Maja Lucas: Læsningens epicentrum flytter sig hele tiden

– Hvilken bog ville du ønske, at alle ville læse?

»Det giver ikke meget mening at pege på én bog, synes jeg – det ville grænse til totalitarisme. Men jeg ville ønske, at alle undte sig at læse lyrik af og til. God lyrik er for mig at se sprogets og sprogkunstens arnested. Det lyder måske lidt mærkeligt, når jeg nu skriver romaner, men jeg føler mig ofte som en lyriker i prosaklæder.«

– Hvilken bog har haft størst betydning for dig?

»Min læseglæde i barndommen blev for alvor vakt af Tolkiens Ringenes herre. Min lyrikinteresse begyndte med Morten Nielsens digte og fik ild med Søren Ulrik Thomsen. Senere kom Inger Christensen, Edith Södergran og Per Højholt til. Så blev jeg bjergtaget af den korte novellekunst i f.eks. Raymond Carvers Will You Please Be Quiet, Please? og Kjell Askildsens Thomas F’s siste nedtegnelser til almenheten. Senest har jeg været optaget af Tua Forsström og Marie Ndiaye. Læsningens epicentrum flytter sig hele tiden.«

– Hvad er den værste bog, du har læst?

»Generelt synes jeg, det er respektløst over for forfattere at tale om ’den værste bog’ – man kan jo bare lade være med at læse videre, hvis der er noget, man ikke bryder sig om. Det gør jeg i hvert fald; det er meget få bøger, jeg læser af pligt. Men når det er sagt, hader jeg hyperkommercielle børnebøger som f.eks. Den store bog om LEGO Ninjago, der er pinligt dårligt oversat og en meget slet skjult reklame.«

– Hvilken type læser er du?

»Altlæsende. Jeg læser alt fra tabte indkøbssedler og indholdsdeklarationer til aviser og bøger i næsten alle afskygninger. Det at læse, nærmest uanset hvad det er, føles afslappende. Og en morgen uden avislæsning er virkelig en dårlig morgen. Hvis jeg af en eller anden grund ikke har en avis foran mig, begynder jeg automatisk at læse på mælkekartonen, eller hvad der nu er, i stedet.«

– Hvornår læser du?

»Ved morgenbordet, som sagt, og altid inden jeg skal sove. Det er den bedste form for transport hen mod søvnen. I løbet af dagen er det svingende, hvor meget jeg læser. Nogle dage er rene skrive- og redigeringsforløb, andre har en del læsning. Og med små børn er der ikke megen tid om eftermiddagen og aftenen. Til gengæld kan jeg udforske børnelitteraturen sammen med dem.«