Læsetid: 10 min.

30 år efter Murens Fald har socialismen tænkt sig om og er blevet voksen

Revolution og opgør med den private ejendomsret er aflyst, og en ny form for socialisme er vokset frem efter sammenbruddet i det kommunistiske Øst. Kapitalismen er ikke knækket, men det skal den heller ikke. Den skal demokratiseres
Det amerikanske kongresmedlem Alexandria Ocasio-Cortez tilhører den nye generation af socialister, som er for unge til at have lod og del i kommunismens forbrydelser. Og det giver ifølge Søren Mau en frihed til at tage socialismen alvorligt som alternativ.

Det amerikanske kongresmedlem Alexandria Ocasio-Cortez tilhører den nye generation af socialister, som er for unge til at have lod og del i kommunismens forbrydelser. Og det giver ifølge Søren Mau en frihed til at tage socialismen alvorligt som alternativ.

Sam Simmonds

9. november 2019

Søren Mau er kommunist. Og født få måneder før Murens Fald i 1989. De to ting hænger sammen.

»Jeg tilhører nok den første generation, der har kunnet definere sig som venstreorienteret uden at føle sig ansvarlig for de fejltagelser og forbrydelser, kommunismen havde på samvittigheden i Østbloklandene og Sovjetunionen,« siger Søren Mau, der mener, at tiden i dag 30 år efter Jerntæppets opløsning er kendetegnet ved, at vi igen er begyndt at kunne forestille os alternativer til kapitalismen som dominerende samfundsform.

»Den autoritære socialisme før 1989 har skadet den socialistiske bevægelse ufattelig meget,« siger han:

»Men det har jo intet at gøre med, hvorvidt socialismen kan løse de problemer, vores samfund står over for i dag, hvor min generation ingen forventninger har om, at det kommer til at gå os bedre end vores forældre. Jeg er ikke tynget af den gamle historie.«

Hvad er socialisme?

Forfatter til ph.d.-afhandling om kapitalistisk økonomi Søren Mau:

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Anders Graae
  • Steen K Petersen
  • Niels-Simon Larsen
  • Alvin Jensen
  • Christian Mondrup
  • Morten Hjerl-Hansen
  • Jens Flø
  • Kurt Nielsen
  • Marianne Stockmarr
  • Ejvind Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Thomas Tanghus
Torben K L Jensen, Anders Graae, Steen K Petersen, Niels-Simon Larsen, Alvin Jensen, Christian Mondrup, Morten Hjerl-Hansen, Jens Flø, Kurt Nielsen, Marianne Stockmarr, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian De Thurah

"Lederløse opstande", som de gule veste i Frankrig, kan nok give kapitalismen problemer, men kan de opbygge noget, der er bare nogenlunde demokratisk? Jeg synes, man skal være ret langt ude for at sætte sit håb til noget så kaotisk.

Kapitalismen afskaffer sig selv, efterhånden som alverdens lønmodtagere igennem pensionsfonde og andre kollektive opsparings- og ejerformer overtager ejerskabet.
Men vi har ikke råd til kapitalismen, og vi som et lille land ved det mere end nogen anden: der er ikke plads til parallelproduktion eller -beskæftigelse, der er plads til, at den enkelte specialiserer sig og bidrager til helheden i en mangfoldig demokratisk samfundsorden.

Torben K L Jensen, jens christian jacobsen, Steen K Petersen, Jan Nielsen, Jan Weber Fritsbøger og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

jeg vil gerne høre de moderne ny kommunister, Forsvare karl marx udtalser om at den sidste kapitalist man hænger, er ham der solgte ræbet.

"Socialisme er frihed og menneskers generobring af kontrollen med deres fælles liv i stedet for at være udleveret til markedets abstrakte tvang." citat fra ny kommunisten søren mau.

jeg vil begynde med at stille spørgsmålet..... " at være udleveret til, markeds abstrakte tvang" hvad er modsætningen til dette, planøkonomiens frihed ? hvis jeg skal finde et oximoron så må det være at sætte plan/kommando økonomi sammen med ordet frihed for markedsøkonomien, er pr definition friheden til at vælge. derfor sætter jeg min berettede tvivl ved om at neo kommunismen vil være anderledes, end den dogmatiske, sovjet russiske kommunisme. alternativet til marked, vil altid pr definition være en planlagt kommando økonomi,
og at sætte det socialistiske lighedstegn ved at man som liberal pr automatik så er modstander af økonomisk lighed, er ganske enkelt, socialistisk snik snak, jeg er georgistisk liberal og søger ligheden gennem at eliminere, spekulationen på jord, gennem at eliminere, monopolisme som der er at frakoble markeds selv regulerende, evne. ja jeg har INTET problem med at tvangsopløse monopoler ved lov. men at leve i en komando økonomi hvor kommisære afgøre hvor meget toilet papir man har behov for ser jeg ikke som begrebet af nogen form for frihed. ja at kommisære afgør hvilken kvalitet af lokumspapir man kan tørre røv med, hvilken kvalitet af kaffe og mælk man kan købe, må beskrives som det stik modsatte af friheden.

når man vil " befri" os fra markedsøkonomien må man jo så beskrive hvilken måde man ønsker at få planøkonomien til at virke befriende. men nurvel jeg er nok ikke akademisk nok til at forstå, smukheden i maxismen. for karl marx mente jo helt tydeligt ikke hvad han sagte..... vel.

mens jeg vil spøge de nye kommunister om hvorledes de vil med planøkonomi udvikle produkter, som der så faktisk følger os der køber varens ønsker....... men nurvel en simpel mejerist som jeg kan nok ikke følge storheden hos de akademiske kommunisters tankegang,

jo jo kommunismen skal nok virke, det er bare et spørgsmål om bureaukrati, vel sagtens......

længe leve murens fald. martin sørensen medlem af landsledelsen i retsforbundet.

Måske skal man lige til en start gentage, at Marx ikke har sagt noget om, at den sidste kapitalist, man hænger, er ham der solgte rebet. Det er en ytring, som er blevet tillagt Lenin, men sandsynligvis med urette.

Bortset fra det er det med Pelle Dragsteds tilslutning til "en ny socialistisk vision, som vil skabe en bedre balance mellem de områder af økonomien, som er ejet af kapitalinteresser, og dem, der er demokratisk ejet af medarbejderne" klart, at han med "socialisme" ikke mener overgangen til et samfund uden kapitalistiske produktionsforhold; det er svært at være uenig med Søren Mau i, at dette minder mest om "klassisk, skandinavisk socialdemokratisme" omend det ganske vist ligger en del til venstre for, hvad det danske Socialdemokrati står for i dag. Dragsted har ret i, at det vil være svært at fastholde "den form for reguleringer og landvindinger, som socialdemokratierne historisk har stået for", så længe kapitalejerne har så stor økonomisk magt, men det er vært at se, hvordan hans egen vision, som jo forudsætter en form for markedsøkonomi og en privatkapitalistisk sektor, løser det problem.

Vil man gøre effektivt op med de negative effekter af kapitalismen: udbytning, ulighed, kriser, fremmedgørelse og manglende bæredygtighed, er det nødvendigt at afskaffe den. Men her kan man så tvivle på, om "spontan og lederløs opstand", en kaotisk og fragmenteret, destabiliserende proces kan føre frem til socialismen. Hvis "socialisme" forstås i ordets oprindelige betydning, som overgangsfasen mellem kapitalisme og det klasseløse kommunistiske samfund med kollektivt herredømme over produktionsmidler, produktion og produktionsresultater, så står man med dette klasseløse samfund som det endelige mål over for to hidtil ubesvarede spørgsmål: hvordan man kommer frem til overgangen til socialisme, og hvordan en socialistisk og i det lange løb kommunistisk økonomi - kollektiv, demokratisk, effektiv og bæredygtig - kan organiseres.

Vi har efter 1917 set en historisk udvikling af den "reelt eksisterende socialisme", som absolut ikke er efterlignelsesværdig, og som understreger forholdet mellem effektiv organisering og demokrati som et reelt og afgørende problem. Men der skal nok mere end den spontane og kaotiske proces, Søren Mau ser for sig, til for at få en mere vellykket.

Steen Simonsen, Torben K L Jensen, Mogens Holme, René Arestrup, jens christian jacobsen, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Jan Nielsen, Flemming Berger, Karsten Nielsen, Morten Andreasen, Alvin Jensen og Ole Arne Sejersen anbefalede denne kommentar

"Jeg tilhører nok den første generation, der har kunnet definere sig som venstreorienteret uden at føle sig ansvarlig for de fejltagelser og forbrydelser, kommunismen havde på samvittigheden i Østbloklandene og Sovjetunionen". Jeg må medgive at Mau tilføjer det lille "nok". men han tager alligevel fejl i sin besynderlige kommentar. SF opstod (i 1959) i kamp mod og kritik af stalinismen og kommunismen. og fostrede mange socialister, som ikke havde eller følte noget ansvar for, hvad der foregik i Østblokken og Sovjetunionen. Maus kommentar forekommer historieløs og uvidende, og ikke mindst snæversynet.

@Jan Damskier Det er ikke kun sf men mange af de små røde partier som gjorde det. Af det blev vs og ikke sf der var med til af danne el kan være en tilfældighed.

Nu nævnte jeg SF, fordi vi var de første; og Blüdnikov, B Jensen mfl har tendends til at slå os alle i hartkorn med DKP.

Carsten Nørgaard

»Kapitalismen er ikke knækket, men det skal den heller ikke. Den skal demokratiseres.«

Forkert. Den skal knækkes.

Og du kan heller ikke demokratisere den, så længe den private ejendomsret findes. Den private ejendomesret er en antitese til demokratiet. Måske har de demokrati på Christiansborg, men de har det ikke ude på arbejdsmarkedet, i virksomhederne og organisationerne, hvor det meste af menneskets sociale organisering udspiller sig (på en hverdag).

Man bliver desuden så træt, når man hører om det »kommunistiske« øst. Selv nybegyndere indenfor teorien vil hurtigt blive klar over, at et kommunistisk samfund ikke blot handler om fælles ejerskab af produktionsmidlerne. Kommunisme er heller ikke når du har en planøkonomi, det er en socialistisk overgangsting. Man overser med vilje, at et kommunistisk samfund – sådan som det er blevet udformet i skrivelser af dem, der har ønsket det – er statsløst, pengeløst, og uden nogen sociale klasser.

Nu vi taler om Søren Mau og fødselstidspunkter og ansvar, så er jeg ca. lige så gammel og synes det er interessant hvordan alle dem, der har en levende hukommelse af den kolde krig, ikke engang kan få styr på de grundlæggende begreber. Deres sprog er helt og holdent karakteriseret af, at det er sejrherrerne, der skriver historien, så pludselig er Unionen af socialistiske sovjetrepublikker blevet til »kommunisme«, bare fordi det blev styret af et parti, som var navngivet efter et påstået (men så absolut modbevist) ønske om at etablere et kommunistisk samfund.

McCarthy kunne ikke have ønsket mere af sprogbrugen.

Det er statssocialismen (som Søren Mau med rette kalder den autoritære socialisme), ikke det kommunistiske ideal som sådan, der har et forklaringsproblem i forbindelse med de ting, der er sket. Gennem hele forløbet har der eksisteret libertære socialister og anarkister, som også har ønsket et kommunistisk samfund, men som ikke har haft det mindste i spil i forbindelse med statssocialismens udskejelser – tværtimod har de været blandt dens ofre både under f.eks. Oktoberrevolutionen og den spanske borgerkrig og mange andre steder.

Men hvad vil det derudover sige at »blive voksen« i denne sammenhæng? De amerikanske millennials på venstrefløjen taler åbent om, at vi skal »spise de rige«. Mange af dem taler åbent om en ophævelse af ejendomsretten. De taler under alle omstændigheder om kapitalismen som et problem, der ikke kan reformeres, men netop skal knækkes.

Overskriften og underrubrikken antyder, at en moden, »voksen« socialisme er en kapitalistisk socialisme, men det er en vinkling, der slet ikke er opmærksom på den internationale diskurs hos netop de venstresnoede millennials, som Information så har fundet en enkelt af her.

Michael Rosenkilde, Torben K L Jensen, Anders Graae, Mogens Holme, Ib Gram-Jensen, Dennis Jørgensen, jens christian jacobsen, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Jaan Kilbouy, Jan Nielsen, Flemming Berger og Karsten Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Enhver form for brutalitet er dømt ude, hvilket navn den end smykker sig med.

Liberalismen/kapitalismen har kun vundet, indtil klimaforandringerne for alvor tæver løs på den, for så vil enhver stat være tvunget til at gribe ind og beskytte sin befolkning.
Diktaturer vil selvfølgelig kunne fortsætte, hvis ikke de falder fuldstændig sammen. De såkaldte demokratier vil fordele byrderne, som flertallet giver dem lov til, og kun det.

Jeg finder diskussionen om den sande socialisme helt forbi. Det gælder udelukkende om at forberede os på sidste salgsdato for den uansvarlige livsførelse. Den taler ingen om, heller ikke socialisterne, for det ville betyde, at de talte om andet end fremgang. Det er tilbagegang, der skal tales om. Alene ordet vil sende brugere af det ud af lokalerne.
Fagbevægelsen havde fra begyndelsen et mål om en retfærdig verden. I dag gælder det om at holde på privilegierne - min gruppe foran de andre. Solidariteten gælder ikke helheden, kun delgruppen.

Den kommende katastrofeøkonomi i Danmark vil selvfølgelig komme til at ligne urkommunismen til ukendelighed, men når folk begynder for alvor at lide, er vi på samme sted som fortidens sultesamfund: Rejs jer fordømte ...

Niels-Simon Larsen

Martin Ågerup: For ca et halvt år siden blev du citeret her i avisen for at sige, at ‘der ikke var nogen klimakrise’. Det synspunkt står du i dag ret alene med på højrefløjen. I torsdags kom Simon Emil og Christina Egelund smilende over til os i Klimapåmindelsen i Rigsdagsgården. De sorte klimafornægtere har været i dampbad, og vil nu gerne fremstå grønne. De skal være velkomne i den grad de også er grønne af hjertet.
Og fortæl nu, hvem der aflønner dig, og hvor meget du får om måneden. Det er nemlig det mestinteressante ved dig.

Søren og Pelle: Det er ikke svært at lave enmandshære. Hvor mange er I hver især?
I skal kæmpe for en katastrofeøkonomi, der sætter os alle i samme båd, redningsbåd, dog ikke sådan en, man kan se på vesterhavsegnen, men en (blandt mange) som ses i oversvømmede gader. Næsten ingen tør se den gru i øjnene, der venter os, og videnskabsfolk nænner næsten ikke at udbrede sig om det.
Eller som det hedder i det folkelige sprog: Den slags snakker vi ikke om i vores familie.

Torben K L Jensen, jens christian jacobsen, Steen K Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Ja, det ser sgu dystert ud hvis du får ret, Niels-Simon.

Hvad er det der får dig til at stole på at ikke også de demokratiske stater vil bryde samme, som diktaturene. Så vi står i en situation hvor de rige forskanser sig i New Zealand og alle vi andre må lide og kæmpe vores egen kamp.?

Niels-Simon Larsen

Jaan Kilbouy: Det er lidt af et under, at der overhovedet er stater, der er en smule demokratiske.

Der findes rige og dumme mennesker overalt, men jeg har også mødt en del fornuftige, der ikke havde ret mange penge. Det betyder, at jeg er sådan lidt godtroende og ikke kan argumentere tydeligt for mine holdninger. Noget skal man dog tro på, og så vælger jeg at tro på demokratiet og det gode i mennesket.

Jeg taler for, at vi ikke bruger for megen tid på at diskutere andet end vores børnebørns overlevelse. Flere og flere børn gribes nu af frygt for fremtiden, og dvs at barndommen bliver kortere og kortere. De bliver urolige og angste. Jeg så en video på fb., hvor en pige på en tre fire år holdt en brandtale mod at spise kød. Kan man det, er man nærmest voksen mentalt set.
Jeg synes, at man placerer sig på en fjern planet, når man diskuterer ideologi og religion. Det kunne gå førhen, men nu skal vi udelukkende have de kommende generationer i tankerne. De skal kunne få rent vand og luft og gode fødevarer og det hjælper ingen -isme dem med.
Det kan godt være, jeg stemmer på EL næste gang, da det ligger mig nær, men kommunisme skal betyde redning af børnenes fremtid, så det vil jeg have frem i forreste række.

Anders Graae, Jaan Kilbouy og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Tak for svar.

Jeg er faktisk ikke rigtigt uenig med dig når det kommer til stykket.
Jeg mener dog at mere socialisme er bedre end mindre. Også selv om det kun er de sidste 50år af menneskets tid på den blå planet.

Jens Thaarup Nyberg

“Kapitalismen er ikke knækket, men det skal den heller ikke. Den skal demokratiseres”

Yes - længe leve proletariatets diktatur !

Karsten Nielsen

Jeg er ikke sikker på, at det er en fordel for verdenssamfundet, at de østeuropæiske og det sovjetiske system faldt sammen. Vi kan ikke vide, hvad perestrojka med den delvise afskaffelse af centralistiske styringsprincipper for økonomien og glastnost med åbenhed, diskussion og bred folkelig deltagelse i debatten ville have betydet for disse samfund og for det kapitalistiske markedssamfund.
I hvert fald havde man et andet forhold til den private ejendomsret til jord og andre produktionsmidler. Selv nyder jeg de små markeder i byernes markedspladser med salg af egne varer og egen småproduktion. Men det er sandelig noget andet end markedsstyring af betingelserne for vores eksistens, for det er ikke ”markeder” længere. Her under kapitalismen må vi kæmpe mod selvisk profitmotivationen, som i bund og grund strider mod vores grundlæggende behov og muligheder. Se på de store lobbyer for våben, olie, kemi, energi, teck, information, finans og landbrug. Vi er kommet ”på spanden” under den ”frie” kapitalisme. På en måde forstår jeg godt det store, overfladiske, ensidige og unuancerede mediecirkus ved denne 30-årsdag. Man aner nok ”faren” ved, at folk er ved at have fået nok, og så skal der skuespil til. Jo spørgsmålet om den private ejendomsret skal ikke underkendes og er bestemt ikke afgået ved døden, hvis vi stadig skal eksistere som art.

Uhyggeligt så mange her på information der går ind for kommunisme. DDR og dens undertrykkelse var åbenbart en velsignelse. Os der har oplevet kommunismen på nært hold er klogere. Hvis man vil være fattig så stem på E.L.

Du er ellers normalt meget fornuftig at høre på, Kim Houmøller, men lige her er det metan og smørsyre du udspyr. ;)

Enhedslisten er det ENESTE parti der kærrer sig om de fattige når det arbejdes i parlamentet. De andre på tinget gør kun når de stiller til interview.

Jens Thaarup Nyberg, Anders Graae og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Karsten Nielsen: Nej, det var ikke lykken, at sovjetstaten afløstes af oligarki og kleptokrati. Og nu regerer den værste af dem alle.

Kim Houmøller: Du sætter lighedstegn mellem DDR og kommunismen. På den måde standser du debatten.

Nu hænger jeg mig så lidt i indledningen, hvoraf det fremgår, at kapitalen skal demokratiseres. Men der var vel en grund til, at Marx slog ned på netop den private ejendomsret til produktionsmidlerne. Udviklingen inden for kapitalen selv betød jo, at kapitalen både blev koncentreret og centraliseret. Det var alt andet end demokratisk.

Og samtidig blev den værdimæssige side af den kapitalistiske produktion det styrende moment - Det blev produktion for profit med andre ord. Og hos Marx finder man jo mange sentenser der viser, at markedet netop ikke er selvregulerende. Bare den blotte sondring mellem brugsværdi og bytteværdi viser vel, at værdierne i en eller anden forstand skal realiseres i markedet. Og ydermere kan markedet fordreje værdiformen, så ting kan blive handlet helt ulig værdi

Men centralistisk planøkonomi har jo i historien også vist sig ikke, at du. Det er ikke tilstrækkeligt, at staten blot ejer produktionsmidlerne, og planøkonomi har også vist sig utilstrækkelig.

Jeg ved ikke hvad forudsætningen for en demokratisering af kapitalen - eller kapitalismen som sådan er? Men det sker givet ikke af sig selv.

Proletariatet er om det vel er et gammeldags begreb vel stadig den universelle og forandrende samfundskraft.

Nuvel der findes da initiativer til medejerskab og mere demokratisk produktion. Men der findes også Kapitaler med et omfang større end nogensinde, og det samfundsforandrende potentiale var større i begyndelsen af det 20 århundrede end det er i dag.

Produktivkraften er stadig under udvikling, og jeg tænker, at det bliver klimakrisen der nødvendiggør socialismen mere end noget andet.

Men sådan var perspektivet ikke et par generationer tilbage. Der kunne man nåde tro på materieelle fremskridt, såvel som sociale

Jeg vil stille spørgsmålstegn ved om socialismen er blevet moden - eller skulle det snarere udtrykkes, at tiden er blevet moden til socialisme

Den virkeliggjorte socialisme har ikke udelukkende befordret vejen, da socialisme er blevet et miskrediteret begreb - og ikke uden grund.

Men måske er problemet også, at vi tænker socialisme ud af det ideale, hvor vi naturligvis ikke kan undvære idealer, men hvor historien nok så meget skabes ud af det reale.

Nope - vi er ikke tættere på noget mål end førhen.

Niels-Simon Larsen

Jan Boisen: Tiden moden til socialisme? Jeg synes, vi skal skabe den fællesskabsideologi, der kan løse klimaproblemerne, for har vi ikke det store flertal med os, duer det ikke til noget.

Niels-Simon Larsen: Klimakrisen bliver en tvingende omstændighed ude i fremtiden tror jeg.

Men når artiklen her nævner, at kapitalismen skal demokratiseres, så er jeg alligevel lidt skeptisk, for nogle af de ting der har bevirket, at udviklingen ikke just har været demokratisk er indlejret ii kapitalismen selv. Nogle forhold er "systemiske" .dvs. ekspansion og vækst i økonomisk forstand og er indlejret i den kapitalistiske økonomi.

Jeg kan simpelthen ikke forestille mig, at produktionen skulle blive mere demokratisk uden, at det samtid skulle indebære, at ejendomsretten også blev spredt.

Og skulle det siges lidt ultimativt, så forudsætter retten til, at bestemme over egen arbejdsdag også medejerskab mht. produktionsmidlerne og arbejdsprodukterne.

Og stadigvæk eksisterer der kapitalkoncentrationer uden lige. Inden vi taler om, at socialismen er blevet moden skal den vel lige virkeliggøres?

Og da artiklen her nævner murens fald, så var det vel i høj grad opløsning i de østeuropæiske stater selv der bevirkede, at der blev sat et foreløbigt punktum for den hidtidige socialisme. Men vi husker vel alle Solidarnoz og masseflugt i slutningen af 80´erne?