mængde (læs Gå-bogen). Naturligvis fristes man til at sige. Altså er løb, for de som holder af dét, og lad så os andre nyde en vekslende rolig-rask spadsere-eller cykletur mens vi samtidig oplever verden omkring os.
Jeg kan godt bilde mig selv ind, at skolens frenetiske følgen op på dagens religiøse TRO på mottoet ”jo mere motion jo bedre” med tiden kan virke kontraproduktivitet. Ungdommen har altid gjort oprør mod tidernes vekslende idealer og krav, og i den proces risikerer vi at barnet kunne ryge ud med badevandet.

Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Maj-Britt Kent Hansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Totalt forfejlet pædagogik at påtvinge børn motionsløb.
I det hele taget skal der appelleres til lysten til leg, ikke at piske kadaverdiciplin ind i kroppen.
Børn bliver ej heller mere bevidste om naturen og dens uendelige herligheder, eller ved fornøjelsen af at dele disse oplevelser med hinanden, ved at styrte hæsblæsende afsted efter lærerens stopur.

Randi Christiansen, Katrine Damm, lars søgaard-jensen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar