Feature
Læsetid: 7 min.

Brexit vil gøre Premier League mere engelsk

Premier Leagues særkende som en smeltedigel for topklasseaktører fra hele verden står på spil i den folkeafstemning om Brexit, som det britiske julevalg reelt udgør
Chelseas franske midtbanespiller N’Golo Kanté (t.h.), der har været afgørende for Chelseas succes, ville næppe have fået lov at spille, hvis det havde være afhængigt af et pointsystem.

Chelseas franske midtbanespiller N’Golo Kanté (t.h.), der har været afgørende for Chelseas succes, ville næppe have fået lov at spille, hvis det havde være afhængigt af et pointsystem.

Javier Soriano

Moderne Tider
30. november 2019

Når englænderne går til valgurnerne den 12. december, skal de ikke blot afgøre, om det er konservative Boris Johnson eller Labours Jeremy Corbyn, der skal bo i Downing Street 10.

Valget er i realiteten også en folkeafstemning om den Brexit-aftale, som Boris Johnsons regering har indgået med EU. Og hvis Johnson vinder, vil briternes udtræden af den europæiske union for alvor være en realitet inden for meget kort tid.

For klubberne i den bedste engelske fodboldrække, Premier League, kan det have enorme konsekvenser; ja, faktisk kan en britisk udtræden af EU forandre ligaens udseende og karakter for altid. Og på den baggrund er det bemærkelsesværdigt, hvor lidt Brexit egentlig har fyldt i den politiske og fodboldmæssige debat på De Britiske Øer i de senere år.

Kun to skikkelser fra toppen af fodboldmiljøet har vovet at træde ind i Brexit-polemikkens kviksand.

Den ene er den mangeårige fodboldmanager Neil Warnock, der på pressemødet efter en kamp med sin daværende klub Cardiff sidste år udtalte om Storbritanniens forhold til EU:

»Jeg kan ikke vente, til vi er ude af det, hvis jeg skal være ærlig. Jeg tror, at det vil være langt bedre for os at være ude af hele det forbandede samarbejde. På alle måder. (…) Til helvede med resten af verden.«

Og den anden er Liverpools manager, Jürgen Klopp, der havde en lidt anden tilgang til tingene.

»EU er ikke perfekt, men det er den bedste idé, vi har haft (i Europa, red.),« sagde han i et interview med The Guardian, hvor han opfordrede briterne til at stemme igen på et bedre oplyst grundlag end ved den første afstemning.

»Historien har altid vist, at når vi samarbejder, kan vi løse tingene. Men når vi skilles fra hinanden, begynder vi at kriges. Der er ikke et eneste tidspunkt i historien, hvor adskillelse avler succes. Så for mig giver Brexit ingen mening.«

Bortset fra disse to udmeldinger har der været radiotavshed fra engelsk fodbolds vigtigste aktører. Det virker, som om man fra klubbernes og fodboldforbundets side har taget en fælles beslutning om at holde sig ude af det politiske slagsmål, der meget vel kan forandre Premier League til ukendelighed.

Opgør med afgørende princip

Brexits konsekvenser for englændernes bedste fodboldrække skyldes, at briternes udtræden af EU medfører et angreb på dét princip, som Premier League først og fremmest har bygget sin succes på, nemlig princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed.

I gamle dage – før Premier League blev opfundet – levede de bedste engelske fodboldhold i en slags sportsligt tusmørke i den gamle engelske 1. division; en mølædt og provinsiel liga fra en af Europas fodboldmæssige yderkanter. Dens største stjerner var briter og irere, der praktiserede en tilbagestående og halvvoldelig version af sporten, og dens mandskaber kom rutinemæssigt til kort, når de dystede med hold fra mere sofistikerede egne af kontinentet.

At det er lykkedes at transformere denne tilbagestående backwater-liga om til den glitrende og succesfulde pengemaskine, vi kender i dag, skyldes en uhæmmet import af fremmed arbejdskraft, der har gjort englændernes bedste række til en smeltedigel af topklassespillere fra alle klodens verdenshjørner.

»Hele verdens liga« kalder englænderne hyppigt Premier League, og det er fuldstændig korrekt. I dag følges PL-kampe på sportsbarer og i fodboldstuer over hele verden, fra Fjernøsten til Los Angeles og fra Finland til det sydligste Afrika.

Tv-stationer i 189 lande transmitterer opgørene fra den fineste engelske række, og sidste år skovlede klubejerne i Premier League 38 milliarder kroner ind i rettighedspenge fra tv-stationer uden for Storbritannien.

Prisen for denne udvikling er blevet betalt af de hjemlige britiske og irske spillere. De er groft sagt blevet presset ud af markedet af bedre og billigere konkurrenter fra det store udland.

Således viser tallene, at hvor 85 procent af Premier League-spillerne i starten af 1990’erne kom fra enten Storbritannien eller Irland, er det tal i dag faldet til under det halve.

Samtidig er antallet af spillere fra andre EU-lande steget til 40 procent, mens aktører fra lande uden for EU udgør omkring 20 procent.

Det er dette internationale særpræg, som bliver sat under pres af Brexit.

Den konservative britiske regering har nemlig meldt ud, at dens hovedmålsætning med at forlade den europæiske union er at komme fri af reglen om arbejdskraftens frie bevægelighed. De konservative briter vil have hånds- og halsret over immigrationen, og til det formål vil de indføre et pointbaseret immigrationssystem til det britiske arbejdsmarked efter australsk forbillede.

Sådan et system bruger Storbritannien allerede i forhold til fodboldspillere, der kommer fra lande uden for EU.

Her er der etableret nogle krav, som en spiller fra et ikke-EU land skal opfylde for at opnå automatisk arbejdstilladelse i Storbritannien.

Hovedkravet er, at spilleren skal være mere eller mindre etableret på sit landshold. Hvis det ikke er tilfældet, kan der søges om dispensation, der dog kun bevilges, hvis det via løn, transferbeløb og spillehistorik kan dokumenteres, at der er tale om en aktør af ekstraordinær kvalitet.

Nej til Kanté og Mahrez

Hvis den britiske regering efter Brexit indfører samme pointsystem for spillere fra EU-lande, vil det med ét slag sætte en stopper for hele den strøm af mellemgode og halvbillige spillere, som de pengestærke engelske klubber ellers har for vane at indkøbe i bundter på deres nærmeste markeder i hvert eneste transfervindue.

Og det vil have en kæmpe konsekvens for sammensætningen i trupperne; en konsekvens, der bedst kan illustreres ved at se på, hvordan reglen ville have virket, hvis den havde været i anvendelse i de seneste årtier.

Således har Laurie Shaw, der er dataforsker ved Harvard Universitet, ifølge avisen The Telegraph regnet ud, at over halvdelen – 591 – af de 1.022 spillere fra EU-lande, der er blevet indkøbt af Premier League-klubber siden 1992, ville være blevet nægtet adgang til den bedste engelske række, hvis de skulle have kvalificeret sig via et pointsystem.

For eksempel ville Leicesters overraskende Premier League-guld i 2016 aldrig have kunnet lade sig gøre. Holdets to nøglespillere – Ngolo Kanté og Riyad Mahrez – ankom nemlig som billige og ukendte vandbærere fra den franske Ligue 1. De ville ikke have opnået arbejdstilladelse i Storbritannien under et pointsystem.

Og Miles Jacobsen fra firmaet Sports Interactive beregnede sidste år, at omkring en fjerdedel af alle aktive spillere i Premier League ville være blevet nægtet arbejdstilladelse, hvis de skulle have ansøgt under et pointsystem.

Det må som udgangspunkt formodes, at det primært er de små og mellemstore Premier League-klubber, der vil lide under indførslen af sådan et system. Giganterne i ligaen skal nok klare sig. De køber nemlig i forvejen stort set kun etablerede landsholdsspillere eller talenter af så ekstraordinær kvalitet, at de nok skal få spilletilladelse.

Det er klubberne under ligaens top-6, der får problemet.

Eller som Brightons administrerende direktør har formuleret det:

»Vi fisker i forskellige søer. Topklubberne vil altid være i stand til at købe de stærkeste spillere i de bedste fodboldlande, så de skal nok få arbejdstilladelse til deres indkøb. (…) Men os, der ligger i anden række, vi har det i forvejen svært nok med at hente spillere fra lande uden for EU hertil.«

Eller sagt med andre ord:

Der er udsigt til en Premier League, hvor storklubberne fortsat kan fiske verdensstjerner og stortalenter fra hele verden, mens de andre hold får deres indkøbsmuligheder kraftig indskrænket og i langt højere grad må klare sig med aktører fra det britiske hjemmemarked.

Fodboldforbund: Beskær antallet af udlændinge

Af samme grund kæmper Premier League-klubberne gennem deres interesseorganisation aktivt imod enhver tanke om at indføre et pointsystem for fodboldspillere fra EU-lande.

De bliver dog modarbejdet af det engelske fodboldforbund FA, der synes, at sådan en ordning vil være absolut glimrende, da den ubetvivleligt vil føre til mere spilletid til de hjemmefødte talenter.

Ja, faktisk prøver FA at bruge Brexit som løftestang til at gennemføre endnu mere radikale regler for sammensætningen af spillertrupperne på de britiske øer.

FA lobbyer i denne tid hårdt i regeringskontorerne i Whitehall for at få vedtaget en regel, der sænker antallet af tilladte udlændinge i de professionelle klubbers 25-mands-trupper fra 17 til 12.

Deres argument er, at de voldsomme indtræk af udenlandsk talent i mærkbar grad har svækket landsholdet, fordi det har berøvet engelske talenter muligheden for at blomstre op og udvikle sig på højeste niveau.

Blandt andet henviser FA til en statistik, der viser, at omfanget af engelske spillere i Premier League-klubbernes startopstillinger efter mange års fald nu er helt nede på omkring 30 procent, hvilket efter forbundets mening udgør et helt utilstrækkeligt rekrutteringsgrundlag for den engelske landstræner Gareth Southgate, der som bekendt har den utaknemmelige opgave at prøve at hjemføre de internationale trofæer, som den engelske fodboldoffentlighed tørster efter.

Og derfor skal klubberne tvinges til at rydde ud i antallet af udlændinge i omklædningsrummene.

Hvis FA får held med deres bestræbelser – samtidig med at der indføres et pointsystem på indførslen af internationalt talent – vil Premier League på radikal vis ændre udtryk på ganske få år.

Væk vil ’hele verdens liga’ være. Og i stedet vil komme en langt mere engelsk fodboldrække, der i sit udtryk vil bringe mindelser om, hvordan fodbolden så ud på topniveau i England, før hele internationaliseringen begyndte.

Også for fodbolden står der meget på spil ved det britiske julevalg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her