Læsetid: 9 min.

Facebook lader Trump lyve. Nu frygter demokraterne, at techgiganten kan hjælpe ham til sejr – igen

Facebook har lavet nye regler, der tillader politisk misinformation, med henvisning til ytringsfriheden. Hvem gavner det andre end Trump, spørger demokratiske profiler som Elizabeth Warren og Alexandria Ocasio-Cortez, der nu er gået i direkte konfrontation med Mark Zuckerberg
Det demokratiske kongresmedlem Alexandria Ocasio-Cortez kunne konstatere, at den magtfulde Facebook-chef, Mark Zuckerberg, ikke kunne svare klart på et simpelt ja eller nej-spørgsmål.

Det demokratiske kongresmedlem Alexandria Ocasio-Cortez kunne konstatere, at den magtfulde Facebook-chef, Mark Zuckerberg, ikke kunne svare klart på et simpelt ja eller nej-spørgsmål.

Erin Scott

26. oktober 2019

Først lavede Trump en politisk videoannonce på Facebook, der var fuld af løgn. Men Facebook fjernede den ikke. Og så begyndte Elizabeth Warren, en af favoritterne til at blive demokraternes præsidentkandidat i 2020, også at lyve på Facebook.

»Breaking news,« indledte hun sin politiske annonce på den sociale medieplatform, hvorefter hun proklamerede, at Mark Zuckerberg og Facebook aktivt støtter præsident Donald Trumps kampagne for at blive genvalgt næste år.

»Du bliver sikkert chokeret over at høre det, og du tænker nok: ’Hvordan kan det overhovedet være sandt’? Ja altså, det er det heller ikke,« fortsatte hun.

Warrens pointe med pludselig at optræde som nettrold var ikke til at tage fejl af. Ved at tillade hendes politiske kampagnevideo havde Facebook ifølge den demokratiske senator bevist, at techgiganten er en skruppelløs profitmaskine, der tjener penge på løgn og misinformation.

Og så måtte magtfulde Mark Zuckerberg igen stå skoleret over for politikerne og forsvare sig.

I en høring onsdag i Repræsentanternes Hus, der egentlig skulle have handlet om noget andet, grillede demokraternes nye, unge stjerne, kongresmedlemmet Alexandria Ocasio-Cortez, Zuckerberg og techgigantens beslutning om ikke at faktatjekke politiske reklamer.

»Må jeg køre politiske annoncer på Facebook, der er angriber republikanere i et primærvalg, ved at hævde, at de har stemt for New Green Deal. Altså, jeg mener, hvis du ikke faktatjekker politiske reklamer,« spurgte Alexandria Ocasio-Cortez med henvisning til demokraternes plan for en massiv grøn omstilling af økonomien, som republikanerne bruger masser af krudt på at dæmonisere.

»Det har jeg ikke lige svaret på. Sandsynligvis,« svarede en presset Zuckerberg.

»Du ved det ikke,« fulgte Ocasio-Cortez op.

»Sandsynligvis,« gentog Zuckerberg, og hans udspørger måtte konstatere, at det åbenbart var for svært for den magtfulde mand at svare ja eller nej på, hvad hun ellers mente var et ret simpelt ja eller nej-spørgsmål.

Warren versus Facebook

De direkte konfrontationer mellem topdemokrater og ejeren af et af verdens mest magtfulde og indbringende techselskaber er blot den seneste eskalering i en kamp, som i bund og grund handler om techmonopolerners håndtering af demokratiske spilleregler og ytringsfrihed. En kamp, der tilmed kan få betydning for, hvem der vinder præsidentvalget i 2020.

På den ene side står Facebooks grundlægger, mangemilliardæren Mark Zuckerberg, der hævder, at den sociale medieplatform forsvarer ytringsfriheden, når Facebook via nylige ændringer af firmaets regelsæt nu tillader politiske annoncer med falsk indhold.

Og det til trods for, at Zuckerberg de seneste to år har fået milliardbøder og massiv kritik af amerikanske lovgivere og den globale offentlighed efter techgigantens skandaleramte involvering i den britiske folkeafstemning om Brexit i 2016 og præsidentvalget i USA samme år.

Mark Zuckerberg afviste i sidste uge Warrens kritik med, at det ikke er op til Facebook at bestemme, hvilken form for politisk information, der når ud til vælgerne. Et argument han gentog over for Alexandria Ocasio-Cortez under høringen.

»Jeg mener, det er noget skidt at lyve, og jeg mener, at det ville være skidt, hvis du kørte en politisk annonce, som indeholdt løgne. Det er bare ikke det samme som …« sagde Zuckerberg og afbrød sig selv »… i vores position er det ikke nødvendigvis det rigtige at gøre at forhindre dit bagland og vælgerne i at se, at du lyver.«

På den anden side står Elizabeth Warren, Alexandria Ocasio-Cortez og flere demokratiske præsidentkandidater. Som det kom frem under sidste uges demokratiske primærvalgduel, bakker flere kandidater op om Warrens diagnose af problemet med techselskabernes skadelige monopolstatus. De er bare ikke nødvendigvis enige i hendes medicin, som står på mere regulering og opsplitning af techgiganter som Facebook og Google.

Warrens politiske plan om opsplitning af techmonopoler har Mark Zuckerberg indtil videre virket mere eller mindre uanfægtet af. Men åbenbart kun i offentligheden. For nylig afslørede et læk givet til mediet The Verge fra et ledelsesmøde i Facebook, at Zuckerberg i virkeligheden ser Warren som en trussel. Af optagelserne fremgik det, at Warren som præsident ifølge Zuckerberg vil være »nederen« for techfirmaet, samt at han planlægger at bekæmpe – og vinde over hende – også i en eventuel retssag.

»Det ville virkelig være ’nederen’, hvis vi ikke retter op på et korrupt system,« svarede Elizabeth Warren igen på Twitter.

Obamas Facebookvalg

I de sidste uger af den amerikanske præsidentvalgkamp i 2008 opdagede Barack Obamas kampagnestab nogle tal, der for alvor rystede dem. Halvdelen af de unge vælgere under 29 år i de afgørende svingstater, som de prøvede at få til at stemme på Obama, havde de ikke telefonnumre på.

De unge levede simpelthen i et mørkt hul, hvor man ikke kunne nå dem af de kanaler, man hidtil havde brugt til at kontakte potentielle vælgere.

Dengang blev svaret Facebook. Og valget er gået over i historien, blandt andet fordi den nye medieplatform i 2008 viste sig at være vejen til en helt ny måde at engagere og komme i dialog med vælgerne på.

De seneste giftige pile i offentligheden mellem demokrater og Zuckerberg viser imidlertid, at demokraternes kærlighedsaffære med de store techfirmaer på få år er kølnet til under frysepunktet. Og Barack Obamas daværende kommunikationschef og særlige rådgiver i Det Hvide Hus, Dan Pfeiffer, har beskrevet demokraternes voksende kritik og skepsis over for de tidligere venner i Silicon Valley.

»Før 2016 var Facebook et firma, der var utroligt populært i offentligheden og især blandt liberale. Nu rangerer det på linje med tobaksselskaber, olieselskaber og NRA (den amerikanske våbenlobby, National Rifle Association, red.) i forhold til at kunne antænde demokraternes vrede,« sagde Dan Pfeiffer i sidste uge til The Washington Post.

Onsdag måtte Mark Zuckerberg stå skoleret over for den amerikanske kongres.

Stefani Reynolds
Og den udvikling handler først og fremmest om, at Facebook er en helt og aldeles anderledes magtfaktor i dag, end techselskabet var for godt ti år siden, forklarer medieforsker og lektor ved George Washington University, David Karpf.

»Dengang spillede Facebook en meget mindre rolle i informationsstrømmen. Og derfor betød selskabet langt mindre for kandidaternes valgkampagner. Det, Barack Obamas kampagne gjorde med Facebook og deres øvrige samarbejde med digitale medieplatforme som Google, blev set som noget nyt og spændende. En rigtig feel good historie.«

»Nu er vi midt i det, vi i USA kalder et techlash. Altså en voksende kritik af teleselskaberne på grund af deres monopollignende status, som selvfølgelig har kæmpe betydning, i forhold til hvordan de sælger og markedsfører reklamer, og hvilke regler de opererer efter,« siger Karpf.

Facebooks magtfulde position underminerer dermed også Mark Zuckerbergs argument om, at det er svært for firmaet at trække en streg i sandet i forhold til, hvad Facebook skal fjerne fra sin platform af politisk misinformation, mener medieforskeren.

I en tale i sidste uge på Georgetown University i Washington forsvarede Zuckerberg netop sin beslutning om at tillade flere ytringer – ikke færre – med, at der er findes mange flere reklamer, der handler om konkrete emner som sundhed, immigration eller kvinderettigheder, end der er politiske reklamer.

Skal vi også til at forbyde dem, hvis de ikke har korrekt indhold, spurgte Zuckerberg ifølge CNBC.

»Men,« siger David Karpf, »det er meget belejligt at henvise til den ukrænkelige ytringsfrihed og vanskeligheden ved at trække en grænse for, hvad der skal slettes, når man som firma samtidig tjener penge på ytringsfriheden.«

Det er det samme som at fralægge sig ansvaret, tage alle pengene og lade andre løse problemet med misinformation i politiske reklamer.

»Hvis Facebook siger, at det er andres problem at regulere markedet, og Facebook har et monopol på det marked, så kommer reguleringer jo i sidste ende alligevel til at handle om, hvordan man regulerer Facebook,« siger David Karpf.

Det store dilemma er imidlertid, at mange også er afvisende over for at lade magtfulde Facebook selv regulere grænserne for politisk indhold og misinformation, pointerer medieforskeren:

»Når Facebook har monopollignende status, og man i givet fald skulle tillade dem at bruge flere reguleringsværktøjer, så bliver de også mere magtfulde. Det er derfor, at informationsmonopoler bliver anset for at være en alvorlig trussel. Og det er derfor, Elizabeth Warren siger, at hun vil opsplitte dem.«

Med andre ord kunne regulering altså være vejen, hvis techgiganterne skulle dele deres magt med en mangfoldighed af andre selskaber. 

’Her er sandheden’ 

Den politiske løgn, præsident Donald Trumps har lagt på Facebook, refererer til den ’konspirationsteori’, han har rettet mod sin politiske modstander, tidligere vicepræsident Joe Biden. En sag, der også er et centralt element i den verserende rigsretsproces mod Trump. Ifølge den politiske annonce skulle Joe Biden have fået fyret en anklager, som kunne have afsløret hans søn i korruption i Ukraine.

Påstanden er blevet tilbagevist som usand. Men det anfægter altså ikke Trump-kampagnen. Deres kampagnevideo lyder: »Her er sandheden. Se med nu.«

Trumps kampagne har desuden gjort den digitale markedsføring til det absolutte centrum i præsidentens forsøg på at blive genvalgt, fremgår det af en The New York Times-artikel fra denne uge.

Imens tøver demokraterne til gengæld med »at tage ved lære af valget i 2016 og tilpasse sig et politisk landskab, der formes af sociale medier«, skriver avisen.

Ifølge medieforsker David Karpf er det korrekt, at Donald Trump under forrige valgkamp brugte langt flere midler på internetplatforme som Facebook. Han var desuden bedre end demokraterne til at målrette sine budskaber til bestemte grupper. Og han skaffer sig på nuværende tidspunkt flere penge fra donorer gennem Facebook.

Det vil dog ændre sig i form af langt flere anti-Trump reklamer fra demokraternes side, så snart primærvalgkampen bliver afløst af den direkte kamp mellem den republikanske og den demokratiske præsidentkandidat, mener Karpf.

Men samtidig har profilen på Facebooks brugere ændret sig gennem en længere årrække, i takt med at brugerne er vokset massivt i antal. Fra at være fortrinsvist unge, veluddannede, techsmarte og liberale er brugerne blevet ældre, mindre veluddannede, hvide og – ifølge undersøgelser, som Karpf dog ikke selv studeret datamaterialet bag – mere republikanske.

Endelig er det i forbindelse med de nye angreb på Facebook blevet fremhævet, at Mark Zuckerberg i de senere år har nærmet sig republikanerne og blandt andet ansat en række topledere i selskabet, som har en fortid i Det Republikanske Parti. Hvilket også kan ses som en modvægt til andre i ledelsen, der støtter demokraterne, har netmediet Vox tidligere noteret

Det drejer sig blandt andet om de tre topledere i Facebooks Washington-kontor, der alle har baggrund i Det Republikanske Parti. Den ene, Katie Harbath, er eksempelvis tidligere republikansk strateg for Rudy Giuliani, Trumps personlige advokat, mens en anden, Joel Kaplan, har arbejdet under præsident George W. Bush i Det Hvide Hus.

Lagt sammen med Zuckerbergs angivelige møder med Trump-støtterne Tucker Carlson, der er Fox News-vært, og den republikanske senator Lindsey Graham, der fører tilsyn med tech-spørgsmål som formand for en juridisk komité, har det været nok til at starte endnu en kampagne på Twitter, der er kritisk imod Facebook.

Mark Zuckerberg, der ellers sjældent reagerer på presseskriverier, kundgjorde på sin Facebook-profil, at han naturligvis mødes med folk fra hele det politiske spektrum.

»At mødes med nye mennesker og høre forskellige synspunkter er en del af læringen,« skrev han og mente, at andre skulle prøve det.

Påstanden blandt republikanske politikere og meningsdannere har længe været, at Facebook undertrykker konservative holdninger.

At kritikken af techgiganterne også kan ramme selv demokrater, der forsøger at blive deres partis næste præsidentkandidat, er borgmester Pete Buttigieg et helt dugfrisk eksempel på. Ifølge finansmediet Bloomberg skulle Mark Zuckerberg have hjulpet Buttigieg med at udpege specifikke medarbejdere til borgmesterens valgkampagne.

»Et meget sjældent eksempel på direkte politisk indblanding fra en af techindustriens mest magtfulde ledere,« kalder Bloomberg det.

Elizabeth Warren har til gengæld distanceret sig fra Silicon Valley-eliten, også når det gælder økonomiske bidrag til hendes kampagne. Hun har lovet ikke at tage imod donationer, der overstiger 200 dollar fra topledere i store teleselskaber, store banker og hedgefonde.

Den slags hensyn behøvede Barack Obama ikke at tage dengang i 2008. Tværtimod. Valgkampen frem mod 2020 er til gengæld blevet et showdown mellem demokraterne, Elizabeth Warren og Facebook.

Tilliden til Facebook-stifter Mark Zuckerbergs løfter om, at Facebook kan klare sine problemer selv, er ved at være opbrugt. Nu lægger Zuckerberg for anden gang i virksomhedens historie op til et radikalt kursskifte i et forsøg på selvregulering
Læs også
Elizabeth Warren er ikke ideologisk antikapitalist, men hendes politiske projekt om at stoppe et ifølge hende korrupt system bekymrer både Wall Street og techindustrien, som nu mobiliserer til kamp mod hende.
Læs også
Mark Zuckerberg har bedt om hjælp til regulering af techgiganterne, men hans råb om hjælp må ikke blive en mulighed for lovgivere til at indføre utilsigtet censur. Hvorfor ikke se på First Amendment i stedet for at lave en separat politik for ytringsfriheden på internettet?
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Beck-Lauritzen
  • Henrik Leffers
  • Torben K L Jensen
  • Bjarne Andersen
  • Anker Heegaard
  • Thomas Tanghus
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Alvin Jensen
  • Steen K Petersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Johnny Christiansen
  • Ebbe Wagner Smitt
  • Niels Møller Jensen
  • Anne-Marie Krogsbøll
Peter Beck-Lauritzen, Henrik Leffers, Torben K L Jensen, Bjarne Andersen, Anker Heegaard, Thomas Tanghus, Bjarne Bisgaard Jensen, Maj-Britt Kent Hansen, Alvin Jensen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Johnny Christiansen, Ebbe Wagner Smitt, Niels Møller Jensen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Panik før lukketid!

Det er ikke fordi der er tvivl om, hvad det kræver at omstille til en bæredygtig fremtid, men ingen vil tale om, hvad en bæredygtig fremtid faktisk kræver, så der lyves af alle!

Alternative fakta er ikke fakta, alternative fakta er løgn!

Peter Beck-Lauritzen, Jan Damskier, Henrik Leffers, Carsten Wienholtz, Allan Stampe Kristiansen, Bjarne Andersen, Ivan Breinholt Leth, Flemming Berger, Tue Romanow, Carsten Munk, Torben Bruhn Andersen, Alvin Jensen, Steen K Petersen, Jan Nielsen, Eva Schwanenflügel, Ebbe Wagner Smitt, Anne-Marie Krogsbøll og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Boykot Facebook - det er et forbryderforetagende. Den ene gang efter den anden er de (og de andre tech-giganter) blevet afslørede i at omgå love og regler - de har verdens bedste jurister ansat til at hjælpe med netop det.

Ofte lyder argumentet fra tech-fanatikere, at folk bare kan lade være med at underskrive facebooks og andres brugerbetingelser. Læs så dette om lix-tallet i disse:
"Only Immanuel Kant’s famously difficult “Critique of Pure Reason” registers a more challenging readability score than Facebook’s privacy policy."
https://www.nytimes.com/interactive/2019/06/12/opinion/facebook-google-p...

Så man manipulerer målrettet, for at brugerne netop IKKE skal kunne gennemskue, hvad de siger "ja" til.

Jeg fatter ikke, at vore politikere inviterer disse gigant-forbrydere (diverse tech-giganter) ind i Danmark, lader offentlige hjemmesider lokke/presse borgerne i favnen på dem, og ligefrem under stor applaus sælger Danmarks undergrund til dem. I mine øjne er det landsforræderi - måske ikke juridisk, men moralsk.

Og det er i hvert fald uhyre hyklerisk, når de samme politikere samtidig råber op om bedre datasikkerhed, respekt for privatliv, og ambitioner om at tøjle giganternes magt. I stedet hjælper de i det skjulte via masser af offentlige projekter giganterne til at overtage magten i samfundet og i verden.

Markus Bernsens "Danmark Disrupted" og Mads Vestergaards "Digital totalitarisme" viser, hvor slemt det står til i Danmark. Singularity university står i skyggerne af snart sagt hver en minister og hvisker digi-sirenesang om evig velstand og evigt liv i deres ører. Singularity University er ganske vidst en totalitært tænkende kult, som ikke går ind for demokrati, men ekspertstyre - men det generer ikke vore politikere og topembedsmænd, som ad forskellige omveje (Dare Disrupt, SingularityNordic etc.) poster millioner i Singularity-tilknyttede kasser - magt og velstand for de få venter forude, og masser af uvidende forsøgsdyr er allerede registrerede i de offentlige registre til senere brug.

Tech-giganterne er forbrydere mod demokratiet - med vore politiker som villige hjælpere.... Må vi se parti- og kandidatstøtteregnskaberne?

https://www.version2.dk/artikel/partier-bruger-facebook-data-ulovligt-va...
https://www.version2.dk/sog/Analytica?page=2

Sig "Nej"! Vi vil ikke mere være databacongrise for dataforsøgsrotter for facebook og de andre!

jørgen djørup, Peter Beck-Lauritzen, Henrik Leffers, Carsten Wienholtz, Torben Arendal, Allan Stampe Kristiansen, Werner Gass, Karl-Axel Skjølstrup, Anker Heegaard, Ivan Breinholt Leth, Flemming Berger, Thomas Tanghus, Bjarne Bisgaard Jensen, Hanne Utoft, Bjarne Andersen, Rolf Andersen, Alvin Jensen, Steen K Petersen, Jan Nielsen, Eva Schwanenflügel, Tom Andreæ, John Andersen, Ebbe Wagner Smitt, Philip B. Johnsen og Niels Møller Jensen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"databacongrise for dataforsøgsrotter " skal være "databacongrise OG dataforsøgsrotter "..

Peter Beck-Lauritzen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Niels Møller Jensen

Jeg er rystet, hvordan ser fremtiden ikke ud for demokratiet?

Peter Beck-Lauritzen, Bjarne Andersen, Carsten Munk, Alvin Jensen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

En meme på bl.a. Facebook kan vinde et valg mellem løgnere ‘igen’.

De unge stemte ikke på Trump for at få ham til at indfri politiske drømme.
De stemte på ham, fordi der i realiteten ikke var nogen drøm.

Hvor er der en ærlig politiker, hvor er der en fremtid, når alle politikere lyver?

‘4chan’ mf. had, de mange rodløse på ‘Reddit’ og en meme, kan vinde valget i USA mf. igen.

Fra Zetland af Frederik Kulager.
Pepe the Frog er selve symbolet på den outsidertilværelse, som de unge Trump-tilhængere føler sig fanget i eller født til.

Som Pepes feels good, man-attitude gør de unge en dyd ud af ligegyldigheden og et nummer ud af at have bukserne nede om anklerne.

De owner, som de ville sige på The_Donald, at de er  og vil vedblive at være – samfundets outsidere.
Præcis som Donald Trump.

Trump er Pepe, på én og samme tid bevidst om og følsom over for sin egen taberrolle.

Som Beran skriver:
“De unge stemte på fuskeren, på manden uden substans, en labyrint uden et centrum, fordi de føler, at deres liv er det en labyrint uden centrum, og det er også sådan, de oplever verden omkring sig: uden centrum.

En labyrint uden centrum er faktisk en perfekt beskrivelse af deres mors kælder med computeren som porten ind til et uendeligt udvalg af fantasiverdener, de kan forsvinde væk i.”

Derfor, igen ifølge Beran, skal venstrefløjen heller ikke forvente skuffelse fra de unge de ironiske, spottende, larmende og Pepe producerende Trump støtter, hvis det viser sig, at præsidenten ikke kan leve op til sine valgløfter om at gøre USA great again.

De unge stemte ikke på Trump for at få ham til at indfri politiske drømme.
De stemte på ham, fordi der i realiteten ikke var nogen drøm.”
Citat slut.
Link: https://www.zetland.dk/historie/s8DPy3G4-aOZj67pz-e48c4

Peter Beck-Lauritzen, Bjarne Andersen, Henrik Peter Bentzen, Torben Bruhn Andersen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

“At slyngler hæves til ærens top,
at smiger mæskes, og sandhed tigger,
at rige sluge den arme op,
og dyden nøgen på gaden ligger,
at bånd og stjerne
og tomme hjerne
forenes ofte, ja, mer end gerne,
det ser man tit, det ser man tit.”
Jens Zetlitz (1761–1821)

Drikkevise blandt almuen modsætning til gejstlighed og adel.

Det er børnenes fremtid, den økonomiske magtelite og deres ondskabsfulde økonomiske ideologiske politiske magtelite beskyttere, stjæler med pseudo økonomi på olie, gas og kul afbrænding.

Det ved alle inderst inde godt!

PS.
Hvor er der en ærlig politiker, hvor er der en fremtid, når alle politikere lyver?

Peter Beck-Lauritzen, Allan Stampe Kristiansen, Bjarne Andersen, Henrik Peter Bentzen, Flemming Berger, Rolf Andersen, Kjeld Jensen, Alvin Jensen, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Tom Andreæ og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Der var skam mange, der stemte for Trump ved valget i 2016. Men mange flere stemte for mrs. Clinton, i alt næsten 3 mio samlet. I procent afgivne stemmer fik de omkring hhv. 47,5 og 52,5. Brexit blev "vedtaget" med en margin af den størrelse, og mange regeringer sidder der med en tilsvarende baggrund. I USA er det imidlertid valgmændene, som bestemmer, én per stat. Her kan der fifles med valgkredse, så det endelige resultat ikke svarer til simpelt flertal, og det har især Republikanske NGOs og "Tænke-tanke" haft travlt med de sidste årtier. Alle tog det for givet, at mrs. Clinton ville blive valgt - selv Trump blev måske overraslet over udfaldet? Hvornår mon USA får andet end en republikaner til præsident igen??

jørgen djørup, Peter Beck-Lauritzen, Carsten Wienholtz, Bjarne Andersen, Rolf Andersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Selvfølgelig skal de store Tech-virksomheder brydes op.

Men at man vil ha Facebook til at censorere, hvad der bliver vist på deres platform. Waoo slap nu lige af! Der er sku da ingen som tror på Facebook-nyheder, andre end de medier på Facebook, man tror på i forvejen. Vi har altid vist at Ekstra Bladet sjældent har kunnet leve op til deres kulørte forsider, og vi ved at alle de andre medier har sendt næste-ved Russiagatehistorier non stop i tre år.

Positive synspunkter om censur vedrører altid, at "de andre" der så dumme at de tror på vilde Brexit- og Trump-historier, mens man selv har styr på fakta. Come on!

Thomas Østergaard

Jeg ikke den store Facebook tilhænger og anvender det ikke, men jeg synes nu et eller andet sted at de har en pointe med at det ikke er deres opgave at forhindre politikere i at lyve.

Ikke mere end det er Danmarks Radios ansvar at forhindre Mette Fredriksen i at udtale en blatant usandhed i DR Debatten (som studieværten måske ikke engang har viden til at afvise), og efterfølgende beskære eller fjerne muligheden for at se udsendelsen hvis det alligevel skulle ske.

Det forekommer mig at det giver flere problemer end det løser at gribe til sådanne midler, ikke mindst fordi man skal have ubetinget tillid til at det uafhængige factcheckningspanel der censurerer udtalelser rent faktisk er helt igennem politisk uvildige, og mange udtalelser kan være temmelig svære at factchecke.

Hvordan vurderer man f.eks. sandhedsværdien i udtalelser som "Trump går ind for hvidt herredømme" eller "Trump er misogyn og racistisk". Hvis man kan lide muligheden for at komme med sådanne udtalelser på sociale medier, burde man måske være forsigtig med hvad man beder om. For selv om man er helt overbevist om rigtigheden af udsagnene og mener at kunne føre bevis for det baseret på indicier, er det jo ikke sikkert at et uafhængigt factcheckpanel er enig....

Peter Beck-Lauritzen, Mogens Holme og arne tørsleff anbefalede denne kommentar

Det bedste, og eneste?, svar på revisionisme, misinformation og propaganda m.m. er vel befolkninger, som er i stand til at udføre habil (kilde)kritik iht. de informationer som omgiver/tilgår dem - og befolkninger, som er mægtiggjorte nok til at turde danne modmagt. Men når kildekritikken, og dermed den for mennesker lærerige og udviklende refleksionsproces iht. samfundsliv og -udvikling, sker på et centralt niveau, delegeret/eleveret fra almindelige mennesker til centrale beslutningstagere, herunder aktører i mere eller mindre fascistoidt konstruerede samarbejder mellem stater og private forretningsdrivende som Facebook, Amazon, Google og andre, vil der opstå censur - og censur vil altid fattiggøre en befolknings oplysningsniveau, uanset hvor pæne klæder den iføres.

Democracy Now bragte i øvrigt en del af AOC's indignerede udspørgen af Zuckerberg, hvis retorik og mimik er ret interessant: https://www.youtube.com/watch?v=i5t7_ikkE7g.

Lars Løfgren, Anne-Marie Krogsbøll, D. Joelsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Thomas Østergaard

Nu er Zuckerbergs retorik og mimik jo ret interessant uanset hvilken situation han befinder sig i - jeg er ikke sikker på at han kan ændre den selv om han prøver.

Personligt er jeg langt mere bekymret over techfirmaernes og magthavernes mulighed, vilje og evne til at styre HVILKE informationer folk får adgang til, end deres manglende evne (og betalingsvilje) til a screene kvaliteten af informationerne.

Arne Albatros Olsen, Mogens Holme og Allan Stampe Kristiansen anbefalede denne kommentar
Martin Mortensen

Hanne: Zuckerberg ligner mest af alt et dyr, der er blevet fanget imellem elefanter og løver på savannen. Udspørgerne virker egentlig ikke særlig interesseret i, at høre hvad han har at sige - jeg fik lidt mccarthyisme associationer over det forhør.

Thomas Østergaard, enig - og grænserne mellem censur og misinformation kan være flydende, alene fordi hastigheden, timingen og kontinuiteten af bestemte informationers repræsentation kan virke psykologisk og socialt censurerende iht. andre perspektiver på samme begivenheder/fakta.

Som et eksempel på hvordan vore medier, f.eks. i kraft af deres økonomiske interesser, jævnligt sætter bestemte, selektive og politisk retningsgivende/formålstjenlige diskurser i vore offentlige debatter, kan den danske medieanalytiker, Uffe Kaels Auring, kritiske analyse af de danske mediers succés med bl.a. at fremstille den amerikanske støtte til en militær løsning på den israelske krig mod Libanon som en i hovedsagen fredspolitisk strategi, nævnes. Hvis du en dag har tid og lyst, så er den her: http://medieoplysning.dk/?p=2848

Peter Beck-Lauritzen, Allan Stampe Kristiansen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

The pot calling the kettle black. Hvis nogen oprigtigt tror på at de to damer er ude af stand til at lyve er de godt nok naive. De er trods alt politikere.

Trump er blot en ekstrem og åbenlys parodi af det moralske forfald der foregår i den politiske elite.

I øvrigt var det formentligt Demokraternes manglende solidaritet med de mange grupper af svigtede, undertrykte og desillusionerede amerikanere, som gav Trump sejren i præsidentvalget tilbage i 2016 - samt nomineringen af Hillary Clinton, hvis personlige og politiske troværdighed næsten var/er ringere end Trump's. Det er nemt og uforpligtende at være bagklog, men der er virkelig grund til at reflektere kritisk og dybt over Demokraternes ansvar for at Trump kunne blive præsident - foruden den almindelige samfundsudvikling i USA, hvor almindelige menneskers afmægtighed overfor det politiske systems magtfuldkommenhed er voldsomt høj. At give Tech-giganterne ansvaret for det nuværende præsidentskab er vildledende, selvom de givetvis har en betydelig andel i at et i forvejen elendigt politisk system er under fortsat korrumpering, men denne andel har de jo væsentligst i kraft af forudgående, politiske beslutninger.

Anders Graae, Tom Finkel, Peter Beck-Lauritzen, Allan Stampe Kristiansen, Michael Christiansen, Jørgen Tryggestad og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Det er svært at finde sine ben i denne diskussion. Tanken om censur giver mig knopper - samtidig er tech-gigantene, som Facebook, en særlig "race" af medier og overvågningskapitalister, som giver demokratiet helt uoverskuelige problemer, med sin nærgående og ulovlige profilering af brugerne, og dertil målrettede - løgnagtige eller ej, men i hvert fald målrettede - kampagner.

Hvordan hånderes åbenlyst løgnagtige politiske annoncer i vore dagblade/ medier i øvrigt?

Jeg er endnu ikke nået il en afklaring med mig selv om, hvad jeg mener på det punkt - men jeg er nået til afklaring om, at disse firmaer generelt er forbryderforetagender, som underløber menneskehed og demokrati på alle mulige måder, og som har fået alt, alt, alt for stor magt. Så uanset hvad man mener om "censur", så er der mange andre gode grunde til at simpelthen stække disse firmaer, inden det går helt galt for menneskeheden. F.eks. ved at boykotte facebook.

Anne-Marie, måske er det væsentligt at lytte til dine sanser; knopperne er formentligt advarsler mod at indgå kompromis ift. censuren, som er en klassisk småborgerlig og neurotisk måde at håndtere (signifikante) usikkerheder og (relevante) udfordringer på ... bl.a. i konsekvens af at vi primært har et oplyst, demokratisk samfund af navn, men kun i meget begrænset grad af gavn. Censur vil i denne sammenhæng blot bidrage til opretholdelse af illusionen.