Brevkassen: Hvem skal jeg være solidarisk med?

Indsamlingssæsonen er i gang, og jeg plejer at deltage med mine børn. Det har det dobbelte sigte, at vi skaffer penge til et godt formål, og ungerne får lidt solidaritetstræning.

Problemet er bare, at vi nogle gange støder på folk, som giver udtryk for, at de ikke har lyst til være solidariske – for eksempel vores nabo.

Han er lidt speciel, og jeg gør meget ud af at rumme ham ved andre lejligheder. For jeg synes også, mine børn skal lære, at man skal kunne rumme andre synspunkter, og øver mig også selv på det.

Men hvem skal jeg være solidarisk med her? De udsatte og trængende, vi samler ind til. Eller min sære, socialt afvigende nabo? Og lad nu være med at svare, jeg bare skal vælge en anden indsamlingsrute. Det er for nemt.

Svar I:

Jeg går ud fra, at det, du spørger om, er, hvordan du bagefter skal forklare dine børn, hvorfor jeres nabo – som de måske ellers synes er sød – ikke puttede penge i bøssen.

Du skal bare sige, at det jo ikke er alle mennesker, der støtter op om den slags. Det er en ærlig sag, og han har sikkert sine grunde, og det kan dine børn godt rumme.