Klumme
Læsetid: 4 min.

Center for Vild Analyse: Gud har indskrevet kønnet i alle mennesker som en fejl

Hvad sker der, når man ikke passer ind i kønskategorierne? Er der en harmonisk løsning, eller kommer kønnet altid med et problem?
Hvad er det for lille fejl, Gud har lavet med os, når det kommer til kønnet?

Hvad er det for lille fejl, Gud har lavet med os, når det kommer til kønnet?

Ritzau/Scanpix

Moderne Tider
16. november 2019

Det må efterhånden være nået bredt ud, at der er noget med kønnet, som er i gang med at ændre sig. Det synes at vrimle frem med et utal af nye måder at være og definere et køn på, og hverken biologien eller de traditionelle kønskategorier synes helt at kunne rumme det, der er på spil.

Kønnet er blevet komplekst, og det fører nye progressive tiltag med sig. Men hvad er egentlig progressivt, når det kommer til køn? Skal vi alle til at være vores eget helt særlige køn? Og hvordan det?

Guds fejl

Måske er det spørgsmålet om børns køn, der sætter hele denne debat på spidsen. DR Dokumentar har for nylig haft fokus på børn og unge mennesker, der oplever kønsrelaterede problemer, og hvor der i visse tilfælde igangsættes en behandling, der ændrer på det køn, der er tildelt ved fødslen. Det kan virke voldsomt, hvis man har været vant til at tænke køn som noget én gang givet.

Men det er ikke den rene relativisme og tilfældighed, der præger forsvaret for denne behandling, og det er her, tingene begynder at blive interessante. Det synes nemlig, som om at én måde at tildele kønnet på, nemlig ’udefra’, erstattes med en anden, næsten metafysisk bestemt måde, hvor man pejler efter det køn, som barnet føler ’indeni’. »Gud, du har lavet en fejl med mig,« som et af børnene i DR’s dokumentar siger det.

Denne metafysik rummer dog nye spørgsmål: Hvorfra stammer for eksempel denne følelse af ’i virkeligheden’ at være et andet køn? Kan man forestille sig et køn, der opstår ud af sig selv, og som ikke er påvirket af hverken anatomiske eller symbolske markeringer?

Det er næsten, som om det transkønnede barn skulle befinde sig i en zone, hvor formningerne af kønnet er sat ud af kraft. En slags zone ’før kønnet’, hvor der netop kun er en spontan fornemmelse at gribe fat i. Men hvor kommer denne spontane fornemmelse fra?

Der er ingen grund til at betvivle oplevelsen af, at det køn, man er blevet tildelt, er forkert, eller at noget ikke stemmer. Det kan vise sig at være en fundamental og uafrystelig fornemmelse. Til gengæld er det mindre oplagt, at dette ubehag skulle kunne afhjælpes én gang for alle ved at skifte til ens ’rigtige køn’.

Køn og forvirring

At være et køn er ikke at være en bestemt slags ’ting’, som man så er mere eller mindre vellykket. Det er snarere at miste noget. At være et køn er netop, at man aldrig kan være helt sikker på, at man gør det rigtigt. Netop fordi kønnet er dybt indviklet i spørgsmålet om status, sprog, roller, titler, om tilskæringer og forskelle, kommer det aldrig til at gå op. Køn betyder forvirring.

Man kommer ikke uden om denne forvirring, og hvis man har en oplevelse af noget særligt ’indeni’, der udgør svaret på det problem, kønnet stiller, må det være væsentligt ikke at blive fortalt, at dette svar vil kunne fjerne den tvivl og de problemer, der knytter sig til at være et køn.

På en lidt overraskende måde kan der faktisk være en form for essentialisme i spil hos forsvarerne for behandlingen af transkønnede (børn): Ideen er, at de kan blive til lige det, de er, hvis vi blot når at rette anatomien og titlen til i tide.

Men det, man ’i virkeligheden’ er, er, bemærkelsesværdigt nok, ofte en temmelig traditionel kønsidentitet – bare den modsatte af den, man er blevet tildelt.

Billedet af det køn, man forestiller sig at være eller ønsker at være i stedet for det, man har fået fortalt, at man er, kommer også et sted fra. Og selv om det måske i nogle situationer kan være bedre at komme derhen, vil dét utvivlsomt også være fyldt med usikkerhed og kvaler.

Transkønnet angst

Det kan jo synes som en påstand, at kønnet har at gøre med forvirring. Men denne dimension ved kønnet er helt reel, og måske endda i særlig grad hos transkønnede børn. Som det samme barn, der taler om Guds fejl, siger det i dokumentaren:

»Når jeg prøver at lukke øjnene, popper det op i min hjerne, og jeg kan ikke få det til at stoppe. Hvad skal jeg vælge? Skal jeg være dreng for evigt eller pige for evigt?«

Det, som kommer frem her, er helt afgørende: Der er en angst forbundet med at være et køn, nemlig den angst ikke at kunne forlige sig med sit køn eller helt forstå konsekvensen af det.

Faren ved at gå ind på illusionen om, at den transkønnede kan blive den rigtige version af sig selv, er netop, at denne grundlæggende angst bortretoucheres, skønt den måske netop her har en særlig potens.

Det betyder ikke, at det transkønnede barn ikke skal hjælpes, måske endda med behandlinger, der tillader det at transformere sig. Men det betyder, at der sandsynligvis ikke er nogen endelig form for anerkendelse eller hormonbehandling, der løser kønnets problem.

Og at hjælpen derfor også må rumme en forståelse for, at det ikke er forkert eller endda unormalt at føle sig utilpas i sit køn. I den forstand kan man snarere sige, at Gud har indskrevet kønnet i alle mennesker som en fejl.

Serie

Center for Vild Analyse

Center for Vild Analyse har eksisteret som sted for tænkning siden august 2006. CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kønnet er genetisk og kan således, i troen på at den videnskabelige metode ud fra sandhedens faktiske eksistens-potentiale er en proces værd, i princippet helbredes. Indtil videre er der dog problemer med spørgsmålet 'helbredes til .... hvad ? Instrumenteringen af det bør fortsat evalueres, da det er evolutionært dårligt kombatibelt med intelligens i sin nuværende form.

Eva Schwanenflügel

Hvis man tror på reinkarnation kan det forklares ved at man er havnet i den forkerte krop ved en fejltagelse..