Læsetid: 3 min.

Et liv er forbi: Kirsten Mandøe var eminent på tomandshånd

Man siger om psykologer, at de vælger deres fag for at forløse egne traumer. For Kirsten Mandøes vedkommende var det rigtigt. Som psykolog hjalp hun mange, og til sidst frisatte hun også sig selv
Kirsten og Bent i Firenze ved floden Arno på vej med pilgrimsmålet Assisi.

Kirsten og Bent i Firenze ved floden Arno på vej med pilgrimsmålet Assisi.

Privatfoto

16. november 2019

På Kirsten Mandøes natbord lå altid et bredt udvalg af bøger. Provoforfatteren Michel Houellebecq kunne snildt ligge side om side med titler som Jesus som visdomslærer og Drømme, chakrasymboler og meditation. Også Jan-Werner Müllers bog om populisme blev bestilt hjem, men den nåede hun aldrig at læse.

Kirsten Mandøe var et meget alsidigt, dannet og introvert menneske, der ikke var til store selskaber, men til gengæld var eminent på tomandshånd. Som psykolog – først for børn og senere misbrugere – brugte hun denne særlige evne, som hun kombinerede med sin interessere for selvudvikling og spiritualitet.

Kirsten Mandøe

  • Født Hecquet den 17. juni 1947.
  • Uddannet lærer og psykolog. Arbejdede som skolepsykolog og med misbrugsrådgivning.
  • Efterlader sig samleveren Bent og sønnen Christian.
  • Død den 28. august 2019

At Kirsten Mandøø blev psykolog, var ikke et tilfælde. Hun voksede op i det, hun betragtede som en dysfunktionel familie, med en vag mor og en hård far. De ting, hun oplevede i barndommen, satte sig i kroppen og lærte hende, at voksne var nogle, man skulle bruge sin kritiske sans over for, og det samme gjaldt i øvrigt usunde familierelationer.

Selv fik hun en søn, som hun elskede og var sundt og tæt forbundet med.

Ville ikke give lektier for

Kirsten Mandøe læste fransk i nogle år, men ombestemte sig for i stedet at blive lærer. Men i sit første dansklærerjob opdagede hun til sin skræk, at de studerende ville have, at hun dikterede, hvorfra og hvortil i en bog, de skulle læse.

Kirsten Mandøe mente, charmen og passionen blev taget ud af litteraturen, når man gav lektier for, så hun opgav seminariet og læste i stedet til psykolog.

Man siger om psykologer, at de vælger deres fag, fordi de selv har noget, de går og bakser med og ønsker at forløse. For Kirsten Mandøes vedkommende var det rigtigt. I 80’erne begyndte hun at dykke ned i sine barndomstraumer og kom i en årrække på Vækstcentret i Nørre Snede, som er et jysk centrum for meditation og spiritualitet. Gennem massage og healing lærte hun at aflæse kroppens udtryk, og hun kunne – blot ved at kigge på en krop – se, hvad der rørte sig i mennesket, eller hvad kroppen gemte af traumer.

Efter en skilsmisse fandt hun Bent, som blev hendes livsledsager. Han kom også i miljøet omkring Vækstcenteret, men hvor hovedparten var fascineret af buddhismen, hinduismen, stjernerne eller naturen, var Kirsten og Bent forankret i kristendommen og fandt hinanden i en nutudig form for kristen praksis.

Gennem pilgrimsvandringer – specielt i Frankrig – blev de optaget af biblens Maria-skikkelse, som de følte sig forbundet med på grund af hendes blide, feminine eftertænksomhed. På deres sidste pilgrimstur drog de på gåben og cykler ned gennem Europa til Assisi, hvor de undervejs studerede billedkunst, kirkerum og den europæiske dannelseshistorie.

Vild med biler

Kirsten Mandøe elskede naturen, og hun elskede at male. Hun malede naturbilleder og har haft sine malerier udstillet mange steder. Det var nærmest en religiøs oplevelse for hende at male, og enkelte gange prøvede hun at male religiøse motiver, men hun ville undgå for »sødsuppeagtige« billeder og holdt sig derfor mest til stemninger illustreret med lys, træer og søer.

Desuden var hun vild med at køre bil. Hun interesserede sig for dem, modeller og karburatorer, og derfor syntes hun, det var pinligt, da hun på vej mod en pilgrimsfærd i Frankrig kom til at fylde benzin på sin bil i stedet for diesel. Hun syntes, man havde gode samtaler i biler. Når hun kørte alene, nød hun den frihed, bilen gav.

Da Kirsten Mandøe fik konstateret kræft, og det senere gik op for hende, at hun nok kom til at dø af det, var hun ikke bange. Hun havde i mange år studeret dødsprocessen og ville gerne møde den forløst og fredfyldt. Derfor gik hun i en alder af 72 år for sidste gang til psykolog for at bearbejde de sidste rester af barndommens traumer. Psykologen formåede at sige de rigtige ting, og Kirsten Mandøe blev i stand til at sætte sig selv fri.

Da hun kort efter døde, omgivet af sin søn og Bent, var dødsprocessen nøjagtig, som havde turneret rundt og holdt spirituelle foredrag om. Chakra efter chakra tog hun afsked med sin krop. Først benene, så hænderne og lige så stille bevægede døden sig ind mod hjertet. Inden Kirsten Mandøe forlod denne verden, sagde hun tre gange farvel, og så var hun her ikke mere.
 

Serie

Et liv er forbi

På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Lise Lotte Rahbek
Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu