Læsetid: 6 min.

»Jeg ser i stigende grad det repræsentative demokrati som en del af problemet«

Klimakrisen har lige nu følgeskab af en demokratisk krise. Men det er heldigvis også i kampen for at genoprette vores samspil med naturen, at vi kan hele demokratiet, siger den indiske økofeminist Vandana Shiva. Og i det arbejde bliver byerne centrale, mener den tidligere bykritiske gandhianer
Byen er uden sammenligning den største parasitiske struktur i klodens historie. Byer fylder tre procent af jordoverfladen, men forbruger 90 procent af dens ressourcer og bidrager med 80-90 procent af udledningen af drivhusgasser, siger Vananda Shiva.

Byen er uden sammenligning den største parasitiske struktur i klodens historie. Byer fylder tre procent af jordoverfladen, men forbruger 90 procent af dens ressourcer og bidrager med 80-90 procent af udledningen af drivhusgasser, siger Vananda Shiva.

Anders Rye Skjoldjensen

19. oktober 2019

I denne uge blev den belgiske prinsesse Esmeralda Dereth arresteret under en sit-in-aktion på Trafalgar Square arrangeret af klimabevægelsen Extinction Rebellion. Den 63-årige royale aktivist udtalte bagefter til den belgiske avis L’Echo:

»Jo flere mennesker fra forskellige samfundslag, der deltager i protesterne, des større er gennemslagskraften.«

Vandana Shiva fra Delhi har fulgt balladen i London fra København og hun er begejstret.

»Det er lige nøjagtigt den slags, der er med til at hele demokratiet: Når skolebørn strejker og prinsesser kommer i håndjern for at kræve retten til at deltage i beslutningsprocessen,« siger Vandana Shiva. Hun ser nemlig to parallelle kriser med en fælles kur.

»Destruktionen af planeten og destruktionen af vores demokrati er en og samme proces. Men heldigvis er det i netop kampen for at genoprettet balancen med naturen, at redningen for vores demokrati også findes,« siger hun.

»Gandhi forudså det for 100 år siden: Demokrati kan kun holdes i live hvis der er folkelig deltagelse, ikke bare i valghandlingerne men hele tiden og hver dag. Skolestrejkerne for klimaet og Extinction Rebellion er ikke er artikuleret som demokratibevægelse, men det er de: De med til at styre vores demokrati tilbage på sporet, ved at kræve deres ret og påpege alles pligt til at deltage.«

Aktivist og tænker

Den 66-årige indiske miljøaktivist og forfatter er i København for at deltage i det klimatopmøde mellem verdens byer, det såkaldte C40, der blev afholdt i byen sidste uge.

Biologen med den evige spirituelle åre har i en menneskealder kæmpet for bønder og stammefolks rettigheder, for økologi, biodiversitet og bæredygtigt landbrug. Og ikke mindst: mod landbrugsindustrien, som hun mener systematisk har ødelagt fødevareproduktionen.

Hun har skrevet over 20 bøger om emnet, hendes engagement gjorde hende i 1990’erne til en central figur i antiglobaliseringsbevægelsen, og hun er en af lederne i International Forum on Globalization samme med blandt andet den filippinske sociolog Walden Bello, den tidligere amerikanske præsidentkandidat Ralph Nader og landsmanden, økonomen Jeremy Rifkin. 

Nye høvdinger

Vandana Shiva er generelt optimistisk – simpelthen fordi »alternativet er ubærligt« – men den aftale mellem byerne, der blev underskrevet under C40, og som forpligter de deltagende byer til ambitiøse klimamål, gav alligevel lige lidt ekstra fremtidstro. Primært fordi den som skolebørnene og prinsesserne pegede på et nyt demokratisk potentiale.

»Enhver stamme har en høvding, der kan bringe lokale beslutninger videre og op på et højere niveau. Borgmestrene kan være vor tids høvdinge. Når de samles og kræver at blive en ny global magt, er det en form for genrejsning af det lokalt forankrede demokrati og derved det eneste sunde demokrati,« siger Shiva og henviser igen til sin berømte landsmand:

»Man kan kun have sandt demokrati hvis man har selvstyre – som Gandhi kaldte swaraj. Og hvis man skal have selvstyre, skal man også tilkæmpe sig et rum, inden for hvilket man kan styre. Det har byerne.«

Folk frem for lobbyister

– Så frem for at se byerne som et lavere niveau af regeringer så ser du dem som en forlængelse af civilsamfundet?

»Ja, præcis. Byer er meget anderledes aktører end centralregeringer. For det første har byer for eksempel slet ikke det samme intime forhold til de store virksomheder – alene af den grund, at der er for mange af dem til, at de for alvor kan blive påvirket af lobbyister,« siger Vandana Shiva og minder om kampen mod Amazons hovedkvarter hvor blandt andet folkelige protester i New York fik bystyret på andre tanker.

»For lobbyister er det jo meget nemmere at gå direkte til de centrale regeringer og få dem til at kanøfle byerne,« siger Vandana Shiva.

Men ikke alene er virksomhederne fraværende: Folket er nærværende.

»Det betyder, at folk må indtages og at deres nære behov – for eksempel for ren mad og frisk luft – nødvendigvis må lyttes på.« 

Anders Rye Skjoldjensen
Centrale regeringer kan langt lettere slippe af sted med at sælge luftige afledningsmanøvrer op til valgene så som ’national sikkerhed’ eller ’økonomisk nødvendighed’, siger Vandana Shiva.

»Den går ikke, når man er i øjenhøjde med folk. Byerne er lige nu det tætteste til basen, vi kommer.«

Nyttige parasitter

Vandana Shviva har ellers gennem årene ikke været venlig ved byerne. I lighed med hendes store forbillede Mahatma Gandhi var landsbyen, hvorfra alting gik, den ideelle organisationsform. Og også denne søndag formiddag i storstaden København får de en røffel.

»Byen er uden sammenligning den største parasitiske struktur i klodens historie. De fylder tre procent af jordoverfladen men forbruger 90 procent af dens ressourcer og bidrager med 80-90 procent af udledningen af drivhusgasser,« siger Vandana Shiva.

»Og ikke nok med det: Fordi vi urbaniseres, er byerne blevet brugt som en undskyldning for at ødelægge landet og landsbyen som organisering.«

Ny solidaritet 

Men byerne kan i den nuværende situation blive en anderledes opbyggelig kraft, mener hun. Det er i hvert fald vores bedste chance for at skabe et nyt demokrati hvor dets medlemmer får mere direkte indflydelse, mener Shiva. For mens andre traditionelle lokale organiseringer er blevet tømt for beslutningskraft, har de store byer den stadig.

»De kan faktisk drive forandringerne på en måde som landsbyerne ikke længere kan.«

København er et godt eksempel, mener hun.

»At det er lykkedes jer at beslutte, at 90 procent af maden i børnehaver og skoler skal være økologisk, har jo potentiale til at ændre forholdet mellem byerne og landet,« siger Vandana Shiva.

»For det giver håb til både byboere og landmænd. En af de ’forbundetheder’ som vi har opgivet i globaliseringen, er jo den mellem dem, der producerer maden, og dem, der spiser den. Vi har brudt det solidariske bånd, men hvis vi, os i byerne, holder op med at købe industriens vision, der ser landmændene som en uddøende race, og i stedet ser dem som de vigtigste mennesker for vores overlevelse, kan der ske egentlig forandring.«

Diversitet kræver decentralisering

I sin nye bog Oneness vs. the 1 % argumenterer Vandana Shiva blandt andet for at centraliseringen af magten som følge af globaliseringen har været afgørende for ødelæggelsen af naturen.

»25 års globalisering og frihandel har betydet en centralisering af beslutningskraften på vitale områder for folks liv. Stort set alle steder har centralregeringer tilranet sig magt på bekostning af lokale regeringer,« siger Vandana Shiva.

Hun nævner som eksempel, at landbrugspolitik blev betegnet som et regionalt anliggende i den indiske forfatning.

»Alt andet er jo idioti, fordi vi jo har så mange forskellige klimabælter – man kan ikke udforme politikker, der passer i ørkenstaten Rajasthan, som også giver mening i junglestaten Kerala eller bjergstaten Himachal Pradesh. Den diversitet kræver decentralisering.«

Men man kan jo ikke lave globale handelsaftaler i WTO-regi med tusindvis af lokale selvstyrer, påpeger hun: 

»I Indien og mange andre steder, betød frihandelsregimet derfor en ende på den lokale autonomi og begyndelsen af den vold vi siden har bedrevet mod jorden og de mennesker, der lever af den.«

Viden og teknologi

Skal det genoprettes, indebærer det også, at retten til at producere viden og teknologi vender tilbage til dem, der historisk har haft den. 

Og den viden var engang bredt distribueret og blev skabt hver dag af småbønder og håndværkere, der forarbejdede maden, og som kendte lige nøjagtigt deres sted og vidste, hvilke teknologier, der skulle anvendes for at få det bedste ud af det, naturen gav, understreger hun.

»I dag ligger vidensmonopolet hos verdens Monsanto’er og Nestle’er.«

»Den her smukke jord er vores eneste hjem som art. Oikos er det græske ord for hjem. Økonomi betyder ’forvaltningen af hjemmet’, men økologi betyder viden om, hvordan hjemmet fungerer. ’Hjemmets videnskab’, om man vil. I dag har vi økonomi, der smadrer vores hjem, fordi man har glemt, hvor vores viden kommer fra.«

Tror ikke på valg

Så der er ingen vej uden om decentralisering og selvstyre, mener Vandana Shiva. Det budskab har hun været rejsende i i mange år, men den stadig mere akutte klimakrise har kun gjort hende mere sikker på, at skal vi genoprette vores balance med naturen, kræver det, at vi tør kaste os ud i nogle mere radikale demokratiske forandringer.

»Det repræsentative demokrati viser sig i stigende grad ikke at kunne sikre hverken menneskers fundamentale frihed eller klodens ret til at få sine grænser respekteret,« siger Shiva, der tror at der er mere forandringspotentiale i at sætte sig ned på Trafalgar Square end at sætte sit kryds.

»Og det er uanset hvem, vi stemmer til magten i vores centrale regeringer. Jeg er i stigende grad overbevist om, at det repræsentative demokrati er del af problemet. For realiteten er, at det er de store virksomheder, der styrer. Og de vil aldrig komme til at styre os på ret kurs.«

<p>Det er da ubelejligt for folk, når de eksempelvis bliver stoppet i deres bil. Men vi tilbyder dem både forklaringer og småkager. Og jeg siger også undskyld, fortæller John Lynes, der her afventer arrestation sammen med en ældre kvindelig medaktivist i forrige uge.</p>
Læs også
De civile ulydighedsaktioner, der i mange lande fortsætter ugen ud, bakkes op af et hastigt voksende antal professorer, forskere og andre akademikere i en række lande, bl.a. via en fælles støtteerklæring, der cirkulerer på nettet og onsdag talte over 1.000 underskrifter. Her er det den såkaldte Røde Brigade fra Extinction Rebellion på Trafalgar Square i London. 
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Lise Lotte Rahbek
  • Eva Schwanenflügel
Olaf Tehrani, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ete Forchhammer

Nemlig! - tænk, hvis Tænk blev husstandsomdelt og læst, med handling til følge... tænk, hvis vælgerne var vælgere uden for reklamers rækkevidde når de købte ind, færdedes, byggede, planlagde parker med legepladser fremfor P-pladser...