Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi: Iskold, fra køleskabet – eller fra kassen

Hun var den ældste af en søskendeflok på ni og tog sig altid af andre – især af kunderne i Ølstuen på Strucks Alle i Tønder
Birthe mødte Martin Friedrich Wolgast efter en fest, da var helt unge. I 1959 blev de gift.

Birthe mødte Martin Friedrich Wolgast efter en fest, da var helt unge. I 1959 blev de gift.

19. oktober 2019

Birthe Bønning Wolgast var påpasselig med at sætte priserne op. Hun gjorde det gradvist – 25 øre ad gangen blev øllene dyrere, og kun i takt med at Carlsberg og Tuborg satte indkøbspriserne op.

Men Birthe Bønning Wolgast drev heller ikke Ølstuen på Strucks Alle 4 i Tønder for at blive rig. Hun vidste, hvem af stamkunderne der foretrak sin øl isnende kold, hvem der helst ville have den ved køleskabstemperatur, og hvem der drak den lunken.

Her havde cigaretos malet væggene gullige, i hjørnet stod en grøn sofa, og ved bordene sørgede stamkunderne for, at sidemanden ikke kunne se deres kort, mens lyden af terninger rungede i raflebægerne.

Birthe Bønning Wolgast

  • Født Petersen den 21. juni 1935 i Rudbøl ved Tønder.
  • Uddannet bogholder, men drev sit eget værtshus, Ølstuen, i 40 år.
  • Gift med Martin Friedrich Wolgast i 1959.
  • Efterlader sig to børn og fire børnebørn.
  • Død den 18. maj 2019

Ølstuen var åben kl. 15-22 på hverdage, nogle timer om formiddagen og igen om aftenen på lørdage. Mens andre gik i kirke om søndagen, holdt Birthe Bønning Wolgast sin egen varmestue kl. 10-12.30 for de af byens borgere, der måske havde oplevet for meget til at tro på Guds nåde.

Lokalnyt

Her sad hun bag disken på en stol omgivet af ølkasser og fulgte med i, hvad der rørte sig i byen – en plads fra hvilken journalister med fordel kunne have opsnappet byens bedste sladder.

Men hun fulgte ikke kun med, hun lagde også to og to sammen, når en stamkunde manglede arbejde, og hun tilfældigvis vidste, at nogen i byen havde brug for hjælp til at ordne et nyt badeværelse, ligesom hun også hjalp stamkunderne med at udfylde ansøgninger til kommunen.

Ikke alle hendes gæster havde så meget at rutte med, men i Strucks Alle havde de et fælles, andet hjem.

Storesøster

Birthe Bønning Wolgast blev født en junidag i 1935 i Rudbøl, en lille landsby ti km vest for Tønder, hvor den dansk-tysk grænse løb som en line gennem byen.

15 år senere, i 1950, var hun blevet storesøster til syv mindre søskende – den ottende lillesøster blev født to år senere. Men i 1950 flyttede den ti personer store familie til Tønder, hvor forældrene overtog den kro, Birthe Bønning Wolgast senere overtog og drev som værtshuset Ølstuen.

Her stod Birthe Bønning Wolgasts far bag baren, mens moren stod i køkkenet og kogte supper og rørte sovs op, og de små søskende skrællede kartofler og vaskede tallerkener af, når stedets gæster havde spist op.

På nær Birthe Bønning Wolgast, der hele sin barndom havde strøget, ryddet op og passet de søskende, der endnu var for små til at lege. Hun skulle i stedet fejre sin 15 års fødselsdag.

Da festen var slut, blev hendes veninde hentet af sin bror, som havde sin ven, den 20-årige Martin Friedrich Wolgast, med. Han havde aftjent sin værnepligt i det Tyskland, der var ved at blive genopbygget, og sørgede nu som klejnsmed for, at bøndernes heste fik sko på.

Mojn

De forelskede sig, og da Birthe Bønning Wolgast havde taget en bogholderuddannelse, flyttede de til Gentofte ved København, hvor de blev gift i 1959. To år senere blev de forældre til først Karin og et år senere til Henrik.

Men hun brød sig ikke om københavneriet, der var for meget sønderjysk schwung i både hendes sprog og hjerte, så da Henrik og Karin skulle begynde i skole, flyttede de ind på Ryttervej i Tønder. Her besluttede parret sig for at blive til deres dages ende.

Da Birthe Bønning Wolgasts far døde i 1975, overtog hun Ølstuen. Trille sang, at »når min mor kommer hjem, så er min far lige gået«, men på Ryttervej var det lige omvendt.

Birthe Bønning Wolgast brugte formiddagstimerne på at passe huset og stille aftensmad klar, og når børnebørnene var på besøg, ringede hun hjem fra Ølstuen om aftenen og mindede dem om, at de skulle sørge for at spise en is, inden de gik i seng.

Lotto

40 år efter, hun havde overtaget Ølstuen, fyldte hun 80 år og gik på pension. På det tidspunkt havde Martin Bønning Wolgast fået en blodprop, der havde taget meget af hans førlighed i venstre side.

Han fik tilbud om at komme på et genoptræningsophold, men han skulle ingen steder. Parret, der nu havde været sammen i 65 år, ville under ingen omstændigheder skilles ad.

I stedet lå han i en sygeseng i stuen på Ryttervej. Hvis han ikke var faldet i søvn, når Birthe Bønning Wolgast gik i seng, stillede hun en franskbrødsmad til ham med den ost, han bedst kunne lide, og et par dråber cognac.

De blev ved med at spille Lotto og tipse på sport, hvad de altid havde gjort. Hun gættede efter bedste sypigetips-manér, mens han fulgte med i, hvordan det gik de enkelte hold. Hun sørgede for at aflevere kuponerne på tanken, mens han tjekkede tallene på tekst-tv. I sidste ende vandt de vist lige meget.

Martin Friedrich Wolgast sov ind på Ryttervej i marts. En morgen i maj vågnede Birthe Bønning Wolgast med en blodprop. Fire dage senere døde hun på Sønderborg Sygehus.

Serie

Et liv er forbi

På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

Seneste artikler

  • Et liv er forbi: Mejeristen uden grænser

    21. november 2020
    Arne Fokdal var mejerikonsulent og fascineret af alverdens forskellige oste. Det drev ham til 34 lande, mens han også stiftede et lille ostelaug og lærte sin familie ostehåndværket
  • Et liv er forbi: Man stiller ikke op for at tabe

    14. november 2020
    Peter Arildsen var det bankende hjerte i sin orienteringsklub. Han løb sig til et hav af medaljer og et både dramatisk og smukt farvel
  • Et liv er forbi: Ellen Oppenhejms liv gik gennem Theresienstadt

    7. november 2020
    Som 17-årig blev Ellen Oppenhejm sammen med sin familie deporteret til den tyske kz-lejr Theresienstadt. Her nåede de at være i 548 dage. En periode, der blev afgørende for resten af hendes liv, men som hun først sent indviede andre i
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu