Feature
Læsetid: 3 min.

I retten: »Det er meget vigtigt, at du ikke kommer tilbage til Danmark«

Hver uge følger Information en retssag, som den udspiller sig i retslokalet. I denne uge er en psykisk syg ung mand fra Slovakiet tiltalt i Københavns Byret for en række indbrud i bygninger, der tilhører Københavns Universitet – tilsyneladende uden at stjæle noget
En 31-årig psykisk syg slovak er tiltalt for en række indbrud og for at have stjålet 1.500 kroner.

En 31-årig psykisk syg slovak er tiltalt for en række indbrud og for at have stjålet 1.500 kroner.

Mia Mottelson

Moderne Tider
19. oktober 2019

Det er en ung mand, der faktisk slet ikke burde være her, som føres ind i retslokalet af to store betjente. 31-årige B kommer fra Slovakiet og har en udvisningsdom, som betyder, at han ikke må opholde sig i Danmark. Alligevel er han her og optager plads på en retspsykiatrisk afdeling.

Betjentene låser håndjernene op, så tiltalte selv kan tage sin kasket af og tage plads på anklagebænken. Et par minutter tidligere gav anklager og forsvarer hånd og vekslede ord som »varetægtsfængsling«, »udvisning« og »mentalerklæring«.

B hører stemmer og får antipsykotisk medicin. Han er tiltalt for gentangende gange at have brudt ind på en række ejendomme, der alle tilhører Københavns Universitet. Nogle af indbruddene er udført med saks. Andre gange er ruderne blevet knust. På intet tidspunkt er noget meldt stjålet, selv om politiet dog ved én af anholdelserne konfiskerede godt 1.500 kroner i sedler og mønter, som anklageren forsøger at bevise, at B har stjålet.

For mange stoffer

Tiltalte erkender at have været i besiddelse af skunk og kokain til eget forbrug ved anholdelserne, men han nægter at have begået nogen indbrud. Anklageren afspiller video af en mand, der ligner tiltalte, hun fremlægger dna-undersøgelser, som med al sandsynlighed placerer tiltaltes blod på gerningsstederne, og hun præsenterer to vidner, som tydeligt identificerer B som indbrudstyven.

Anklageren vil have tiltalte idømt ambulant psykiatrisk behandling inden udvisning.

Mia Mottelson
Stort set hver gang, anklageren stiller B spørgsmål, svarer han: »Det ved jeg ikke.«

Selv om han siger, at han forstår meget dansk, bliver han udstyret med en tolk, som løbende oversætter, hvad der bliver sagt. Tolken er pensionist og sagde, da han ankom, at han er »meget glad for, at retten ringede efter hans hjælp«. 

Forsvarsadvokaten er dog efter tolken. Hun afbryder flere gange for at gøre retten opmærksom på, at han er tavs og ikke oversætter.

»Det er meget vigtigt, at du oversætter alt ord for ord,« siger hun tydeligvis frustreret. »Ja ja, det gør jeg,« siger tolken.

Anklageren stiller en række spørgsmål:

»Hvad lavede du på universitet,« spørger hun

»Jeg ville i bad,« svarer B.

På det tidspunkt, hvor indbruddene skal have fundet sted, var B stukket af fra retspsykiatrisk. Han brugte i den periode universitetets badefaciliteter, fortæller han. Ved et andet indbrud, han er tiltalt for, erkender han dog at have smadret en rude.

»Hvorfor smadrede du ruden,« spørger anklageren.

»Det ved jeg ikke. Men jeg havde nok taget for mange stoffer,« svarer B.

»Hvad knuste du ruden med,« spørger anklageren.

»Det ved jeg ikke,« svarer B.

»Var du indenfor i bygningen,« forsætter anklageren.

»Det ved jeg ikke,« sukker B.

Inden de afsluttende bemærkninger, læses der linjer op fra B’s mentalerklæringer. Han døjer blandt andet med hallucinationer.

Anklageren deler også en kopi af hans straffeattest ud. »Den er lang,« siger hun og lister 11 domme op. Langt de fleste handler om tyveri.

Fire unge mænd fra en gymnasieklasse kommer sjoskende ind og sætter sig på tilhørerstolene. Tolken smiler venligt til dem.

Da dommerne går ud for at votere, beder tiltalte om at komme på toilettet. De to betjente kigger på hinanden og diskuterer kort, om det er en god idé, for tiltalte har for vane at stikke af. Betjentene gider ikke sikre det nærmeste toilet og tjekke det for flugtmuligheder. I stedet fører de tiltalte tilbage ned i cellerne, hvor varetægtsfængslede og folk, der allerede afsoner en straf, sidder, mens der er pause i retten.

Forsvareren vil have tiltalte frikendt for indbruddene.

Mia Mottelson
Da dommen er klar til afsigelse, bliver der ringet ned efter B. Han føres igen ind med håndjern på, og kendes skyldig i hele anklageskriftet – bortset fra de godt 1.500 kroner, som anklageren ikke har kunnet bevise, at B har stjålet. Så dem får han igen.

Da B allerede har en udvisningsdom, er dagens dom klar. Han skal stadig udvises, og dommeren indskærper, at det skal være sket inden 12. november.

Betjentene fører ham tilbage til den retspsykiatriske afdeling, og da han giver hånd til sin forsvarer, kigger hun ham dybt i øjnene og siger udtrykkeligt på højt og tydeligt dansk:

»Det er meget vigtigt, at du ikke kommer tilbage til Danmark igen.«

B nikker og siger, at han har forstået det. Imens er tolken gået over for at underholde de fire gymnasieelever på tilhørerstolene. Han giver en rigtig peptalk.

»Det er meget vigtigt, at I bruger hovedet. Brug tiden i gymnasiet godt, og få jer en uddannelse. Så havner I forhåbentligt ikke her«.

Serie

I retten

Hvert år afgør de danske domstole titusindvis af sager, hver med sin egen bagvedliggende historie. Ofre, gerningsmænd – almindelige mennesker i dramaer, der er for små til at blive til avisoverskrifter, men som vores retssystem må tage hånd om. Information følger hver uge en retssag fra tilhørerbænken.

Seneste artikler

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her