Kirsten Stick er langt fra den eneste af de gråhårede kvinder i gruppen Lesbiske Feminister, som kun lige var vendt hjem fra den første Femølejr, da hun i september 1971 var med til at sparke døren ind til en forladt bygning i Indre København og besætte det første kvindehus.
Men forrige lørdag, da gruppen skulle holde møde i huset, kunne de ikke komme ind. En kæde var sat for gitterporten, og bagved stod en flok unge aktivister med korslagte arme og tørklæder for ansigterne.
Foran porten stod aktivisternes talsperson, 25-årige Justice Monir Mooghen, og kiggede på de aldrende kvinder med sine brune øjne og spurgte:
»Kan I ikke se, hvor provokerende det er, at I tænker sådan her? Kan I godt selv se, hvor nederen det er, at I har de her holdninger?«
Senere på dagen kunne man på netmediet Konfront læse mere om, hvad det var for nogle »nederen« holdninger, Justice Monir Mooghen talte om. I en erklæring underskrevet af En Koalition af Aktivister mod Transfobi, står der, at Lesbiske Feminister bekender sig til »en antitrans ideologi, der påstår, at transkvinder ikke er rigtige kvinder«.
Sammenstødet ved gitterporten var en mindre konfrontation i en større konflikt mellem to generationer og to forskellige feministiske perspektiver, som først og fremmest handler om, hvorvidt det at være kvinde er en biologisk kendsgerning eller en følelse, den enkelte har i sit inderste.
På den ene side står mange aldrende rødstrømper som Kirsten Stick og de øvrige kvinder i Lesbiske Feminister. Efter at have kæmpet for kvinders og homoseksuelles rettigheder i årtier forstår de ikke, hvorfor de pludselig bliver udskammet som snæversynede og hængt ud som transfober på internettet, fordi de insisterer på, at der er forskel på kvinder og transkvinder, og ikke vil have sidstnævnte med i deres gruppe.
På den anden side står transaktivister som Justice Monir Mooghen, der opfatter det som et ubegribeligt svigt, at netop de feminister, der gennem et helt liv har kæmpet for retten til at være dem, de er, ikke vil anerkende transpersoner, som det, de er. De har et begreb for sådan nogle som Kirsten Stick. ’TERF. Trans Exclusionary Radical Feminists’ – feminister, hvis kamp ikke indbefatter transpersoner.
Det er rødstrømperne over for queer-feministerne. Den klassiske kvindekamp mod en ny tids intersektionel feminisme, som insisterer på, at alle former for undertrykkelse – køn, seksualitet, race, klasse – hænger sammen.
Frirum og udelukkelse
Konflikten er ikke et særskilt dansk fænomen. Tværtimod. Som så mange andre af tidens debatter om køn, seksualitet og identitet, er også denne kommet hertil fra USA og Storbritannien, hvor den feministiske fejde har kørt i årevis.
Kernen i splittelsen handler altså om kønsopfattelse. Hvem er kvinde, og hvem er ikke? Og i forlængelse af det, hvem kan så siges at være lesbisk, og hvem kan ikke?
Det er især omkring bestemte lukkede rum kun for kvinder, at uenighederne blusser op. Dametoiletter, omklædningsrum og saunaer. Amerikanerne kalder det ligefrem bathroom wars.
Men der har også været konflikt om nogle af de frirum kun for kvinder, kvindebevægelsen har etableret, som Femølejren og Kvindehuset. For hvor efterlader det transkvinder? Uanset om de har været igennem såkaldt kønsbekræftende kirurgi, er det genstand for debat, om de er velkomne her.
Internationalt har særligt den lesbiske bevægelse haft mange af den type lukkede fællesskaber. Det forklarer Lillian Faderman, som er historiker og forfatter til flere bøger, blandt andet The Gay Revolution: The Story of the Struggle.
I USA havde de fleste større byer en lesbisk boghandel. Der var tidsskrifter, store festivaler og barer kun for lesbiske.
»Hele den kultur er stort set forsvundet,« siger Lillian Faderman. Og mange lesbiske har oplevet, at en del af deres identitet er forsvundet.
Sidste år blev Priden i London afbrudt, da en gruppe lesbiske protesterede ved lægge sig foran optoget og rulle et banner ud med ordene »transaktivisme udsletter lesbiske«. Pride-organisationens ledelse og et stort flertal i LGBT-miljøet tog afstand fra aktionen og betegnede den som transfobisk.
Lillian Faderman opfatter transaktivisterne som en udsat gruppe, der kæmper en legitim kamp for anerkendelse. Men det betyder ikke, at hun ikke kan forstå, hvorfor det flydende kønsbegreb er et problem for mange lesbiske feministers selvopfattelse.
»Stoltheden over at være lesbisk er afløst af en oplevelse af, at det at være lesbisk bliver udraderet af den yngre generations nye parole: queer,« siger hun.
De mest radikalt »transkritiske« feminister, som de kalder sig, abonnerer på en forestilling om, at hele ideen om transpersoner blot er en forlængelse af patriarkatet med nye midler.
»De mest radikale er af den opfattelse, at skabelsen af she-males er en ny måde, mænd kan angribe dem på. De mener, at transkvinder stadig er mænd, aggressive mænd, der invaderer de rum, kun for kvinder, som de lesbiske kvinder har kæmpet for at skabe,« forklarer Lillian Faderman.
Biologiske kvinder
Ingen kan tale på vegne af gruppen Lesbiske Feminister. Kirsten Stick taler kun for sig selv, forklarer hun. Og hun deler ikke konspirationsteorien om, at transkvinder blot er mænd, som vil tiltvinge sig adgang til kvindefællesskaber.
Men i sidste ende er køn et spørgsmål om biologi. Hun anerkender, at transpersoner er en udsat gruppe, og støtter deres kamp for rettigheder. Men hun mener ikke, at det er kvindekamp. Der er nemlig forskel på transkvinder og kvinder.
Kirsten Stick regner sig for klassisk feminist. Kvinder bliver grundlæggende undertrykt af mænd. Af patriarkatet. Det er en fælles erfaring for kvinder og en central forudsætning for den stærke selvforståelse og de stærke fællesskaber i den traditionelle kvindebevægelse. Kvinder er kvinder, og lesbiske er lesbiske. Man kan tale om en form for skæbnefællesskab.
»Den historiske undertrykkelse baserer sig jo på biologiske forskelle. Mænd har undertrykt kvinder på grund af deres evne til at bære børn og har opretholdt den undertrykkelse med deres overlegne fysiske magt,« siger Kirsten Stick.
»Og det foregår stadig. I Saudi-Arabien er den horribel og meget tydeligt. I Danmark er den mere subtil, men man kan for eksempel se den i forhold til voldtægt, ligeløn og museer, der ikke køber kunst af kvindelige kunstnere,« siger Kirsten Stick.
Uanset formen er den i sidste ende funderet i de biologiske forskelle mellem mænd og kvinder. Ophæver vi kønskategorierne, og neutraliserer vi sproget, mister vi også evnen til at tale om og bekæmpe den undertrykkelse, mener hun.
Under sidste års Pride i London aktionerede en gruppe lesbiske feminister mod, hvad de så som pressionen fra transaktivisterne.
»Der er bare også nogle biologiske realiteter. Kvinder, der er født som mænd, får ikke livmorhalskræft. De bliver heller ikke uønsket gravide. Der er nogle forskellige erfaringer,« siger Irene Larsen. »Og det burde vi kunne diskutere uden, at nogen kalder mig syg og fobisk.«
’Udvisker folk’
I Justice Monir Mooghens øjne er det også ret simpelt. Når transkvinder ikke bliver anerkendt som rigtige kvinder og udelukket fra kvindefællesskaber, er det udtryk for rendyrket transfobi. Ligesom racisme og sexisme er transfobi også en form for diskrimination, som »dehumaniserer bestemte befolkningsgrupper«.
»De her kvinder siger direkte, at ’transkvinder ikke er ligesom os, fordi de er født med en anden krop, end vi er’. Hele den præmis er ekstremt transfobisk. Det er at ekskludere mennesker alene på baggrund af den krop, de er født i,« siger Justice Monir Mooghen.
Det er ikke bare transfobisk, mener Justice Monir Mooghen. Det er også »faktuelt forkert,« når køn bliver reduceret til fysiologiske karakteristika som kønsorganer eller evnen til at menstruere. Køn er slet ikke et binært system, hvor alle enten er mænd eller kvinder, siger trans-aktivisten. Det er et spektrum med talrige gradbøjninger og kromosom-kombinationer.
»De udvisker folk, som måske altid har følt sig som kvinder, og nu endelig kan give sig selv lov til at udtrykke, hvem de i virkeligheden er.«
Justice Monir Mooghen selv er nonbinær og vil helst ikke omtales som han/ham eller hun/hende, men foretrækker at blive omtalt med pronominerne de eller dem.
Hele forestillingen om, at partriakatets undertrykkelse kun rammer kvinder, er forkert, mener Justice Monir Mooghen. Alle, som udtrykker en hvilken som helst form for femininitet, bliver udsat for strukturel sexisme. Transpersoner bliver marginaliseret, råbt ad på gaden og udsat for vold og overgreb. Deres kamp kan ikke adskilles fra andre udsatte gruppers kamp.
Det er selve kernen i det intersektionelle perspektiv. Forskellige former for undertrykkelse hænger sammen og forstærker hinanden, og vi kan hverken forstå eller bekæmpe strukturel uretfærdighed i samfundet, hvis vi ikke anerkender, at det er én samlet kamp.
»Feminismen har udvidet sig til også at inkludere alle mulige andre grupper. Transpersoner, racegjorte, mænd, personer med handicap og tykke. Og det har nogle feminister haft meget svært ved at omstille sig til.«
Transkvinder i fængsel
Én ting er, om transkvinder skal have adgang til dametoilettet eller festivaler og kulturhuse kun for kvinder – eller en politisk gruppe kun for lesbiske.
Men hvad med krisecentre for voldsramte kvinder eller kvindefængsler? Her bliver spørgsmålet sat på spidsen.
Det har ført til en lang og ophedet debat i Storbritannien. Dilemmaet er ret klart. Meningen med krisecentrene er at skabe et trygt rum for kvinder, som har været ofre for vold- og voldtægt – og ofte kæmper med traumer – så de ikke behøver frygte nye overgreb fra mænd.
I Storbritannien har flere kvinder stillet sig frem og fortalt, at de har følt sig nødsaget til at forlade et krisecentre, fordi de oplevede det som utrygt at skulle dele værelse med en transkvinde. Og for et år siden blev det plastret ud over de engelske tabloidaviser, da transkvinden Karen White blev overført til et kvindefængsel og kort efter voldtog to af sine nye medfanger.
Omvendt har en foruroligende stor andel af transpersoner været udsat for overgreb. Ifølge en spørgeskemaundersøgelse blandt 27.000 amerikanske transpersoner, foretaget af NGO’en National Center for Transgender Equality, er 47 procent af amerikanske transpersoner blevet seksuelt forulempet. Samme undersøgelse viser, transpersoner har ti gange så stor risiko for at blive udsat for overgreb i fængsel.
Så hvor skal de være, hvis de ikke er velkomne i kvindefængsler og på kvindecentre?
Justice Monir Mooghen mener, at hele den debat baserer sig på en stærkt transfobisk forestilling om, at alle transkvinder er latente voldtægtsforbrydere.
»Det er ekstremt mistænkeliggørende, når de her kvinder siger, at transkvinder ikke hører til i kvindernes omklædningsrum i svømmehallen eller i kvindefængslet.«
Genkendelig ild
Kirsten Stick og Justice Monir Mooghen talte sammen længe foran Kvindehusets gitterport. På mange måder kunne Kirsten Stick godt lide den unge transaktivist.
»Hun var stålsat. Hun har taget navnet Justice. Jeg genkendte på en eller anden måde den ild, der er i at lave sådan nogle aktioner,« forklarer hun.
Men hun mener, at queerbølgen er gået for vidt. Det er umuligt at have en åben og kritisk dialog om transaktivisme, fordi queer-feministerne affærdiger enhver kritik ved at pådutte deres modstandere en eller anden mærkat som ’transfob’ eller ’TERF’.
»Efterhånden er ikke-queer lesbiske en trængt gruppe i LGBT-miljøet og Kvindehuset. Det krænkelseskulturen og identitetspolitikken, som har bredt sig og kan gøre det svært og betændt at udtrykke sin mening,« siger Kirsten Stick.
Flere af de ældre kvinder fra Lesbiske Feminister føler sig ligefrem truet af yngre queer-feminister. Det skyldes blandt andet browserprogrammet Shinigami Eyes.
Shinigami Eyes er en udvidelse til internetbrowsere som Google Chrome og Safari, som skal skærme transpersoner fra stødende indhold. Brugerne har mulighed for at anmelde grupper, sider og personer på de sociale medier som henholdsvis transvenlige og transfjendtlige. Går man på Facebook efter at have installeret Shinigami Eyes, er Donald Trumps navn markeret med rødt, mens siden Everyday Feminism er markeret med grønt.
Transaktvisterne opfatter Shinigami Eyes som et værn mod krænkelser. Andre opfatter det som et register over politiske modstandere. Efter aktionen foran Kvindehuset har Kirsten Stick været aktiv i debatten på Kvindehusets Facebook-væg, og nu står hendes navn pludselig markeret med rødt.
»Jeg bliver vred over, at nogle personer, som jeg ikke ved, hvem er, bare kan stemple mig som transfob med en rødmærkning på nettet. Frit tilgængeligt med navn, så alle kan se det. Det er ubehageligt,« siger Kirsten Stick.
Irene Larsen frygter for, hvordan situationen vil ende.
»De, der blander sig i de her debatter, har en meget, meget aggressiv tone. Vi er simpelthen bange for, hvad de kan finde på,« siger hun.
»De anklager os jo for verbal vold, og man har hele tiden på fornemmelsen, at det skal legitimere fysisk vold.«
Cancercelle
Ifølge Justice Monir Mooghen har Irene Larsen og Kirsten Stick ikke noget at være bekymrede for. Ingen har talt om at tæske dem.
På Shinigami Eyes står Justice Monir Mooghens navn med grønt. Aktivisten er ’transvenlig’. Men hidtil har Justice ikke selv brugt programmet.
»Men jeg overvejer at begynde at gøre det. Det er virkelig hårdt at se transfobiske ting på nettet, så det er nice, at man kan give sig selv en lille trigger warning,« siger Justice Monir Mooghen.
Når aktionen netop var rettet mod Lesbiske Feminister, skyldes det, at der ifølge Justice Monir Mooghen er »kendte TERFs« i gruppen. Der findes forskellige grader af transfobi, understreger Justice Monir Mooghen. Men så snart feminister nægter at anerkende transkvinder som rigtige kvinder, »taler de ind i en diskurs som er farlig for transpersoner«.
»Vi laver også aktioner mod højreorienterede. Mod fascister og alle mulige andre. Vi laver aktioner, hvor der er brug for det. Og der er også brug for det i vores egne rækker,« siger aktivisten.
»Når der er nogle i feminismen, som forsøger at ekskludere transpersoner, er vi nødt til at tackle det. Det er som en cancercelle i vores egen krop, som vi skal have fjernet hurtigst muligt, inden den spreder sig. Og vi kan se, at det spreder sig med TERFs. Det har virkelig taget fart de seneste par år.«
Det feministiske miljø er et trygt rum for mange transpersoner, siger Justice Monir Mooghen. Eller det er det i hvert fald blevet, efter at det de senere år er blevet mere transinkluderende. Derfor er det et stort problem, når miljøet bliver »infiltreret af folk, som synes, at nogle er forkerte. Som modarbejder alt det, vi kæmper for«, siger Justice Monir Mooghen.
»De kan aflære«
Intet tyder på, at de to grupper finder hinanden foreløbigt.
»Det er svært. Hvis jeg siger, ’de har ikke patent på feminismen eller Kvindehuset,’ så siger de præcis det samme om os,« vurderer Justice Monir Mooghen.
»Forskellen er, at de forsøger at ekskludere nogen baseret på, hvem de er. Vi vil gerne ekskludere nogen på baggrund af deres holdninger, som er skadelige for andre.«
Justice Monir Mooghen understreger dog, at transaktivisterne helst ville samle hele den feministiske bevægelse.
»De kan komme hen til os og aflære deres transfobi, men transpersoner kan jo ikke nægte at være transpersoner. De er jo, dem de er,« siger Justice Monir Mooghen.
Kirsten Stick mener, at det burde være legitimt at have forskellige feministiske dagsordener:
»Det er jo spild af gode kræfter, at transaktivister retter deres aktioner og vrede mod os lesbiske feminister.«
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra de mennesker, som driver Kvindehuset til dagligt. Der er fællesmøde i huset sidst på måneden.
»De kan komme hen til os og aflære deres transfobi, men transpersoner kan jo ikke nægte at være transpersoner. De er jo, dem de er,« siger Justice Monir Mooghen.
Og dermed er alt i og for sig sagt. Mere behøver man ikke at vide om den ideologi, som Justice Monir Mooghen er opslugt af. Gennem historien har den præsenteret sig selv i mange forskellige forklædninger. Men kernen er og forbliver den samme: En fortvivlende og aldeles blind rethaveriskhed.
Hvad er 'transfobi'? Kan vi ikke få en klar definition? Eller måske eksisterer den allerede: "Enhver holdning, som selv ned i den mindste detalje eksplicit eller implicit modsiger en trans-aktivist"?
Det lyder som noget, en mand ville sige ;)
Hokus Pokus Filihunkat. Så er transaktivisterne spydspidsen af klassekampen og mange andre kampe og jeg og mine ræverøde veninder er reaktionære hadede af transkønnede, nærmest på linje med racister og fascister. Og ihvertfald fortjener vi at blive anonymt hængt ud i en amerikansk app som transfober. Men der er håb forude. Vi kan blive afkodet hos transaktivisterne. Der kan vi så sidde i kor og sige "kvinder kan også have en penis, mænd kan også have en kusse, og transfober kan mangle tænderne". Vores brøde er, at vi mener, det har en vis betydning, hvad vi har mellem benene. Og at vi skelner mellem køn og kønsudtryk, sex og gender. Sagt i al fredsommelighed. Jeg vil så nødig miste de tænder, jeg har tilbage. Jeg har i Lesbiske Feminister ikke mødt nogen, der ikke anerkender transkønnedes eksistens og deres krav på menneskerettigheder og et liv i tryghed. Jeg har altid opfattet mig selv som et rummeligt menneske. Det var en højst ejendommelig oplevelse at se Kvindehuset blokeret for at holde mig ude
@ Jette Fergo
19. oktober, 2019 - 19:13
Hvad er det dér med at "transfober kan mangle tænderne"?
En trussel, et mystisk slogan eller hvad?
Det er et klistermærke, der bl.a. sidder på Kvindehuset
Jette, tak, men det blev jeg nu ikke meget klogere af..
Det lyder da som en trussel i mine ører, ved du om det er?
Ubehageligt at blokere Kvindehuset på den måde.
Der er visse lektier, som man med fordel kan uddrage af det 20. århundrede:
De besiddende klasser, som jeg her vil referere til som udspringet for en borgerlig ideologi, mødte og manifesterede deres egen skygge i form af fascismen. De besiddelsesløses klasser, udspringet for en socialistisk ideologi, mødte deres egen skygge i form af bolsjevismen og ikke mindst stalinismen.
En ansvarlig borgerlig politik bør derfor, belært af historien, være på vagt for sin skygges genkomst. Et ansvar, som mildest talt ikke forvaltes videre hensigtsmæssigt i disse turbulente tider.
På samme vis bør en ansvarlig socialistisk politik være evig på vagt i forholdt til tegn på skyggens genkomst. Ellers har vi intet lært, og er dermed fordømt til at gentage historiens tragiske fejltagelser.
Når medlemmer af en (radikaliseret) venstrefløj begynder at tale om 'omprogrammering' af dissidenter, som et rimeligt middel til at fremmane et kommende utopia, så har man som socialist efter min mening et ansvar for klart at sige fra. Der er ikke længere tale om nogen fælles sag, men derimod om et radikalt mindretals forvildelse ud i totalitarismens excesser.
På samme vis som borgerskabet for ofte lader sig forblænde af fascisternes tilsyneladende tilslutning og opbakning til en borgerlig politiks del- og endemål, så har mange på den socialistiske fløj en tendens til at 'bære over' med de totalitære midler og de totalitære mål, som radikale grupperinger finder nødvendige for at fremme den 'fælles sag'.
Men der er ikke nogen 'fælles sag' her. Der er ingen fællesmængde. Kun et tilsyneladende: For enden af sporet er der kun kommando, disciplin og kontant afregning med alle, som ikke synger rent med på de gældende paroler.
Som den borgerlige og den socialistiske ideologi er forenet i en makaber dans, således står også friheden og retfærdigheden i et ubrydeligt forhold til hinanden: Nogle gange fører den ene, nogle gange fører den anden. De kan ikke klart komme fuldt til udtryk på samme tid. Altid en dans på afgrunden. Faldet indtræffer, når den ene eller den anden trækker den anden med ned..
Ja,jeg kan da heller ikke det som andet end en trussel, Eva. Det er som jeg skriver, meģet mærkeligt alt sammen. At lesbiske skulle blive omtalt som kræftceller i den transkønnedes krop ville jeg have forsvoret.
Ja, mon ikke Jette..
Det er dybt problematisk.
Man kan ikke bestemme over andres frie valg på den måde, med trusler og intimidering.
@Torsten Jacobsen:
Afslutningsvis er du inde på spørgsmålet om det med at finde en balance og ikke kun at acceptere tingenes tilstand (frihed over for retfærdighed).
På vej mod det socialistiske Utopia (en form for Paradis på denne jord, hvor ingen mishandler andre) er der altid nogen, der finder det nødvendigt at mishandle andre for at nå frem til målet (der helliger midlet). Tilsvarende er der også altid nogen, der har svært ved at skelne mellem særinteresser og fællesskabets interesser og prioriterer førstnævnte højest.
Forfatteren Sophus Clausen mente, at vi både har brug for Kristus og Fanden som symboler. Den første som symbol på kærlighed og fred mellem mennesker, og den anden som symbol på forandring og udvikling.
Bjarne Toft Sørensen,
Jeg har ikke læst Sophus Clausen, men det har jeg så fået lyst til nu :).
Du er sikkert ikke blind for, at hans symbolske beskrivelse af Kristus og Fanden i et nærmest 1:1 forhold matcher en forkætret Jordan Petersons skelnen mellem Orden og Kaos. Altså er der måske noget om snakken..?
I og for sig passer en sådan dikotomi - som du påpeger - ligeledes som hånd i handske med min begrebsliggørelse af sammenhængen mellem Frihed og Retfærdighed. Og, lad det være sagt med det samme: Det er ikke en begrebsliggørelse, som jeg selv har fundet på. Så genial er jeg ikke. Tværtimod er det et overordnet omdrejningspunkt i Albert Camus' 'filosofiske' hovedværk, 'Oprøreren'. En bog skrevet midt i stormen, så at sige, og som alene af den grund er et nærmere bekendtskab værd. Men ikke af den grund alene.
For hvor historikere, politologer, filosoffer, statistikere og andet godtfolk 'objektivt' forsøger nøgternt at beskrive et halvt århundredes kataklysme, så går humanisten og kunstneren Albert Camus anderledes til værks: Med en kunstners sensibilitet og en socialists indignation tegner han et efter min mening meget præcist billede af sin samtids udfordring. En udfordring, som forbliver vores den dag i dag: Hvordan sikres på en og samme tid friheden og retfærdigheden? Han lykkes med at identificere de mange historiske tragisk-heroiske fejltrin på denne rejse - og bogen er ekstremt læseværdig alene på grund af dybden af hans indsigt - men ikke overraskende skuffer bogens konklusion: En form for aristotelisk middelgrund, som synes kraftesløs stillet overfor mere effektive politiske strategier. En appel til moral, kort sagt.
Det er ikke noget tilfælde, at denne 'appel til moral' snigløbes i Albert Camus' efterfølgende roman, 'Faldet'. Så klartseende var vores franske ven trods alt, og det piner mig til den dag i dag, at en banal trafikulykke berøvede os en så betydelig stemme så tidligt. Der var mere at sige..
Men jeg fortaber mig. Er det væsentlige ikke dette?: Størstedelen af de i egen selvforståelse heroisk kæmpende aktivister, om de så befinder sig på højrefløjen eller på venstrefløjen, er slet ikke interesserede i at læse. Hvor mange af vor tids kønsaktivister har selv læst Judith Butler? Har selv læst Simone de Beauvoir?. Og i det omfang de har læst dem, i hvilken grad forstår de så konteksten for disse værkers tilblivelse? Æder de det bare råt? Eller forstår de, at disse værker udgør blot en flig af en meget mere kompleks diskussion?
Samme spørgsmål kan man stille til nutidens fascister, som citerer 'Mein Kampf'. Forstår i konteksten? Forstår i hvilke omstændigheder, som næsten nødvendiggjorde denne hån mod menneskeheden? Har i bemærket en forskel på jeres livsforhold og så den absolutte nød i et inflationshærget tyskland?
Anyways,
Alt dette er egentlig blot et 'rant'.
Når jeg læser Jette Fergos beskrivelse af klistermærker opsat af 'de retfærdige', ja så fristes jeg sgu næsten til at give op.. Men kun næsten, heldigvis ;)
Jette Fergo - "Hokus Pokus Filihunkat. Så er transaktivisterne spydspidsen af klassekampen og mange andre kampe og jeg og mine ræverøde veninder er reaktionære hadede af transkønnede, nærmest på linje med racister og fascister."
Jeg er enig i at det er ubehageligt og usagligt at en selvbestaltet gruppe udråber ens egen gruppe til at være en slags undermennesker, men du burde nok også se indad og indse at det er, hvad venstreorienterede mennesker generelt gør - nu mærker du bare selv at stå for skud fra en hadefuld gruppe...
Gudfader, Søren Ferling:
Hvordan kan du på en og samme tid anbefale min kommentar, og så derefter skrive din egen? Det kommer jeg sgu aldrig til helt at forstå..
Din forestilling om hvad 'venstreorienterede mennesker' generelt gør er mildest talt idiosynkratisk, hvis ikke decideret ideologisk betinget. Jeg er 'venstreorienteret' og det samme er mange af mine venner og mine bekendtskaber. Ingen af os, så vidt som jeg ved, betragter andre mennesker som 'undermennesker'.
Hvorfor skriver du dog noget sådant hø?
@Jette Fergo 19/10/2019 - 19:13 : "Og ihvertfald fortjener vi at blive anonymt hængt ud i en amerikansk app som transfober."
Det er en addon til f.eks. Google's Chrome https://chrome.google.com/webstore/detail/shinigami-eyes/ijcpiojgefnkmca... - "Highlights transphobic/anti-LGBT and trans-friendly subreddits/facebook pages/groups with different colors. Supports Reddit, Twitter, Facebook, Tumblr, Medium, YouTube, Wikipedia, search engine results and all sites with Disqus comments."
Det er de transkønnedes redskab til overvågning af internettet, og registrering af angiveligt transuvenlige personer, grupper og hjemmesider - en browserudvidelse "med hvilken man kan klassificere og monitorere både personer og online-sites som enten transuvenlige (røde) eller transvenlige (grønne):" For mere info, se kapitlet "Shinigami Eyes" (overvågnings-udvidelsen hedder) i Susanne Stauns artikel publiceret for ti dage siden: "Transaktivismens dødeblik: Underkast dig eller bliv udstødt" https://pov.international/transaktivismens-dodeblik-underkast-dig-eller-...
@Eva Schwanenflügel 19/10/2019 - 19:24 : "Hvad er det dér med at 'transfober kan mangle tænderne'? En trussel, et mystisk slogan eller hvad?"
Det er en trussel, allright: "sig os ikke imod, ellers mister du tænder"... For øvrigt, har jeg aldrig hørt kvinder true med slå tænder ud på nogen. Det er typisk 'drengetrussel'.
@Eva Schwanenflügel 19/10/2019 - 20:11 : "Det lyder da som en trussel i mine ører, ved du om det er? Ubehageligt at blokere Kvindehuset på den måde."
Lige så ubehageligt (og hylende til grin) er, at Kvindehuset blev i 20018/2019 renoveret for 11 millioner, hvoraf de 5,5 blev doneret af Københavns Kommune, og de resterende 5,5 har A.P.Møller Fonden doneret https://www.apmollerfonde.dk/projekter/kvindehuset-i-gothersgade/
I det hele taget - set i tilbageblik over de sidste år, ser det ud til at 'transaktivismen', fremfor på egen hånd at skaffe til, og betale for at etablere sig selvstændigt, som en anden gøg - lægger æg i andres reder, smider ungfugle ud, og får forældrefuglene til at knokle med at skaffe mad til indtrægneren. Transaktivismen simpelt sniger sig ind og kupper allerede eksisterende organisationer, som den hedengangne 'Landsforening for Bøsser og Lesbiske', foruden de politisk aktive transaktivister og sympatisører, hyttende deres egen agenda via de 'rummelige' som Enhedslisten og Alternativet, kommunalt og i Folketinget.
Det begynder at gå op for mig, at Enhedslistens transaktivistiske del af agendaen skal ud af lands- og kommunal politik, selv hvis det betyder at Enhedslisten bliver stemt ud af Borgerrepræsentation så hurtigt som muligt... Den transaktivistiske agenda parret med resultatet af Enhedslisten kujonagtige beslutning om at afvise posten som socialborgmester, til fordel for 'vicevært-borgmesterposten' ses nu bl.a. udspille sig i Kvindehuset. Helvede fryser til is, før Enhedslisten nogensinde får min stemme igen... Ever!
@Søren Ferling 19/10/2019 - 22:50 : til Jette Fergo: "men du burde nok også se indad og indse at det er, hvad venstreorienterede mennesker generelt gør - nu mærker du bare selv at stå for skud fra en hadefuld gruppe..."
Wrong, Søren Ferling! Hvor har du fået fra den opfattelse, at transaktivisterne er venstreorienterede? Så skulle det være den nordkoreanske karrikatur, men som i virkeligheden er en totalitarisme, ingen venstreorienteret med respekt for sig selv (som mig selv) nogensinde vil acceptere, endsige blåstemple!
@Torsten Jacobsen
"Jeg har ikke læst Sophus Clausen, men det har jeg så fået lyst til nu :)".
Sophus Clausen interesserede sig bl.a. for videnskabernes udvikling, ikke mindst Niels Bohrs atomteori. Han var rædselslagen ved menneskets muligheder for at frigøre så store kræfter, at det ville kunne udslette kloden og sig selv. Om vi ville være i stand til i fællesskab at administrere en sådan kraft og magt. Det skrev han om i "Atomernes oprør" (1925).
https://www.information.dk/2007/07/kan-godt
D
Torsten Jacobsen - Der er da ingen modsætning. Jeg mener du har ret i at mange er med i bevægelser og går ind for sager, som de forstår dårligt - og så har jeg selv skrevet et indlæg om noget andet og som svar på et andet indlæg.
Jeg mener at det burde være til at se at venstrefløjen stadigt mere arbejder ved at oppiske had mellem grupper af mennesker - og identitetspolitikken, som det her handler om, er et godt eksempel. Det synes jeg de mere traditionelle feminister skulle tænke lidt over, nu de selv bliver udsat for usagligt had.
Anina Weber - Ja, det er da indlysende at transaktivister, som identitetsaktivister mest, er venstreorienterede - det er jo da Kritisk Teori - kulturmaoisme.
Man søger radikal ligestilling og afviser i den forbindelse den materielle virkelighed og kategoriserer henvisninger til den som undertrykkelse, som man så har en lang række af xxx-isme betegnelser for, som man selv har opfundet.
Man opfinder sin egen virkelighed og bekriger dem, der henholder sig til den rigtige virkelighed.
Det burde tjene som et lærestykke.
Torsten Jacobsen skrev: "På samme vis som borgerskabet for ofte lader sig forblænde af fascisternes tilsyneladende tilslutning og opbakning til en borgerlig politiks del- og endemål, så har mange på den socialistiske fløj en tendens til at ’bære over’ med de totalitære midler og de totalitære mål, som radikale grupperinger finder nødvendige for at fremme den ’fælles sag’."
Din symmetri er rigtig, men den gælder ikke én til én. For den moderate hørefløj (i Vesteuropa) tager totalt afstand til Hitler, mens venstrefløjen stadig flirter med Che Guevara, så der er en markant forskel i opgøret med fortiden. Der er også en praktisk forskel; de totalitære midler kommer som regel frem når det går dårligt og overbebyrdede, andenrangs mellemledere har brug for at skyde skylden på "nogen." Socialistiske regimers og organisationers permanente økonomiske dødsspiral... eller som hér transpersoners permanente ekstremt dårlige psykiske helbred... fører nødvendigvis til endeløse pogromer af "dem hvis skyld det er."
D'herrer Søren Ferling og Mads Jakobsen, identitetspolitik er overhovedet ikke forbeholdt venstrefløjen.
Se bare på organisationen Generation Identitær, eller andre stemmer på den ekstreme højrefløj.
Totalitære ideologier er lige skadelige hvor de end postulerer et udgangspunkt.
Det er en fed stråmand.
"D’herrer Søren Ferling og Mads Jakobsen, identitetspolitik er overhovedet ikke forbeholdt venstrefløjen."
Ja, Eva Schwanenflügel. Det er en fed stråmand du laver dér.
Eva - GI kalder sig også noget med 'identitær', men det ser jeg som et svar på alle andre, der længe har været identitære uden altid at kalde sig det. Det har bare været forbudt for hvide at være det og det tabu har de brudt - og lige netop derfor kaldes de radikale eller ekstremistiske. Det må hvide ikke - andre må godt
GI er defensive til forskel for de andre, der er ekspansive på andres bekostning. Derfor mener jeg at det er forskellige ting. Jeg mener ikke der er det mindste ekstremt at afvise en radikal demografisk ændring på et helt kontinent.
Det er den politik og ideologi, der ser det som ønskeligt,. der er ekstremistisk - ja, fantastisk, radikal, rabiat - ingen ord er sådan set for stærke, for det læner sig op af op til flere definitioner på folkemord - og det burde ikke være nødvendigt at finde definitioner frem for at se at noget er helt galt.
GI er i min optik ikke højre-venstre-orienteret og ikke totalitære.
En af deres pointer er at man ikke kan bevare sin egen civilisation med andres civilisations babyer og det kan man kalde højreorienteret, hvis man selv er venstreorienteret og mener at alle er ens og frit udskiftelige med hinanden. Det vil jeg så mene er faktuelt forkert og derfor afvise etiketten, højreorienteret.
Fra Wikipedia om Generation Identitær :
"Organisationen er i Tyskland siden 2019 officielt klassificeret som "klart højreekstremistisk", og bliver derfor aktivt overvåget af den tyske efterretningstjeneste BfV, der svarer til PET. En dokumentar fra den arabiske TV-Kanal Al-Jazeera udgivet i december 2018 kalder den franske afdeling af Generation Identitær militant, og viser medlemmer af bevægelsen, som overfalder indvandrere på gaden og heiler.
I Østrig viste efterforskning af 2019 Moskéangrebet i Christchurch, at gerningsmanden havde doneret penge til den østrigske afdeling af Generation Identitær ved Martin Sellner. Landets regering overvejer nu, om den kan opløse den østrigske afdeling af den nationalistiske europæiske bevægelse Generation Identitær."
Nu er der ret sjældent jeg støtter feminister, men jeg synes faktisk 70'er rødstrømperne har en pointe her. Måske kan der skabes en hidtil uset alliance mellem "de grå betonlepper" og os "hvide hanelefanter" i forening af savnet af vores tidligere terræn?
De har sekteriske kampe mellem variationer af identitære bevægelser, minder mig om senantikkens kampe mellem diverse kristne kulter. Den sidste hedenske kejser, Julian, forsøgte sig med en intelligent strategi, hvorved han gav alle kristne retninger lov til at prædike; også dem man tidligere havde bestemt var kætteriske. Idéen var at de kristne var deres egen største fjende. Mødte man dem med aktiv forfølgelse, ville de blot styrkes. Deres eneste svaghed var fraktionalisering, som Julian via sin kategoriske tolerance politik forsøgte at opildne. Det ligner jo meget den moderne kønskamp, bortset fra at der ikke er en hegemonisk kejsertype, der tvinger de feministiske retninger i kamp med hinanden.
Er det derudover en korrekt karakteristik af transbevægelsen, når forfatteren siger, at de ser alle undertykkelseskampe som sammenbundet? Det lyder jo mest af alt som en gammelt, socialistisk argument. Mig bekendt, mener transbevægelsen nærmere at klassekampen ikke eksisterer, eller at køn og identitet som minimum underordner klassekampen en vigtigere form for ulighed.
Det virker decideret sindsygt at repræsentanter for transbevægelsen har gang i at tale om skadelige holdninger, der ikke må udtrykkes. Det er i sit udtryk en autoritær bevægelse, der forvandler 'offeret' til en diktatorisk type, der altid allerede har ret kva sin egen krænkelse. I sin form er bevægelsen borgerlig, da den - som vi tydeligt ser her - fraktionaliserer og fremmedgør mennesker fra hinanden. Det er den totale afvisning af oplysningstidens tanker om det 'universelt menneskelige', som tidens store, revolutionære tænkere ellers bygger på (Marx som teoretiker og Lenin i praksis). De løber altså det borgerlige samfunds ærinde, da de aktivt modarbejder en samling om universelle værdier, hvorfra vi kan angribe kapitalismen. Kapitalismen er jo i sidste ende ligeglad med om homoseksuelle kan giftes i en kirke, som transkvinder kan anvende dame toiletter osv. Det er ikke en trussel for akkumulationsprocessen.
D'frue Eva Schwanenflügel, hvordan beviser dit opslag fra wikipedia at nogen som helst har påstået at Generation Identitær ikke er en identitær bevægelse? Hvorfor spilder du vores tid med stråmænd, for derefter at påstå at vi laver stråmænd?
Anina Weber
Det er i DK, og i Europa, via GDPR, dybt ULOVLIGT! at registrere brugere som transpersonerne gør, når de bruger denne app!
___
Og desuden er jeg hamrende træt af, hvad jeg opfatter som amerikanske?, engelske? eller udenlandske? personer, der skal komme og fortælle os her i DK, hvad vi skal mene tro, eller tænke om x,y eller z; de her personer aner stort set intet, tænker jeg om den danske kultur eller om, hvordan vi normalt omgås hinanden her i DK. Og det for mig at se helt utilstedeligt at blokere for, at folk kan komme ind et hus, hvor de er kommet i 40 år eller mere! til et lovligt møde!
Jeg er ikke sikker på, at jeg ikke havde tilkaldt en låsesmed....
Mads Jakobsen, mit klip fra Wiki var skam ikke bragt i den hensigt at bevise noget de fleste allerede ved; at Generation Identitær er en Identitær bevægelse.
Det var såmænd blot svar på Søren Ferlings påstand 13:16 :
"GI er i min optik ikke højre-venstre-orienteret og ikke totalitære."
@Gustav Alexander
"Deres eneste svaghed var fraktionalisering, som Julian via sin kategoriske tolerance politik forsøgte at opildne. Det ligner jo meget den moderne kønskamp, bortset fra at der ikke er en hegemonisk kejsertype, der tvinger de feministiske retninger i kamp med hinanden".
Parallellen er oplagt til de forskellige marxistiske grupperinger, der i begyndelsen af 1970erne brugte de fleste af deres ressourcer på at bekæmpe hinanden og at fremhæve sig selv som de ægte marxister, bl.a. med flittig brug af citater fra Marx og Engels "hellige" skrifter. For mit eget vedkommende blev det et lettelsens suk, da det lykkedes for de fleste af dem at finde sammen om noget fælles i Enhedslisten.
Set i bagklogskabens ulideligt klare lys var det jo ikke kun en kamp om den ægte marxistiske sandhed, men et spørgsmål om Branding og sikring af en position, hvor man stod sig bedst i kampen om at hverve nye disciple.
Det var i høj grad også en kamp for nogle ledende personers mulighed for at styrke deres ego og at sikre sig en magtposition, såvel i som uden for den lille sekteriske bevægelse. Lidt som når to narcissistiske familiemedlemmer til en familiefest kommer op at slås om, hvem der er det største offer i familien. Begge vil have positionen som den, der skal tages mest hensyn til.
For mindst 20 år siden læste jeg en ret morsom skildring af en spansk historiker, der drejede sig om, hvad der skete, da den lokale fraktion af en sekterisk form for katolicisme i en lille by fik konkurrence af en udefrakommende bevægelse, der slog sig ned i byen.
Den ugentlige parade gennem byen blev nu mere opmærksomhedskrævende, end den havde været før, og medlemmerne af de to sekteriske bevægelser stødte sammen på byens torv, hvor de kæmpede ugens kamp, lidt som når to rockerbander eller fans fra to fodboldklubber støder sammen. Til stor underholdning for den øvrige befolkning i byen.
Men kampen om feminismen og Kvindehuset drejer sig selvfølgelig OGSÅ om nogle langt vigtigere ting.
Tja, nu sidder jeg her på månen igen og dinglar med benen og kommer i tanke om Hannah Arendt bog om Totalitarismens oprindelse. Jeg citerer. "Fascist are never content to merely lie, they must transform their lie into a new reality, and they must persuade people to believe in the unreality they've created".
Hm, man kan skifte ud fascist med queer, før hvad er de disse aktivister har gang I, er de selve bevidste om at de måske bliver brugt eller villigt lader sig bruge af højre og venstre fundamentalister. Som ældre tant og politisk aktiv sen unge dage i kvindebevægelse og Lesbisk Bevægelse, blev jeg da næsten mundlam over blokaden af Kvindehuset den 5 okt. Jeg var ikke selv der, men er en af dem som forhandlede frem leje/lån af lokale til Lesbiske Feminister på et husmøde i Kvindehuset i Maj måned. Når jeg læste og såg billeder om blokaden viste jeg ikke om jeg sku grine eller græde over denne hjerneblokade hos disse aktivister. At man så sammen med sine medsøstre bliver kalled før TERF/Trans excluderende radical feminist, nåja da jeg har været i ilden i lang tid så er vel det nærmest en komplimang. Men den der med cancer er den rene ondskab, selv har jeg ventet sammen med mange kvinder og en mand i venteværelset på Rigshospitalet, med diagnosen brystcancer. Det bliver jeg vred over, også på mange andre kvinders vegne. Min indstilling til trans kvinder og trans mænd er den at de er mennesker ligesom alle andre. Men det ville være rart at høre noget fra dem også?
@ Mads Jakobsen
20. oktober, 2019 - 16:41 :
"Eva Schwanenflügel, hvorfor skrev du ""D’herrer Søren Ferling og Mads Jakobsen, identitetspolitik er overhovedet ikke forbeholdt venstrefløjen."? Det har vi aldrig påstået?"
Nå, måske svigter hukommelsen, for læs her hvad I selv har sagt :
Mads Jakobsen 08:38
"Socialistiske regimers og organisationers permanente økonomiske dødsspiral... eller som hér transpersoners permanente ekstremt dårlige psykiske helbred... fører nødvendigvis til endeløse pogromer af "dem hvis skyld det er."
Søren Ferling 02:20
"det er da indlysende at transaktivister, som identitetsaktivister mest, er venstreorienterede - det er jo da Kritisk Teori - kulturmaoisme."
I rest my case.
At føle sig eller sige at man er en ting, er ikke at være det. Donald Trump føler sig nok som et politisk, økonomisk og militært geni, paven tror at han Guds personlige stedforvalter, og Xi Jinping identificerer sig som en diktator der i hvertfald IKKE ligner Peter Plys. Om man blot går klædt som en af andet køn, tager hormoner, eller bliver opereret forvandler ikke én til det andet køn, men én der kan ligne en af det andet køn. Og det burde jo netop være nok, både for samfundet, men især for den enkelte. Hvis jeg følte at jeg ville have det emotionelt set bedre med mig selv, hvis jeg gik klædt i jakkesæt, hvis jeg så dét som en del af min identitet, så er det jo kun en sag mellem min lykke, min pengepung og mig selv. Et krav om at alle andre i samfundet skulle kalde mig "Hr. Direktør", for at det ville bekræfte mig i mit selvbillede, er en type af aristokratisk narcissisme der intet med venstrefløjen, intet med solidaritet og intet med at gøre plads til forskellighed at gøre.
Det rimeligste er vel at se på konsekvensen af opdagelsen af køn som et spektrum - hvad det nu altid har været: det må være tallene, der bestemmer - kromosomer, hormoner osv. osv.
Jeg bliver så træt.
Nogen kvinder tænder mest på eget køn. Og benytter dametoilet.
Andre kvinder føler sig som mænd. Og vil benytte herretoilet. Tja.
Gør det simpelt. Tak. Eller find noget andet at kæmpe for. Som sagt:Jeg bliver så træt -af pseudo.
Cancerceller alligevel? Fra tolerancens angivelige fortrop? Smukt menneskesyn.
At være en forstyret personlighed er, eller bliver, det nye normal.
Og alt imens løser vi problemerne her i landet pragmatisk med offentlige, overvågede unisex-toiletter.
Transkamp er klassekamp. Lesbisk separatisme er fascisme.
Jeg mindes fra min tågede barndom i 70'erne noget med at "Lesbisk kamp er kvindekamp, kvindekamp er lesbisk kamp". Jeg ved ikke rigtigt, hvor rummeligt og inkluderende det var for de heteroseksuelle kvinder, som gerne ville kæmpe for at forbedre deres (og andres) sociale og økonomiske forhold i samfundet. Nu er de lesbiske åbenbart selv blevet ramt af eksklusion fra transpersonerne. Den unge generation fortrænger den gamle, sådan har det vist altid været, og det bliver formentligt ved, uanset om man begræder det eller ej.
Jeg kan godt være tilbøjelig til at mene, at der er en tendens til at tage LBLs imødekommenhed for givet uden rigtigt at levere andet end splid.
Det har der selvfølgelig løbende været tale om - men forskellen er nok, at den gamle kerne med rette føler sig fortrængt. Man må udvise noget mere ydmyghed, og hvis man ikke er villige til det, bør man måske se sig om efter andre alliancepartnere... hvis det viser sig, at der ikke er så mange sammenfaldende interesser, som man først troede.
@ Flemming Olsen
21. oktober, 2019 - 03:24
Der var vist ingen lesbiske, der forlangte at komme med til andre kvinders møder, blokerede porten til Kvindehuset, og kaldte rødstrømper for LERF's og cancerceller, og som kunne risikere at komme til at mangle tænder...!!
De bruger den dag idag både Kvindehuset og Femølejren i fællesskab.
Du skriver også :
"Den unge generation fortrænger den gamle, sådan har det vist altid været, og det bliver formentligt ved, uanset om man begræder det eller ej."
Mig bekendt er lesbiske ikke kun ældre kvinder, og transpersoner ikke kun unge.
Det er ikke et generationsspørgsmål, men et kulturfænomen der stammer fra USA.
Det handler ikke om at fornægte og undertrykke transkvinder, men om at transkvinder ikke skal diktere hvem lesbiske skal forelske sig i og omgås socialt.
Der er vel nok at tage fat på ved den klassiske feminisme som nægter at være en del af den herskende elite, de blege. Så længe der er en enkelt gruppe over dem i lønhierakiet stirrer de sig blinde på dem og glemmer at de som hvide, veluddannede kvinder i den vestlige verden er toppen af kransekagen.
Den intersektionelle feminisme sparker dem direkte i privilegierne og slår dem i hartkorn med den ditto blege mandlige overklasse og det kommer ubelejligt når man kun kender til at kultivere offer-rollen.
De unge har ret og lad nu folk bruge det toilet de vil for søren da. Eller lav dem alle til unisex.
Endnu et expl. på, hvordan identitetspolitik bliver brugt til at hidse folk op mod hinanden, og til at strides indbyrdes i stedet for at stå sammen med den fælles undertrykker. Del.og-hersk virker også denne gang, og imens sidder alle Corydonøerne og gnækker fornøjet over skærmydslerne.
Det er da en sindsyg spændende tråd.
En fis i en hornlygte et af mange symptomer på den omsiggribende indsnigende panik før lukketid.
Men spændende læsning og tak for det.
Tom Finkel
Jeg skrev tidligere:
"Jeg mener at det burde være til at se at venstrefløjen stadigt mere arbejder ved at oppiske had mellem grupper af mennesker -..."
og mener at det, du her skriver, understreger det:
"Den intersektionelle feminisme sparker dem direkte i privilegierne og slår dem i hartkorn med den ditto blege mandlige overklasse og det kommer ubelejligt når man kun kender til at kultivere offer-rollen."
Du taler her, som om det var en kendsgerning at hvide er priviligerede. Det er et af mange eksempler på den oppiskning af had, som jeg taler om og her er det så racehad, det handler om.
Det burde være almen viden at mennesker her på jorden eksisterer under helt de samme naturgivne betingelser.
Ignoreres denne viden, giver det anledning til had mellem grupper af mennesker og det er idag på et niveau ikke set siden 1930'erne, så der er gode grunde til at tænke sig om og efterse sine rutinemæssige antipatier.
Du kan da have helt ret i at de traditionelle feminister er egocentriske, men det er noget generelt for de grupper venstreorienteret politik skaber og gælder de intersektionelle og de fleste andre.
Hele ideologiens princip er at aktivere de mest rå og primitive dele af vores mentale udrustning, så vi går løs på hinanden og magten kan have det nemt med at styre os til egen fordel.
For at forstå problemet med forbrug i forholdet til, hvor i verden produktion kommer fra, fragt af varen og hvordan produktionen er i forhold til bæredygtig energi, kan man se på CO2 udledning fra en anden vinkel.
I dag ser det således ud.
Global inequalities in CO₂ emissions, based on consumption.
EU/USA indbyggertal* i forhold til forbrug er 16*/46 i procent.
Asien indbyggertal* i forhold til forbrug er 60*/52 i procent.
“On a consumption basis, high-income countries Europe and North America in particular account for an even larger share of global emissions 46 percent nearly three times their population share of 16 percent.”
Link: https://ourworldindata.org/global-inequalities-co2-consumption
@ Eva Schwanenflügel:
Det har vist altid gået lystigt for sig i kvindebevægelsen mellem de mange forskellige fraktioner. En af pionererne Ulla Dahlerup har fortalt, at hun i 1970 på Femølejren for en sikkerheds skyld sov med en stor sten i soveposen hver nat, efter at hun havde overhørt en samtale mellem nogle af de mere venstreorienterede medsøstre om, at det var på tide med en politisk "udrensning" i bevægelsen.
@ Flemming Olsen
Nu er Ulla Dahlerup ikke lige det bedste eksempel på en feminist man kunne komme i tanke om.
Om hun nogensinde har været rødstrømpe er vist kun i egen forestilling.
En stor sten i soveposen.. Tja, selv de paranoide har jo ret indimellem, men mord på Femølejren har vi da heldigvis stadig tilgode ;-)
Søren Ferling. Som en gruppe er europæere og folk af europæiske afstamning priviligerede og magtfulde. Og nej ikke alle hvide mennesker nyder privilegier som man forestiller sig dem overklassen har men de ligger stadig over en ditto sort i hierakiet så antagelsen holder skam vand.
Min pointe er at de feminister der har nydt godt af at have et pænt stort talerør i årtier ikke er fattige undertrykte kvinder i Mali. Nej de er hvide, veluddannede kvinder i Vesten. De skal anerkendes som havende de samme gunstige forhold som europæriske mænd har.
Fortæl mig en tudehistorie om udnyttede kvinder i en indisk landsby og du har min fulde interesse og sympati.
Tom Finkel - Jeg skulle måske have været mere præcis. Jeg mener at ordet 'priviligerede' er hadetale. De er godt stillede, men de lever her på jorden på samme betingelser som vi alle gør.
Kvinder i Mali er dårligere stillet. De har nemlig en anden måde at leve på og både mænd og kvinder lever mindre velstillet og forholdet mellem kønene er et andet, fordi sådan er deres kultur.
Hvordan kan det være sagligt at mene at europæiske kvinder skal forholde sig til malesiske kvinder i den forbindelse ?
Jeg kan være enig i at en del feminister er irriterende selvcentrerede og har blikket stift rettet imod velbetalte bestyrelsesposter og ignorerer langt alvorligere problemer for begge køn, men jeg kan slet ikke se, hvad kvinder i Mali eller Indien har med noget at gøre - og slet slet ikke se berettigelsen i at mene at de bør tie stille, fordi de tilhører den race, der har indrettet sig bedst her på kloden.
White (mans)/womens burden er vel fortid - man siger at den tankegang hos Kipling var racistisk, men den lever mange steder endnu.
Ret tilfældigt sad jeg og hørte Sona, som er fra Mali - men lever i Gambia. Det er utroligt flotte mennesker på flere måder og det virker helt forkert på mig at vi skal være deres 'overordnede'.
@Tom Finkel, d. 21. oktober, kl. 23.14:
"Som en gruppe er europæere og folk af europæiske afstamning priviligerede og magtfulde. Og nej ikke alle hvide mennesker nyder privilegier som man forestiller sig dem overklassen har men de ligger stadig over en ditto sort i hierakiet så antagelsen holder skam vand."
Dette hierakiske racesyn på mennesket er intet andet end en fortsættelse af den traditionelle europæiske racisme, hvor det "kaukasiske" menneske placeredes op i toppen af racepyramiden. Den måde at tænke på du her plæderer for, er altså intet andet end den gamle racisme på nye flasker. Det er ærligt talt uforståeligt, at man i det 21. århundrede kan insistere så kraftigt på at "den hvide mand" helt universelt og i alle sammenhænge skal placeres i toppen af en indbildt racepyramide, men det er endnu mere absurd at dem der agiterer for sådan en tankegang også er dem, der anklager andre for racisme.
At europæere nyder flere "privilegier" (som er et underligt ord at bruge om "normalitet") i Europa er ikke mere underligt end at østasiater nyder flere "privilegier" i kraft af deres udseende end ikke-østasiatier i deres egne samfunde, eller ikke mere underligt at vestafrikanere nyder flere "privilegier" sammenlignet med østafrikanere i deres samfunde.
Hele konceptet om "den hvide mands privilegie" er i sig selv en isolationistisk, eurocentrisk og navlebeskuende logisk fejlslutning, der ikke har universel anvendelse udenfor (muligvis) Nordamerika. Dem der bliver mest vrede og foraget over det såkaldte privilegie for hvide mænd, er slet og ret dem der tror at den hvide mand "naturligt" hører til i toppen af et eller andet form for eviggyldigt, "videnskabeligt", og universelt racehieraki. I stedet for at gøre op med selve tanken om racehierakier i det hele taget. Det er som hvis en sort slave hele sit liv har fået at vide af hans europæiske ejere at han er mindre værd som sort - og han faktisk selv tror på det. Så kan han kun blive vred på sig selv, over at han blev født sort. De hvide er jo hans mestre fordi det er naturens orden...eller det tror han selv.
Og endelig når dette handler om en dansk debat mellem to danske grupperinger i Danmark, er sammenligningen med tilstande i Indien jo irrelevant. Det er givetvis sværere at være feminist i Indien og muligvis også homoseksuel, men det er jo ligegyldigt. Skal man så svare på spørgsmål om racisme i Danmark med: "Jamen, i Kina kaster de muslimer i koncentrationslejre!", og så stoppe debatten dér? Det er jo det der på engelsk så pænt kaldes whataboutism...
.
Søren Ferling tillykke med dagens vel nok mest trumpianske udsagn “Priviligerede er hadtale”. Meanwhile.... back on earth.
Man skal være overordnet priviligeret for at anse mærkatet priviligeret som værende hadtale. Jeg kan kun erklære mig uendeligt uenig i din holdning. Er velhavende mon også hadtale? Jeg lader Søren Ferling, “hate speech expert” vurdere det.
Hvordan andre kvinders forhold er er yderst relevant. For hvem har egentlig ret til at påberåbe sig offerrollen her? For mig er det fattige kvinder i underpriviligerede lande. For dig givetvist andre. Du mener ikke man skal interessere sig for forhold i andre lande. Det mener jeg derimod man skal.
Skal man kunne se inden for Kongerigets mure kan man sagtens finde relevans i intersektionel feminisme. Her er hvide kvinder nemlig priviligerede i forhold til andre kvinder. Og det også i værre grad end det de ynder at anklage mænd for at være i forhold til dem selv.
Bjørn Pedersen. Som gruppe er hvide mennesker stadig øverst i hierakiet. Fakta. Jeg er ikke fortaler for at nogen skal være det i tilfælde at du har misforstået det.
Sider