Læsetid: 4 min.

I retten: »Jeg har gået til amerikansk fodbold. Jeg brugte bare kræfter«

En anklage om to knytnæveslag efter indtagelse af østers og champagne i det københavnske natteliv var denne uge omdrejningspunktet for en fem timer lang straffesag i retslokale 9 i Københavns Byret
En anklage om to knytnæveslag efter indtagelse af østers og champagne i det københavnske natteliv var denne uge omdrejningspunktet for en fem timer lang straffesag i retslokale 9 i Københavns Byret

Mia Mottelson

12. oktober 2019

Information følger hver uge én af de titusindvis af sager, danske domstole afgør hvert år. Det er historier om gerningsmænd og ofre, der er for små til at blive til avisoverskrifter, men som vores retssystem må tage hånd om.

I denne uge er en mand anklaget for at have slået en anden mand i den københavnske natteliv.

Én forurettet. Én tiltalt. Syv vidner. Og måske to knytnæveslag.

Så enkel er sagen i Københavns Byret faktisk denne tirsdag i oktober. Alligevel tager det knap fem timer at afgøre, hvorvidt en 29-årig tjener og sommelier har uddelt knytnæveslag i det københavnske natteliv i maj 2017. Han nægter sig skyldig. Anklageren kræver tre måneders fængsel.

Tiltalte S rager med sine 197 centimeter godt op i vidneskranken. Han fortæller, at han husker aftenen meget tydeligt. Den var »absurd«, siger han. Stemmen er blød og en anelse affekteret, da han fortæller, at han en fredag aften efter arbejde ved 01-tiden tog på en nyåbnet bar sammen med sin daværende kæreste og sin ven Salem. De bestilte østers og champagne. Han drak kun lidt og følte sig ædru.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu