Interview
Læsetid: 8 min.

»Jøder føler sig ikke sikre«

I sidste weekend blev en jødisk kirkegård i Randers udsat for omfattende hærværk, mens en række jødiske familier i Danmark fik klistret gule jødestjerner op ved deres boliger. Det skete på årsdagen for Krystalnatten i 1938, og aktionerne var tilsyneladende koordineret af en nynazistisk organisation. Information har spurgt tre af de berørte personer, hvad der skete, og hvordan de ser på truslen fra den yderste højrefløj i dag
Onsdag aften blev der afholdt fakkeldemonstration på villavejen uden for Henrik og Ella Chievitz’ hjem i Silkeborg. Familien var en af de jødiske familier, som i sidste weekend fik klistret en gul jødestjerne op på deres postkasse.

Onsdag aften blev der afholdt fakkeldemonstration på villavejen uden for Henrik og Ella Chievitz’ hjem i Silkeborg. Familien var en af de jødiske familier, som i sidste weekend fik klistret en gul jødestjerne op på deres postkasse.

Tor Birk Trads

Moderne Tider
16. november 2019

Natten til lørdag i sidste weekend blev omkring ti steder i Danmark udsat for nynazistisk hærværk.

I Randers blev 84 gravsten overhældt med maling på en jødisk kirkegård, i Aalborg blev der skrevet jude over en gravsten, i Vallensbæk blev der malet en davidsstjerne med sort spraymaling på en murstensfacade hos en jødisk familie, mens der i Silkeborg og flere andre steder i landet blev klistret gule jødestjerner op på postkasser og i opgange hos personer med jødisk baggrund eller med tilknytning til jødiske kulturforeninger.

I alt mindst ti tilfælde af hærværk og chikane. Det samme skete flere steder i de skandinaviske lande.

Angrebene har i løbet af ugen skabt overskrifter i de landsdækkende medier og er blevet fordømt af blandt andre statsminister Mette Frederiksen.

»Antisemitisme og racisme har ingen plads i vores samfund. Og weekendens angreb på en jødisk gravplads i Randers er både et angreb på danske jøder og alle vi andre,« skrev statsministeren i et opslag på Facebook

Bag angrebene står angiveligt personer med forbindelse til den nynazistiske organisation Den Nordiske Modstandsbevægelse. Onsdag blev to personer anholdt og sigtet for overtrædelse af straffelovens såkaldte racismeparagraf og for hærværk ved at have planlagt og gennemført hærværket på den jødiske kirkegård. Den ene af de to er ledende medlem af Den Nordiske Modstandsbevægelse i Danmark.

I Sverige er Den Nordiske Modstandsbevægelse eller personer med forbindelse til bevægelsen blevet dømt for en række voldelige overfald og for bombeangreb mod et asylcenter og en fagforening i Göteborg.

Selv om bevægelsen i Danmark ifølge eksperter er lille og i offentligheden mest er kendt for at dele løbesedler ud og sætte klistermærker op, har weekendens hærværk og chikane skabt debat: Hvor alvorligt bør vi som samfund tage truslen fra voldelige grupper på den yderste højrefløj?

Vi har spurgt en række af de berørte og bedt dem fortælle, hvad der skete i dagene efter hærværket.

Dronninglund

Lars Bjørn Helm Nielsen, formand for Nordjyske Venner af Israel

»Jeg stod op lørdag morgen og gik ud for at hente vores avis, ligesom jeg plejer. Vi bor i et ganske almindeligt parcelhus, og der er så en indkørsel, hvor postkassen står nede for enden. Da jeg var på vej over til vores nabo for at aflevere gårsdagens avis, fik jeg øje på noget på vores postkasse. Jeg tænkte: Hvad er det?

I første omgang troede jeg, at det var sådan et klistermærke med en sol på, men så kom jeg nærmere, og så kunne jeg se, at det var en gul stjerne, hvor der stod jude. Først tænkte jeg: Hvorfor hænger den der? Jeg er ikke jøde. Men da jeg så lige fik tænkt mig om, var det nok fordi, jeg er formand for Nordjyske Venner af Israel. Så pillede jeg den ned og gik ind og viste den til min kone. Hun var overrasket. Så siger jeg: Ved du hvad, jeg synes vi skal anmelde det. Så regnede jeg i og for sig ikke med, at der ville ske mere.«

»I løbet af eftermiddagen begyndte den ene journalist efter den anden at kontakte mig, og så gik det op for mig, at det var en stor sag, ikke bare i Danmark, men faktisk i hele Skandinavien. I første omgang tænkte jeg, at det var … jeg vil ikke sige drengestreger, men nogle lokale tosser, som havde hængt det op, men jeg kunne godt se, at det skulle ses i et lidt andet perspektiv. Jeg fandt også frem til den her Nordiske Modstandsbevægelse, som jeg godt havde hørt om, og på deres hjemmeside kunne jeg se et billede af min postkasse.«

»Hvis du spørger mig, så tror jeg, det er en lille gruppe mennesker, som har ligget og kørt rundt den aften, og der er åbenbart en eller anden stor høvding ovre i Sverige, som har fundet ud af, at nu er det den måde, de skal gøre opmærksom på deres eksistens. Det kræver ikke særlig meget. Der skal selvfølgelig fremstilles nogle klistermærker, som skal fordeles på forhånd, men at køre ned til mig og sætte det klistermærke på og køre igen. Det er ingen sag.

I Aalborg har de skrevet jude på en enkelt sten. Det er heller ikke den helt store indsats. I Randers er det 84 gravsten, og det tager nok en times tid eller to, men alligevel behøver man ikke være særlig mange.«

»Helt overordnet må jeg indrømme, at der er nogle tumper, som har opnået en fantastisk stor omtale. Det har vel været målet fra starten. Så kan man selvfølgelig spørge, om de burde få så meget opmærksomhed, men der må man sige, at i et demokratisk samfund er man jo nødt til at holde befolkningen orienteret om, hvad der foregår.«

Randers

Thue De La Cour, daglig leder af Nordre og Østre Kirkegård i Randers

»Lørdag var jeg i gang med at lave aftensmad derhjemme, da vagten ringede inde fra vores ejendomscenter. Han fortalte, at nogle besøgende på kirkegården ved firetiden lørdag eftermiddag havde kontaktet politiet, fordi der var blevet begået hærværk oppe på kirkegården. Jeg tænkte først, at det nok var en tosse, der havde været ude og lave et eller andet i fuldskab, og jeg tog det egentlig ikke så tungt. Men så fortalte han, at det var sket på den mosaiske del af kirkegården, og at det var over 80 gravsten, som var blevet overhældt med maling, og to af dem var væltet. Selvfølgelig er det altid træls, at der bliver begået hærværk på et gravsted, men det her var et helt andet omfang.«

»Jeg besluttede mig for at køre derop og kigge på det. Uden for kirkegården parkerede jeg bilen og gik gennem lågen og ind over græsset ned til den mosaiske begravelsesplads. Den ligger i det vestligste hjørne og lidt afsides. Derfor er det nemt at komme derned uset. Det var mørkt på det tidspunkt, så jeg tog lygten frem i min telefon og begyndte at lyse på stenene. Der kunne jeg så se en tyk, militærgrøn maling, som var løbet ned over stenene. Nogle sten var malingen bare hældt over, og andre var der malet krydser over navne og datoer.

Jeg besluttede mig for at tage billeder af det, og jeg kontaktede også vores kommunikationsafdeling, fordi jeg godt kunne forudse, at det her ville få noget opmærksomhed, når det kom med i døgnrapporten.«

Fakkeloptoget onsdag aften ved familien Chievitz’ hus på Ege Alle var arrangeret af naboerne i kvarteret. Et par hundrede silkeborgensere mødte op for at vise deres solidaritet.

Fakkeloptoget onsdag aften ved familien Chievitz’ hus på Ege Alle var arrangeret af naboerne i kvarteret. Et par hundrede silkeborgensere mødte op for at vise deres solidaritet.

Tor Birk Trads
»Jeg må sige, at jeg faktisk var rystet. Det er rigtig træls og respektløst, både over for de efterladte og over for vores kulturarv i Randers, som har haft det største mosaiske trossamfund uden for København i 1800-tallet. Jeg forstår det simpelthen ikke. Det er så omfattende, og det er imod en gruppe. Uanset hvilken gruppe det er. Hvis du laver så omfattende hærværk mod en enkelt gruppe, så er der jo alvorligt.«

»Mandag morgen begyndte vi at fjerne malingen. Det var lidt en vanskelig opgave at rense den af uden at ødelægge stenene, fordi de er lavet af sandsten og marmor og meget gamle og porøse. Man kan ikke bare sætte en højtryksrenser på og så blæse løs. Jeg havde en stenhugger med, som kunne holde øje med, hvordan stenene reagerer på de forskellige metoder, og så var der tre mand til at fjerne det. Der har været rigtig mange mennesker, som har budt sig til for at hjælpe med at fjerne malingen. Der er også nogle arabiske borgere i Randers, som har tilbudt at hjælpe. Det er fantastisk.«

Silkeborg

Henrik Chievitz, formand for Fælleskomiteen for Israel

»Det startede lørdag morgen, hvor det bankede på hoveddøren. Det var vores nabo, og da jeg åbnede, kunne jeg med det samme se på hende, at der var noget galt. Hun så ked ud af det. Så spurgte hun om jeg havde set, hvad der var på postkassen. Jeg gik så ud til postkassen sammen med min kone, og vi stod som forstenede og kiggede på postkassen. Den stjerne symboliserer for os så meget ondskab og dårligdom. Det var et spøgelse fra 1930’erne, som manifesterede sig ved vores postkasse.«

»Vi gik ind og ringede til politiet med det samme. Vi talte med en betjent, og han var sød og imødekommende, men han spurgte, om det måske kunne være nogle drengestreger. Hvis man ikke kender historien bag den stjerne, så ved man ikke, hvad den repræsenterer af vold og mord på åben gade og butikker, der blev smadret. Den symbolik, det er ikke drengestreger. Jeg forklarede, at min kone er jøde, og betjenten talte med sin supervisor, og der gik ikke mere end fem minutter, så sendte de en vogn ud.«

»I løbet af dagen talte vi igen med politiet, fordi det viste sig, at der var sket det samme andre steder i landet; flere steder i Jylland og på Sjælland, og der havde været en hændelse i Randers. Nu er jeg ikke Sherlock Holmes, men jeg tænker, at det må være en nazistisk organisation, som står bag. Det er ikke bare tilfældigt, at nogen finder sådan en stjerne. Den har de jo ikke liggende. Og at de kommer ud på en villavej tre kilometer uden for Silkeborg, hvorfor skulle man køre herud? Silkeborg er en lille by, og vi lever et liv tilbagetrukket på en lille villavej. Der er en lille hovedvej og så er der stikveje ned, hvor der ligger en række huse med pæne haver og hække. Og så sker der det. Der er nogen, som har organiseret det.«

»Vi har fået mange blomster og henvendelser. Der er nogle, som vil arrangere et fakkeltog på onsdag foran vores hjem for silkeborggensere og naboer. Det er dybt rørende. I Fælleskomiteen for Israel er vi i gang med at med at skrive et brev, hvor vi forholder os til det, der er sket. Det handler om at tage afstand.

Hvis man har fulgt lidt med i pressen, så har man set, at antisemitismen er i stigning i blandt andet Tyskland og Frankrig. Du skal bare tage til København og besøge den jødiske skole eller gå ned ad Krystalgade ved synagogen, så står der bevæbnet militær og politi. Jøder føler sig ikke sikre.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kim Folke Knudsen

»Mandag morgen begyndte vi at fjerne malingen. Det var lidt en vanskelig opgave at rense den af uden at ødelægge stenene, fordi de er lavet af sandsten og marmor og meget gamle og porøse. Man kan ikke bare sætte en højtryksrenser på og så blæse løs. Jeg havde en stenhugger med, som kunne holde øje med, hvordan stenene reagerer på de forskellige metoder, og så var der tre mand til at fjerne det. Der har været rigtig mange mennesker, som har budt sig til for at hjælpe med at fjerne malingen. Der er også nogle arabiske borgere i Randers, som har tilbudt at hjælpe. Det er fantastisk.«

Citat slut

Tak til de arabiske borgere i Randers, der vil hjælpe med at fjerne dette forbandede svineri.

Tak til alle borgere i Danmark, der vil hjælpe med at fjerne dette forbandede svineri.

Se dit medmenneske som et familiemedlem en ven en veninde og en medborger uanset tro, etnicitet, køn, seksualitet politisk overbevisning.

Hvis alle gjorde som ovenfor beskrevet, så var Mellemøsten ikke konstant i brand, håbet om fred mellem folkene ville være vakt. Holocaust var forblevet et ondt mareridt og ikke en enestående mørk og kulsort tragedie i Tysklands og Europas historie.

jens christian jacobsen, Michael Friis, Nette Skov, Flemming Berger, Per Torbensen, Viggo Okholm og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Jeg tager dyb afstand fra hærværk af grave og angreb på jøder selv om en stjerne jo i sig selv ingen skade gør,
Det kan så undre at der stadig findes foreninger som direkte støtter Israel i vores land og her til er det da især stærkt at muslimer hjælper med rengøring efter hærværk
Historien her kan så være en øjenåbner for at ikke alt ondt kommer fra vore nye medborgere som tror på den tredie udgave af Gud set med jødiske og kristne briller..

Per Christiansen

- der er måske nogle få tåber der vil jøderne ondt.
Men der er mange alm mennesker der ikke vil - men de råber ikke så højt

Det er dybt forkasteligt, og helt meningsløst. Det er resultatet af en stadig mere skinger højrefløj, som har fået lov til, med deres had, at splitte mennesker efter deres religion. Jeg ville hjælpe med at rense gravstenene, at skænde på de horrible mennesker som klistrer facistiske symboler hos folk som blot passer deres eget liv. Det er en skændsel med den kommunitarisme som politiker fremmer. Vi er alle borgere, alle lige.

Alle os almindelige jøder, muslimer, kristne og ikke religiøse (m.fl) må stå sammen omkring denne forfølgelse af minoriter, der blomster som ukrudt i Danmark i disse år - hjulpet på vej af politikere, der forsøger at splitte os.