Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Jeg er begyndt at heppe på Britta Nielsen

Hvad stiller man op moralsk med sin hemmelige beundring for svindelsigtede Britta Nielsen?
Hvad stiller man op moralsk med sin hemmelige beundring for svindelsigtede Britta Nielsen?

Mia Mottelson

9. november 2019

Da jeg hørte nyheden om, at en betroet medarbejder angiveligt havde svindlet Socialstyrelsen for et trecifret millionbeløb og brugt pengene på heste, biler og boliger i Sydafrika, synes jeg naturligvis, at det var noget forbandet svineri. Tænk helt kynisk at stjæle fra de svageste for at kunne forkæle sig selv.

Det synes jeg principielt stadig. Men nu, hvor retssagen mod Britta Nielsen ruller, kan jeg mærke, at der er sket noget med min sympati. Jeg synes, at det er synd for hende. Og i mit stille sind er jeg også lidt benovet over svindelnummeret. En pæn ældre dame, der har snydt det dumme, rådne system gennem så mange år. Og så det med hestene og luksuslivet i Afrika. Det er jo lige til en moderne folkekomedie. Og her ville Britta klart være filmens helt.

Men jeg vil ikke heppe på Britta! For svindel er forkert, og i den virkelige verden er det stadig samfundets svageste, det er gået ud over. Kan I ikke hjernevaske sympatien ud af mig?

– Den moralsk udfordrede

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
Thomas Tanghus, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Langt hen ad vejen har Britta Nielsen været smart. Svindlen varede længe.
Desværre var Britta ikke smart nok, hun ovedrev ved at fortsætte svindlen i mange år, så hun til sidst blev afsløret af en kommunal ansat kollega der havde orden i sine systemer, fagligt som moralsk.

Nu må Britta håbe hun har gemt tilstrækkelige midler som hun kan få fat i, efter sin løsladelse. Men tro mig fængselsophold 1-2-6--8-10 år vil føles langt og trist, og desværre har hun allerede helbredsproblemer.
Imens kæmper hendes nærmeste familie for at holde sig ude af fængslerne.

Kim Folke Knudsen, Claus Nielsen og Flemming Olsen anbefalede denne kommentar

Informations ansatte er nok ikke de eneste der har “ondt af Britta”. Der findes stadig mennesker derude der ser kvinder igennem infantile briller og ikke har fattet at de såmænd sagtens kan være kyniske, beregnende og kriminelle. Som stakkels Britta er det.

Bemærk forskellen i dækningen af Stein Bagger, Kurt Thorsen m.fl. mandlige svindlere og så stakkels Britta. Man leder straks efter andre skyldige. Hvordan kunne det ske spørger man. Der må være da andre der kan holdes ansvarlige og straffes for det. Som med al anden kriminalitet skete det naturligvis fordi den kriminelle tog sig muligheden og af ingen anden årsag. Jamen Tom, der var jo en mulighed for svindel. Ja og det hul i systemet havde en ikke-kriminel person gjort ledelsen opmærksom på som denne skulle have gjort.

Nu mangler vi så bare at se hvor stor en straf-rabat hun får. Eller om hun går helt fri af “sundhedsmæssige” årsager.

Claus Nielsen, Torben K L Jensen, Birthe Kruse, Bjarne Andersen, Peter Jensen, David Zennaro, John Andersen, ulrik mortensen, Flemming Olsen, Klaus Lundahl Engelholt, Rikke Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

I forhold til svindlen fra SKAT så er Britta Nielsens svindel "småpenge".
I mine øjne burde disse sager føre til øget kontrol med, at der ikke skete sådan svindel fra de offentlige kasser. Tænk hvor mange opgaver mht. flere pædagoger, lærer, sygeplejersker osv. osv. "vi" kunne har haft råd til.

Lucas Haahr, Kim Folke Knudsen, Ulla Søgaard, Elisabeth Andersen, Torben K L Jensen, Søren Fosberg, Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen, Birte Pedersen, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Steen K Petersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Det er ret ubegribeligt for mig, at man finder det mere "undskyldeligt" at svindle samfundet - oven i købet de svageste - for over 100 millioner, blot fordi der er tale om en ret anonym kvinde, som mange kan identificere sig med, og ikke topchefer i en bank. Det er nøjagtigt lige kynisk.

Britta Nielsen har IKKE snydt toppen af samfundet, sådan som nogen lyder til at opfatte det. Hun har (ganske som bankcheferne og moms- og skattesvindlere) snydt alle os andre, og da især de svageste. Dem har hun direkte trampet på...

Havde hun dog bare snydt cheferne i Danske Bank....

Claus Nielsen, Elisabeth Andersen, Michael Gyes, Else Marie Arevad, Torben K L Jensen, Birthe Kruse, Bjørn Pedersen, Bjarne Andersen, Birte Pedersen, Randi Christiansen, Janus Agerbo, Carl Chr Søndergård, Eva Schwanenflügel, Marie Jensen, Carsten Wienholtz, David Zennaro, Torben Ethelfeld, Britta Hansen, Rolf Andersen, Steen K Petersen, Klaus Lundahl Engelholt, Lise Lotte Rahbek og Søren Mortensen anbefalede denne kommentar

Eneste lyspunkt i denne sag, som giver overvejelserne om "tillid til offentligt ansatte" en fæl og gusten bismag, er, at det er en kompetent og uafhængig domstol, der skal dømme den helt igennem kyniske og til fingerspidserne beregnende svindler, Britta - og ikke hverken Informations journalister eller "kommentarkorpsets fastansatte",

Kim Folke Knudsen, Else Marie Arevad, Birte Pedersen, Peter Randrup, Jens Winther, Søren Mortensen og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar

Jeg tror, det der kan svække folkedommen over Britta Nielsen handler om, at hun er en kvinde af folket. Jeg tror ikke så meget, det handler om, at hun er kvinde. Nej, hun hører til den jævne del af befolkningen, som vi er flest. Hun er ikke en af de bandit i habit svin, der i stedet burde hænges til tørre, og hvor den omvendte dom er faldet på forhånd. Men et eller andet sted gemmer der sig en beundring af, at en, som vi er flest, kan snyde systemet. Og så meget. Og så længe. At Staten så er os alle og hun har snydt os alle, kan godt, et kort øjeblik, glemmes i beundringens rus.

Søren Kristensen

For nogen tid siden så jeg en dokumentar om en sort amerikansk kvinde der begyndte sin juveltyv-karriere som fjortenårig, drevet af behovet for at forsørge en syg og fattig mor. Evnerne som juveltyv viste sig så gode, at hendes kriminelle karriere kom til at vare en livstid, dog med lejlighedsvise ophold bag tremmer. Denne kvinde var både kynisk og uforbederlig, ligesom hun blev kaldt psykopatisk af en dommer, men alligevel var der var plads til sympati, dels fordi hun stjal fra de rige, var gavmild mod fattige, aldrig brugte vold mod sine ofre - ekspedienterne i de luksuriøse juvelbutikker og tillige havde sans for humor. I tilfældet Britta Nielsen er det anderledes svært at fatte sympati for én som tilsyneladende har haft udmærket betingelser for at klare sig udenfor en kriminel løbebane . Jeg kan med andre ord ikke umiddelbart få øje på nogen formildende omstændigheder og ved ikke engang om jeg håber på anger. For hvem kan afgøre om den i så fald er ægte? Jeg er mere interesseret i at vide hvorfor nogen vælger at sætter en tilsyneladende succesfuld karriere i samfundets tjeneste på spil, for luksus blandt krokodiller? Kan der være noget i systemet, som den formastelige forsøger at kommentere på med sin handling eller som i det amerikanske tilfælde: en eller anden nødvendighed i udgangspunktet. Eller er der tale om, som det ser ud til med de givne oplysninger i sagen, blot skindbarlig egoisme og tvivlsomme idealer, drevet af en dårlig karakter? Så altså helt kort: hvad er/var meningen Britta? Det spørgsmål er altid interessant, men indtil videre, tak for underholdningen, Britta, trods alt. Mindre kunne have gjort det.

Kirsten Bøgh, Elisabeth Andersen, Klaus Lundahl Engelholt, Bjarne Andersen, Birte Pedersen, Randi Christiansen, Carl Chr Søndergård, Eva Schwanenflügel, Marie Jensen, David Zennaro og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Jeg tager naturligvis afstand fra Britta Nielsens handlinger men, havde samtlige partier undtaget Enhedslisten ikke taget pengene fra de fattigste til at begynde med, ville hendes forbrydelse ikke have været mulig.
For så vidt har hun blot reduceret politikerne muligheden for at spille velgørende for på de fattigstes regning med ca. 0,5%.
https://da.wikipedia.org/wiki/Satspuljen

Carsten Svendsen

Ævl..
Hun har blot reduceret politikernes mulighed for at spille velgørende på de fattigstes regning med ca. 0,5%.

"heppe på Britta Nielsen" Ja sådan et forvrøvlet synspunkt, formodentlig sammenkogt i den blå spin suppegryde måtte jo komme. Men Britta Nielsen har begået groft sving og forræderi over for sit land Danmark i en vellønnet betroet stilling i det offentlige. Foruden det bedragede beløbs størrelse skal dette medregnes i straffeudmålingen - Ingen kære Mor her. Hun vidste helt præcis, hvad hun gjorde.

Bjarne Andersen, Birte Pedersen, Jaan Kilbouy, Marie Jensen, Jens Winther, Herdis Weins, Erik Fuglsang, Tom Finkel, Anne-Marie Krogsbøll og Peter Randrup anbefalede denne kommentar

@ Søren Kristensen
Motivet til fru Nielsens handlinger er ret klart, hun ville hellere leve et liv i luksus end at have en "succesfuld karriere i samfundets tjeneste". Og det liv og de sikkert gode og spændende oplevelser hun har haft, og den popularitet blandt familie og venner hun har nydt, kan ingen tage fra hende nu. Eller som Göhring med en vis tilfredshed mumlede, da amerikanerne arresterede ham: "Wenigstens zwölf Jahre anständig gelebt." Britta fik hele tyve år (eller muligvis mere) og alt har alligevel en ende og en pris en dag. Vi ender som gamle, syge og triste, uanset hvor hæderlige og succesfulde vi har været, så hvorfor ikke tage chancen, mens den er der? Carpe Diem!

Hvornår kommer filmen/serien om hende, og skal Trine Dyrholm spille hovedrollen?

Tue Romanow, Claus Nielsen, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel, Grethe Preisler og John Andersen anbefalede denne kommentar

det er præcis den indstilling i folkesjælen, der gør, at svindlere og banditter i habitter slipper meget billigt hver gang: vi beundrer dem lidt i vores stille sind, ellers ville der vel have været et størrre ramaskrig over de sindsyge milliardbeløb, der gemmer sig i skattely, hvidvaskningen osv, osv, osv.

Bent Gregersen, Claus Nielsen, Elisabeth Andersen, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Carsten Wienholtz og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Søren Bro:

Jeg beundrer dem absolut ikke - men der må være nogen med magt, der gør.

Må jeg anbefale den nye norske serie "Exit", som skulle være bygget over manuskriptforfatterens interviews med den norske finanselite:
https://www.dr.dk/tv/se/exit-3/exit-4/exit

Serien har - ud over at være på en gang ekstremt underholdende og ikke til at holde ud at se - skabt ramaskrig i Norge, idet finanseliten føler sig trådt på og uretfærdigt udleveret. Men i følge folk, der kender miljøet, er serien måske nok "forenklet", men ikke overdrevet (hvad man som tilskuer nemt kan tro).

Hvis man, efter at have set den serie, stadig beundrer "toppen" (som Britta vel i hvert fald i kraft af sin rigdom i en periode har tilhørt), så skal man vist have pudset sine briller.

Den danske serie "Superrig i slummen" giver også kraftig afsmag for alt, hvad der har med beundring for disse svindlere at gøre.

Selvfølgelig kan man ikke generalisere. Der er med garanti også rigtigt mange - måske endda flest - flinke og dejlige mennesker, som har skabt deres position og formue med OK midler, og som opfører sig ordentligt. Der har for nylig været en superrig dansker fremme i medierne, som ser ud til at gøre, hvad han kan for at arbejde for en bedre verden og samfund - jeg husker ikke, hvad han hedder, men tak til ham. Men kynismen, egoismen og skruppelløsheden kunne godt se ud til at være en ret almindelig følgesvend, når man gerne vil være superrig.

Så hvad er der at beundre dem, som ligefrem svindler for at komme til tops, for?

Kim Folke Knudsen, Elisabeth Andersen, Søren Fosberg, Carl Chr Søndergård, Lillian Larsen, Erik Fuglsang, Lise Lotte Rahbek og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

@Flemming Olsen, vi kan prise os lykkelige over, at det kun er et absolut mindretal af moralske afvigere, der besidder en sådan kynisme, åndløshed og mangel på anstændighed, at de tager 12 "gode" år og er totalt ligeglade med resten..

Og jeg fatter faktisk ikke, at man er i stand til at glæde sig over et liv i luksus fyldt med spændende oplevelser osv. vel vidende at det hele bygger på svindel og bedrag.

Det er i sandhed usselt, det Britta Nielsen har gjort!

Kim Folke Knudsen, Elisabeth Andersen, Anne-Marie Krogsbøll, Birte Pedersen, Søren Bro, Erik Fuglsang og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

@ Jens Winther. Hvis man ikke tror på en straf i efterlivet i form af dårlig karma eller helvede og i øvrigt er ligeglad med ære og eftermæle - hvad skal man med det, når man ligger 6 fod under jorden - så er der pludselig ikke så meget som hindrer en i at lave en Britta. Det skulle da lige være hensynet til ens nærmeste klan, men de har (formodentlig) alle været med på projektet i dette tilfælde. Ikke at jeg hepper på hende, men jeg prøver at sætte mig ind i hendes psyke i stedet for at sige, at det forstår jeg overhovedet ikke. Men det viser hvor vigtigt en hævngerrig Gud og religion alias "samvittighed" er til at holde folk på plads og samfundet kørende. Hvad æren angår så prøv i øvrigt at læse Falstaffs monolog fra Henrik IV.

@flemming Olsen, du glemmer at det gennem alle tider, har været de overtroiske, der har skummet fløden, da de har vidst, at der ikke er et efterliv.

Henrik Brøndum

Kriminelle der stjæler store beløb bør straffes hårdt. Man skal arbejde hårdt for at spare 100.000 kr. op på et år. Et års fængsel for at stjæle 100.000 kr. er derfor passende, 10 år for 1 mio. kr. og 1000 år for 100 mio. kr.

Kim Folke Knudsen, Erik Fuglsang og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar

I mine øjne er hun kold og kynisk, hun skal straffes hårdt. Læg lige mærke til hvorledes hun nu igen kører med klatten, og tænk lige efter hvad hun koster os fortsat, med hele det retssystem der er sat igang. Desuden komme der jo også et efterspil med hendes familie, det koster også. Ingen nåde i mine øjne hverken for hende eller hendes familie!

Britta skal nok få sin straf og (måske) leve resten af livet i vanære. Det interessante i sagen er hvordan det kan lade dig gøre at en medarbejder er i stand til at stjæle så mange penge fra systemet i så mange år uden at blive afsløret. Der må være noget helt galt i forvaltningen både som system men måske især i forvaltningskulturen. På den ene side opfatter vi forvaltningen som utrolig nidkær overfor den del af borgerne der står med hatten i hånden for at få hjælp, på den anden side har Britta vist at der er grænser for nidkærheden når forvaltningen skal passe på penge der er afsat til de der har behov for hjælp. For var det ikke lige præcis de svage hun stjal fra skulle systemet såmænd nok have fanget hende i en fart.

Men vi skal måske ikke forvente at få dette belyst. Det er jo ikke forvaltningen der bliver trukket i retten.

En anden ting er de helt legale mekanismer i vores system der lægger bolden til rette for de der til overflod malker systemet til egen kortsigtet fordel. De rige og de meget rige. Klimakrisen er et godt eksempel. Så prop Britta i spjældet og glem hende. Hele systemet er bundråddent og ved at falde fra hinanden. Det bør bekymre os når vi får besøg af børn og børnebørn.

Carsten Svendsen, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Anne-Marie Krogsbøll og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar

Som i så mange andre tilfælde, så var det grådigheden der fældede Britta Nielsen, havde hun stoppet i tide, så var det aldrig blevet opdaget!

Kim Folke Knudsen, Claus Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Flemming Olsen anbefalede denne kommentar

Tillad mig følgende salomoniske dom over Britta Nielsen:

Man konfiskerer alt, hvad hun og hendes hælerbørn ejer af fast ejendom, heste, biler, aktier - etc.
Herefter lader man dem leve resten af livet på et budget, svarende til en kontanthjælp, dvs. trækker Britta i tjenstemandspensionen, så hun har hvad der svarer til en kontanthjælp tilbage. Resten kan gå til at betale af på hendes gæld. Tilsvarende med hendes børn, indtil de er gældsfri.

Det kan ingen vel indvende noget imod?

/O

@Oliver Goulin, jeg har INGEN sympati overhovedet for Britta Nielsen. Men jeg har det principielle synspunkt, at det er dommerne, der afsiger domme - ikke nogen som helst andre! Sådan er det faktisk i alle civiliserede lande..heldigvis!

Kim Folke Knudsen

Britta Nielsen er en tragisk skæbne en person, der ikke kunne administrere det store ansvar hun var tillagt og forvaltede. Det ser ud som om økonomiske problemer på hjemmefronten var anledningen og dernæst: ja tog den ene transaktion vel den næste. Ligesom tyven der har gennemført et succesfuldt tyveri og nu tænker lige en gang til og så ikke mere.

Det der er oprigtigt interessant er følgende.

Hvordan kunne det lade sig gøre at trække 117 mio.kr. ud af Socialministeriets kasser ?

Hvem har ansvaret for en forretningsgang så åben som en ladeport og hvorfor placeres der ikke et ansvar blandt ledende chefer i Ministeriet eller blandt de politikere, som var advaret af Rigsrevisionen om den helt utilstrækkelige administration af Satspulje midlerne.

Kim Folke Knudsen

Husk venligst - de rigtige storsvindlere: de er som champagne proppper.

De svømmer altid oven på. De lever i brus og dus nej sus og dus. De går næsten aldrig til bunds.

Magtens skjulte venner hjælper dem.

@Carsten Svendsen, med den totale mangel på selv helt elementær kontrol, der tilsyneladende hersker i den statslige administration, skulle det da være underligt, om Britta Nielsen er den eneste, der har lænset kassen..

Henrik Rosengren

Det er forkert det hun har gjort - modbydeligt, foragteligt, nedrigt .. ja, Forkert!

Men hun har jo bare været en lille del af en syg udnytterkultur i samfundet de sidste årtier, hvor "finansfolk", banker, pensionsselskaber, direktører, politikere har udnyttet systemet til det yderste.
Selv almindelige AC'ere/økonomer som jeg selv, deltager jo dagligt og som det naturligste i verden i skattemaksimeringer på den ene og anden måde.

Så Britta virker bare som den rareste mest folkekære repræsentant for denne kultur, slom man derfor har lettest ved at fatte sympati for.

På den måde hepper jeg også på hende :)