Jeg nåede selv først at se Andreas, da lægerne havde slukket respiratoren og taget organerne ud af hans 18-årige lemlæstede krop. Men på intensivafdelingen græd hans forældre stadig utrøsteligt af smerte og fortvivlelse over tabet af deres eneste barn. Det gør de stadig jævnligt.
Han var tilfældigvis min tilgiftede nevø, min søsters papsøn og mine nevøers bror. En glad dreng med et helt voksenliv foran sig. Det ændrede sig på få sekunder. Hans pludselige død, efter han på cykel blev påkørt frontalt af en bil, efterlod et ubærligt tomrum i familien og i vennekredsen – og en livslang sorg og et uomgængeligt livsvilkår, som Andreas’ allernærmeste stadig står midt i og foran.
For alle andre bliver han blot endnu et tal i statistikken over trafikdræbte i 2019.
Eller mere præcist: Andreas er nu ét ud af de omkring 170 til 180 mennesker, der årligt omkommer i trafikken i Danmark. Og én ud af de godt 25.000, der omkommer i trafikken i EU hvert evigt eneste år.
Dertil kommer alle de mennesker, som kvæstes, lemlæstes og skades for livet – og de følelsesmæssige konsekvenser for de ca. 110 mennesker, som i snit regnes med at være direkte berørt af hvert eneste trafikdrab i Europa.
Rygerens angst for slangebiddet
Som cykelrytter elskede Andreas fart. Men det kunne så let være gået anderledes i sekunderne omkring ulykken, og Andreas kunne lige så let være gået rundt i blandt os i dag som den glade cykeldreng, han var. Utallige andre gange kunne det til gengæld også være gået anderledes og meget værre. For Andreas. Eller for mine forældre, der for nylig blev slynget af en jysk motorvej efter en uopmærksom påkørsel af en varevogn bagfra – i øvrigt sammen med deres bedste ven, hvis kone sidste år blev dræbt af en flugtbilist. Eller for mine to døtre i indskolingsalderen og for alle andre mennesker, der dagligt bevæger sig i trafikken.
Alligevel er det overfald, terror, børnelokkere, svineinfluenza og folk, der skubber fremmede ud foran tog, der får hårene til at rejse sig på os, når vi læser om dem i medierne. Langt de fleste af de 25.000 europæiske dødsfald i trafikken ender i bedste fald derimod som noter på side fem.
Som samfund har vi godt nok reduceret antallet af trafikdræbte i både Europa og Danmark markant, siden det for Danmarks vedkommende toppede med ufattelige 1.213 døde i 1971 – før der var indført selepligt og generelle fartgrænser på vejene. Men vi accepterer stadig, at døden lurer på vejen. Dag for dag og år for år. Og i trafikken opfører vi os, som om det aldrig vil ramme os.
For at komme tættere på at forstå hvorfor opstøver jeg den tyske professor Ortwin Renn, der er en af Europas førende risikoforskere og forfatter til bogen Risikoparadokset – hvorfor er vi bange for de forkerte ting.
»Kontinuerlige katastrofer som trafikdrab sælger jo ikke aviser,« siger Ortwin Renn, der til daglig leder Institute for Advanced Sustainability Studies (IASS) i Potsdam.
»De pirker ikke til vores angst. Sådan hænger menneskets psyke nu engang ikke sammen.«
I risiko- og adfærdsforskningen er det derimod regel nummer ét, at jo mindre reel og konkret en trussel er, desto større en angst udløser den.
»På tysk taler man om ’rygerens angst for slangebiddet’: Man hiver ti cigaretter ned i lungerne hver dag og er alligevel bange for noget så usandsynligt som at ende sine dage som offer for et slangebid. Men når vi mennesker er konfronteret med en risiko, så er statistiske sandsynligheder i reglen rørende ligegyldige,« siger Ortwin Renn.
Bramfrit citerer han selveste Josef Stalin:
»’Tre døde er en tragedie, en million døde er statistik.’ Det er en usædvanligt kynisk bemærkning, men den er ikke helt ved siden af, når vi taler trafik og risiko, hvor de fleste af os i overført betydning er en slags rygere: Vi tager store risici, men skubber dem konstant fra os – netop som tal, som statistik.«
Styr på det
I dag er hele vores samfund, vores mobilitet og vores byer bygget op om bilen. Derfor har vi gennem generationer vænnet os til trafik som en risiko, som det nærmest er meningsløst at sætte spørgsmålstegn ved. Men på det personlige plan ligger den største kortslutning i vores risikovurdering i, at trafik er en fare, som vi selv har greb om, mener Ortwin Renn.
»I meningsmålinger siger over 80 procent, at de er bedre til at køre bil end gennemsnittet. Det kan rent statistisk selvsagt ikke passe. Næsten alle folk overvurderer sig selv og tænker ’arrrhhh, jeg kan da godt køre lidt hurtigere end tilladt, jeg har styr på det her’,« siger den tyske professor.
Rent statistisk kan det hurtigt blive et fatalt selvbedrag. For hvis du for eksempel kører 93 kilometer i timen i stedet for 80 på en landevej, så fordobler du risikoen for at ende i en dødsulykke. Alligevel tager utallige bilister konstant chancen. De fleste af dem tror ifølge Ortwin Renn endda på, at de kan beholde situationen under kontrol, hvis de skulle komme ud i et uheld.
»Det er igen meget menneskeligt,« mener han.
»Vi nedvurderer de farer, som vi selv tror at have indflydelse på, mens vi overvurderer mere abstrakte farer, hvis årsager og udvikling vi slet ikke har indflydelse på. Dertil kommer, at mange af os har oplevet mindre trafikulykker, hvor vi er sluppet fra det med skrækken og lidt buler i kofangeren eller et bøjet cykelhjul og en brækket arm. Derfor er vi også tilbøjelige til at tro, at det altid vil gå os så heldigt.«
Fart, alkohol og mobiler
Et andet vigtigt aspekt er og bliver ifølge Ortwin Renn, at antallet af trafikdrab er gået stærkt tilbage siden 1970’erne. Det giver en relativeringseffekt, hvor et par hundrede døde om året i Danmark altid kan stilles op mod markant værre tider.
Denne relativering ærgrer tydeligvis dansk trafiks grand old man, Mogens Kjærgaard Møller, der er direktør i Rådet for Sikker Trafik.
»Hvis du kigger på de politiregistrerede ulykker i Danmark, så svarer det til, at du hver evig eneste dag fylder ni personer ind i en varevogn og triller den ud over Møns Klint. Nogen kommer slemt til skade, nogen får knubs, næsten dagligt dør nogen,« siger han.
»Derfor er det så mærkeligt, at trafikdrab fylder så lidt både politisk og i forhold til medieopmærksomhed. Prøv at se på frygten for terror, eller hvad politiet bruger af ressourcer på et par bandedrab om året,« siger Mogens Kjærgaard Møller.
»Du må huske på, at trafikdrab langt oftest skyldes, at folk bryder loven. Det er ikke på grund af dårlige veje eller tekniske defekter. 99 procent af alle ulykker skyldes ulovlig adfærd og menneskelige fejl: At folk kører for hurtigt. At de er påvirkede. Eller at de fumler med mobilen eller laver alt muligt andet, end de bør, nemlig at køre bil,« siger han.
Som et mantra gentager han de tre farer: »Fart, fart og fart – og alkohol og mobiler.«
Den forkerte vej
I dag ligger Danmark i top fem over lande med bedst trafiksikkerhed og de laveste dødsrater pr. indbygger i Europa. Men det går desværre den forkerte vej. Måske er den historiske fremgang ved at blive en sovepude, mener Mogens Kjærgaard Møller.
»For 30 år siden kunne man dårligt være til et middagsselskab, uden at der var mindst en, der havde en aktuel historie om en dødsulykke. Det er blevet langt bedre. Men så kan man trække på skuldrene og sige: Åh, vi er kommet så langt ned – under 200 om året. Men det går den forkerte vej i dag.«
De seneste år er antallet af dræbte stagneret, mens der har været en let stigning i antallet af alvorligt kvæstede. Derfor har Rådet for Sikker Trafik også taget afsked med målet fra Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan: I 2020 må højst 120 mennesker omkomme i trafikken. Det mål virker nu lige så umuligt som målet om, at der højest må være 1.000 alvorligt tilskadekomne i 2020. For Mogens Kjærgaard Møller er det første gang i hans tid i rådet, at de har måttet opgive en målsætning.
Samme tendens gælder på europæisk plan. Siden 2010 har EU-landene i snit godt nok reduceret trafikdrabene med knap 20 procent. Men det er stadig himmelråbende langt fra EU’s egne mål om en halvering inden år 2020, som en aktuel EU-rapport om vejsikkerhed viser. Tværtimod er omfanget af trafikdrab stort set stagneret siden 2013-2014.
For at komme tættere på målet er der i EU’s tredje store »mobilitetspakke« fra 2018 – ud over grøn omstilling og nye transportformer – stort fokus på sikker trafik. Og i april vedtog EU-parlamentet, at alle nye biler frem mod 2028 skal indeholde 30 teknologiske nybrud som intelligent hastighedsassistance, som fortæller føreren af en bil, hvis hastighedsbegrænsningen overskrides, advarsler i tilfælde af døsighed, elektroniske »linjedommere«, der hjælper bilisten med at blive på sporet, og kameraer, der hjælper med at undgå kollisioner med personer bag bilen.
Alle disse teknologiske tiltag roser Mogens Kjærgaard Møller fra Rådet for Sikker Trafik. Men han undrer sig over, at der i dansk politik er så lidt fokus på emnet.
»Det er påfaldende, når man ser den tidligere regerings nationale plan fra marts, hvor der blev smurt 112 mia. kroner ud på trafikinvesteringer i Danmark. Det indeholdt bare ingen tiltag eller formuleringer om bedre trafiksikkerhed,« siger han.
»Det er mærkværdigt, hvad er der sket de seneste år fra politisk side. Rigtig mange tiltag har været stik imod, hvad der anbefales i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan: Hastighedsgrænserne er blevet hævet. Det er blevet tilladt at sende alle mulige mærkelige køretøjer som elektriske løbehjul ud i trafikken. Og det diskuteres, om 16-årige skal have lov til at køre stor knallert,« siger Mogens Kjærgaard Møller.
»Der er ofte tale om et lobby- og markedspres for at åbne for tiltag, som egentlig slet ikke efterspørges derude, men som kan skabe lukrative markeder.«
Konkret politisk ansvar
Hvis man ser trafikken i Europa helt ovenfra, er der tre grundlæggende tal, som overrasker mange.
For det første tallet otte. Trods den høje fart er det nemlig kun otte procent af alle dødsfald i trafikken, der indtræffer på motorvej. Med 55 procent foregår de fleste dødsulykker derimod på de europæiske landeveje. Med 37 procent er dødsulykkerne i byerne desværre godt med – og tallet er desværre i stigning i de europæiske byer, hvor over halvdelen af dødsofrene er fodgængere og cyklister.
Derfor kræver forskerne bag det aktuelle europæiske trafikstudie drastiske tiltag for at forbedre sikkerheden i byerne. Igen lyder budskab nummer et, to og tre: Få farten ned! Mere konkret lyder anbefalingen at skabe 30 km/t-zoner i beboelsesområder – og at skabe adskilte cykelstier på alle andre byveje.
Uden for Danmark er cykelstier alt andet end en europæisk selvfølgelighed. Et af eksemplerne er Berlin, som mange steder er et mareridt for cyklister. Her arrangerede en forening for større livskvalitet i byen, Changing Cities, i sommer en sørgemarch for de 3.270 tyskere, der mistede livet i trafikken sidste år.
»3.270 gange brød Tyskland sidste år målet om nul trafikdrab,« lød et af de slogans, som de drog gennem Berlin med.
I sommerheden spærrede godt hundrede deltagere den stærke trafik ud for det berlinske trafikministerium ved at lægge sig som trafikofre på asfalten. Andre aktivister tegnede deres omrids, så den kortvarige installation blev stående, længe efter aktivisterne og mediernes kameraer er væk.
Ifølge Denis Petri fra Changing Cities’ var håbet, at billederne vil have en langtidseffekt på den aktuelle tendens, at vi i Europa fra politisk side affinder os med det nuværende niveau af trafikdrab.
For at gøre faren mere konkret opførte Changing Cities et provisorisk mindesmærke for de trafikdræbte. Målet er vis-a-vis med det tyske trafikministerium at få installeret et permanent mindesmærke, hvor årets aktuelle antal trafikdræbte løbende vises.
»Det hedder altid, at vi alle har et ansvar i trafikken. Men det diffuse ansvar afspejler den politiske modvilje mod at gøre meget mere lovgivningsmæssigt,« lød det fra Denis Petri.
»Vi mener derimod, at ansvaret fint kan placeres, nemlig herinde i trafikministeriet«.
Ifølge Denis Petri er de vigtigste tiltag blandt andet hastighedsgrænser på 30 kilometer i timen i byerne, 70 på landevejene og 100 på motorvejen samt en mere sikker infrastruktur i byen – og en promillegrænse på 0,0. Dertil de teknologiske muligheder for biler og lastbiler, som burde være som lovpligtige.
»I billandet Tyskland er der lang vej hjem. Vi bygger stadig vores byer til biler og ikke til mennesker. Det burde vi snart være klar til at gøre op med.«
Tal og skæbner
Risikoforskeren Ortwin Renn er enig. Og han er optimistisk i forhold til, at der snart vil ske store omvæltninger i vores trafik.
Hvis bilen var blevet opfundet i dag …
» … så var den af sikkerhedsmæssige grunde aldrig blevet tilladt,« fuldfører Renn sætningen. Han kender godt citatet, som gerne lægges i munden på Elon Musk fra Tesla.
»Det er der en stigende bevidsthed om, men langtfra nok til, at det i sig selv kan gennemtvinge de nødvendige ændringer.«
I stedet for at ændre sine egne vaner er der – lidt som i klimakrisen – for det første mange, der går og venter på den teknologiske åbenbaring: helt nye transportformer i byerne og selvkørende biler, der aldrig drikker, sms’er eller falder i søvn.
For det andet peger Ortwin Renn på, at bilen blev udviklet i en tid med lavere sensibilitet for ulykker og pludselig død.
»Man tog dødsfaldene med i købet. På få årtier blev bilismen til et synonym for mobilitet overhovedet, og i dag kan den dårligt tænkes ud af vores samfundsform, selv om det for storbyers vedkommende sagtens kunne være anderledes. Vi skal jo væk fra det grundlæggende problem: At det er grotesk, at vi bruger maskiner på et ton eller to til at flytte 80 kilo menneske,« siger Ortwin Renn.
»Prøv at overveje, hvor behagelige vores byer ville være uden bilos og larm – og med gader, hvor alle kan gå, og børn kan lege sikkert. Det siger jeg, fordi vi skal tage fat i faktorer som forurening, klima og folkesundhed, hvis vi vil ændre vores bevidsthed. For sikkerhedsargumentet, som du spørger til, rækker åbenlyst ikke,« siger Ortwin Renn.
»For de fleste er det bare tal. Er 25.000 menneskeliv meget? Er 50.000 eller 10.000 menneskeliv meget?« spørger han retorisk.
»Hvis man vil formidle faren ved trafik, så handler det om ikke bare at nævne tal. Man skal vise de enkelte skæbner ved trafikdrab. Vise familiernes sorg.«
Jeg lytter og vælger ikke at fortælle om Andreas. Om hvordan lægerne forgæves prøvede at redde hans liv, men ikke kunne kæmpe mod de stærke blødninger i hans hjerne og hans radbrækkede ryg. Om, hvordan det er at se forældre miste deres eneste barn. Om de store bølger af sorg og desperation, der er skyllet gennem vennekredsen og familien efter hans død. Eller om, hvad det må gøre ved dem, der uforsætligt forårsager sådan et dødsfald i trafikken.
Alle de tragedier hører desværre med til hvert eneste tal i statistikkerne.
Baggrund og tal om trafikdrab i Europa
Lidt færre dødsfald, markant flere tilskadekomne
I 2018 mistede 171 personer livet i trafikken i Danmark, og 3.287 mennesker kom til skade. Set i forhold til året før er antallet af dræbte på vejene faldet med fire personer, mens tilskadekomne er steget med 144 personer, oplyser Vejdirektoratet.
Næsten hver tredje dansker er selv kommet alvorligt til skade eller kender en, som er kommet alvorligt til skade i trafikken inden for de sidste fem år.
Ud over den menneskelige lidelse anslås de økonomiske omkostninger ved trafikulykker i Danmark til mellem 16 og 17 milliarder kroner. Dette tal dækker kun de ca. ti procent politiregistrerede ulykker, og dermed ikke mindre uheld med for eksempel brækkede arme, piskesmæld eller hjernerystelser, som kan give livsvarige men.
Hvor sker dødsulykkerne i Europa?
- Landeveje: 55 procent
- Bytrafik: 37 procent
- Motorvej: 8 procent
Unge mænd lever farligst i trafikken
Hele 76 procent af de trafikdræbte i EU er mænd. 24 procent er kvinder.
Næsten 14 procent af dræbte på EU’s veje er mellem 18 og 24 år, en aldersgruppe, som kun udgør otte procent af Europas befolkning. Og næsten hver anden dræbte eller tilskadekomne er bilist, mens mere end hver tredje er cyklist eller fodgænger.
Fart, fart og fart – og mobiltelefoner og alkohol
Ifølge European Transport Safety Council (ETSC) er for høj fart skyld i mindst en tredjedel af alle dødsulykker. Hvis alle bilister i gennemsnit kørte 1 km/t langsommere på alle veje i hele EU ville det årligt redde omkring 2.100 liv.
Ved siden af for høj fart peger både ETSC og Rådet for Sikker Trafik på to afgørende problemer: mobiltelefoner og alkohol/anden påvirkning.
De fattigste EU-lande har flest trafikdræbte
På europæisk plan er antallet af dødsulykker næsten halveret siden 2001. Alligevel mistede 25.047 mennesker livet på vejene i EU i 2018.
Dødelighedsraterne varierer stærkt i Europa. I 2018 døde der i Storbritannien 28 mennesker pr. en million borgere i trafikken, hvilket er de ’bedste’ europæiske tal. Herefter kommer lande som Irland, Sverige og Danmark med omkring 30 trafikdrab pr. en million borgere. I bunden lå Rumænien med 96 trafikdræbte pr. en million indbyggere efterfulgt af Bulgarien (88), Letland (78) og Kroatien (77).
1.350.000 menneskeliv – hvert år
Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO dør der årligt 1,35 millioner mennesker ved trafikuheld på verdensplan. Også her er tommelfingerreglen: jo fattigere, desto flere trafikuheld, blandt andet på grund af manglende sikkerhedstiltag og dårlig infrastruktur.
Kilde: Rådet for Sikker Trafik, ETSC og WHO.
Sonne - og alle andre journalister - burde fjerne ordet "trafikuheld" fra deres aktive, og passive, ordforråd. Kort sagt: Der findes INGEN trafikuheld. Ingen.
Brugen af ordet uheld slører for det simple faktum, at hvert eneste trafikdrab skyldes for høj fart/uopmærksomhed/spritkørsel eller underfrankerede billister. Og det er ikke noget uheld.
I USA er AP, de store aviser - og politiet i f.eks. New York - holdt op med at bruge ordet "uheld". Begrundelse: Ordet slører for, at nogen faktisk er skyld i disse dødsfald. Sproget skaber en død vinkel.
I øvrigt - brugen af ordet uheld er resultatet af en uhyggeligt effektiv spin-kampagne, igangsat af....bilindustrien.-
Det kan man altsammen læse om her - hvis man ellers kan tysk:
https://www.neues-deutschland.de/artikel/1101202.wort-unfall-im-toten-wi...
Og lad os så få sat straffen kraftigt - som i meget kraftigt - op for de billister, som forårsager disse sammenstød.
Et højresvingsdrab burde give mindst 12 år bag tremmer. Med afsoning påbegyndt samme dag.
niels astrup det er vel kun et drab i de tilfælde hvor en persons lovbrydende handling forårsager et andet menneskes død. I tilfælde af, at en person bryder loven og forårsager egen død kan det vel ikke betegnes som drab. To meget forskellige dødsårsager, som man skal læse meget langt ind i statistikker for at skelne.
Det er mig stadig en gåde at "uagtsomt" kan indgå i handlinger forårsaget efter indtagelse af lakohol. Man tager sin første drink - hvad der herefter følger er handlinger og beslutninger som relaterer tilbage til beslutningen om af tage den første drink. Trafikdrab forårsaget after indtagelse af alkohol er overlagt drab. Ligeledes vil jeg give dig ret i at overtrædelser af færdselsloven må betegnes som "overlagt", og følgende må det hæve straframmen til overlagt drab.
Mads - lad os tage et konkret eksempel. Jeg kommer tidligt hjem fra jobbet en dag og finder fruen i dobbeltsengen med blikkenslager og murer. Hvis jeg slår hende og håndværkerne ihjel, så falder hammeren. Hårdt.
Men lad os så tage op til Sindal i Nordjylland. En mandlig billist, som i årevis på youtube har liket og delt små videoer med folk, der kører råddent, giver den gas på en landevej og torpederer en bil, så tre børn dræbes på stedet. Og slipper med dagbøder + frakendelsen af kørekortet.
Jeg ved godt, hvor det fulde overlæg findes.
Ethvert trafikdødsfald er tragisk for dem, der rammes og for deres pårørende. Et trafikdødsfald er ét for mange, men det gælder også for dødsfald som skyldes andre former for ulykker, arbejdsulykker, terror, sygdomme som meningitis, cancer osv.
Men lad os lige få proportionerne på plads: der dræbes i Danmark årligt knap 200 mennesker i trafikken. Omkring 25.000 dør af tobaksrelaterede lidelser! Trafik tjener et samfundsmæssigt og personligt formål - tobaksrygning tjener ikke noget påskønnelsesværdigt formål.
Det hævdes, at fart dræber, men det er noget vrøvl! 8% af dødsulykkerne sker på motorveje - 37% i byerne og 55% på landeveje. Hvor køres der hurtigst og hvor køres der flest km - på motorvejene eller i byen? Gennemsnitshastigheden på motorveje er i niveau 3 x gennemsnitshastigheden i byerne! NEJ - fart dræber IKKE!
Ulykker skyldes altovervejende menneskelige årsager: svigtende opmærksomhed, manøvrefejl, ringe syn og reaktionsevne osv.
Hvis antallet af trafikulykker fortsat skal reduceres i Danmark - og det burde de, skal man indføre lovpligtige orienterende køreprøver hvert 5 år og ændre bilafgifterne. De mest sikre biler med mest sikkerhedsudstyr beskattes hårdest!
@Niels Astrup, når der sker dødsfald som følge af højresvingsulykker bliver bilisten rutinemæssigt sigtet for uagtsomt manddrab. Der er ingen, der med vilje slår folk ihjel ved højresvingsulykker! Det er idioti at hævde, at uagtsomt manddrab skal straffes som overlagt mord!
"Der er ingen, der med vilje slår folk ihjel ved højresvingsulykker! "
Og derfor skal skvadderhovederne altså slippe med et "fy, fy, skamme"?
Lige her burde vi bruge det gamle kinesiske ordsprog om at straffe en og opdrage hundrede.
Jeg garanterer for, at når de første to-tre højresvingschauffører får 12 år, så er den slags drab en saga blot(t).
@Niels Astrup, næh. Og det slipper de så heller ikke med.
Du synes at gå ind for den middelalderlige strafudmåling. Hak hænderne af en butikstyv - så gør han det ikke igen.
Jens - det er nu ikke specielt "middelalderligt". Problemet er, at vi alt, alt for længe har opfattet trafikdrab som uheld eller en kavalersdelikt. Og at vi aldrig får bugt med trafikdrabene - i hvert fald ikke så længe dem, der kører råddent, slipper så let. Sådan - efter devisen ....det er også synd for dem, at de har små hænder og har haft en ulykkelig barndom.
Her kan jeg godt li den engelske model: Her rammer fars hammer - og den slår hårdt:
Otte år:
https://metro.co.uk/2019/10/03/mobile-phone-driver-went-one-way-street-w...
Australien - 11 år:
https://www.abc.net.au/news/2019-11-15/driver-jailed-for-killing-dutch-c...
Det kan altså godt lade sig gøre.
Jens Winther, hvordan i alverden kan du i fuldt alvor påstå, at fart ikke dræber. Dét er jo det stik modsatte af, hvad utallige trafikforkskerne gang på gang har fortalt gennem årene - og fortsat fortæller os. Og det gør de, fordi at de har statistikker, som viser dette. At der ikke dræbes så mange på motorvejene, skyldes da helt åbenlyst, at her er vejene og forholdene i øvrigt udformet til høj fart. Hvor svært kan det være at tænke sig om...
@astrup
Interessant forslag omkring afskaffelse af begrebet trafikuheld. Det er nok muligt at lave en liste over ord, der har en lignende, slørende funktion i sammenhænge, hvor vi har udstyret os mennesker med adgang til kræfter, som vi kun har illusorisk kontrol og overblik over. Bivirkninger og klimaforandringer er to bud.
@Winther
Ift. sammenligningen med tobaksdødfald, så kaldes det jo netop ikke tobaksuheld, og det er bare en blandt flere grunde til, at det ikke er en særligt overbevisende sammenligning. Og mht. forslaget om, at fart ikke dræber, så er det ikke absolut fart, men selvfølgelig relativ fart ift. omstændighederne, der øger risikoen for trafikdrab.
Artiklen budskab er lidt som at løbe en åben dør ind. Den falder for sin egen analyse.
Da jeg var ung, mistede jeg min fætter i en trafikulykke. Siden dengang har jeg været temmeligt optaget af sikkerhed i trafikken og er bl.a. så priviligeret i dag, at jeg kan have en bil der har alt det nyeste sikkerhedsteknologi, og nærmest kan køre selv.
Jeg er fuldt på højde med de forslag der gives til forbedring af sikkerheden, og mener i øvrigt også at eksempelvis drabet med bil i Sindal skal straffes med 12 år.
Vi er klar over problemerne og vi er ved at adressere dem. At sammenligne med slangebid og terrorrisme er stråmænd.
Jeg kan også se tallenene. Vi dør af overvægt, diabetes, hjertekarsygdomme og kræft. Vi dør af at spise kød og mælk og for meget usund lortemad. Ikke af trafikken.
Her passer analysen med at det er underbelyst.
Søren - vi kunne nok også redde allerhelvedes mange liv, hvis vi holdt op med at give kørekort til overvægtige mænd med små hænder og lav irritationstærskel.
Enig med Niels Astrup med hensyn til brugen af ordet "uheld". De mange sammenstød mellem biler på motorveje med lange køer til følge - og påkørsler i byerne - er helt forudsigelige. De har derfor ikke noget med manglende "held" at gøre. De er konsekvenser af manglende opmærksomhed kombineret med en fart, der ikke gør det muligt at reagere i tide. Før i tiden skulle man køre "efter forholdene" - men i dag er meget få trafikanter i stand til at vurdere forholdene (uden for eget køretøj). Der er brug for en helt anden trafikkultur med 100 % forståelse af bevægelsesenergien ved eget køretøjs vægt og fart kombineret med sand opmærksomhed på helheden uden for eget køretøj. Så farten bør nok sættes ned til det halve.
niels astrup læs lige mit indlæg igen. Jeg er med dig hele vejen, med undtagelserne hvor lovbrydende fjolser ender med at tage sig selv af dage. Med mindre vi betegner det som selv-drab, men her er strafudmålingen lidt ligegyldig.
Mht højresvingsulykker, så sker der dem hvor en chauffer forbryder sig imod at orientere sig ordentligt, og så sker de dem hvor børn og cylkister begynder at bevæge sig efter chaufføren har påbegyndt manøvren.
I Europa er der hvert år 195.000 alkohol relaterede dødsfald, deriblandt i trafikken. 55 Milioner menneskers liv er også påvirket negativt af alkoholen, deriblandt børn.
At sige fart dræber er både 100% korrekt og temmelig vildledende. Jeg har svært ved at forstille mig noget dø ved at noget ikke rammer dem og for at nået rammer nogen som helst så skal der være en FORSKEL i fart imellem dem som et ud af 3 minimum kriterier. Og her ligger humlen. Forskel i fart dræber og hvis man forstår denne lille detalje så er motorvejs tallet 8% overhovedet ingen overraskelse ej heller er at landeveje dominere.
Som en parantes bemærkning så er et mål om 0 trafik dræbtei Tyskland da vist totalt symbolsk uden en kinamands chance for at lykkes før enhver form for menneskelig adfærd er fjernet fuldstændig fra årsagerne, eller alt trafik afskaffet...
Sidst men ikke mindst så mister jeg total tråden når trafikforskeren,Mogens K. M., først siger at 99% af alle ulykker er menneskelig fejl og lovovertrædelser for derefter at argumentere for at fart er et x3 problem, som her forstås som at hastighedsgrænserne skal ned. At det for at jagte den sidste 1%???
Min skeptisme til sagligheden her til trods, så har du min kondolance Mathias. Det er møg svært at finde nogen som helst "go grund" til at et ungt liv skal gå tabt.
Mvh
Emil
Jeg mener, at det er for ununanceret at sige, at det er farten, der dræber på vores veje. Det kan give anledning til forkerte tiltag, hvis denne stereotyp fastholdes. Og hvis det virkelig var tilfældet, ville der blive drabt flest på motorvejen. Det er mere kulturen, hvor mange billister ikke vil/kan finde ud af at køre efter forholdene og vise hensyn, der er problemet.
Billister der kører hasarderet under forhold, der givet en meget høj risiko for uheld:
- F.eks. lægger sig 10 cm fra din bagskærm af irritation over, at de skal køre i kø på motorvejen
- Overhale hasarderet fordi de ikke gider køre bag en bus på en landevej
- Trækker ud i venstre spor på motorvejen i lav fart, selvom der ikke er plads til dem (men de blinkede jo!).
I ingen af ovenstående eksempler er hastigheden højere end tilladt, men billisternes manglende evne/vilje til at vurdere trafikken er alligevel ekstrem farlig. Specielt den sidste, hvor en langsom billist bare trækker ud, oplever jeg flere gange dagligt. Der kan man selvfølgelig godt påstå, at det er farten, der dræber, men her er det den langsomme fart fordi en fartforskel på 30 km/t er stor (80 til 110), når der ikke er plads.
Inden for det sidste år, har jeg 2 gange været ude for, at en bil kom kørende frontalt imod mig i min vejbane, og kun lige i sidste sekund nåede at trække ind inden en katastrofe var opstået. Her er jeg ærligt talt glad for at muligheden for at køre for hurtigt var tilstede - ellers var jeg død nu.
Trafikken i byer, som f.eks. København, er meget kompliceret i myldretiden. Men den er ikke hurtig, da det simpelthen er umuligt. Men der er mange trafikanter af enhver slags og mange situationer, der skal forudses og reageres på. Her er også mange cyklister. Og her oplever jeg, at cyklister ikke altid evner at vurdere, hvor kompliceret trafikken egentlig er. Jeg har mange gange oplevet cyklister (desværre mest piger), der bare kører uden af se sig for - måske med en forventning om, at resten af trafikken passer på dem, men det er trods at meget ansvarsløst ikke at tage ansvar for sig selv.
Hvis vi alle evnede at køre hensynsfuldt og efter forholdene, mener jeg, at mange trafikdrab ville være undgået. Og derfor er det på folks evner til at køre, der bør fokuseres på.
@Niels Astrup
I din blinde forargelse, misser du fuldstændig, at der i strafferetlig forstand findes et begreb, der hedder 'fortsæt' - altså den overvejede og planlagte forbrydelse, som selv sagt er en skærpende omstændighed, når der skal udmåles straf.
Nu hører det vist til undtagelsen, at trafikulykker involverer nogen form for 'fortsæt'. Der kan være tale om uagtsomhed, uansvarlighed, inkompetence og en hel masse andet, men et forsæt til at skade eller dræbe andre mennesker er der næppe tale om.
På den baggrund forekommer dine strafferetlige betragtninger ærlig talt en smule skingre.
Rene - fortsættet kommer i samme øjeblik du sætter dig ind i en bil og dreje startnøglen om. Lige præcis der tager du med i købet, at din tur - og vil - kan koste andre mennesker livet. (Omkring en halv million europæere dør hvert år af partikelforurening).
For nogle år siden var jeg selv vidne til en højresvingsulykke i Kbh, som kostede et lille barn livet. Chaufføren havde kun sympati med eet menneske - sig selv. Sådan er de fleste billister vel skruet sammen.
Nu til morgen kan jeg se i Tagesspiegel, at en skidefuld billist har deltaget i et ræs, kørt over for rødt og dræbt en 14-årig. Hvis han ikke havde brugt dytten som våben, havde han stået til 16 år. Nu slipper han sikkert med en kort straf. (Selv om en dommer for et par måneder siden gav livstid til to billister, der havde kørt dørtræk og ramt en lægebil).
Jeg vil nu mene at den størst dræber er de fire ben - stoleben - Folk bevæger sig for lidt, og det bliver det selvfølgelig kun være af, når folk sidder i en bil også, med den nævnte risiko dette medfører.
Vi er ikke skabt til at sidde ned, vi er bygget til at konstant at bevæge os og bruge vores krop.
Op på cyklen og væk med kontorstolen. Lev et langt liv.
@Niels Astrup
Dit udgangspunkt er tydeligvis, at alle bilister er forbrydere.
I rest my case.
Rene - der er altså en underlig mental kortslutning hos mange billister. Alle ved, og forstår, at en kniv, en pistol eller et baseballbat kan slå folk ihjel. Men biler?
Sjovt nok er lige netop biler i USA klassificeret som et "deadly weapon"....
@Niels Astrup, der er sgu ikke nogen "mental kortslutning hos mange bilister"!
Det er dig, der har en mental kortslutning. Det væsentlige er 1) med hvilket FORMÅL er den pågældende genstand fremstillet og 2) med hvilket FORMÅL anvendes den af den enkelte bruger.
Biler laves for at lette det at transportere folk, og 99,9999999999% anvender biler med det formål - og intet andet.
Hvis man skulle forbyde anvendelse af alle genstande, der - hvis man absolut havde den hensigt at slå mennesker ihjel - kunne bruges til det, så ville der ikke være meget tilbage. Alle, der har været soldater, har lært, at en foldespade er et særdeles effektivt våben. Vi forbyder ikke haveredskaber af den grund. Er det undgået din opmærksomhed, at man kan slå andre ihjel med de bare hænder? Skulle vi kappe hænderne af alle mennesker for at undgå risikoen for kvælingsdrab?
Du har en mental kortslutning!
Her er et par statistikker:
- Sidste år døde mere end 25.000 på Europas veje.
- I 2016 sendte bilernes luftforurening godt 400.000 europæere for tidligt på kirkegården.
Og du snakker om ..... foldespader.
Biler dræber. Det er så simpelt.
Trafik er pr. definition farligt. Mange mennesker i farlige køretøjer (ikke kun biler), der hele tiden skal træffe beslutninger. Beslutningerne er måske 99,99% af gangene de rigtige, men så kan der ske en fejl, der kan have katastrofale følger. Og så er der derudover de dårlige trafikanter, der slet ikke skulle være i trafikken: Folk med aggressiv adfærd eller folk, der ikke kan overskue det. Det er også derfor mange trafikdomme er så lave; Der er en grundelement af accept af, at bevæger du dig ud i trafikken, kan du risikere at komme til skade.
Min gamle kørelærer lærte mig, at det vigtigste, jeg skulle tænke var, at alle andre trafikanter er nogle idioter. Gjorde jeg det, ville jeg være tilpas på vagt overfor deres fejl, at jeg dermed havde en mindre risiko for at blive involveret i dem.
Men der er stadig folk, der ikke burde være i trafikken, og det burde der gøres noget ved. Som andre har foreslået - oftere køreprøver og oftere fratagelse af kørekort.
@Niels Astrup, hverken biler, fart eller foldespader dræber.
Antallet af trafikdrab er de sidste 40-50 år faldet massivt (i Danmark fra over 1.700 årligt i 1970'erne til nu under 200 - trods mangedoblet trafik). Det er ikke kommet af sig selv. Bilfabrikkerne har udfoldet og udfolder fortsat enorme anstrengelser for at reducere risikoen for ulykker og konsekvensen af evt. ulykker.
De danske politikerne forringer trafiksikkerheden: sikkerhedsudstyr brandbeskattes og man forlænger kørekortets gyldighedsperiode yderligere. Sikkerhedsudstyr burde afgiftsfritages, og alle bilister burde hvert 5. år op til orienterende køreprøve. Et ikke helt lille antal bilister kører elendigt, famlende, nogle har for langsomme reflekser eller reagerer uhensigtsmæssigt (laver fejlmanøvrer), nogle har ringe nattesyn eller ringe syn i almindelighed. En del af de ringe bilister tror, at de kan kompensere for deres manglende færdigheder ved at køre langsommere, hvilket kun er med til at skabe flere farlige situationer. ALLE bilister ville have gavn af at få luset uvaner af og blive kontrolleret jævnligt.
Her kunne gøres noget for trafiksikkerheden og drabstallene reduceres yderligere.
Dine ubegrundede påstande er stadig ubegrundede, uanset om du gentager dem. Din argumentation er ikke eksisterende!
"Det er ikke kommet af sig selv. Bilfabrikkerne "
Non sequitur. Bilfabrikkerne har en lige så stor andel i det her som pornoproducenter i udbredelsen af jomfrueligheden,
1) Faldet i antallet af trafikulykker skyldes Vietnam- og Irak-krigene. Altså i de skills som kirurger og redningspersonale lærte under de konflikter.
2) Kunne det tænkes at grunden til, at antallet af trafikdrab er faldende også er, at det er lykkedes at presse bilerne væk fra dele af København og Århus?
3) Sikkerhedsudstyr burde afgiftsfritages, - Der er jeg sådan set ligeglad. Hvis billister slår sig selv ihjel, er det ikke mit problem.
Men - det er egentlig pudsigt: Når talen falder på dytterne, så er deres ejere lige så fanatiske som de amerikanske våbenejere. Bare på dansk. Lidt overvægtige, midaldrende mænd, der hvæser: "I'll give you my speeder when you pry take it from my cold, dead hands"
@Niels Astrup, du er helt på månen...
Hverken Vietnam-, Irak- eller nogen som helst andre krige har en dyt med antallet af trafikulykker at gøre! Der sker færre ulykker (ulykken sker som bekendt før ofrene lander på hospitalet eller kirkegården!).
Både Aarhus og København har oplevet væsentligt øget trafik i de sidste årtier - uanset Enhedslisten!
Sikkerhedsudstyr handler ikke kun om at beskytte bilister. Sikkerhedsudstyr er også med til at forhindre ulykker. Dvs. det handler også om beskyttelse af fodgængere, cyklister, løbehjulsbrugere. Det fatter du sikkert ikke en dyt af. Eller er du bare i det hele taget ligeglad?
Jeg antager, at du har oplevet ét eller andet ubehageligt, som kan være med til at forklare din indædte énøjethed og de besynderlige synspunkter, du kører frem med.
"Hverken Vietnam-, Irak- eller nogen som helst andre krige har en dyt med antallet af trafikulykker at gøre! "
Skrev jeg det? Hvis du har bedre overlevelseschancer i dag, er det fordi læger og reddere er blevet dygtigere efter Vietnam.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3734420/
Citat:
In addition, since the 1970s, a nationwide air-based rescue system has been developed. This is an excellent example of how war experiences can be successfully transferred into civilian trauma care and for the sake of the whole population. In fact, the German Trauma System learned a great deal from the American experience in Vietnam. Although a devastating event, the experiences in combat trauma rescue and hostile environments (96,000 injured soldiers transported within 35 minutes to mobile army surgical hospitals) provided the concepts for the German emergency medical system. In the beginning, a network of physician-staffed helicopters for primary rescue was rolled out in Germany. To date, the 52 Helicopter Emergency Medical Service Systems provide nearly complete air rescue coverage throughout Germany [15].
@Niels Astrup, ja - sikkert nok. Det har bare ikke noget med antallet af ulykker at gøre, vel? Det har noget at gøre med muligheden for at overleve en ulykke. Men det er du jo ligeglad med, når bare det er en bilist, der kommer til skade..
Det er ikke rimeligt at man skal føle sig utryg i trafikken. Der er flere der køre hasarderet, nok fordi man er anonym i trafikken, og der ikke kontrol, færdselspolitiet er ikke eksisterende længere. Kører hver dag 100 km på motorveje omkring København, og ser ca en politibil, der ikke er under udrykning, hver anden måned.
Debatten er forvirrende fordi vi diskutere det ud fra hvert vores perspektiv, bykørsel, landevejskørsel, motorveje uden for storbyerne og motorvejskørsel omkring storbyer, og bil, cykel og fodgænger mm.
Vi har skabt vores egne personlige færdselsregler og syndebukke. Min kæphest er hold afstand, og husk sikker afstand er det "halve af hastighed" 100 km/t så hold 50 m afstand. Under en 1/4 an sikker afstand giver det en bøde på flere tusind kroner og betinget frakendelse af kørekort. Men det er ca 10 m foll ligger ind med efter overhaling. Fordi man tror det er ok at ligge ind når man kan se den bagved liggende bil i bakspejlet, en tommelfinger regel fra den tid man kørte i hestevogn.
Hastigheden på storby's motorveje skal ændres og være forskellige fra resten af motorvejen, og maks hastighed på 60 km/t. Det er ikke en menneskeret at have kørekort, man burde også bestå en modenhedsprøve først.
Der skal være tryghed i trafikken, det er et borgerkrav.
@Per Langholz, politiet anvender stigende omfang anonyme biler i stedet for reklamevognene. Derfor får du ikke en realistisk opfattelse af politiets tilstedeværelse på vejene. Der er langt-langt flere politibiler på vejene, end du tror
På motorvejene rundt om København kan man på visse tider på døgnet fuldt forsvarligt køre over 130 km/t (fuldt forsvarligt selvom det er forbudt) - på andre tider af døgnet ville alle være lykkelige, hvis det havde været muligt at nå op på 45 km/t.
Der er faktisk ingen grund tilsat føle sig utryg i trafikken. Og en bilist, der føler sig utryg, burde blive hjemme eller tage kollektiv transport. Utryghed skyldes oftest usikkerhed, og usikre bilister er farlige bilister.
Du har ret: det burde ikke være en menneskeret at have kørekort. Men så længe der er partier, der synes, at det er urimeligt, at folk på 75 år skal gennemgå blot en overfladisk lægeundersøgelse for at beholde kørekortet, tjah - så vil der være folk, der kører mod kørselsretningen på motorvejen og skaber andre dødsensfarlige situationer i trafikken.
Uheld, ulykke, pludselig uventet/uforudsigelig hændelse...
Skæbnen har mange italesættelser.
Livet, og ens skæbne (dødstidspunkt), er uforudsigelig, på trods af statistik, lægevidenskab, megadata, clairvoyance, tarokkort mmm.
Men når døden kommer uventet, er det næsten altid en tragedie for familie og venner og bekendte.
Og så begynder vi at lede efter en forklaring, en logik, som vi kan handle på.
Fartnedsættelser, kontrol, lægetjek, flere ressourcer til hvad som helst...
Men vi skal leve, gå over vejen, cykle til købmanden, køre på arbejde, flyve på ferie, tage toget til julekomsammmen.
For slet ikke at nævne den berømte tagsten....
Det er livet, og livet er vores skæbne