Læsetid: 6 min.

Her er 13 sager, hvor du kan havne på den forkerte side af historien

Selvfølgelig vil vi helst kun springe på de tendenser, der ser ud til at holde. Men det er ikke så let, som det kan se ud i nuet. Farerne lurer på den lange bane
Vi spiser grise som aldrig før. Men vil vi også kunne se os selv – og grisen – i øjnene om 100 år?

Vi spiser grise som aldrig før. Men vil vi også kunne se os selv – og grisen – i øjnene om 100 år?

Sille Veilmark

16. november 2019

I dag er det let at se, at fortalerne for Berlinmuren og slaveriet tog fejl. Og ingen ønsker at være den sidste, der stædigt holder fast i, at klimaforandringerne ikke er menneskeskabte. Eller at det er o.k. at sige neger og sejt at danse riverdance.

Frygten for at lande på den forkerte side af historien ligger i os alle.

På Moderne Tider gør vi vores ypperste for at læse tendenserne i tiden og kun hoppe med på dem, vi føler os sikre på er kommet for at blive. Alligevel titter tvivlen ofte frem. Vi har samlet 13 politiske, religiøse og kulturelle tendenser, som vi risikerer at være gået helt galt i byen med, når vi om 30 år kigger tilbage på nutiden.

1. Speciesisme

Speciesisme er ligesom racisme, bare med dyr. I dag griner vi af begrebet, men latteren har det med at blive lidt forkrampet. Det der med at lukke et par hundrede grise inde i en trang stald for så at slagte og fortære dem efter forgodtbefindende har i hvert fald potentialet til at se dumt ud, når historiebøgerne skal skrives.

Position: Vi synes, det er latterligt. Desuden kan vi godt lide kød.

Risiko for at lande på den forkerte side af historien: 50 procent.

2. Islam

Islam er en religion ligesom alle andre, og vi går naturligvis ind for religionsfrihed i Danmark. »Lige meget hvem du er/ lige meget hvor du er/ så velkommen her,« som Peter A.G. synger. Men hvad nu hvis skeptikerne har ret? Hvad nu hvis mange af muslimerne vitterligt ikke vil integreres. Hvad nu, hvis de i virkeligheden ønsker kalifatet og bare udnytter vores naivitet og vores hårdt tilkæmpede frihedsrettigheder på det groveste? Måske havde Naser Khader og Søren Pape ret, da de lavede kampagnen:

STOP
NAZI
ISLAM
ISME

Position: Vi mener, at der skal være plads til alle religioner, og at vi sagtens kan leve side om side med muslimer.

Risiko for at lande på den forkerte side af historien: 10 procent.

3. Naturvin

Naturvin er moderne, og vi drikker både den røde, den hvide og den orange. Spontangæret, uden tilsat svovl og med unikke etiketter lavet af undergrundskunstnere. Vi kan også finde på at sige, at vi nærmest ikke drikker konventionel vin længere. Men så alligevel … efter det første glas. Mangler der lidt, hvad skal man sige … dybde? Smager det bare af juice, der har stået for længe i køleskabet?

Position: Vi elsker spontangæret naturvin.

Risiko for at lande på den forkerte side af historien: 93 procent.

4. Socialdemokratiet

Socialdemokratiet hører til blandt de gode partier. Partiet har givet os velfærdsstaten – behøver vi at sige mere? Men så ser man alligevel de tydelige faresignaler, nu hvor vi har stemt dem til magten. For de er godt nok glade for den, er de ikke? Spørgsmålet er, om Socialdemokratiet i virkeligheden er et totalitært parti, som dybest set ønsker en stat så stor, overvågende og allestedsnærværende, at vi borgere til sidst ikke kan trække vejret? Og hvad er det præcis for nogle initiativer, som Mette Frederiksen ikke »tidligere har haft hverken behov for eller lyst til« at tage i brug, men som nu skal indføres?

Position: Vi tror på, at Socialdemokratiet hører til blandt de gode partier.

Risiko for at lande på den forkerte side af historien: 45 procent.

5. Overvågningskapitalisme

Her er vi allerede landet på den forkerte side af historien. Vi forærede vores private data til multinationale, kapitalistiske techfirmaer. I bytte fik vi muligheden for at dele billederne fra vores 40-års fødselsdag med familie og venner.

Position: Vi gik all in.

Risiko for at lande på den forkerte side af historien: 100 procent.

6. Grænser

Landegrænser er en fornuftig og meningsfuld måde at opdele klodens arealer på. Og det er kun rimeligt, at vi ved den danske grænse forsøger at styre, hvem der må komme ind, og hvor længe de må blive. Men så i et svagt øjeblik, når man måske hører John Lennon synge »Imagine« og ligesom føler sig connected til hele verden, hvorfor er det så egentlig logisk, vi har barrikaderet os i små enklaver med skarpt optrukne grænser? Kunne vi leve i ét stort og harmonisk fællesskab? »You may say, I’m a dreamer, but I’m not the only one.«

Position: Grænser er rimelige og nødvendige.

Risiko for at lande på den forkerte side af historien: 2 procent.

7. VAR-teknologi

VAR-teknologien er indført for at sikre en højere retfærdighed i fodboldkampe, og da vi godt kan lide retfærdighed, er vi som udgangspunkt positive. Problemet er bare, at VAR har vist sig at være noget af en passionsdræber. Og er et straffespark virkelig en rimelig straf, når en angriber skyder bolden op på en forsvarers hånd på én meters afstand? Måske kan man slet ikke fremtrylle en højere retfærdighed gennem bryg af ny teknologi.

Position: Vi er tilhængere af VAR.

Risiko for at lande på den forkerte side af historien: 85 procent.

8. Personlige pronominer

En gruppe mennesker vil hverken omtales som han eller hun. Sangeren Sam Smith vil f.eks. pludselig omtales i flertal, fordi de definerer sig selv som nonbinær. Behovet er fair nok, men løsningen med at skifte til flertal gør sproget umuligt at forstå, så den går ikke.

Position: Folk må finde sig i at blive kaldt enten ’han’ eller ’hun’ eller blive omtalt ved navn eller titel, hvis man vil omtales af andre – ellers fungerer sproget ikke.

Risiko for at lande på den forkerte side af historien: 75 procent.

9. Yahya Hassan

VI ELSKER YAHYA HASSAN.
MEN VI KAN OGSÅ GODT KOMME LIDT I TVIVL
ET DET I VIRKELIGHEDEN SYND FOR HAM?
UDNYTTER VI EN SYG MAND?
OG ER HANS DIGTE OVERHOVEDET GODE, NÅR DET KOMMER TIL STYKKET?
DET ER VI HELLER IKKE HELT SIKRE PÅ

Position: Vi kan godt lide Yahya Hassan.

Risiko for at lande på den forkerte side af historien: 50 procent.

10. Alkohol

Vi ser det som helt naturligt, at man drikker sig sanseløst beruset til en parmiddag. Og at forældrene hiver en kasse øl frem, så snart de er taget af sted på hytteturen i 3. A. Det er en del af den danske kultur, og det går jo nok alt sammen. Alle andre rusmidler er derimod meget, meget farlige.

Position: Vi er udpræget liberale, når det kommer til alkohol.

Risiko for at lande på den forkerte side af historien: 80 procent.

11. Det teknologiske fix

Det teknologiske fix er en sovepude, som får os til at leve i den vildfarelse, at vi kan fortsætte vores forurenende og klimabelastende adfærd resten af livet. Men kan vi udelukke, at Bjørn Lomborg og Anders Samuelsen en skønne dag kan sidde storgrinende og spise store bøffer om bord på et privatfly og sige »hvad sagde vi!«? Der bliver jo trods alt forsket en del i grøn teknologi.

Position: Vi tror ikke på det teknologiske fix.

Risiko for at lande på den forkerte side af historien: 19 procent.

12. Fri abort

Den fri abort var et kæmpe fremskridt i kvindefrigørelsen og har gennem tiden reddet mange ulykkelige kvinder og par. Meeen, når man så har fået et barn eller to og sådan rigtig begynder at tænke over det, så er det måske ikke et helt så nemt spørgsmål, som vi ynder at gøre det til. Vi bryder os ikke om abortmodstanderne og deres følelsesladede pro life-retorik, men de har vel teknisk set en pointe, når de siger, at det handler om et liv, som bliver stoppet?

Position: Vi går naturligvis ind for fri abort.

Risiko for at lande på den forkerte side af historien: 10 procent.

13. Donald Trump

Donald Trump er en rendyrket skandale i Det Hvide Hus. Det er vi – og stort set alle i den vestlige verden uden for USA – enige om. Men hvad nu, hvis hans uortodokse stil rent faktisk viser sig at være det politiske nybrud og det opgør med teknokratiet, som verden havde brug for? Hvis det lykkes Trump at skabe fred i verden og et bedre forhold mellem stormagterne? Hvad betyder de dårlige stilkarakterer så?

Position: Vi hader Donald Trump.

Risiko for at lande på den forkerte side af historien: 1 procent.

Under overvejelse

Vi er endnu ikke færdige med at beregne risikofaktoren på at hade Olafur Eliasson, elløbehjul, Bjarke Ingels, Brexit og Radio Loud ...

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Andreas Lykke Jensen
  • Eva Schwanenflügel
Andreas Lykke Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Leopold Galicki

Opstilleren af disse 13 sager og de spørgsmål disse sager rejser er et nyt orakel fra Store Kongensgade. Bravo.

Men der mangler den 14. men ikke desto mindre afgørende vigtig sag og de spørgsmål den afføder:

Mon ikke Information fandme fortsat står for en kritisk dybdegående journalistisk, humanisme - den med et socialistisk ansigt - der virkelig gør modstand mod de destruktive sider af tingenes tilstand?

Og måske er Information på skæv kurs når det gælder at opfylde dette dagblads mission som dets stiftere i 1945 mente det skulle være: en modstandsavis i en fredstid som til stadighed kræver kritik og forandringer?

Position: Vi tror på Informations mission.

Risiko for at lande på den forkerte side af historien: 99% .

Men hvad nu hvis

Position