Et liv er forbi: Iskold, fra køleskabet – eller fra kassen

Birthe Bønning Wolgast var påpasselig med at sætte priserne op. Hun gjorde det gradvist – 25 øre ad gangen blev øllene dyrere, og kun i takt med at Carlsberg og Tuborg satte indkøbspriserne op.

Men Birthe Bønning Wolgast drev heller ikke Ølstuen på Strucks Alle 4 i Tønder for at blive rig. Hun vidste, hvem af stamkunderne der foretrak sin øl isnende kold, hvem der helst ville have den ved køleskabstemperatur, og hvem der drak den lunken.

Her havde cigaretos malet væggene gullige, i hjørnet stod en grøn sofa, og ved bordene sørgede stamkunderne for, at sidemanden ikke kunne se deres kort, mens lyden af terninger rungede i raflebægerne.

Ølstuen var åben kl. 15-22 på hverdage, nogle timer om formiddagen og igen om aftenen på lørdage. Mens andre gik i kirke om søndagen, holdt Birthe Bønning Wolgast sin egen varmestue kl. 10-12.30 for de af byens borgere, der måske havde oplevet for meget til at tro på Guds nåde.

Lokalnyt

Her sad hun bag disken på en stol omgivet af ølkasser og fulgte med i, hvad der rørte sig i byen – en plads fra hvilken journalister med fordel kunne have opsnappet byens bedste sladder.

Men hun fulgte ikke kun med, hun lagde også to og to sammen, når en stamkunde manglede arbejde, og hun tilfældigvis vidste, at nogen i byen havde brug for hjælp til at ordne et nyt badeværelse, ligesom hun også hjalp stamkunderne med at udfylde ansøgninger til kommunen.

Ikke alle hendes gæster havde så meget at rutte med, men i Strucks Alle havde de et fælles, andet hjem.

Storesøster

Birthe Bønning Wolgast blev født en junidag i 1935 i Rudbøl, en lille landsby ti km vest for Tønder, hvor den dansk-tysk grænse løb som en line gennem byen.

15 år senere, i 1950, var hun blevet storesøster til syv mindre søskende – den ottende lillesøster blev født to år senere. Men i 1950 flyttede den ti personer store familie til Tønder, hvor forældrene overtog den kro, Birthe Bønning Wolgast senere overtog og drev som værtshuset Ølstuen.

Her stod Birthe Bønning Wolgasts far bag baren, mens moren stod i køkkenet og kogte supper og rørte sovs op, og de små søskende skrællede kartofler og vaskede tallerkener af, når stedets gæster havde spist op.

På nær Birthe Bønning Wolgast, der hele sin barndom havde strøget, ryddet op og passet de søskende, der endnu var for små til at lege. Hun skulle i stedet fejre sin 15 års fødselsdag.

Da festen var slut, blev hendes veninde hentet af sin bror, som havde sin ven, den 20-årige Martin Friedrich Wolgast, med. Han havde aftjent sin værnepligt i det Tyskland, der var ved at blive genopbygget, og sørgede nu som klejnsmed for, at bøndernes heste fik sko på.

Mojn

De forelskede sig, og da Birthe Bønning Wolgast havde taget en bogholderuddannelse, flyttede de til Gentofte ved København, hvor de blev gift i 1959. To år senere blev de forældre til først Karin og et år senere til Henrik.

Men hun brød sig ikke om københavneriet, der var for meget sønderjysk schwung i både hendes sprog og hjerte, så da Henrik og Karin skulle begynde i skole, flyttede de ind på Ryttervej i Tønder. Her besluttede parret sig for at blive til deres dages ende.

Da Birthe Bønning Wolgasts far døde i 1975, overtog hun Ølstuen. Trille sang, at »når min mor kommer hjem, så er min far lige gået«, men på Ryttervej var det lige omvendt.

Birthe Bønning Wolgast brugte formiddagstimerne på at passe huset og stille aftensmad klar, og når børnebørnene var på besøg, ringede hun hjem fra Ølstuen om aftenen og mindede dem om, at de skulle sørge for at spise en is, inden de gik i seng.

Lotto

40 år efter, hun havde overtaget Ølstuen, fyldte hun 80 år og gik på pension. På det tidspunkt havde Martin Bønning Wolgast fået en blodprop, der havde taget meget af hans førlighed i venstre side.

Han fik tilbud om at komme på et genoptræningsophold, men han skulle ingen steder. Parret, der nu havde været sammen i 65 år, ville under ingen omstændigheder skilles ad.

I stedet lå han i en sygeseng i stuen på Ryttervej. Hvis han ikke var faldet i søvn, når Birthe Bønning Wolgast gik i seng, stillede hun en franskbrødsmad til ham med den ost, han bedst kunne lide, og et par dråber cognac.

De blev ved med at spille Lotto og tipse på sport, hvad de altid havde gjort. Hun gættede efter bedste sypigetips-manér, mens han fulgte med i, hvordan det gik de enkelte hold. Hun sørgede for at aflevere kuponerne på tanken, mens han tjekkede tallene på tekst-tv. I sidste ende vandt de vist lige meget.

Martin Friedrich Wolgast sov ind på Ryttervej i marts. En morgen i maj vågnede Birthe Bønning Wolgast med en blodprop. Fire dage senere døde hun på Sønderborg Sygehus.