Læsetid: 18 min.

Julie blev kun 16 år – del 1: ’Vores datter blev udsat for et voldsomt systemsvigt’

En tirsdag formiddag i februar 2018 forlod en ung pige den børne- og ungepsykiatriske afdeling i Glostrup, hvor hun var indlagt, og vendte ikke tilbage. Julie havde udviklet voldsom selvskadende adfærd og havde adskillige gange tidligere forsøgt selvmord. Hun blev kun 16 år. Tilbage står spørgsmålet: Hvordan kunne det ske?
En tirsdag formiddag i februar 2018 forlod en ung pige den børne- og ungepsykiatriske afdeling i Glostrup, hvor hun var indlagt, og vendte ikke tilbage. Julie havde udviklet voldsom selvskadende adfærd og havde adskillige gange tidligere forsøgt selvmord. Hun blev kun 16 år. Tilbage står spørgsmålet: Hvordan kunne det ske?

Mia Mottelson

30. november 2019

Spisebordet står i et hjørne af det store køkken, der er præget af bastante køkkenskabe af træ. Over køkkenbordet vender et vindue ud mod indkørslen og garagen.

Vi er i et stort nyere parcelhus et sted i Nordsjælland, og foran os på spisebordet ligger ringbindene med papirerne fra Julies sag. Der er tale om flere end ti tusinde sider. Der er hospitalsjournaler, medicinlister, telefonnotater, rapporter fra politi og skadestuer, kommunale notater, udskrifter af telefonlister, referater fra statusmøder og netværksmøder, og der er breve og hundredvis af mails mellem kommunen, forældrene og de mange hospitaler, som Julie har været indlagt på, siden hun blev syg, siden hun fik det dårligt.

Forældrene bladrer i papirerne og finder et afskedsbrev frem. Faren ser hurtigt ned på det og tager sine briller af, fordi hans øjne fyldes med tårer.

»Jeg hedder Julie og er 16 år gammel og jeg har begået selvmord ...« lyder indledningen på brevet.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
  • Lise Lotte Rahbek
Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Birgitte Johansen

Pigen har været indlagt på den omtalte døgninstitution fra slutningen af september 2017 til begyndelsen af november samme år. Hun begår selvmord i februar 2018. Det er minimum to en halv måned senere. Der er givet ting i dette forløb, der er kritisable, men nok så væsentligt er det da, hvad der er foregået, efter at hun er kommet tilbage til hjemmet. Og det berøres ikke med så meget som en bisætning. Det gør i mine øjne artiklen tæt på værdiløs - og meget, meget ensidig. Det burde I kunne gøre bedre!

Birgitte Johansen, Denne artikel er Del 1, vedrørende denne meget, meget triste og ulykkelige sag.

Steen Obel, Eva Schwanenflügel og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Birgitte Johansen

Tak til Katrine Damm: Jeg mener, det burde fremgå meget tydeligere, end det lille 'Del I' i underrubrikken, som det lykkedes mig at overse.

Nå ja bevares, Birgitte Johansen, der hvor jeg kommer fra kalder vi så den slags en overskrift.
I underrubrikken står der så:

"En tirsdag formiddag i februar 2018 forlod en ung pige den børne- og ungepsykiatriske afdeling i Glostrup, hvor hun var indlagt, og vendte ikke tilbage. Julie havde udviklet voldsom selvskadende adfærd og havde adskillige gange tidligere forsøgt selvmord. Hun blev kun 16 år. Tilbage står spørgsmålet: Hvordan kunne det ske?"

Måske det kunne være en god idé at læse, hvad der rent faktisk STÅR, før du begynder at brokke dig.

Birgitte Johansen

Så jeg kritiserede, at historien var udformet, som den er, i den tro, at det var en hel artikel - den er jo sådan set lang nok... Og nu skal jeg så tilsyneladende have hele armen af den årsag; men den tekst, du henviser til, siger jo ikke noget om, at det er en føljeton, man læser. Det handler udelukkende om, at jeg overså det lille 'Del 1' i overskriften, stygge, dumme mig, hvaba?
I øvrigt aner jeg ikke, hvor du kommer fra, og for min skyld må du hjertens gerne kalde underrubrikken en overskrift; det vil på ingen måde genere min nattesøvn.

Det forekommer mig Birgitte Johansen, at vi er gerådet ud i en noget fjollet diskussion, og det i et kommentarspor til en så forfærdelig og på alle måder ulykkelig sag; og det har jeg det faktisk skidt med.
- Så skal vi ikke stoppe her og se, hvad kommende del(e) giver af yderligere oplysninger?

Her i Nordsjælland anses Gribskov Kommune for at være en lortekommune, især på det sociale område. Det er Lars Løkkes og Thor Pedersens gl. kommune, og det bærer den i høj grad præg af.
Man skal ikke læse Fr.borg Amts Avis mange gange før end der viser sig et billede af en kommune, der gør alt hvad den kan for at spare, skære ned, forringe, som ignorerer borgerne.

Forhåbentlig vil næste afsnit gøre noget mere ud af det, der er sket inden Julie begyndte at skære i sig selv, og forsøgte at tage sig af dage. Her faldt jeg over flg. sætning i beg. af art.: "Stedet (i Faxe)har plads til otte unge og tager sig særligt af svært omsorgssvigtede unge..."
Det er næppe "systemet", institutionerne, der har omsorgssvigtet Julie, men hvem er et så - andre en hjemmet/forældrene? Julies modvilje mod forældrene skinner igennem flere steder.
Det håber jeg bliver nærmere belyst i næste art.

Jeg kan ikke lade være med at reflektere over ordet "systemsvigt" ift. denne utrolig sørgelige sag.

For et eller andet sted kan et system jo nok aldrig garantere at kunne fikse en pige som Julie, hvor det virker som om noget indeni hende engang er gået helt i stykker. En pige så ulykkelig og så fuld af smerte, at livet gang på gang bliver for uoverskueligt Det er næsten ikke til at bære, at en ung pige skal igennem så utrolig meget smerte. Had gik der galt?