Feature
Læsetid: 7 min.

Kvindefrigørelse er ikke et resultat af vækst og velstand – det er omvendt

At den industrielle revolution fandt sted lige præcis i Europa, og Vesten blev så rigt, skyldtes først og fremmest, at kontinentet havde én ressource, som ikke fandtes andre steder i verden: relativt frie kvinder. Det siger den kontroversielle feministiske økonom Victoria Bateman til Information
Mange steder i verden bliver en kvindes værdi og anstændighed bedømt ud fra hendes kropslige tilbageholdenhed. Det er det, jeg gerne vil afsløre og udfordre gennem min nøgne aktivisme, siger Victoria Bateman – her fotograferet med slogans mod Brexit skrevet på kroppen.

Mange steder i verden bliver en kvindes værdi og anstændighed bedømt ud fra hendes kropslige tilbageholdenhed. Det er det, jeg gerne vil afsløre og udfordre gennem min nøgne aktivisme, siger Victoria Bateman – her fotograferet med slogans mod Brexit skrevet på kroppen.

Jean-Luc Benazet

Moderne Tider
26. oktober 2019

Victoria Bateman optræder ofte nøgen. Hun har også en ph.d. fra Oxford og forsker nu i økonomisk historie på Cambridge University, men mange briter kender hende bedst som den feministiske økonom, der af og til dukker afklædt op på morgen-tv eller ved offentlige begivenheder. Det har hun gjort i protest mod Brexit, i solidaritet med sexarbejdere – og ikke mindst for at gøre opmærksom på det, hun betegner som »kønsproblemet« i sit eget felt, den økonomiske videnskab.

Det var for eksempel tilfældet sidste år ved Royal Economic Society – en gallamiddag af den pompøse slags, som kun den britiske overklasse kan holde dem, hvor hun dukkede op under lysekronerne iført intet andet end nogle dyre smykker.

»Kvinder er usynlige i den økonomiske videnskab,« siger Victoria Bateman til Information.

»Konsekvent og i enhver sammenhæng bliver kvinders betydning overset. I modsætning til de fleste andre akademiske discipliner er det, som om den feministiske revolution aldrig har fundet sted.«

Det gælder også i Victoria Batemans eget felt, økonomisk historie. I grove træk spiller kvinder slet ingen rolle i den gængse fortælling om, hvorfor det lige præcis var i Vesten, som fra 16-1700-tallet og frem udviklede sig til verdens dominerende økonomiske kraft, mens de store civilisationer i Kina, Indien og Mellemøsten blev sat af.

Det forsøger Victoria Bateman at lave om på i sin nye bog The Sex Factor – How Women Made the West Rich.

»At den industrielle revolution begyndte på de britiske øer, og at Vesten blev så rigt, var ingen tilfældighed. I mine øjne er den traditionelle forklaring ikke specielt overbevisende, og det skyldes, at vi har overset en meget central forskel mellem Vesten og resten af verden: Kvinder, særligt i Nordvesteruopa, var langt mere frigjorte end andre steder,« siger hun.

»Det var kvinder, som gjorde Vesten rig.«

Ekstraordinært frie nordeuropæere

Hidtil har fortællingen om Vestens succes fokuseret på store mænd, store opdagelser, store opfindelser og store tanker. Det er ikke sådan, at Victoria Bateman helt afskriver de klassiske forklaringer. Hun anerkender, at rigdommene fra koloniseringen har spillet en rolle for, at det netop var i Vesten, det moderne samfund tog fart. Det samme gælder Oplysningen og etableringen af institutioner, stater og markeder.

Men ligesom den frie tanke, det frie ord og frie marked var også frie kvinder en forudsætning for Vestens succes.

»Økonomiske historikere har slet ikke haft blik for, hvad der er foregået i hjemmet. Hvordan kvinder er blevet behandlet, hvilken rolle de har haft i familien, og hvilke muligheder de har haft for at træffe beslutninger om deres eget liv – og hvordan alt det har påvirket den økonomiske udvikling,« siger Victoria Bateman.

Selv i dag, når man analyserer udviklingslande, findes der en antagelse om, at de økonomiske fremskridt kommer først. Bagefter kommer kvindefrigørelse – og andre sociale fremskridt.

»Men hvad nu hvis det er omvendt? Hvad hvis kvindefrigørelse ikke er et resultat af vækst, men vækst er et resultat af kvindefrigørelse,« spørger økonomen.

»Det er i hvert fald bemærkelsesværdigt, at industrialiseringen begyndte netop de steder i Europa, hvor kvinder havde flest rettigheder og muligheder,« siger Victoria Bateman.

Spanien og Portugal havde haft størst gevinst af kolonierne, frontlinjerne i den tidlige Oplysning lå i Frankrig og Norditalien, og Kina og Mellemøsten havde på mange parametre været foran Europa gennem hele middelalderen.

Men den industrielle revolution begyndte i Storbritannien og spredte sig først til det øvrige Nordvesteuropa. Netop de steder, hvor kvinder var mest frie.

»Pointen er ikke, at det var nemt at være kvinde i Nordvesteuropa op til den industrielle revolution i 1600- og 1700-tallet. For det var det ikke. Men det var nemmere end i resten af verden,« siger Victoria Bateman.

I Storbritannien, Skandinavien og Holland har kvinder bedre mulighed for at eje og arve ting, ligesom at der var langt færre heksebrændinger end i det øvrige Europa, forklarer hun.

Den allervigtigste faktor var, at familiestrukturen var mindre patriarkalsk. I det meste af verden blev kvinder giftet bort som teenagere efter aftale med deres forældre. Det fungerede nærmest som en overdragelse fra en kontrollerende familie til en anden. Sådan var det ikke i Nordvesteuropa, fortæller Victoria Bateman.

Her havde kvinder som udgangspunkt selv ansvaret for at finde en ægtemand, og generelt blev nordvesteuropæiske kvinder ikke gift, før de var midt i 20’erne. Mellem 10 og 15 procent blev slet ikke gift. I stedet kunne de arbejde og nyde den relative frihed, der var forbundet med at være selvforsørgende.

Fire effekter

Hvad betyder kvinders frihed og mindre patriarkalske familier så for den økonomiske udvikling? I The Sex Factor optegner Victoria Bateman fire markante aftryk og varende aftryk, som kvinders frihed satte på økonomien i den vestlige verden.

  • Flere investeringer: Kvinder som blev gift sent, fik også færre børn. Færre mennesker betød højere lønninger, hvilket gav virksomheder et stærkere incitament til at investere i teknologi og maskiner, som begrænsede arbejdskraft. »Måske var dampmaskinen ikke blevet udviklet og udbredt i England, hvis kvinderne havde giftet sig tidligt og fået masser af børn,« siger Bateman.
  • Kvalificeret arbejdskraft: »Små familier betød også, at en større andel af befolkningen havde råd til at sende deres børn i skole. Det efterlod selvfølgelig arbejdsstyrken bedre uddannet,« forklarer Victoria Bateman.
  • Demokratisk kultur: Demokrati er ikke bare en styreform. Det er en kultur. »Den dag i dag er de autoritære stater i Rusland og Mellemøsten et spejl af patriarkalske familiestrukturer,« siger Victoria Bateman. På samme måde var de relativt friere familieformer i 1700-tallets England et spejl af et relativt friere samfund. Allerede efter Den Glorværdige Revolution i 1688 opstod der demokratiske tendenser i England. »Det var ikke sket netop her, hvis ikke familielivet havde kultiveret friere og mere kritiske mænd og kvinder,« siger Bateman. Og demokrati er godt for økonomien.
  • Kapitalismens ånd: Ifølge den klassiske sociolog Max Weber skyldtes Vestens opblomstring, at protestantismen stillede den enkelte alene over for Gud, hvilket havde fremelsket en etik om initiativ, hårdt arbejde og personligt ansvar. Victoria Batemans udlægning er, at den kapitalistiske ånd var et resultat af de mere moderne familier. Unge menneskers mulighed for at finde en partner, etablere et hjem og gå i gang med livet afhang ikke af deres forældres formue. Det skulle de selv klare. »Uden en personlig indsats var der intet privatliv, ingen partner – og ingen sex,« siger hun. Hendes udlægning er altså, at den kapitalistiske ånd var et resultat af de mere frie familier.

Brede strøg

Victoria Bateman har fået kritik for at male med en lovlig bred pensel, når hun skildrer de historiske omstændigheder i The Sex Factor.

Det gælder for eksempel de afsnit, der handler om, at lønningsniveauet var højere i Storbritannien end andre steder i Europa, eller at protestanter generelt havde et mere liberalt forhold til sex og kvindekroppen. Det er dels spørgsmål, som stadig er til diskussion blandt historikere, og dels generaliserer Bateman over flere århundreder og på tværs af kulturer. Det relative lønningsniveau i Storbritannien var ikke det samme i år 1700 som i 1850, og protestantismen blev ikke praktiseret på samme måde i Storbritannien som i Danmark.

»Helt grundlæggende handler min bog om konsekvenser af kvinders frihed. Ikke årsager til dem,« siger Victoria Bateman.

Men det gør hendes næste bog, tilføjer hun.

»Det er også værd at bemærke, at undertitlen på min bog er: Hvordan kvinder gjorde Vesten rig. Ikke: Hvordan kvinder gjorde Storbritannien rig,« siger hun.

Der var afgørende nuanceforskelle mellem forskellige områder i Europa, også i Nordvesteuropa, men det overordnede projekt handler om at bidrage til forklaringen på, hvordan hele regionen, som historisk set havde været tilbagestående, ikke bare har indhentet, men overhalet Kina, Mellemøsten og Indien over de seneste århundreder.

»Og selv om der var forskelle, så levede europæiske kvinder generelt et ganske anderledes liv end den gennemsnitlige kinesiske, indiske eller mellemøstlige kvinde. Og det gjorde samlet set en forskel,« siger hun.

Gengældte ikke tjenesten

Hele fortællingen tager en tragisk drejning i løbet af 1800-tallet. De økonomiske fremskridt førte nemlig ikke til moralske fremskridt. Ikke lige med det samme i hvert fald. Kvinderne blev ikke friere, fordi samfundet blev rigere. Tværtimod, forklarer Victoria Bateman.

»Kvinder bliver fortrængt fra arbejdsmarkedet igen,« siger hun.

Omkring år 1700 er to tredjedele af de britiske kvinder i arbejde. I slutningen af 1800-tallet er det 45 procent. Det skyldes flere ting, forklarer Bateman. Landbruget bliver mekaniseret. Der kommer flere kulminer og mere tung industri, hvor arbejdet handler om rå muskelkraft.

Samtidig vandt den fromme victorianske seksualmoral frem, og ideen om den mandlige forsørger blev et stærkt ideal i samfundet. De tidlige fagforeninger arbejdede målrettet for, at mænd skulle have ’familieløn,’ som satte dem i stand til at forsørge hele familien med én indkomst.

»Kvinderne såede frøene til den industrielle revolution, men industrialiseringen gengældte ikke ligefrem tjenesten,« siger Victoria Bateman.

Kroppen er nøglen

Nu frygter Victoria Bateman, at historien vil gentage sig, og at det kommer til at gå den forkerte vej igen. Ganske vist vokser økonomien over hele verden, og særligt i udviklingslandene bliver samfund rigere i et meget højt tempo.

»Men hvis ikke vi forstår væsentligheden af kvinders frihed, forstår vi ikke økonomien,« siger hun.

For mange kvinder bliver muligheden for abort udhulet, og flere steder i verden er der en voksende antifeministisk bevægelse. Det er, som om vi stadig ikke har forstået, at kvindeundertrykkelse ikke bare er moralsk forkasteligt, mener Victoria Bateman. Det er også en dårlig forretning.

Når Victoria Bateman tager tøjet af på tv eller til demonstrationer, er det, fordi »kvindekroppen er en af tidens store kamppladser,« siger hun.

»Mange steder i verden bliver en kvindes værdi og anstændighed bedømt ud fra hendes kropslige tilbageholdenhed.«

Sådan har det altid været, og det er kernen i mange uligheder mellem kønnene. Mænd, som vil bestemme over kvinders kroppe. Det er en latterlig og antikveret undertrykkelse, siger hun. Fuck det. Det er »en kult, som dyrker kvinders tilbageholdenhed«. 

»Det er det, jeg gerne vil afsløre og udfordre gennem min nøgne aktivisme.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kære Mathias Sindberg. Jeg synes, du er alt for ukritisk i din artikel om/dit interview med Victoria Bateman: Kort fortalt: Hun kan kun få sine ligninger til at gå op ved at ignorere fakta og vende op og ned på kronologien - samt bl.a. at fordreje Max Webers begreb 'die Geist des Kapitalismus' på det groveste.

Et par eksempler: Kvinder havde stort set ingen økonomiske rettigheder i Storbritannien før efter 1870 - og landets industrialisering tog fart i anden halvdel af 1700-tallet. Den engelske patentlovgivning fra omkring 1710 (Verdens første!) betød langt mere: Nu kunne en snedig smed eller håndværker tjene penge på sin opfindsomhed - før kunne alle bare stjæle hinandens ideer. Det var bl.a. derfor, at Flandern og det præindustrielle Norditalien (begge fra 1200-tallet) ikke havde nær så stor teknisk og økonomiske fremgang.

Og kvindernes rolle havde meget lidt at gøre med den oprindelige motor: uld- og klædeindustrien. Langt vigtigere var den britiske ødelæggelse af bl.a. tekstilindustrien i Indien, som smart fjernede den vigtigste konkurrent på verdensmarkedet.

Webers teori handlede ikke om, at den enkelte stod 'alene over for Gud', men om den benhårde calvinske prædestinationslære kombineret med, at man ikke kunne fortjene sig til frelsen. Kun gennem jordisk succes kunne puritanerne få en anelse om, hvad de var forudbestemt til, og da de ikke måtte fråse, akkumulerede de kapital, som blev geninvesteret.

Når kvindernes erhvervsfrekvens faldt op gennem 1800-tallet, skyldtes det urbaniseringen - altså færre medhjælpende hustruer på de engelske landbrug - og dette faktum kommer senere end den industrialisering, som Bateman påstår er en virkning.

Og sådan bliver det ved. Bateson gør ikke bare op med etablerede kendsgerninger. Hun argumenterer, som om man kan bytte om på årsag og virkning.

Martin Nielsen, Mogens Holme, Kim Houmøller og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

der kommer mange revuderinger af histore og ikke mindst “sandheder” i disse tider. Kvinder er også i stor stil forskere i alle discipliner. At tro at Weber er evig gyldig eller at økonomi ikke er biased er ret uintelligent! Godt gået. Mere forskning fordi vi skal have flere kvinder ind overalt - også i historien hvor kvinder at haft en del indflydelse. Fantastisk taget i betragtning den massive modstand. VU skalborg arbejde meget mere for ligestilling og ikke mindst, respekt, for kvinden i udviklingslandene. Heldigvis bliver de unge land også klogere og klogere!!

Jo jooo der er videnskab og dem der frit opfinder hvad der passer til deres verdensbillede.

At hun kalder sig en “feministisk økonom” betyder at hun ikke anskuer økonomi objektiv. Dvs. hun er ikke en økonom man skal tage alvorligt. Hvad ville en selverklæret “manchauvanistisk økonom” mon komme frem til? En “nazistisk økonom”.

Faktafornægtelse og intet andet. Kun på information og the guardian giver man fri tale til enhver der klistre et feminist mærkat på brystet.

Martin Nielsen

Whatever makes you sleep at night, honey.