Interview
Læsetid: 7 min.

Fremtidsforskning: Vi slynger en tendens ud og ser, hvad der sker, når den rammer andre tendenser

Instituttet for Fremtidsforskning fylder 50 år. Det har altid været omgærdet af mystik og udsat for hånlige kommentarer om kaffegrums og krystalkugler – men virksomheder og offentlige institutioner har brug for kvalificerede bud på, hvad fremtiden bringer, siger direktør Dasha Krivonos
Dasha Krivonos medgiver, at selve ordet ’fremtidsforskning’ bidrager til fordommene om forskningsfeltet: Forskning er noget eksakt, fremtiden er alt muligt andet. Det forvirrer, men det fascinerer også, siger hun.

Dasha Krivonos medgiver, at selve ordet ’fremtidsforskning’ bidrager til fordommene om forskningsfeltet: Forskning er noget eksakt, fremtiden er alt muligt andet. Det forvirrer, men det fascinerer også, siger hun.

Sarah Hartvigsen Juncker

Moderne Tider
30. november 2019

Hvis man forventer, at Instituttet for Fremtidsforskning ligner noget fra en science fiction-novelle, så bliver man hurtigt skuffet, når man træder ind i instituttets lokaler i det indre København.

O.K., der sidder en astronautdukke i fuld størrelse i en sofa, og der står en stor R2D2-robot i Lego på direktør Dasha Krivonos’ skrivebord, men ellers er det sådan set bare et ganske almindeligt kontorlandskab med computere og travle medarbejdere. Instituttet for Fremtidsforskning fylder 50 år i år, og de har gennem årene været – og er stadig – genstand for en del fordomme.

Et wakeupcall

Information besøger Instituttet for at høre, hvad det egentlig er, de laver i 2019 her et halvt århundrede efter den tidligere venstreminister og OECD-formand, Thorkil Kristensen oprettede det:

»Vi samarbejder med virksomheder, der har udfordringer. Det handler om at male nogle verdener frem, som er lige plausible, men ikke nødvendigvis lige rare,« siger Dasha Krivonos.

Målet er at forberede virksomheden på de forskellige fremtidsscenarier og ruste dem til at træffe de rigtige valg på vejen derhen:

»Derfor kan det også være et wakeupcall for virksomheden. Måske findes de slet ikke i tre ud af fire fremtidsscenarier,« siger Dasha Krivonos.

Hun hedder egentlig Daria til fornavn, men alle kalder hende Dasha, og hun har kun været direktør for instituttet i halvandet år. Inden da arbejdede hun som økonom hos Mærsk, og det var derigennem, hun stiftede bekendtskab med sin nuværende arbejdsplads, for Mærsk indledte et samarbejde med instituttet:

»Da de dukkede op ude på Mærsk, kom de med et visitkort, hvor der stod »Futurist.« Jeg jokede med det og spurgte, om det var en titel, de delte med spåkonerne? Når man sidder i en stor og konservativ virksomhed, så synes man, den slags er lidt sjovt,« siger hun.

Men hun blev hurtigt overbevist om, at der er en gevinst i at kigge langt frem – ikke mindst for en stor virksomhed som Mærsk:

»Især for mastodonterne kan det være vigtigt at forholde sig til, hvad der sker langt ud i fremtiden. Verden kommer ikke til at forme sig efter dem, og det har de måske lidt været vant til, at den gjorde. De store skal vænne sig til en ny virkelighed.«

– Men hvad gør I så helt konkret, når I hjælper en virksomhed?

»Når man som jeg er økonom, er man vant til at sige, at økonomi er den eneste rigtige disciplin. Men så kommer man herind og finder ud af, at det er bullshit. Fremtidsforskning er 360 grader, så vi inddrager forskere fra mange discipliner. Når jeg har lavet en økonomisk redegørelse, så taler jeg med en af vores sociologer, som har et helt andet verdenssyn. Eller med en ingeniør, som har et tredje,« siger hun og kommer med et eksempel:

»Lad os tage Uber: Teknologien er der, markedet er der, økonomien er der, men man kan ikke køre Uber i København. Det er, fordi man overså det sociale element: taxachaufførerne og arbejdslovgivningen. Det er det, fremtidsforskning er. Det er som partikelacceleratoren i CERN. Man slynger en tendens ud og ser, hvad der sker, når den rammer de andre tendenser,« siger hun og fortsætter i endnu et eksempel:

»I dag bliver elløbehjul blandt andet kritiseret af blindesamfundet, fordi de blinde falder over dem på gaden. Det tænker man ikke over som økonom. Fremtidsforskning handler om at finde de ting, som påvirker mest, men som man ikke umiddelbart kan forudse.«

– Men kan man identificere de ting?

»Ja, lad os tage Trump. Det er noget bullshit, at man ikke kunne forudsige det, for inden han blev valgt, var der en polarisering i det amerikanske samfund. Og polarisering er netop en af de indikatorer, der giver pushbacks. Så når man skaber et vakuum i et samfund gennem en polarisering, så ved man, at der kommer til at ske sådan noget. Man kunne måske ikke forudsige, at det lige præcis var Trump, der ville komme ud af det, men populismen kunne man godt have set komme og have forberedt sig på.«

På spørgsmålet om, hvorvidt instituttet så rent faktisk forudså populismen, refererer Dasha Krivonos til en rapport, som instituttet udgav under finanskrisen i 2009, hvor de mulige konsekvenser af økonomisk ulighed og nedtur beskrives, og hvor »politiske og sociale konflikter,« som får konsekvenser for befolkningens »de bredere kulturelle holdninger over for demokrati« nævnes som et muligt resultat.

Bryllup i regnvejr

Virksomhedsstrategier og budgetter går sjældent længere ud i fremtiden end nogle få år, og det er farligt, mener Dasha Krivonos. Man fremskriver måske en tendens i markedet, som man har set de seneste år og regner med, at kurven fortsætter. Men man glemmer at tage højde for andre faktorer:

»Man sætter en prik på væggen, tegner en søjle op og siger: Sådan kunne vi tænke os, at verden så ud, og så styrer man efter det. Men man glemmer, at otte ud af ti ting har man ikke kontrol over, og ofte er det ting, som kan få negativ betydning for virksomheden.«

Dertil kommer, at man ofte undervurderer de ting, som man ikke ønsker, skal ske:

»Når man planlægger et bryllup, ser man en sommerdag for sig, selv om man ved, at vi i Danmark risikerer øsende regn. Bruden ser også sig selv i en størrelse 36 kjole. Det er fint, men hvis man skal lægge kapital for flere milliarder, skal du være klar på, at det muligvis ikke går din vej. Så tegner man en verden med to akser og fire scenarier og forbereder sig på dem alle. Og så har man en discokugle og et tykkere telt klar i tilfælde af regn til brylluppet.«

Ingen støtte

Da Instituttet for Fremtidsforskning i sin tid blev skabt af Thorkil Kristensen, var det efter udenlandsk forbillede og med det formål at ruste staten og de statslige organisationer til fremtiden. I dag er instituttet stadig non profit, og dets formål er at bidrage til en »forbedring af samfundet.«

Der er stadig kunder fra den offentlige sektor, men profilen er blevet mere kommerciel i de seneste år, fortæller Dasha Krivonos:

»Når man ikke får støttemidler, så må vi ud og sørge for, at vi har til huslejen og lønnen til medarbejderne,« siger hun.

»Der var engang, hvor vi tjente 11 millioner om året på foredrag, det gør vi altså ikke mere,« tilføjer hun og siger, at der er kommet mange andre fremtidsforskere på banen. Flere af dem kommer fra Instituttet for Fremtidsforskning.

Instituttet har flere gange i historien været i krise, blandt andet i 1970’erne, hvor der opstod en kamp imellem de borgerlige og de mere venstreorienterede sociologer. I 90’erne peakede instituttet med blandt andet udgivelsen af bogen The Dream Society, som var med til at definere oplevelsesøkonomien herhjemme. Trods succeser er det dog aldrig lykkedes for Instituttet for Fremtidsforskning at slippe af med forestillingen om krystalkuglerne og den varme luft.

Dasha Krivonos mener, at selve ordet fremtidsforskning er en af forklaringerne:

»Fremtidsforskning lyder for mange som en oxymoron – fremtid og så forskning i samme ord. Vi forbinder forskning med noget eksakt, og fremtiden med det modsatte – det er alt andet end det eksakte. Noget, der kan udfolde sig på alle mulige måder. Jeg tror, det forvirrer mange. Men jeg tror også, det fascinerer lidt. Det har noget mystik over sig.«

De typiske spørgsmål er – ud over hvor krystalkuglen og kaffegrumset er – om de så kan forudsige lørdagens lottotal eller komme med en vejrudsigt langt ude i fremtiden. Det kan Instituttet for Fremtidsforskning selvsagt ikke:

»Vi forudsiger ikke eksakte ting. Vi opstiller nogle mulige verdener.«

Fejlskud

Der er dog eksempler på, at også det er gået dårligt. I forbindelse med jubilæet har instituttet oplistet nogle succesfulde og nogle mindre succesfulde gæt fra fortiden. Blandt de første er udbredelsen af augmented reality, som i dag bruges i Pokemon Go. Blandt de sidste er udfasningen af kulkraft og et gæt fra 1995 på, at det liberale demokrati vil udbrede sig til så godt som alle verdens udemokratiske lande, herunder Kina:

»Demokrati er den eneste acceptable form for styreform i den globale offentlighed,« skrev man dengang.

»Man overså – og det gør vi i øvrigt stadig – de lokale forskelle. Efter Murens fald tænkte alle, at nu vælter kommunismen, Kina er det næste land. Men man har nok placeret dominobrikkerne for tæt på hinanden. Og da den første væltede, var det ikke alle de andre, der fulgte efter – og den første har så endda rejst sig lidt igen. Så vi undervurderede det lokale. Og overvurderede, hvor attraktiv vores egen verden er,« siger Dasha Krivonos.

I sit jubilæumsskrift kommer instituttet med nye bud på, hvordan verden ser ud om 25 år. Dasha Krivonos understreger, at det kun er sandsynlige fremtider, som ikke nødvendigvis bliver realiseret. Men hvis de gør, kan vi blandt andet glæde os til en 30-timers arbejdsuge og selvkørende butikker, som kommer hjem til privatadresser. På klimaområdet vil 20 procent af al energiproduktion på verdensplan være grøn – i 2018 var det fire procent – og Kina vil sidde på den internationale førerposition på markedet.

Det store spørgsmål er naturligvis, om Instituttet for Fremtidsforskning selv har en fremtid for sig. Om det stadig eksisterer om 50 år?

»Selvfølgelig tror jeg på det. Men det, man kan spørge om, er selvfølgelig, om vi tager vores egen medicin? Kigger vi på verden, og hvad den betyder det for sådan nogle som os? Vi skal være lige så agile som alle andre. Hvis nogen derude synes, vi er hokuspokus, så skal vi adressere det. Og hvis der er et fremtidsscenarie, hvor folk slet ikke føler, at fremtidsforskningen er relevant, fordi kun historien er interessant, så skal vi overveje, hvad vi så skal.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her