Læsetid: 9 min.

Magtkamp i Enhedslisten: »Der er for mange i hovedbestyrelsen, der har et ønske om at kontrollere folketingsgruppen«

Forholdet mellem Enhedslistens hovedbestyrelse og folketingsgruppen er så betændt, at en af partiets centrale figurer, tidligere borgmester Mikkel Warming trækker sig op til partiets årsmøde i weekenden. Som flere andre fremtrædende medlemmer frygter han, at hovedbestyrelsens kontrol af folketingsgruppen kan blokere for røde resultater under den nye regering
Modsætningerne i Enhedslisten er ikke nye, men det er første gang, de bryder ud i en åbenlys magtkamp mellem hovedbestyrelse og folketingsgruppe.

Modsætningerne i Enhedslisten er ikke nye, men det er første gang, de bryder ud i en åbenlys magtkamp mellem hovedbestyrelse og folketingsgruppe.

Ulrik Hasemann

5. oktober 2019

Under Poul Nyrup Rasmussens tid som socialdemokratisk statsminister i 1990’erne muntrede de borgerlige sig over, at regeringens skæbne afhang af det ’piercede medlem i Enhedslistens hovedbestyrelse’.

I dag har ingen af hovedbestyrelsens 25 medlemmer piercing, men derudover er situationen den samme. Mette Frederiksen regerer på Enhedslistens mandater, og Enhedslistens folketingsgruppe refererer til hovedbestyrelsen.

Pernille Skipper og partiets øvrige forhandlere kan altså ikke nikke ja til en ny finanslov eller større lovpakke uden grønt lys fra hovedbestyrelsen, som typisk er mindre venligt stemt over for socialdemokrater og kompromiser, der involverer De Radikale.

Det kan vise sig at blive et stort problem for regeringen. Ifølge centrale kilder i Enhedslisten er der nemlig alvorlige gnidninger i hovedbestyrelsen. Allerede i sommer undlod ni af 24 fremmødte medlemmer at stemme for at give folketingsgruppen mandat til at nikke ja til det forståelsespapir, som ellers er blevet udlagt som det mest venstreorienterede grundlag for en dansk regering i årtier.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • David Zennaro
  • Ejvind Larsen
  • Kurt Nielsen
Viggo Okholm, David Zennaro, Ejvind Larsen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Har Voss ikke en pointe i at nogen må og skal holde folketingspolitikere i nakken, så de ikke bliver en del af den magtfuldkomne grød inde på Borgen? Er næste punkt på menuen at 8 års reglen afskaffes i Enhedslisten?

Mogens Holme, Alvin Jensen, Flemming Berger, Lasse Glavind og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Grundloven §56

§ 56
Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere.

Ole Gerstrøm, Viggo Okholm, Per Torbensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Er alternativet til al det her stokkonservatisme, hardlinere, mindretalsbeskyttelse, tætte afstemninger og hvad har vi, ikke at en formand og hans spindoktor kører hele showet.

Og det har vi jo allerede..........I alle de ande partier.......

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, susanne christensen, Lasse Glavind, Ejvind Larsen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

God artikel til forståelse, og jeg håber inderligt at de gamle stokkonservative revolutionære i partiet erkender at en rigtig revolution er utopia og at verden og tankegange forandrer sig. Det værste der kan ske er at stædigheden kan koste en regering livet eller kaste den over på den forkerte fløj!

Carsten Hansen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

God artikel til forståelse, og jeg håber inderligt at de gamle stokkonservative revolutionære i partiet erkender at en rigtig revolution er utopia og at verden og tankegange forandrer sig. Det værste der kan ske er at stædigheden kan koste en regering livet eller kaste den over på den forkerte fløj!

Okholm, er det egentligt ikke lidt pessimistisk - for ikke at sige tåbeligt - at aflyse revolutionen, når den nuværende samfundsudvikling peger mod klimakatastrofer, udpining af naturressourcerne, massive folkevandringer og højreradikal populisme? Kan andet end en revolutionært opgør med den eksisterende verdensorden give os muligheder for at dreje udviklingen i bæredygtig retning? Vil reformer, med forventet gennemslag om 2-3-4 årtier mon være sufficiente? Er Enhedslistens adaption af de traditionelt magtbærende partiers parlamentariske organisering/logik mon fremsynet og virksom i relation til de krav om umiddelbar, virkningsfuld handling, som en lang række fagkundskabers fund stiller?

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Torben Skov, Knud Chr. Pedersen, Jan Jensen og Michael W Pedersen anbefalede denne kommentar

Det er simpelhen noget vrøvl. Hovedbestyrelsen har aldrig nedstemt folketingsgruppen. Heller ikke det det havde været fornuftigt at vælte Thorning.

Hanne Utoft:
Din ide skal ikke afvises,men hvordan tror du vores befolknings tankegang e rom det?
Tror du en revolution gennem magt er en vej? Jeg tror ikke det hjælper en døjt på klimaet. Hvis vi til gengæld droppede alle våben og produktion kunne vi måske løse problemren- med det er så lige så utopisk. Jeg tror mere bare på den lille og middelvejs ændring med det gode .

"Med hensyn til Enhedslistens indflydelse på fremtiden : Lig nul"

Ikke helt korrekt. De får lov til at pege på en SocDem som præsident.

"Din ide skal ikke afvises,men hvordan tror du vores befolknings tankegang e rom det?
Tror du en revolution gennem magt er en vej?"

Viggo Okholm, en revolution kan finde sted via f.eks. civil ulydighed, generalstrejker og protestaktioner etc. - ligesom information kan være en virksom metode. Og det er vel næppe sådan at man skal lade sine politiske synspunkter og strategier blåstemples af mainstream-tankegange, for så bidrager man vel næppe med noget originalt eller nyskabende? Gennem mange årtier har tankegangen om at demokratiske forandringer og øget lighed skal komme i små (forandrings)dryp vist sig at være utopiske når det kommer til at få sat hensynet til til de mange i et bæredygtigt forhold til privilegierne for de få. Aldrig har forskellen mellem denne verdens rigeste og denne verdens fattigste været så voldsom, som den er nu, og det er vel fortrinsvist i de få lande, som har haft mere eller mindre revolutionære, progressive udviklinger, at vi indenfor de seneste par årtier har set styrket demokrati og øget lighed.