Læsetid: 4 min.

Den, der drømmer om faktatjekket som demokratiets redning, må øve sig i at drømme bedre

At tjekke fakta er politisk trendy. De faktaglade glemmer imidlertid, at mange sociale fænomener ikke kan tjekkes. Og selv når det kommer til nagelfaste fakta, så kan de aldrig tale for sig selv
26. oktober 2019

I 2012 blev den amerikanske præsidentkandidat Mitt Romney tildelt en pris, de fleste politikere godt kunne være foruden. PolitiFact, en prominent faktatjekorganisation, tildelte ham prisen for Årets Løgn. Hans brøde bestod i en beskyldning, han havde rettet mod præsident Obama.

Efter Romneys opfattelse ’solgte’ Obama nemlig bilfabrikanten Chrystler »til italienere, som har til hensigt at producere Jeeps i Kina på bekostning af amerikanske arbejdspladser«.

Historiens gang er imidlertid ikke uden ironi, og blot tre uger efter tildelingen af den tvivlsomme hæder meddelte Chrystlers nye ejere, at produktionen af mindst 100.000 Jeeps skulle foregå i Kina.

Det er muligt, at Romneys beskyldning var grebet ud af det blå, men den burde alligevel ikke have været faktatjekket. For et faktatjek består som minimum i at kunne ’verificere’ fakta og frembringe klar og stringent gransket information på upartisk vis – i hvert fald, hvis man skeler til forsknings­definitioner af fænomenet og PolitiFacts egen forståelse.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
  • Bjørn Pedersen
  • Ejvind Larsen
  • Emil Davidsen
  • Poul Erik Riis
  • Johnny Christiansen
Lise Lotte Rahbek, Bjørn Pedersen, Ejvind Larsen, Emil Davidsen, Poul Erik Riis og Johnny Christiansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Her er et eksempel på kritisk analyse og perspektivering,
som intet (nok så habilt) faktatjek kan undvære:
"To nyheder side om side i samme uge. Den danske regering har lanceret sit udenrigspolitiske program – kendt som en ”aktiv udenrigspolitik”, ikke at forveksle med de foregående regeringers ”aktivistiske udenrigspolitik” vel at mærke. Den aktive politik rummer bl.a. en række militære tiltag, herunder et muligt dansk bidrag til en flådemission i Hormuzstrædet. Omdrejningspunktet for samtlige tiltag er støtte til en række vestlige missioner i forskellige brændpunkter og konfliktzoner.
Midt i dette kom en anden – og langt mindre omtalt – nyhed: en rapport fra FN konkluderer, at en række vestlige lande, deriblandt USA, Storbritannien og Frankrig, har medvirket til krigsforbrydelser i Yemen. Det er længe blevet kritiseret, at flere vestlige lande opretholder våbensalg til Saudi-Arabien og dets allierede, da disse våben helt åbenlyst bruges i krigen i Yemen og har involveret angreb på civile mål. Ligeledes bidrager USA aktivt med logistik og efterretninger. Deraf anklagen om medansvar for krigsforbrydelser."

https://www.eftertrykket.dk/2019/09/25/danmarks-nye-aktive-udenrigspolitik/