Enhver, der jævnligt ser engelsk fodbold på tv, ved det. Bettingfirmaerne har invaderet grønsværen.
Før kampene begynder, skal man gennem en serie reklameblokke, hvor celebriteter som Brian Laudrup, Pilou Asbæk og Clive Owen forsøger at lokke os til at sætte vores penge på alskens væddemål af mere eller mindre gennemskuelig karakter.
Og når pausefløjtet lyder, får vi endnu en spand reklamer fra gamblingindustrien i hovedet.
Budskabet er klart: væd, væd, væd. Fodbold og gambling hører sammen.
Men hvilken effekt har dette bombardement af spilreklamer egentlig på de børn og unge mennesker, der sidder og kigger på? Hvor lang er vejen fra tankepåvirkning til handling hos dem? Ikke mindst i denne moderne medievirkelighed, hvor det er blevet meget lettere at sætte sine penge på spil (og over styr) end nogensinde før?
Som sex og stoffer
I gamle dage skulle man trods alt traske ned til den lokale kiosk og udfylde en tipskupon. I dag kan det klares med nogle knips på telefonen – så er indsatsen fløjet af sted.
Netop dette spørgsmål – altså om effekten af reklamerne fra bettingindustrien i forbindelse med fodboldkampe – satte en forsker ved navn Darragh McGee fra University of Bath sig til at undersøge. Han sammensatte to fokusgrupper af fodboldfans fra henholdsvis Bristol og Derry og brugte to år på at nærstudere deres gamblingvaner.
Og resultaterne var markante.
Dr. McGee opdagede, at det er lykkedes gamblingindustrien at flette sig så tæt ind i fodboldkulturen, at de to dele var vokset sammen i hovederne på mange af de unge mennesker, der deltog i hans studie.
Blandt andet fortalte flere af hans såkaldte studieobjekter, at de ikke længere kunne se fodboldkampe på tv uden at have adskillige væddemål kørende ved siden af – jævnligt på op til 25 forskellige konti hos bettingfirmaerne.
Eller som en af dem formulerede det:
»Gambling har ødelagt sporten for mig, for jeg kan ikke længere se en kamp uden at tænke: ’Du skulle sætte en femmer (fem pund, red.) på første mål’. Man kan ikke længere bare nyde kampen.«
Mens en anden forklarede, at onlinegambling gav et kick, der var på niveau med sex og stoffer:
»Jeg tror, at gambling faktisk er den værste afhængighed af dem alle,« sagde han.
Dr. McGee trak selv konklusionen op i den britiske avis The Guardian tidligere på året:
»Selv om det markedsføres som en vidensbaseret og risikofri aktivitet, så har online sportsbetting i virkeligheden dybt alvorlige konsekvenser for mange unge mænd. (…) Mit studie afdækker historier om personer, hvis hverdage er mærket af en forværret social og økonomisk status, kortfristede lån med høje renter, bankgæld, huslejeproblemer, sammenbrud i familien og problemer med deres mentale sundhed.«
Især er unge mænd fra arbejderklassen udsatte, påpegede han:
»For de unge mennesker, der har svært ved at finde job, giver bettingindustrien løfter om alternative veje til penge, social kapital og maskulin styrke – men de fleste ender med at blive fanget i en gældsspiral.«
Fra Europa til USA
Hvis man dykker nærmere ned i forholdet mellem bettingindustrien og engelsk fodbold, finder man da også ud af, at de to parter i de senere år er blevet så tæt sammenvævet, at de nærmest fremstår som en enhed.
Således har halvdelen af alle Premier League-klubber et bettingfirma som hovedsponsor på trøjerne, hvilket indbringer klubberne en samlet gevinst på 580 millioner kroner.
Der kører også rullende reklamer fra spilindustrien på stadionbanderne under livetransmissionerne af kampene. Og 19 ud af de 20 klubber i engelsk fodbolds fineste række har dét, de kalder en official betting partner. Ja, Tottenham Hotspur har tre.
Et nyligt studie fra University of London viser således, at bettingfirmaers logoer eller anden form for branding var på skærmen i 71 til 89 procent af tiden under tre udvalgte udsendelser af BBC’s populære Match of the Day-program.
Og hos satellitstationen Sky var der skærmtid til gamblingfirmaerne i 68 til 88 procent af tiden under live fodboldkampe.
Eller sagt på en anden måde: Gamblingindustriens budskaber er umulige at undgå.
Fra bettingindustriens side er strategien let at få øje på. Premier League er verdens mest populære liga. Kampene bliver transmitteret over hele verden fra den amerikanske vestkyst til Fjernøsten. Og gamblingfirmaerne – hvoraf mange er parkeret i skattely langt fra Storbritannien – bruger denne platform til at løfte sig ind i bevidstheden hos spillelystne kunder verden over.
Især det amerikanske marked frister i disse år den globale gamblingindustri. Sidste år lempede den amerikanske højesteret reglerne for gambling i sportsverdenen, og det har fået mange bettingfirmaer til at kaste sultne blikke mod de store summer, der cirkulerer rundt i de største amerikanske ligaer.
»Vi befinder os på et vigtigt tidspunkt (i bettingfirmaernes globale udvikling, red.),« har sportsmarketingseksperten Richard Gillis sagt til det internationale marketingtidsskrift The Drum.
»Firmaerne er på vej med nogle massive indsatser for at hverve kunder i USA i de kommende år. Og fordi det virkede for dem i europæisk fodbold, vil de bruge de samme metoder i NBA eller NFL, eller hvor de nu får lov at få foden indenfor.«
Unge ludomaner
Konsekvensen hos kunderne er let at få øje på. Sidste år tabte britiske gamblere tilsammen knap 121 milliarder kroner, hvilket er en stigning på fem milliarder i forhold til året før. Og især andelen af onlinegambling – altså de væddemål, man typisk laver via sin smartphone – er i kraftig vækst.
Den britiske Gambling Commission anslår, at der findes 430.000 ludomaner i Storbritannien. Og tallene viser, at 55.000 af de britiske ludomaner er mellem 11 og 16 år gamle.
Desuden viser research fra 2017, at 12 procent af børnene i denne aldersgruppe havde spillet penge på væddemål i løbet af den forgangne uge. Og at hvert ottende barn følger bettingfirmaerne på de sociale medier.
»Det er bekymrende,« har professor Jim Orford fra den gamblingkritiske organisation Gambling Watch UK udtalt.
»Der er bevis for, at gambling er blevet normaliseret – især blandt unge mennesker – således, at betting i stigende grad ses som en integreret del af dét at følge og støtte ens favorithold.«
Det har fået britiske politikere til at reagere. Således har Labours næstformand, Tom Watson, annonceret, at partiet ønsker at forbyde gamblingindustrien at have reklamer på fodboldtrøjer.
Og der er faktisk kommet en reaktion fra fodboldmiljøet og spilleselskaberne. Det engelske fodboldforbund, FA, har opsagt sin sponsorkontrakt med bookmakerfirmaet Ladbrokes; en kontrakt, der havde en værdi på 33 millioner kroner årligt. Og spillefirmaerne har annonceret, at de fremover vil undlade at indrykke tv-reklamer for væddemål, mens kampene er i gang.
Disse initiativer har dog ikke fjernet det politiske pres, for selv med et såkaldt whistle-to-whistle-ban vil kampene fra den bedste engelske række stadig være indsvøbt i spilreklamer – både på trøjerne, på banderne og i tv-reklamer samt naturligvis på de magtfulde onlinemedier.
Danske røster
Hvis man kigger ud over The White Cliffs of Dover, er der da også lovgivningsmæssige initiativer i gang af mere striks karakter andre steder i verden.
For at skærme børnene har man i Australien forbudt alle former for gamblingreklamer i direkte sportsudsendelser frem til klokken 20.30.
Og i Italien iværksatte regeringen tidligere på året et forbud mod reklamer for alle former for spil, gambling og hasard i både radio, tv og på nettet. Dog med det forbehold, at allerede eksisterende sponsorkontrakter får lov at leve noget tid endnu.
Den italienske spilindustri har været i eksplosiv vækst, siden markedet blev dereguleret i begyndelsen af 00’erne, og som følge heraf er antallet af ludomaner i Støvlelandet vokset til omkring 1,3 millioner.
»Spilbranchen er blevet for stor. Den går ud over folks helbred og værdighed,« har vicepremierminister Luigi Di Maio fra Femstjernebevægelsen udtalt som begrundelse for forbuddet.
Herhjemme reguleres spilområdet i høj grad af et såkaldt adfærdskodeks, som spiludbyderne selv har indført. Skatteminister Morten Bødskov har dog sagt, at regeringen vil se på dette kodeks – og på den generelle lovgivning – i løbet af efteråret.
Og fra danske røster i EU lyder krav om strammere regler. Således meldte medlem af EU-parlamentet Søren Gade (V) for få dage siden ud, at han støtter et forbud mod reklamer for spil og kviklån på tv.
»Det er forkert at animere folk til at spille penge og gå efter guldet for enden af regnbuen. Det er et problem, at nogle familier kan se deres unge mennesker bruge alle deres penge på spil,« sagde han til TV 2.
Et synspunkt, som han fik tilslutning til fra sine parlamentskolleger Morten Helveg (R) og Christel Schaldemose (S).
Et egentligt indgreb mod spilindustrien har dog lange udsigter herhjemme. Foreløbig kan Pilou Asbæk, Brian Laudrup og de andre berømtheder frit opfordre danske ungersvende til at sætte deres penge på spil, når de tænder for skærmen for at følge deres helte på de engelske baner.
