Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Skal jeg holde nytår alene?

Hvilket signal sender man til verden, hvis man bare vil holde nytår i ensomhed, spørger Laura
Hvilket signal sender man til verden, hvis man bare vil holde nytår i ensomhed, spørger Laura

Mia Mottelson

9. november 2019

Er det en god idé at holde nytår alene? Mine venner er allerede i gang med at planlægge fest og tager det som en selvfølge, at jeg skal med. De seneste par år synes jeg bare ikke, det har været specielt sjovt, og sidste år blev jeg alt for fuld. Dertil kommer, at jeg har nogle personlige problemer – ikke noget alvorligt, men alligevel – som gør at jeg ikke helt orker det.

Kunne godt finde på at leje et hotelværelse et højt sted, SAS-hotellet eller Bella Sky, og så bare sidde og se ud over byen. Men det er, som om det er no-go at være alene nytårsaften, at når man er i starten af 30’erne. Kan man det?

— Laura

Svar I:

Selvfølgelig skal du da holde nytår alene. Gør det! Og gør det lige så teatralsk og fotogent som beskrevet. Du vil gerne være hævet lidt over det hele, bogstaveligt talt, så det bør du leve ud. At sidde på 23. etage med en flaske bobler i hånden og gennemgå for og fremtid i indre dialog lyder som en slags bæredygtig – og tidsøkonomisk – version af Eat, Pray, Love. Eller caminoen. Det er en lille gestus, der alligevel bon’er ud på selvværds- og selvstændighedsmålerne.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Jeg har tilbragt mange skønne, tænksomme eller utænksomme nytårsaftner alene. Hvad i alverden skulle der være i vejen med det? Klæd dig i din mest extravagante kjole - eller jogginbukser helt efter eget valg. teatralsk med håndryggen mod panden eller ej. Det er bare en aften.

Anna Regine Irgens Bromann, Thomas Tanghus, Christel Gruner-Olesen, Sven Elming, Bent Gregersen, Karsten Lundsby, Erik Fuglsang, Frede Jørgensen, Carsten Svendsen, David Zennaro, Heidi Larsen, erik pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Maj-Britt Kent Hansen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Når man har kæledyr, er dette et ikke-eksisterende problem....

Runa Bejstrup, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Karl Aage Thomsen

Jeg har ofte været alene i det store stygge udlands krigszoner nytårsaften, mange af de gange jeg har holdt nytårsaften med andre har jeg for det meste følt mig mere alene end når jeg var alene. Skøøønt at være højt oppe og se de andres unyttige forbrug af skyts. Så det med at komme i højden er en god ide. Godt Nytår. Mvh. Katho

Karsten Lundsby, Lise Lotte Rahbek, Herdis Weins, Erik Fuglsang og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Jeg har da et par gange ikke orket at "holde" nytår.
Jeg kan huske, at jeg kom til at grine ved tanken om, at flere millioner mennesker alle sammen står med et glas i hånden og stirrer på fjernsynet, for at se en viser nå tolv.

Karsten Lundsby, Lise Lotte Rahbek, Herdis Weins, Erik Fuglsang og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Nogle bruger årets sidste aften alene, hvor stille eftertænksomhed er omdrejningspunktet ...Andre vil have skrål og larm, tant og fjas, drikke sig hegnet osv.. Andre igen bruger aftenen på noget helt tredje som f.eks at indlogere på et hotelværelse med et smukt view ud over byen....

Du skal bare gøre, hvad du helst vil

Thomas Tanghus, Karsten Lundsby, Allan Madsen, Maj-Britt Kent Hansen, Lise Lotte Rahbek, Frede Jørgensen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Fanme en god ide at indlogere sig med udsigt den aften. Skål og godt Nyt År

Karsten Lundsby, Jette Randrup og Allan Madsen anbefalede denne kommentar

Om man dog bare kunne få fred til at sove, ville det passe mig strålende. Et shelter i skolen giver nattero, men jeg er for kuldskær.

Hvilket signal...?
Hvorfor er du optaget af signaler?
Er det vigtigt?

I givet fald, bør du måske overveje hvem dine venner er.

Randi Christiansen

Interessant at vi er så kulturelt programmerede, at vi har svært ved at mærke os selv.

Først når man er forankret i sit eget nu, har man det bedste udgangspunkt for kontakt med omverdenen.

En sådan praksis er ikke noget vi opdrages til. Tværtimod programmeres vi institutionelt til at være lydige borgere : gør din pligt og kræv din ret, og hvem definerer, hvad det er? - i et samfund, som dirigeres af .... tja, hvem ejer institutionerne? Følg pengene og læg mærke til, hvad der sker omkring dig. Er du et frit menneske, eller stjæler andre dit liv. Holder dig i hamsterhjulet indtil der ikke mere er brug for dig.

Verdens tilstand er et billede på de globale magtforhold. Vi bliver snydt, så det driver. Vi lever i et potentielt paradis, men visse kræfter obstruerer.

Selvfølgelig kan du holde Nytår alene. Du er et voksent menneske og har ovenikøbet ikke stiftet familie og derfor bestemmer du selv den slags.
Måske er dine venner bekymrede for dig, hvis du ikke vil med til fest, især da du jo også har nogle problemer at slås med. Du må så berolige dem med at du helst vil være alene og at du ikke har tænkt sig at hoppe ud af vinduet i dit hotelværelse eller lignende.
Hold du bare fest alene og glæd dig over at du selv kan vælge. Der er mange, der ville ønske at de havde venner, der som en selvfølgelighed inviterede dem med til Nytårsfest.

Anders Vang Nielsen

Kan kun tilslutte mig koret af opfordringer. Jeg holdt selv nytår alene et år med ikke-alvorlige-men-alligevel personlige problemer og var ikke engang fyldt 30. Det var fedt. Det er fedt at lave et kæmpe måltid, dække et flot bord og så bare spise hele lortet selv. Plus du bestemmer selv musikken og hvornår du går i seng og hvor meget/lidt du vil drikke (men snyd ikke dig selv for den fine oplevelse at være ene vidne til lyden af en champagneprop). Plus de der problemer får en rimelig chance for bare at være som de er, når du selv styrer festen.

Godt nytår!