Feature
Læsetid: 4 min.

I retten: »Altså, jeg tror ikke, hun har tænkt, det var en god video. Det tror jeg ikke«

I retssal 4 i Københavns Byret er F tiltalt for at have sendt en krænkende og pornografisk videooptagelse af to 15-årige til sin storesøster.
Den 22-årige tiltalte kvinde nægter at have set videooptagelsen, inden hun delte den.

Den 22-årige tiltalte kvinde nægter at have set videooptagelsen, inden hun delte den.

Mia Mottelson

Moderne Tider
26. oktober 2019

F har tårer i øjnene. Hun sidder på tilhørerbænken ved siden af sin far, der aer hende på ryggen. Imens står hendes mor på den anden side af hende og ser lige så berørt ud som F.

»Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige,« siger F forsigtigt til sine forældre.

Hun er tiltalt i den såkaldte Umbrellasag, hvor over 1.000 personer – primært unge – er sigtet for at have delt en krænkende og pornografisk videooptagelse af to mindreårige. Ifølge anklagen har F sendt videooptagelsen til sin søster via Facebook Messenger i april 2016 og dermed udbredt børnepornografisk materiale.

»Jeg tror, du skal sidde der,« siger faren og peger mod vidneskranken foran ham.

»Det skal nok gå.«

»Måske I skal gå, når videoen bliver afspillet,« siger F, mens hun kigger tomt ud i luften.

F’s forældre fortsætter med at trøste hende.

Videoen, F refererer til, handler kort fortalt om en 15-årig pige fra Nordsjælland, som i 2015 blev videofilmet af et par drenge, mens hun var i en seksuel situation med en jævnaldrende. F erkender at have sendt videoen til sin søster, men hun forklarer, at hun ikke har set videoen, og at hun ikke vidste, at der var tale om mindreårige.

Drengene så videoerne

Da retssagen går i gang, sætter 22-årige F sig foran vidneskranken. Hendes lange rødbrune hår er samlet i en hestehale, og hun har foldet hænderne i skødet. Hendes mor lægger en pakke lommetørklæder foran hende, og anklageren går i gang med at stille sine spørgsmål.

Anklageren betragter det som »utænkeligt«, at tiltalte ikke gjorde sig bekendt med indholdet, inden hun videresendte det.

Mia Mottelson
»Hvad lavede du tilbage i 2016,« spørger anklageren.

»Jeg gik i 2. g i gymnasiet,« fortæller F, der er iført en mørkeblå trøje med en lyseblå skjorte indenunder.

»Har du set den video, som du sendte til din søster?«

»Jeg har ikke set den, jeg har kun sendt den videre,« forklarer F.

Hun uddyber, at hun ved, at der findes flere videoer af de to 15-årige. Hun har set »et glimt« af en af de andre videooptagelser over skuldrene på nogle drenge fra sin gymnasieklasse.

»Jeg synes, det var meget ubehageligt faktisk,« forklarer F, mens hun finder et nyt lommetørklæde frem fra pakken.

»Jeg vidste godt, at den video, som jeg sendte videre, drejede sig om det samme,« fortsætter hun.

»Hvorfor blev videoen sendt til dig,« spørger anklageren.

»Det ved jeg ikke, den var meget udbredt på min skole.«

»Du modtager videoen fra en person fra klassen?«

»Ja.«

»Kender du personerne på videoen?«

»Nej,« svarer F.

’Shiiit’

Efter en række spørgsmål og svar læser anklageren op fra en korrespondance, som F havde med sin søster, da hun sendte videoen over Facebook Messenger. Anklageren har kun det korte udsnit af korrespondancen, som den amerikanske ngo, der har optrevlet sagen, har videreformidlet til dansk politi. Han læser op:

»Shiiit. Hvis du får fat i den anden, så send den lige,« skriver søsteren.

»Shit, prøver. Super,« svarer F.

Et par minutter senere bliver videooptagelsen uploadet.

»Havde du også sendt en anden video til din søster,« spørger anklageren.

»Nej. Det tror jeg ikke.«

»Hvorfor ville din søster se videoen?«

»Det ved jeg ikke. Altså jeg tror ikke, hun har tænkt, det var en god video. Det tror jeg ikke.«

En troværdig forklaring?

Efter spørgerunden fortæller F, at hun i dag læser på universitet. Hun fortæller også, at hun de seneste to år har arbejdet med børn.

»Det vil jeg gerne fortsætte med,« fortæller hun og får tårer i øjnene igen. Det samme gør hendes mor.

Bagefter går anklageren i gang med sin afsluttende procedure.

Forsvareren mener, at tiltaltes køn gør det mere sandsynligt, at hun ikke så videoen, inden hun delte den.

Mia Mottelson
»F har selv oplyst, at hun har modtaget videoen og sendt den videre uden at se den. Det er fuldstændig utænkeligt at modtage en video, ikke gøre sig bekendt med indholdet, men alligevel sende den videre. Jeg mener, man kan tilsidesætte tiltaltes forklaring som utroværdig.«

F’s advokat Søren Mellison Eriksen procederer for frifindelse.

»Man kan af gode grunde ikke vide, om F har set det, hun har videresendt. Jeg er af en anden opfattelse end anklager. Virker hun utroværdig? Anklager siger sådan set, at hun lyver.«

»Hvis jeg sad med en ung dreng, havde det måske været svært at overbevise retten om, at min klient ikke havde set videoen. Men jeg sidder med en ung pige.«

Dommen

Efter forsvarerens og anklagerens afsluttende procedurer går dommerne ud for at votere. F taler lavmælt med sin advokat, ellers er der helt stille. Et kvarter senere vender panelet tilbage, og alle i salen rejser sig.

»Tiltalte frifindes,« konkluderer dommeren, og F og hendes forældre bryder ud i gråd.

Dommeren forklarer, at man ikke kan dokumentere, at F har set videoen og dermed vidste, at personerne var mindreårige. Derfor kan hun ikke dømmes for at have delt børnepornografisk materiale med forsæt – altså med vilje.

F og hendes forældre krammer og går ud ad døren.

»Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige,« udbryder F.

Serie

I retten

Hvert år afgør de danske domstole titusindvis af sager, hver med sin egen bagvedliggende historie. Ofre, gerningsmænd – almindelige mennesker i dramaer, der er for små til at blive til avisoverskrifter, men som vores retssystem må tage hånd om. Information følger hver uge en retssag fra tilhørerbænken.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Siden hvornår er det blevet forbudt at tænke sig om?