Læsetid: 3 min.

Forsigtighedscensur kan afskrække folk fra at deltage i debatten

Facebook går stadig mere offensivt til værks over for ’hate speech’, men principperne for fjernelserne er vilkårlige og uforudsigelige. Det viser sagen om den britiske højrefløjsaktivist Tommy Robinson
Facebooks indholdspolitik er langtfra klar, og virksomhedens indholdsmoderatorer bliver dagligt udfordret med nye, svære dilemmaer og det ene grænsetilfælde efter det andet.

Facebooks indholdspolitik er langtfra klar, og virksomhedens indholdsmoderatorer bliver dagligt udfordret med nye, svære dilemmaer og det ene grænsetilfælde efter det andet.

Alastair Pike/AFP/Ritzau Scanpix

5. oktober 2019

I februar meddelte Facebook, at den britiske højrefløjsaktivist Tommy Robinson er blevet suspenderet fra det sociale medie. Begrundelsen var, at den omstridte aktivists profil indeholdt »dehumaniserende sprog« og opfordringer til »vold mod muslimer«.

Robinson er én blandt flere ekstreme højrefløjsstemmer, som er blevet bandlyst fra Facebook på grund af hate speech med noget, der mere og mere ligner en ad hoc-fremgangsmåde uden klart mønster.

Robinson-sagen udstiller desuden et nyt forsigtighedsprincip, hvor Facebook gør alt, hvad de kan, for at stoppe spredningen af had på platformen.

I Facebooks meddelelse varslede virksomheden, at »individer og organisationer«, som hylder, støtter eller på anden måde er optaget af disse figurer og grupper, der spreder »organiseret had«, også vil blive fjernet.

Det har ført til, at almindelige brugere, journalister og ytringsfrihedsorganisationer for nylig har fået fjernet deres opslag eller suspenderet deres Facebook-profiler, fordi de bare nævnte navnet Tommy Robinson.

I Deadline på DR2 afviste Facebooks nordiske talsmand, Peter Münster, at Facebook skal offentliggøre listen over de såkaldte ’hadprædikanter’, som er forment adgang til platformen. Det er heller ikke muligt at se listen af personer, der træffer disse afgørelser eller deres definition af ’hadprædikant’.

Bekymringen over hemmeligholdelsen og uforudsigeligheden i den nye politik blev kun større af, at Facebook efterfølgende fjernede DR’s opslag med det kritiske interview om, hvorfor brugere ikke må skrive navnet på Tommy Robinson.

Efter heftig debat på nyhedsprogrammets Facebook-side blev opslaget senere taget til nåde og gendannet, hvilket blot understreger den manglende konsistens i Facebooks politik.

Konstante opdateringer

Facebooks fjernelsespraksis er bygget op af flere niveauer. Et ledelsesteam opdaterer løbende politikken for, hvad der er acceptable ytringer online.

Men det er eksterne indholdsmoderatorer og kunstig intelligens, som står for den faktiske implementering af regelsættet.

Facebooks automatiske algoritmer er stadig ikke gode til at vurdere kontekst og tonen i ytringerne såsom støtte eller opposition. Derfor benytter virksomheden sig også af menneskelige indholdsmoderatorer til at vurdere og fjerne hate speech.

Facebook har outsourcet denne indholdsmoderering til virksomheder såsom Cognizant og Accenture. I en Buzzfeed-artikel fra september beretter medlemmer af denne usynlige arbejdsstyrke om, hvordan indholdsmodereringen er et udmattende og vanskeligt job.

Der sker konstante ændringer i indholdspolitikken, som desuden forværres af dårlig ledelse og elendig kommunikation.

Facebooks topledelse foregiver, at de formulerer klare principper, og at udfordringen ligger i at håndtere og implementere disse principper længere nede i fjernelsesprocessen.

Men Facebooks indholdspolitik er langtfra klar, og virksomhedens indholdsmoderatorer bliver dagligt udfordret med nye, svære dilemmaer og det ene grænsetilfælde efter det andet.

Hvad er had?

Indholdsmoderatorer er ikke altid enige om, hvad der er hadefuldt, anstødeligt eller bare udtryk for en legitim politisk holdning. Hate speech har ingen klar juridisk definition, så den praktiske håndtering vil ofte være udtryk for subjektive vurderinger.

Når man ikke ved, hvordan et begreb defineres, ved man heller ikke, hvordan det skal håndteres. Der er selvfølgelig indlysende overtrædelser som tilskyndelser til folkedrab og videoer af halshugninger. Men der er også mange fjernelser, som er afhængig af øjnene, der ser.

En undersøgelse fra Cato Institute viser eksempelvis, hvor svært det er for amerikanere at blive enige om, hvad der er hadefuld tale. Majoriteten af demokraterne (52 procent) mener, at det tæller som hate speech at sige, at transkønnede mennesker har en psykisk lidelse.

Kun 17 procent af republikanerne er enige. Omvendt mener 42 procent af republikanerne, at det er hate speech at sige, at politiet er racistisk. Kun 19 procent af demokraterne er enige.

Problemet er, at kommunikationsmiljøet online kommer til at fremstå uforudsigeligt for de over to milliarder brugere af Facebook. Risikoen er, at de bliver afskrækket fra at deltage i debatten, fordi de frygter for uretfærdig behandling og hårde sanktioner.

Facebooks aggressive håndtering af hate speech er en konsekvens af det politiske pres, som er taget til efter Christchurch-massakren i New Zealand tidligere i år.

Men kombinationen af uklare principper, globalt gældende håndhævelse og uigennemsigtighed gør Facebook til en despotisk magt, som vilkårligt undertrykker brugernes ytringsfrihed på platformen.

Robinson-sagen vidner om en stigende forsigtighedskultur, hvor Facebook hellere fjerner for meget end for lidt.

Men bestræbelserne på at sætte kontroversielle provokatører ud af spillet går ud over almindelig debat, politisk kritik og nyhedsværdige oplysninger. Det er en trist udvikling for den globale ytringsfrihed på nettet – og fremtiden for det digitale offentlige rum.

. Lederen af partiet Stram Kurs, Rasmus Paludan, fik for nylig sin personlige facebookprofil blokeret i 30 dage. Det sker kort tid før folketingsvalget, hvilket forringer Paludans muligheder for at føre valgkamp og komme i kontakt med sine vælgere. Techgiganterne fungerer som tidens nye magtfulde gatekeepere. Det skyldes, at politikerne har overladt kontroversielle beslutninger om censur til disse få gigantiske amerikanske virksomheder, som først og fremmest bedriver reklame.
Læs også
Mark Zuckerberg har bedt om hjælp til regulering af techgiganterne, men hans råb om hjælp må ikke blive en mulighed for lovgivere til at indføre utilsigtet censur. Hvorfor ikke se på First Amendment i stedet for at lave en separat politik for ytringsfriheden på internettet?
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Bjørn Pedersen
  • Eva Schwanenflügel
Alvin Jensen, Bjørn Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Facebook er ikke et idealistisk foretagende.
Facebook er en privat virksomhed der forsøger at optimere sin indtjening, og i lang tid har de gjort det uden at stå til ansvar overfor andre end deres ejere. Derfor vil de som ethvert andet medie styre indholdet, hvis det er det mest indbringende for dem. Betalingen er adgang til brugernes data, som købere af data kan bruge til i det skjulte at manipulere brugerne med.

Man kan leve fint uden Facebook på samme måde som mange (flere og flere) lever uden aviser og andre redigerede nyheder.

Alvin Jensen, Per Torbensen, Jens Kofoed og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Magt monopoler bør opsplittes.

Truslerne lyder.
‘Du betaler for vores service, dine konkurrent gør det allerede!

Ndrangheta vil formodentlig kalde ejerskabet af et ‘monopol’ som facebook, for en løftestang til politisk afpresning.

Tænk hvis levebrødspolitikerne var borgernes tjenere!
En økonomi der virker for alle tak!

Fra link:
“Samtidig har Nationalbanken erkendt, at de private banker skaber penge til sig selv ved at låne dem ud som kontopenge i stor fart og til en rente, så den samlede pengemængde i samfundet – nu mere end 1.250 mia. kr. – vokser med ca. syv procent om året.

De nye penge havner for en meget stor dels vedkommende som profit hos bankernes aktionærer og direktører.

Så når politikerne nu skal planlægge den grønne omstilling via finansloven 2020, er disse penge, op mod 100 nye mia. kr., altså ikke en del af budgettet. Men det kunne de blive..”

Citat Johan Keller
Link: https://www.information.dk/debat/2019/08/pengereform-kan-finansiere-groe...

Hvordan kan man have en debat under sådan nogle forholde, hvor man skal udøver selvcensur efter nogle regler der ikke er offentlig tilgængelige.

Og der har været flere tilfælde, hvor de "nye" regler har virket med tilbagevirkende kraft.

Hvis du ved eller tro, at du blive overvåget så udøver man selvcensur, om man gør noget forkert eller ej
Ted Talk Glenn Greenwald: Why privacy matters
https://www.youtube.com/watch?v=pcSlowAhvUk

Not a free speech platform: Facebook declares
https://www.rt.com/usa/469209-facebook-publisher-laura-loomer-lawsuit/