Interview
Læsetid: 2 min.

Katherine Diez: »En bog er ikke nødvendigvis god, fordi jeg siger det«

Informations ugentlige interview om læsevaner er i denne uge med litteraturanmelder Katherine Diez, der hader at skulle anbefale en god bog. Der er ikke en ’one size fits all’-model inden for litteraturen, mener hun
Moderne Tider
12. oktober 2019
Informations ugentlige interview om læsevaner er i denne uge med litteraturanmelder Katherine Diez, der hader at skulle anbefale en god bog. Der er ikke en ’one size fits all’-model inden for litteraturen, mener hun

Martin Greis-Rosenthal

– Hvilken bog ville du ønske, at alle ville læse?

»Måske faktisk det mest pikerende spørgsmål, man kan stille mig. Lige så lidt, som jeg tror på Gud eller på en anden absolut sandhed, tror jeg heller ikke på, det giver mening, at alle skulle læse den samme bog. Af samme grund hader – stærkt, dog passende ord – jeg at blive bedt om at anbefale en ’en god bog’. En bog er ikke nødvendigvis god, fordi jeg siger det. Vi mennesker er forskellige; vi læser og sanser et værk forskelligt. Netop derfor er anmeldelsen af det også vigtig; ikke som udråbstegn, men som spørgsmålstegn!«

– Hvilken bog har haft størst betydning for dig?

»Henrik Pontoppidans Lykke-Per. En kolosklassiker af en benhård dannelsesroman og samtidig den slags litteratur, der er digterkunstens forlængede arm; et raffineret nydelsesmiddel. Den har med sin æstetiske beskrivelse af et menneskes livsrejse fulgt mig, siden jeg læste den første gang. Og den vil altid gøre det. Uanset, hvor jeg befinder mig hvornår, kan jeg omdestillere hovedpersonen Per Sidenius’ lidelse og lærdom til forståelse af min egen odyssé. Måske jeg i virkeligheden minder lidt om ham. På godt og ondt.«

– Hvad er den værste bog, du har læst?

»Jeg kunne ikke drømme om at læse en dårlig bog til ende, medmindre jeg skal anmelde den. Franske Agnès Martin-Lugands Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe gav jeg én stjerne, og det var i virkeligheden for generøst. Jeg kvitterede med, at det var det største stykke tåkrummende flødeskumslitteratur, jeg nogensinde har tvangsfodret mig selv med. En søgen mod det magelige kan aldrig blive god litteratur.«

– Hvilken type læser er du?

»En slags binær; jeg enten grænseløst begejstres eller bestyrtes og kunne ofte – for at blive i anmeldersporet – nøjes med et lige så fattigt et-stjernesystem. Som jeg dog allerhelst så permanent afskaffet. Det kunne gøre læsningen af anmeldelsen sjovere, tror jeg, men det er en anden diskussion.«

– Hvornår læser du?

»Ret modus vivendi-agtigt forstået således, at jeg har indrettet mit liv med så meget fart, farve, fest og følelsesmæssig clusterfuck – det er okay, sådan foretrækker jeg det – at jeg læser mange gange i løbet af dagen og ofte i meget ikke læsevenlige situationer. Men det virker – måske lidt på samme måde, som man siger, det er effektivt for et vægttab, når man erstatter de tre store måltider med en hel masse små.«

Serie

Læser du bøger?

Hver uge spørger vi en ny kulturpersonlighed om deres læsevaner.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Marianne Ljungberg

Kære Katherine Diez, tak!!!

"Lykke-Per" er ikke nogen god bog - den er for selv-optaget. Pontoppidan har skrevet flere meget vigtigere bøger. Men hvor er det dejligt at du så klart relativerer det slidte begreb "stor litteratur", som uden videre er en uantastelig kode i de medier jeg læser.

Henrik Ljungberg