Brevkassen: Er parkeringsbøder en fællesudgift?

Selv om vi er gift og har børn, har vi særskilt økonomi. Det letter os for en del konflikter om penge. Vi har så en fælleskasse til husleje, forsikringer, børn, husholdning – og bilen.

Bilen er selvfølgelig en fællesudgift. Men hvad med bøderne? Formelt er det selvfølgelig mit ansvar at køre og parkere lovligt. Men hovedparten af min kørsel er omvendt fælles: køre børn til ridning, købe ind etc. Og når vi er afsted sammen, er det jo tilfældigt, hvem af os der lige sidder bag rattet, og så er vi vel fælles om det – synes jeg.

Det mener min mand ikke. Han siger, det er mig, der laver p-bøderne, og derfor også mig, der skal betale.

Hvad siger I?

Svar I:

Ja, selvfølgelig er parkeringsbøder en fællesudgift. Det er sgu da småligt at påstå det modsatte. I den store hverdagstrummerum handler det om at få lortet til at fungere sammen, og det indebærer altså, at der fra tid til anden skal indløses nogle af de helt store p-billetter. De hører simpelthen til på driftsbudgettet, når man har bil – på linje med sommerdæk, 5W30 motorolie og sprinklervæske med citronduft.

Jeg ved ikke, hvordan det er i andre byer, men de københavnske p-vagter er nidkære, effektive og hurtigere end deres egne skygger. De løjsere hænger på alle gadehjørner døgnet rundt klar til at hugge til mod deres intetanende ofre. P-bøder er røvirriterende og uretfærdige, uanset hvor fuldstændig rimelige de er, og hvor soleklart ulovligt man holdt parkeret.

Plasteret skal hives hurtigt af, ikke lirkes. Så det bedste, din mand kan gøre, er – med stiv overlæbe og fuldstændig uden kommentarer – at rage p-bøden til sig, når du kommer hjem, og betale den i en fart. Fra fælleskontoen.

— Bo Elkjær

Svar II:

Hvem skylder hvem hvor meget-diskussioner er de mest usexede, der findes, og de fører meget sjældent til make up-sex, men oftest til afgrundsdyb latent irritation, der kan blusse op på de mest uventede tidspunkter.

Så nu kommer her lige et tip, så du undgår den slags. For ti år siden havde man kaldt det her kvindelist, men den slags kønnede handlinger går ikke i dag, så jeg forholder mig fuldstændigt kønspolitisk neutralt her og kalder det bare: list.

Giv din mand ret, ros ham lidt for hans utrolige klarsyn, og betal så de bøder, der nu engang må komme. Log herefter på netbank, og tilbagefør et klækkeligt beløb fra fælleskontoen til dig selv. Men prøv at lade være med at ramme præcis 510 kroner hver gang. Hvis din mand spørger, hvad transaktionerne handler om, svarer du bare, at du har lagt ud for nye vinterstøvler til ungerne. De koster alligevel en formue, og medmindre han er skofetichist, opdager han ikke en dyt.

— Lærke Cramon