Læsetid: 4 min.

Et liv forbi: Han voksede op i DDR – og så opdagede han Christiania

Altmuligmanden, opfinderen og kunsthåndværkeren Heiner Gringmuth kom fra Tyskland til Danmark for at deltage i fællesskabet på Christiania i 1970’erne og blev i Danmark resten af livet
Heiner Gringmuth ved smedearbejdet med en ny ovn.

Heiner Gringmuth ved smedearbejdet med en ny ovn.

Privatfoto

26. oktober 2019

For år tilbage havde Heiner Gringmuth en periode, hvor han klunsede kasserede støvsugere. Han pillede den del ud, der ruller ledningen ind og byggede den sammen med en stikdåse, så man med et enkelt tryk kunne få styr på sine ledninger. Slut med »kabelspaghetti«, som han sagde. Sådan var Heiner Gringmuth: Alle ting og materialer kunne repareres og genbruges – en indstilling han havde med sig fra sin opvækst i efterkrigstidens Østtyskland.

Gringmuth-familien var fattige, og flyttede rundt alt efter, hvor hans far kunne få tømrerarbejde, og de fem brødre er født i hver deres tyske by. Hver en øre, madvare og genstand blev vendt og drejet, og børnene måtte indimellem sulte.

Heiner Gringmuth

  • Født den 5. december, 1948, Østtyskland.
  • 1973 cand.pæd. fra universitetet i Marburg.
  • Håndværker, opfinder og iværksætter.
  • 2010 gift med Dorte Gringmuth Aagaard.
  • Efterlader sig børnene Line (født 1986) og Lasse (født 1989) samt flere brødre, venner og bofæller på Valsølillegård.
  • Død den 23. juni, 2019, Danmark

Efter generationer af militærfolk blev Heiner Gringmuth familiens første nægter. Han drømte om at blive kunsthåndværker, men faderen sagde han skulle tage en uddannelse, han kunne leve af og i 1973 fik han pædagogikum fra universitetet i Marburg.

Til Danmark

Han skrev speciale om Christiania, som han havde besøgt med sin daværende tyske kæreste. Året efter vendte parret tilbage og bosatte sig på Fristaden – tiltrukket af den progressive ånd og de alternative boformer.

Op gennem 1970’erne var Heiner Gringmuth en af stedets mange drivende kræfter: Han var med til at udforme ideen til den nu så kendte ladcykel i Christianias Smedie, han byggede skulpturer til datidens store happenings og var ophavsmand til Christianias avis, Ugespejlet.

På en tur med nattoget sommeren 1983 fra København til Hannover delte den nu 34-årige Heiner kupé med den ti år yngre sygeplejeelev Dorte Aagaard. Hun var på vej til Ungarn med en alt for stor rygsæk og høj feber. Hun tænkte, at tyskeren overfor så kedelig ud, men da han tog sin sweater af, afslørede han en turkis vest med guld- og sølvpailletter, og Dortes interesse var vakt.

Hun komplimenterede vesten på tysk. Han svarede på dansk. De faldt i snak og endte med at ligge i nattoget resten af turen. På Hannover banegård tog de en hjertegribende afsked, og Dorte rejste videre. Men hun afkortede sin ferie og rejste hjem for at lede efter Heiner på Christiania. Hun fandt ham i bofællesskabet Fakirskolen, og få måneder efter flyttede hun ind. I 1986 fik de datteren Line.

På landet

Kreativiteten, frisindet og fællesskabet på Fristaden flugtede godt med Heiner Gringmuths personlighed. Men i løbet af 1980’erne blev der stadigt flere problemer med rockere, kriminalitet og stoffer, og i 1987 besluttede parret at flytte til landbrugskollektivet Valsølillegård ved Ringsted, hvor der boede 19 voksne og ti børn. I 1989 kom sønnen Lasse til.

Her var Heiner Gringmuth værdsat for sin hjælpsomhed og sine håndværksevner. Han kunne lægge et bøgeparketgulv af klunset træ, udbygge en hems, skabe fastelavnskostumer og opføre dukketeater for gårdens børn. Derudover arbejdede han gennem årene blandt andet som værkstedslærer på et seminarium, på en plastikfabrik og som nattevagt på et plejehjem.

Han var samler, og alt kunne limes, lappes eller flikkes sammen på ny. Som selvlært håndværker, var han ikke hæmmet af regler om, hvad man burde. Han så sig selv som både opfinder og kunsthåndværker og var utroligt alsidig i både materialer og metoder: I én periode lavede han jerninsekter; i en anden dyr af krydsfiner – i en tredje papirklip.

Han kunne forme alt fra centimetersmå øreringe i ben til en tre meter lang triceratops i glasfiber. Mange gange hørte familien ham sige: »Nu bliver vi rige,« når Heiner mente, at han endnu en gang havde fået en genial idé. Men at sætte noget i produktion og tjene penge interesserede ham egentlig ikke. Det var ideerne, han elskede.

Aktivist

Heiner Gringmuths oplevelser som indvandrer og opvæksten i det fattige Tyskland var med til at bane vejen for hans dybe engagement i bedre forhold for flygtninge, og han arbejdede frivilligt for både Bedsteforældre for Asyl, Venligboerne og Seniorer uden Grænser.

Han rejste Europa rundt i sin ombyggede campingvogn og var i Tyskland sensommeren 2018, da han opdagede en knude i låret. Det var cancer, sygdommen spredte sig til lysken og lungerne. Han fik kemoterapi, men tålte det dårligt og endte med at sige nej til traditionel behandling.

Heiner Gringmuth var åben omkring døden og havde en omfattende korrespondance med en større gruppe venner og familie mod slutningen af sit liv. De skrev tilbage om hans store betydning i deres liv. Da han blev for svag til at sidde ved computeren, læste Dorte brevene op for ham.

Heiner Gringmuth døde sankthansaften 2019 på hospice. Han havde doneret sit legeme til Anatomisk Institut og skulle derfor ikke begraves. Da han blev sunget ud til »We Shall Overcome«, var han efter eget ønske klædt i det tøj, han kaldte sin uniform: blå arbejdssmækbukser, en svejsehullet sweatshirt og sin røde kasket.

Serie

Et liv er forbi

På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu