Læsetid: 6 min.

Inde i Trumps hoved: Her er ti konspirationsteorier fremført af verdens mægtigste mand

Vi har alle sammen mødt én, som kiggede på os med udvidede pupiller og sagde: »Tænk over det – det hele hænger sammen« efter at have fortalt om Rothschild-familien, månelandingen og 9/11. Forestil dig så, at han blev præsident i USA
Vi har alle sammen mødt én, som kiggede på os med udvidede pupiller og sagde: »Tænk over det – det hele hænger sammen« efter at have fortalt om Rothschild-familien, månelandingen og 9/11. Forestil dig så, at han blev præsident i USA

Mia Mottelson

12. oktober 2019

At Donald Trump elsker en god konspirationsteori lige så højt som enhver hashryger, har stået klart længe. Men nu har det bragt ham i fedtefadet på grund af en telefonsamtale med den ukrainske præsident, Volodimir Zelenskij, hvor Trump bad om tjenester, mens han holdt bevilget militærstøtte tilbage.

Faktisk var der to konspirationsteorier i samtalen, og hvor den ene står i centrum af den rigsretsproces, som demokraterne har indledt mod ham, er den anden faktisk endnu vildere.

Den første handler om, at Joe Biden fik fyret en anklager, som kunne have afsløret hans søn i korruption i Ukraine. Her behøver man ikke motivfortolke ret længe for at regne ud, at det ville kunne skade Joe Biden, hvis Trump fik ukrainerne til at åbne en undersøgelse – uanset at det ikke passede.

Den anden konspirationsteori er noget mere avanceret.

»Jeg vil gerne have jer til at finde ud af, hvad der skete med hele situationen med Ukraine … De siger Crowdstrike … Jeg tænker, at en af jeres rige mennesker … « er Trump citeret for i gengivelsen af samtalen med den ukrainske præsident.

Han tilføjede:

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Aleksander Laursen

Der gøres grin med 9/11 og Rotschild.
https://www.berlingske.dk/internationalt/joern-utzons-soen-tvivler-paa-911

Jan Utzon, søn af en af landets bedste arkitekter tvivler på den officielle forklaring. Han er hermed kommet på konspirationsteoretiker-listen. Mon han også ryger hash? :-)

https://www.berlingske.dk/virksomheder/staten-vaelger-rothschild-igen-og...

Så har vi her Berlingske fra 2009 med overskriften "staten vælger Rotschild igen og igen". Hmmmm.

Hvis det gør mig til en hash rygende konspirationsteoretiker at syntes det er underligt vi ingen offentlig debat har haft om Rotschild. Ja. Så jeg også på konspirationsteoretikerlisten.

Ytringsfriheden hører op når man ikke kan tænke kritisk uden at blive sat i bås af medier og journalister. Sådan har det længe været her i vesten. Enhver diktator må beundre komformiteten af vores medier.

Olav Bo Hessellund, Anders Graae, John Andersen og Rosa Maluna Dahl anbefalede denne kommentar

"At Donald Trump elsker en god konspirationsteori lige så højt som enhver hashryger, har stået klart længe."

Bemærk sammenkædningen; konspirationsteori, Trump, hashrygning. Denne indledning på artiklen faciliterer at kritisk tænkning (som indimellem kan give information om samarbejdende kriminelle (dvs. konspirerende)) skal man passe på med ... for man ender i seng med Trump og hashrygere!

I virkelighedens verden har vi en offentlig/officiel historieskrivning som rummer masser af konspirationsteorier ... og afdækkede/veldokumenterede konspirationer. Den snart 4 år gamle historie om Russiagate er en konspirationsteori om at Trump samarbejdede med Wikileaks og Rusland iht. at kuppe det amerikanske præsidentvalg. Der er også konspirationsteorier om at Assad-styret og Putin samarbejdede om at skræmme den syriske befolkning til overgivelse via terrorbombninger i Syrien m.m. Der er konspirationsteorier om terrornetværk, som mellemøstlige lande samarbejder om ... og der er konspirationsteorier om 'røde lejesvende', planlagte lockout's (lærerkonflikten) osv. osv. osv. Nogle af dem har lidt på sig, andre ingen, enkelte rigtigt meget.

Det lader til at alle mennesker rummer lidt Trump og lidt hashrygning, men hele misforståelsen om at iagttagelser af/overvejelser om konspirationer hører til et forstyrret/forgiftet sind, er noget totalitært sludder, som først og fremmest avler mistænksomhed, fordomsfuldhed og underkastelse. Og dermed temmeligt usundt for vore demokratiske tilstand/udvikling.

Emil Davidsen, David Joelsen, Jakob Silberbrandt, Jens Kofoed og Rosa Maluna Dahl anbefalede denne kommentar
Ib Gram-Jensen

Aleksander Laursen,
At diverse konspirationsteorier ikke får større opbakning i medierne og, for 9/11's vedkommende, fra arkitekter og ingeniører kunne jo være sammenligneligt med, at kun et sted omkring 1-3 % af klimaeksperterne betvivler (menneskeskabte) klimaforandringer. I en konspirationsteoretisk tankeverden vil en afvisende faglig majoritet naturligvis ligne et bevis på, at der er noget at skjule.

Hvilken konspirationsteori skulle i øvrigt blive bekræftet af historien i Berlingske? Der er dog et stykke vej fra spørgsmålet om en tænkeligt usaglig favorisering af et bestemt firma og til konspirationsteorier om 9/11 osv. osv.

Ib Gram-Jensen, vil du betegne f.eks. telefonsamtalen mellem den amerikanske vicepræsident og Juan Guaido, aftenen før sidstnævnte offentligt kalder sig ny præsident i Venezuela, som et tegn på konspiration eller som tegn på afstemning af konsensus?

Ib Gram-Jensen

Hanne Utoft,
Jeg vil overhovedet ikke tage stilling til den telefonsamtale ud over at bemærke, at det ikke er nogen hemmelighed, at USA's regering har samarbejdet med (dele af) oppositionen i Venezuela imod den venezuelanske regering - og netop gjort det så åbenlyst, at det dårligt kan sammenlignes med de påstande om fordækte konspirationer, Aleksander Laursen - i øvrigt med henvisninger til et mainstream-medie - bebrejder "vores medier" for at være med til at dække over. Og det var hans kommentar, jeg kommenterede. Hvad man end kan slutte af samtalen mellem Pence og Guaido, kan den hverken bekræfte, at det var USA's regering, der stod bag 9/11, eller en eller anden, ikke nærmere defineret, konspiration med Rothschild som deltager: lige så lidt som en himmelråbende utroværdig, eller gendrevet, konspirationsteori (husker man Pizzagate?) beviser, at der ikke forekommer konspirationer, kan en konstateret konspiration underbygge teorier om helt andre konspirationer.

Der er intet universalsvar, og man skal være opmærksom på, at der i forbindelse med forskellige konflikter ofte føres en benhård propagandakrig via alle mulige medier. Og ikke bare vælge at tro, hvad der bekræfter ens forhåndssympatier, og uden videre afvise, hvad der anfægter dem.

Men jeg er da i øvrigt enig i, at artiklens sammenkobling af konspirationsteorier og hashrygning er plat.

Eva Schwanenflügel, Hanne Utoft, Jakob Silberbrandt og Joen Elmbak anbefalede denne kommentar

Konspirationsteorier behøves ikke nødvendigvis evidens for, at trives. En antydning af en indikation på et eller andet er undertiden nok. Det er en ret så spekulativ geschæft

Problemet er at Trump agerer magtpolitisk og er manipulator. Det ene øjeblik er han et offer for en løgnagtig presse - eller udsat for en heksejagt, hvor han i næste øjeblik er bærer af Fake News

I sådan en verden er det naturligvis vanskeligt, at finde ud af hvad der gælder som sandhed. Et mantra inden for propaganda er, at hvis man gentager en løgn tilstrækkeligt mange gange bliver den til sandhed

Ofte kan det jo være svært, at fange folk i en løgn - hvis de blot disker op med en ny løgn. Men måske fanger bordet på et tidspunkt for Trump. Der er i alle tilfælde en rigsretssag under opsejling. Men ind til videre er han jo nået temmelig vidt. Uanset hvor han sætter sine fødder, så kan han i forhold til sine tilhængere ikke sætte foden forkert. Alt hvad der bliver sagt af kritiske røster kommer af et komplet og må i sagens natur være løgn. Sådan kan andres påståede løgne blive til en "sandhed" man kan dække sig under.

Rettelse: Der skullet naturligvis stå kommer af et komplot og ikke komplet :-) Bare så meningen forstås. (Afsnittet i midten)

Ib Gram-Jensen, jeg er helt enig i dine kritiske betragtninger - men mit spørgsmål var netop ikke om bemeldte telefonsamtale kan bekræfte nogetsomhelst, men om den i din optik var tegn, dvs. indikation, på konspiration eller konsensusafstemning. Jeg er også med på at offentliggørelsen af telefonsamtalen kontraindikerer at der skulle være foregået noget kriminelt (f.eks. at den amerikanske præsident indblandede sig i en suveræn stats interne anliggender eller garanterede militær støtte) - mens det alligevel sagtens kunne være tilfældet; nogle ville sige at det var/er oplagt, givet USA's veldokumenterede historik på dette område og landets åbenlyse modvilje mod den siddende regering i Venezuela. Og ikke fordi vore mainstreammedier skal have eneansvaret for at der udvikler sig konspirationsteorier som er med til at fordreje og invalidere vore offentlige debatter, så er der nok en sammenhæng mellem at væsentlige elementer (en del ville kalde det en væsentlig hændelse at Pence talte fortroligt i tlf. med Guaido aftenen før aktionen mod Maduro-regeringen gik igang) ikke får opmærksomhed i vore massemediers dækning af givne politiske begivenheder og at der opstår kritiske moddiskurser, som på egen hånd/afskåret fra den brede offentligheds ressourcer m.m. udvikler sig, ofte med perverse knopskydninger aka infantile konspirationsteorier etc. til følge. Så på flere måder opstår der sammenhæng mellem den såkaldt fjerde magts gøren/laden (herunder dens ansvar for at udøve det journalistiske fag så kritisk, mangfoldigt og grundigt (nogle ville skrive objektivt) som muligt) og på forekomsten af vildtvoksende teorier om fordækte konspirationer og facilitering af 'fake news' ... og heldigvis, fordi det giver nogle muligheder for at løse flere problemer samtidig, hvis vi altså får mulighed for det.

På en lidt anden måde kunne vi se hvordan de mangfoldige teorier om konspiration tog form i kølvandet på 9/11. Der er selvfølgelig først og fremmest de amerikanske myndigheders teori om samarbejdet mellem Al Qaeda og Taliban, som forbliver teori i den brede offentlighed, bl.a. fordi retssagerne for de tiltalte hidtil er blevet ført for lukkede døre (hvilket formentligt også vil ske når de genoptages i 2021) og fordi begivenhederne har været så overvældende vanskelige at forklare på en tilgængelig og sammenhængende måde. Hvad der også har været påfaldende i tilknytning til 9/11 er at en lang række myndigheder og magtfulde individer har optrådt/ageret påfaldende inkompetente, undvigende, usande og mistænkelige ... hvilket meget vel kan skyldes andre forhold end en medvirken til selve terrorangrebet ... og dette understreger at der også fra denne kant er stort behov for at vi har demokratiske strukturer, som hindrer at at myndigheder og magtfulde individer kan optræde som det er set og sket, uden at det får konsekvenser (i den tungere ende kan det nævnes at generaler, som svigtede deres pligter eller begik klare fejl under 9/11 siden er blevet forfremmede, hvor almindelige funktionærer ville være blevet fyret).

"Problemet er at Trump agerer magtpolitisk og er manipulator. Det ene øjeblik er han et offer for en løgnagtig presse - eller udsat for en heksejagt, hvor han i næste øjeblik er bærer af Fake News."

Et supplerende problem, eller forhold, er at Trump selv bliver beskyldt for at konspirere med bl.a. Putin og Wikileaks - og at disse beskydninger har vist sig at være udokumentérbare, hvorfor Trump nu kan anvende Russiagate's mavelanding som eksempel på store dele af den politiske mainstream og mediernes konspirationsteoretiske vanvid. Og nu får han Ukrainegate foræret af Demokraterne, som han allerede er igang med at bruge mod dem selv ved at samle Joe Bidens korrupte relationer op af dyndet; endnu et eksempel på hvor utroligt vigtigt det er at vi i de offentlige debatter er meget omhyggelige med at undersøge hvad vi står overfor, når vi begynder at sammenfatte vore forståelser som enkle sandheder om andre. Og naturligvis har vi hårdt brug for at myndigheder/politikere og medier at stærkt samvittighedsfulde, fagligt dygtige og optaget af at være i reel dialog med befolkningen.

En anden én kunne jo godt gå og gumle en teori sammen, om hvordan vores statsminister i Trumps hoved gik fra at være "nasty" til at være "wonderful woman" på et par dage. Kickbacks, flere koalitionen af "villige", et par affyringsramper på Grønland, en bestyrelsespost i Sund og Bælt til Trumps datter Tiffany, det sorte får..............