Læsetid: 7 min.

Kvindefrigørelse er ikke et resultat af vækst og velstand – det er omvendt

At den industrielle revolution fandt sted lige præcis i Europa, og Vesten blev så rigt, skyldtes først og fremmest, at kontinentet havde én ressource, som ikke fandtes andre steder i verden: relativt frie kvinder. Det siger den kontroversielle feministiske økonom Victoria Bateman til Information
Mange steder i verden bliver en kvindes værdi og anstændighed bedømt ud fra hendes kropslige tilbageholdenhed. Det er det, jeg gerne vil afsløre og udfordre gennem min nøgne aktivisme, siger Victoria Bateman – her fotograferet med slogans mod Brexit skrevet på kroppen.

Mange steder i verden bliver en kvindes værdi og anstændighed bedømt ud fra hendes kropslige tilbageholdenhed. Det er det, jeg gerne vil afsløre og udfordre gennem min nøgne aktivisme, siger Victoria Bateman – her fotograferet med slogans mod Brexit skrevet på kroppen.

Jean-Luc Benazet

26. oktober 2019

Victoria Bateman optræder ofte nøgen. Hun har også en ph.d. fra Oxford og forsker nu i økonomisk historie på Cambridge University, men mange briter kender hende bedst som den feministiske økonom, der af og til dukker afklædt op på morgen-tv eller ved offentlige begivenheder. Det har hun gjort i protest mod Brexit, i solidaritet med sexarbejdere – og ikke mindst for at gøre opmærksom på det, hun betegner som »kønsproblemet« i sit eget felt, den økonomiske videnskab.

Det var for eksempel tilfældet sidste år ved Royal Economic Society – en gallamiddag af den pompøse slags, som kun den britiske overklasse kan holde dem, hvor hun dukkede op under lysekronerne iført intet andet end nogle dyre smykker.

»Kvinder er usynlige i den økonomiske videnskab,« siger Victoria Bateman til Information.

»Konsekvent og i enhver sammenhæng bliver kvinders betydning overset. I modsætning til de fleste andre akademiske discipliner er det, som om den feministiske revolution aldrig har fundet sted.«

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kære Mathias Sindberg. Jeg synes, du er alt for ukritisk i din artikel om/dit interview med Victoria Bateman: Kort fortalt: Hun kan kun få sine ligninger til at gå op ved at ignorere fakta og vende op og ned på kronologien - samt bl.a. at fordreje Max Webers begreb 'die Geist des Kapitalismus' på det groveste.

Et par eksempler: Kvinder havde stort set ingen økonomiske rettigheder i Storbritannien før efter 1870 - og landets industrialisering tog fart i anden halvdel af 1700-tallet. Den engelske patentlovgivning fra omkring 1710 (Verdens første!) betød langt mere: Nu kunne en snedig smed eller håndværker tjene penge på sin opfindsomhed - før kunne alle bare stjæle hinandens ideer. Det var bl.a. derfor, at Flandern og det præindustrielle Norditalien (begge fra 1200-tallet) ikke havde nær så stor teknisk og økonomiske fremgang.

Og kvindernes rolle havde meget lidt at gøre med den oprindelige motor: uld- og klædeindustrien. Langt vigtigere var den britiske ødelæggelse af bl.a. tekstilindustrien i Indien, som smart fjernede den vigtigste konkurrent på verdensmarkedet.

Webers teori handlede ikke om, at den enkelte stod 'alene over for Gud', men om den benhårde calvinske prædestinationslære kombineret med, at man ikke kunne fortjene sig til frelsen. Kun gennem jordisk succes kunne puritanerne få en anelse om, hvad de var forudbestemt til, og da de ikke måtte fråse, akkumulerede de kapital, som blev geninvesteret.

Når kvindernes erhvervsfrekvens faldt op gennem 1800-tallet, skyldtes det urbaniseringen - altså færre medhjælpende hustruer på de engelske landbrug - og dette faktum kommer senere end den industrialisering, som Bateman påstår er en virkning.

Og sådan bliver det ved. Bateson gør ikke bare op med etablerede kendsgerninger. Hun argumenterer, som om man kan bytte om på årsag og virkning.

Martin Nielsen, Mogens Holme, Kim Houmøller og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

der kommer mange revuderinger af histore og ikke mindst “sandheder” i disse tider. Kvinder er også i stor stil forskere i alle discipliner. At tro at Weber er evig gyldig eller at økonomi ikke er biased er ret uintelligent! Godt gået. Mere forskning fordi vi skal have flere kvinder ind overalt - også i historien hvor kvinder at haft en del indflydelse. Fantastisk taget i betragtning den massive modstand. VU skalborg arbejde meget mere for ligestilling og ikke mindst, respekt, for kvinden i udviklingslandene. Heldigvis bliver de unge land også klogere og klogere!!

Jo jooo der er videnskab og dem der frit opfinder hvad der passer til deres verdensbillede.

At hun kalder sig en “feministisk økonom” betyder at hun ikke anskuer økonomi objektiv. Dvs. hun er ikke en økonom man skal tage alvorligt. Hvad ville en selverklæret “manchauvanistisk økonom” mon komme frem til? En “nazistisk økonom”.

Faktafornægtelse og intet andet. Kun på information og the guardian giver man fri tale til enhver der klistre et feminist mærkat på brystet.