Et liv er forbi: Birthe Helberg stegte frikadeller uden løg, for sådan kunne hendes mand bedst lide dem

Birthe Pedersen havde sat sit mellemblonde hår op og taget en kort, brun ruskindsjakke på, da hun en majaften i 1963 var på vej i tivoli med en veninde. Tivoliet lå til i den lille nordjyske by Sindal, der putter sig mellem Vesterhavet og Kattegat ikke langt fra Skagen.

Foran indgangen stod Bent Helberg med en kammerat. Han havde aldrig før haft en kæreste eller været på et stævnemøde, men da han så Birthe Pedersen, vidste han, at det skulle være hende. Han var 18 år, hun var 15.

Han sagde hej til hende, de gik ind i tivoliet, og hurtigt glemte han sin kammerat, og hun glemte sin veninde. Senere samme aften kørte de alle fire en tur til stranden i Tversted. Bent Helbergs kammerat havde først sat sig på forsædet, men Birthe Pedersen bad ham om at flytte sig, for der skulle hun sidde nu.

Bent Pedersen fiskede i Nordsøen og var ikke meget hjemme, men når han var, kørte han til Sindal og sås med sin Birthe. De gik i biografen og kørte ture.

Efter han havde aftjent sin værnepligt, købte de hus i Hirtshals, men det måtte stå tomt i et år, før hun blev gammel nok til, at de kunne gifte sig. Da hun fyldte 18 år, kunne de endelig flytte ind, og snart blev de forældre til deres datter, Susanne.

Snusfornuft

Indtil Susanne begyndte i skole, gik Birthe, der nu hed Helberg, hjemme, hvor hun gjorde en dyd ud af det huslige arbejde. Når der skulle handles ind, blev tilbudsaviserne læst grundigt, og et godt tilbud på ti poser kaffe var værd at køre efter. Der blev støvsuget dagligt, selv om Bent sommetider nævnte, at der ikke var faldet meget støv fra dagen før.

Hun voksede op i en landmandsfamilie som den eneste pige i en søskendeflok på fire og hjalp altid til. Især sin lillebror tog hun sig meget af. Da hun var 14 år, blev hun sendt ud på en gård for at tjene, hvor hun både hjalp til som karl i stalden og som pige i huset.

Da Susanne begyndte i skole, var det derfor naturligt for Birthe Helberg at finde arbejde. Hun blev hjemmehjælper, og i størstedelen af sit arbejdsliv kørte hun rundt som nattevagt. Det var vigtigt for hende at behandle borgerne med respekt, og hun gjorde gerne lidt ekstra for dem og for sine kolleger desuden. Ringede en anden nattevagt og havde brug for hendes hjælp, kom hun kørende så hurtigt, hun kunne, og hjalp til.

En lysegrøn tidslomme

Hun brød sig ikke om den digitalisering, der betød, at alt skulle registreres på en iPad, når hun bare gerne ville passe sit arbejde. Den Nokia-mobiltelefon, hun fik, blev også kun tændt på ferier. Resten af tiden lå den slukket i en skuffe. Der gik længe, før hun fik et dankort, og hun ville hellere køre i banken end at bruge netbank.

Hun havde det fint med at blive i den tidslomme, hun og Bent Helberg skabte sammen i midten af 60'erne, hvor de kørte rundt i en lysegrøn Opel Kaptajn og passede deres hjem og hinanden.

For det var dejligt at komme ud, men de kunne også godt lide at komme hjem igen. Der stod hun i køkkenet og kokkererede traditionel dansk mad, for det var det, han bedst kunne lide.

Hun stegte sågar frikadeller til ham uden løg, fordi han ikke kunne lide dem med løg. Et af parrets tre børnebørn har slægtet sin bedstefar frikadellepræferencen på.

Når hun ikke stegte frikadeller, lagde hun kimen til Den Store Bagedyst. Mindre end fem forskellige kager kunne ikke gøre det, når fødselsdage skulle fejres. Julebageriet begyndte i oktober, og hvis nogen i familien eller vennekredsen havde brug for lidt sødt i en svær tid, kunne de regne med en kurv med hjemmebag fra hende. Havde man først smagt hendes vaniljekranse, var det også en skuffelse at spise andres.

Fagre blomst

Deres datter, Susanne, giftede sig med Laust, og sammen fik de tre børn, der elskede at komme hos bedsteforældrene. Flere gange kørte de på skiferie i Norge sammen, og de to biler var proppet med tasker, sengetøj – og med mad. Birthe havde altid mad med, når de rejste på ferie, så hun kunne lave det, Bent helst ville have.

Birthe og Bent Helberg stod dog ikke på ski, men blev i hytten og passede det mindste barnebarn. Når de kørte til Vesterhavet ved Tversted for at se solnedgangen, blev de også siddende i bilen. Sådan havde de det bedst.

Når han gik og ordnede huset, lavede hun altid kaffe og kage til ham, hvis hun da ikke hjalp til. For hun var ikke den, der sad stille og lagde puslespil eller spillede kort – ikke engang med børnebørnene. Hun foretrak dog at ordne forhaven, så kunne hun falde i snak med naboerne.

Birthe Helberg døde den 7. marts 2018. Bent Helberg besøger hendes gravplads hver dag. Han har fået hendes brudebillede sat på gravstenen og påskrevet »Fagre blomst«.