Feature
Læsetid: 6 min.

Fodboldlegenden, der kiggede ned i græsset

Det er seks kampe siden, Cristiano Ronaldo har scoret for sin klub Juventus i åbent spil. Men myten om ham er der ingen, der kan pille ved
Da Ronaldo blev skiftet ud i søndags, var der ingen hyldest, ingen opmærksomhed – den tilfaldt de spillere, der fortsat kæmpede inde på græsset.

Da Ronaldo blev skiftet ud i søndags, var der ingen hyldest, ingen opmærksomhed – den tilfaldt de spillere, der fortsat kæmpede inde på græsset.

Marco Bertorello

Moderne Tider
16. november 2019

Kroppe og blikke siger alt. Da Cristiano Ronaldo i søndags forlod banen i det 55. minut i en kamp, som hans klub, Juventus, vandt 1-0 over AC Milan, røg venstre arm frustreret op i luften. Øjnene var rettet mod græsset, og hovedet virrede fra side til side. Håret sad selvfølgelig perfekt indrammet af modne skægstubbe og stylede øjenbryn. Da Cristiano passerede træner Maurizio Sarri, var der ikke kontakt. Sarri havde travlt med at nærstudere sine andre spillere på banen.

Ifølge Ekstra Bladet og Sky Sports Italia fastslog en anden italiensk trænerlegende, Fabio Capello, om Ronaldos verserende formdyk:

»Sandheden er, at Ronaldo ikke har driblet forbi en modstander i tre år,« lød det fra Capello.

Det er nu seks kampe siden, den 34-årige portugiser har scoret i åbent spil. Men må man behandle en levende legende på den måde?

’Af en anden verden’

Fredag den 15. juni 2018 indgik den da 33-årige superstjerne Cristiano Ronaldo endelig et forlig med statsadvokaten som afslutning på en langvarig sag om skattesvig. Ronaldo erkendte fire finansielle overtrædelser, og dommen lød på to års betinget fængsel og en bøde på 18,8 millioner euro.

Samme dag spillede Portugal mod Spanien. Det var Ronaldos fjerde VM. Hvis man troede, manden var en afdanket gårdsanger, tog man fejl.

Hattrick på straffespark, et langskud og et sublimt frispark i de døende minutter af en kamp, der endte 3-3, hvor sixpacken fra Madeira ikke blot fremviste sine lederegenskaber på et kompakt Portugal-mandskab, men også løb fra alt og alle.

I Real Madrid havde man netop budt Spaniens fyrede landstræner, Julen Lopetegui, velkommen som ny træner.

Der blev fedtspillet, mente man i Ronaldos bagland. Ronaldo havde fået tilbudt en ny og forbedret kontrakt. Ronaldo synes dog ikke, udspillet var favorabelt nok. Han følte sig ikke elsket og anerkendt, og slet ikke som Leo Messi i Barcelona og Neymar i Paris Saint-Germain.

Lidt tidligere på måneden blev Neymar spurgt, hvem der var den bedste spiller i verden. Brasilianeren svarede, at det var han selv.

»Men kun fordi Messi og Ronaldo er fra en anden planet,« fortsatte Neymar grinende.

En statistisk triumf

Cristiano Ronaldo dos Santos Aveiro, født 5. februar 1985 på hospitalet Nélio Mendonca i Funchal, Madeira, Portugal, havde på det tidspunkt, juni 2018, vundet 26 trofæer, heriblandt fem ligatitler, fem Champions League-pokaler og et EM. Han havde vundet Ballon d’Or, prisen som verdens bedste fodboldspiller, fem gange, lige så mange som Messi.

Han var – og er stadig – alle tiders topscorer i Champions League. Han havde scoret over 450 mål for Real Madrid, mere end ét mål pr. kamp, og havde for længst overhalet legender som Raúl González, Alfredo Di Stéfano og Santillano.

Desuden var han smukkere end Ricardo Zamora, hurtigere end Roberto Carlos og fiffigere end Emilio Butragueno. Cristianos hattrick mod Spanien 15. juni 2018 på Fisjt Olympiske Stadion i Rusland var nummer 51 i karrieren.

I den spanske førstedivision lå Ronaldo i dvale i efteråret 2017, men detonerede i foråret 2018, hvor han fra kampdag 20 til 29 scorede 18 mål. Altså to mål pr. kamp.

Rusen kulminerede i Champions League-kvartfinalen mod Juventus, hvor Ronaldo scorede med et vanvittigt saksespark. Hans højre fod ramte bolden 2 meter og 38 centimeter oppe i luften, mens kroppen i en horisontal lige linje svævede 1,41 meter over jorden.

Juventus’ daværende målmand, Gianluigi Buffon, der selv er en levende legende, kaldte ham »udødelig« og »af en anden verden«. Sidste gang, de to hold mødtes, var i Champions League-finalen 2017, og her nettede portugiseren også to gange.

Efter saksesparket nikkede Buffon anerkendende til sin banemand, og så rejste Juve-tilhængerne sig overalt på Allianz Stadium i Torino og klappede ad Ronaldo. Han kvitterede ved at folde hænderne og tage sig til hjertet.

Ingen er større end klubben, lyder Real Madrids mantra, som symbolsk stod malet hen over præsidenten, Florentino Pérez’, kontraktudspil til Ronaldo.

Måske var det usmageligt at strides om millioner i den størrelsesorden. Måske vidste Florentino allerede, hvad klokken havde slået. Ronaldo skulle ud af vagten.

Anerkendelse

Men ville man nogensinde opleve en spiller igen, der alene i statistikker og rekorder rejste sig op over Alfredo Di Stéfano og Raúl González? Var det muligt at finde et lige så lukrativt brand som Ronaldo? Var det ikke en smule upassende at skamrose Neymar, som Pérez gjorde på dagen, hvor Ronaldo modtog sin femte Ballon d’Or?

Selv siger Cristiano, at det ikke handler om penge. Det handler om anerkendelse.

Han er et atletisk pragteksemplar, der er blevet målt til at ville vinde olympisk guld i en ikkeeksisterende 110-meterdisciplin. Han er 34, men biomotorikken er ti år yngre. Den sportslige sult har aldrig været større.

I 2014 solgte Ronaldo for 75 millioner euro imagerettigheder til to offshoreselskaber på De Britiske Jomfruøer. Mindst 63,5 millioner euro af det beløb har han undladt at betale skat af, og nu ligger de mange penge gemt i schweiziske bankkonti.

Gad vide, om Ronaldo tænkte på det, da han hamrede sit hattrick i maskerne mod Spanien den 15. juni 2018 i Fisjt med udsigten til det russiske bjerg, som stadionet er opkaldt efter.

Og så betalte han 140 millioner kroner i bøde. Livet gik videre. Næste destination FC Juventus.

Det var lidt ligesom Simon Spies i 1970’erne. Spies, kongen af grisefesterne og manden med morgenbolledamerne, havde netop fået et gevaldigt skattesmæk, og reporteren fra Tv-Avisen spurgte med ild i øjnene den tyndhårede rejseselskabsejer, hvad i al verden han nu ville gøre. Spies bredte sig som en anti-Jante i den enorme sofa og holdt en lang kunstpause.

»Jeg skriver en check,« sagde han.

Første gang, Ronaldo vandt Ballon d’Or, fodboldens fineste individuelle pris, var i 2008. Han var allerede en komet på Manchester Uniteds mandskab, en del af tremandsangrebet med Wayne Rooney og Carlos Tévez. Men også lidt kejtet. Moren, Maria Dolores, rejste med ham overalt.

I løbet af marts 2009 donerede Ronaldo en million kroner til det hospital, der havde reddet hans mors liv, efter hun fik konstateret brystkræft i 2007. I 2014 brød han ud i tårer, da han fik overrakt pokalen som verdens bedste fodboldspiller.

2014-15 havde været en spektakulær sæson. Målmaskinen nettede 42 gange i 30 La Liga-kampe for Real Madrid.

Han satte spansk rekord for antallet af hattricks. Han vandt Copa del Rey og ikke mindst Champions League, la Decima, ’den tiende’, som havde været en besættelse for de hvidblusede i mere end et årti. Selv når han spillede under niveau, smadrede han den ene vanvittige statistik efter den anden.

Kommandøren

Han satte også de to sure, Michel Platini og Joseph Sepp Blatter, udtrykkeligt til vægs. Tilbage i 2013 havde Blatter sagt følgende om Messi og Ronaldo:

»Messi er en god mand, han er ekstremt hurtigt, han er ikke flamboyant, nej, han danser, han er en venlig mand. Han er en god dreng. Og det er det, der gør ham så populær, og naturligvis scorer han en masse mål, fordi han er så flink og spiller så godt.«

Så kom turen til Ronaldo:

»Ham den anden? Det er noget helt andet! Han er mere ligesom en kommandør på slagmarken.«

Blatter rejste sig fra sin stol og opførte sin parodi. Brystet frem og kejserlige, afmålte skridt. Ligesom Ronaldos berømte frisparkssignatur. Publikum grinede.

Ronaldo er en galacticos, der med nød og næppe undgik fængselsstraf. I en verden af underholdning – lige dele søjle af forargelse og statue af fascination – har han omtrent samme saldo som Mick Jagger og Barack Obama. De findes på jorden, de har sågar et CPR-nummer og går på toilettet og fjerner hår i næsen, men de vader i deres egen aura.

De er mytologiske væsener, og den slags behøver ikke at betale noget så profant som skat. CR7, som han kalder sig selv – navnet på flagskibsbutikken på Madeira i Portugal og et guldrandet undertøjsmærke – er fodboldspiller, myte og handelsvare.

Ikke så mærkeligt, at stjernerne i centrum af hele den historie bliver en slags moderne folkeeventyr og krampagtigt kunstige skabninger, der kigger ned i græsset og virrer med hovedet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her