Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Skal vi hylde ham eller adlyde ham?

En søskendeflok er i tvivl: Skal de holde tale for deres far eller respektere hans erklærede, men næppe dybtfølte, ønske om, at 70-årsfesten bliver uden taler af nogen art?
En søskendeflok er i tvivl: Skal de holde tale for deres far eller respektere hans erklærede, men næppe dybtfølte, ønske om, at 70-årsfesten bliver uden taler af nogen art?

Mia Mottelson

23. november 2019

Vi er tre søskende, som er inviteret til vores fars 70-års fødselsdag nu på søndag.

Han er opdraget i en form for lutheransk jantelovsdoktrin, som senere er blevet præget af en socialistisk fællesskab før individet-ideologi, som betyder, at han principielt ønsker at holde en antifødselsdag, der skal handle mere om hans venner end ham selv.

Derfor har han i invitationen ligesom til sin sidste runde fødselsdag frabedt sig taler og indslag. Men vi ved af erfaring, at han bliver skuffet, hvis ingen slår på glasset, og at han inderst inde bare gerne vil være i rampelyset og blive fejret.

Vi synes, det er frustrerende, at han ikke bare giver udtryk for, hvad han egentlig ønsker. Så bør vi give ham en lærestreg ved at følge hans kedelige påbud? Eller skal vi i stedet give ham den kærlighed, han så tydeligt hungrer efter? Er det monstro for sent at lære en gammel hund nye tricks?

— De rådvilde børn

Svar I:

Der er heldigvis bare tale om en misforståelse, og hvis I får forklaret jeres far sagens rette sammenhæng, er der ingen modsætning mellem, hvad han beder om, og hvad han inderst inde ønsker sig.

Sagen er, at taler til runde fødselsdage sjældent kun handler om fødselaren. De handler mindst lige så meget om den, der holder talen og om vedkommendes relation til festens hovedperson. Jeg husker ikke, hvad der blev sagt om min far til hans 60-årsdag, men jeg fik et indtryk af, hvad det er for nogle venner og venskaber, han holder sig.

Når man giver grønt lys for sange og indslag, er det altså ikke et udtryk for, at man skamløst indkasserer ros og hyldest for al sin individuelle herlighed. Man giver derimod den flok favoritmennesker, man har samlet omkring sig, en mulighed for at stille sig op og sige, hvem de er, og hvilken rolle man har spillet i hinandens liv. På den måde fejrer man netop det fælles liv, og det strider vel ikke imod din fars principper.

— Lone Nikolajsen

Svar II:

En gang imellem er man nødt til at tage folk for pålydende. Hvis jeres far – igen igen – har frabedt sig taler og indslag, synes jeg, I skal efterkomme hans ønske.

Der er i grunden noget underligt ved at fejre den bedrift, at folk bare har formået at holde sig i live til at fylde et rundt år. I min barndoms familie var der en tradition for, at ældre medlemmer tog ordet selv ved beskedne fødselsdagssammenkomster. Og hvor har jeg dog krummet tæer ved mange uoprigtige ord, der blev erklæret over bordet! Hvorfor skal noget fejres ved overdådigt hykleri?

På den anden side – og modsat: Som der smukt står i sangen om vores dejlige modersmål: »Hvert ord, der kom fra hjertet, og som til hjertet når, det blev en sten i muren, der hegner hendes gård.« Kan I søskende ikke aftale, at den af jer, der er bedst til det, siger nogle korte og fyndige kærlige ord? Og så basta!

David Rehling

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Lise Lotte Rahbek
Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Beskedenhed, forlegenhed, krukkeri?

Men hvorfor så invitere til traditionel - går jeg ud fra - fest?

Hvis I kender jeres far, må I allerede vide, hvorfor han ikke vil have taler.

“Pis, eller af potten”
Vil faren have fødselsdagsfest. ?
Eller vil han ikke have fødselsdagsfest.?
Det giver ingen mening, at lægge en fødselsdagsfest, hverken “halv eller hel død.”
Den “gamle” skal “ikke have lov til at dø, i synden.”
Giv ham al den ros, som han kan tilkomme, + det løse, men så heller ikke mere.
Det kan altid lade sig gøre, at finde noget positivt, at sige om sit fædrende ophav, (hvis man leder længe nok.)
Så talerne, (helst flere,) - skal bare have “fuld skrald.”
Så der ikke er et øje, der er tørt.
Men gør talerne korte, ikke noget med at “træde vande,” - noget, som ingen er tjent med, overhovedet.
Det er lidt af en”kunst,” - at holde en god fødselsdagsfest, - (men det er oplevet, og set før.)
Enkelte, lærer det aldrig, og slet ikke, hvis de ikke øver sig på det.

Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar