Satire
Læsetid: 5 min.

Ny ghettoliste: Slut med at skælde ud på Vollsmose. Det er Herning, der er problemet

Boxen i Herning, københavnerenklaven i Ry, den åndelige hyggeindavl på Fanø, mindreværdskomplekserne i Odense og puddeldamerne på Frederiksberg er bare nogle af de overraskende indsatsområder på den nye ghettoliste
Boxen i Herning, københavnerenklaven i Ry, den åndelige hyggeindavl på Fanø, mindreværdskomplekserne i Odense og puddeldamerne på Frederiksberg er bare nogle af de overraskende indsatsområder på den nye ghettoliste

Sara Houmann Mortensen

Moderne Tider
30. november 2019

Så blev det den tid på året, hvor regeringen præsenterer sin ghettoliste. Og bedst som man lige skulle til at forberede sig på den samme, forudsigelige diskussion en gang til, disrupter boligminister Kåre Dybvad hele synet på, hvad en ghetto er.

»Slut med at gå efter boligområderne på samfundets bund. Nu er det middelklassens kulturelle ghettoer, der står for skud,« skriver ministeren i forordet til den nye ghettoliste, som Moderne Tider er kommet i besiddelse af.

Strøget fra listen er Tingbjerg, Vollsmose, Gellerupparken og alle de andre. Til gengæld skal vi nu vænne os til at tale om Herning, Ry og Fanø som ghettoer, der skal nedbrydes via omfordeling

Herning

Problemet

Hos uldjyderne på heden har Venstre monopol på magten. 60 procent af herningenserne stemmer Venstre, og borgmesterkæden har i mere end 20 år tilhørt en venstremand.

Det betyder, at Herning er blevet helligt land for venstrefolk. Et slags kana’ans land, hvor man banker et supersygehus op og bygger en kæmpe fed motorvej, hvis uldjyderne vurderer, at det er det, der skal til for at sætte Herning på verdenskortet.

Det er den mentalitet, der skal nedbrydes. For det går ikke, at alle herningensere drømmer om berømmelse, griller året rundt, køber alle deres julegaver på Black Friday-udsalg, elsker håndbold – som udtales hångbold – og i øvrigt har et markant overforbrug af grøn pesto.

Løsningen

Importer folk fra Nørrebro. Regeringen foreslår en særlig ’Herning-check’, som gives venstreorienterede småbørnsfamilier på Nørrebro, som er ved at vokse ud af deres lejligheder. Derudover bør Boxen rives ned, så storhedsvanviddet dæmpes.

Ry

Problemet

Ry var indtil for fem år siden en uspoleret, jysk perle omgivet af søvand, men så fik konkurrencestatens faldne – dvs. københavnere, der ville ud af det såkaldte hamsterhjul – øje på herligheden.

Den smukke natur, de overkommelige huspriser og tanken om egen kano drev dem mod Ry, hvor de slog sig ned i københavnerenklaver. Alt det, de forlod byen for, har de nu sluppet løs, og i dag svømmer Ry i flat whites, pop up-events og kreative enkeltmandsvirksomheder.

Løsningen

Regeringen foreslår, at 90 procent af alle tilflyttere skal have et almindeligt lønmodtagerjob, så man undgår, at Ry udvikler sig til et mikrokosmos for den kreative klasse. Derudover skal alle børn over et år sendes i institution, da hjemmepasning reproducerer en syg tanke om, at konkurrencesamfundet er noget, man skal bekrige.

Fanø

Problemet

På Fanø kan man trække sig tilbage og leve et problemfrit liv i et trygt lokalmiljø, hvor dagene går med at spise gode frokoster med Fanøskinke fra Slagter Christiansen eller den populære egnsret bakskuld. Her spadserer folk rundt mellem stråtækte huse med fine kviste i det bevaringsværdige Sønderho, og feriegæsterne kan købe lokalt rav fra de små nipsbutikker i Nordby.

Det er klart, at den blanding af overklasse- og landsbyliv skaber et parallelsamfund, hvor borgerne mangler basale kompetencer til at indgå i det danske samfund, hvor hjemmerøverier og forbud mod svinekød i børnehaverne er hverdag, og hvor det eneste, man har til fælles med naboerne i opgangen, er, at ingen kender hinanden.

Løsningen

Fannikkerne arbejder på at genetablere Fanø Badeland, og med en større millioninvestering vil projektet kunne tiltrække ’almindelige mennesker’ fra hele den jyske vestkyst. Samtidig skal fredningen af alle huse i Sønderho ophæves, og i udkanten af byen anlægges et megacenter, så den lokale købmand må lukke. De traditionsrige baller i forsamlingshuset, hvor hele byen samles og danser folkedans ved festlige lejligheder, afvikles desuden omgående.

Odense

Problemet

Danmarks tredjestørste by har kæmpe problemer med at være udråbt til storby. Odense ville ønske, at den kunne løfte opgaven og bidrage med noget unikt. Men dybest kan Odense ikke tilbyde andet end H.C. Andersen og en dum diskussion om, hvorvidt der må komme specifikke krydderier i brunsvigere eller ej. Dette resulterer i en befolkning af odenseanere med galoperende mindreværd, og mindreværd udretter ikke en skid. Derfor står byen praktisk talt stille.

Løsningen

Regeringen forstår en løsning, der vil slå to fluer med ét smæk. Den entreprenante og myreflittige herningenser Georg Sørensen, som er administrerende direktør i MCH Messecenter, flyttes til Odense, hvor han udstyres med en blankocheck til kommunekassen. Han skal nok kunne sætte Odense på verdenskortet, og samtidig tages der lidt ekstra luft ud af Herning, hvilket kun er godt.

Frederiksberg

Problemet

Frederiksberg består af gamle mennesker med store lejligheder og små hunde. De stemmer konservativt, drikker portvin og kigger lige ud, når de møder folk på gaden, som er yngre end dem selv. Normalt kommunikerer de kun med medlemmer af proletariatet, når Berlingske, som de stadig kalder Berlingske Tidende, ikke leveres rettidigt – eller når viceværten må tilkaldes på grund af larm fra en af de få børnefamilier, som har arvet en andelslejlighed i kvarteret.

Demografien på Frederiksberg er så afvigende i forhold til den øvrige befolkning, at det længe har vakt bekymring i centraladministrationen. Den oprindelige strategi var at løse problemet med naturlig afgang, men der foregår tilsyneladende en radikaliseringsproces, som har sit centrum på Frederiksberg Allé i området Betty Nansen Teatret og værtshuset Promenaden. Flere yngre mennesker vælger således at gå i de gamles fodspor og bosætter sig alene i overdimensionerede lejligheder med små hunde. Regeringens tålmodighed med kvarteret er brugt op.

Løsningen

Allerede i 1996 var man obs på problemet og opførte et stort shoppingcenter midt på Falkonér Allé, som skulle tiltrække folk fra Rødovre og Amager. Men strategien slog fejl, og Frederiksberg Centeret er i dag et smukt butikscenter, som har vundet et utal af priser – blandt andet for sine uhyre lækre toiletter.

Regeringen foreslår nu, at der langs Pile Allé bygges en række betonblokke med billige toværelseslejligheder, som kommunen får anvisningsret til, og et Leos Legeland opføres i Frederiksberg Have på den store plæne ved hovedindgangen.

Aalborg

Problemet 

Den gamle arbejderby er blevet overtaget af akademikere og iværksættere med flyvske ideer. Hvor aalborgenserne tidligere var bedøvende ligeglade med, hvad andre måtte tænke om Aalborg, forsøger byen nu – ganske som de øvrige provinsbyer – at gøre sig til over for potentielle tilflyttere med en vifte af akademiske og kulturelle tilbud.

Den golde og skumle havnefront er således overtaget af Musikkens Hus, Nordkraft, Utzon Centeret og senest Cloud City, som er et forsøg på at skabe oplevelsesøkonomi i den gamle arbejderhøjborg, Spritfabrikken. Universitetet er blevet en integreret del af byen, og det er snart ikke til at opstøve en ærlig fabriksarbejder. Hvis udviklingen fortsætter, ender Aalborg som en tro kopi af Aarhus, inden vi når 2050.

Løsningen

Løsningen ligger lige for. Unge mænd med smarte briller skal ikke have lov til at åbne nye kunsthaller, madmarkeder og spillesteder. Desuden skal byens erhvervsstrategi ændres, så byen igen kan huse rigtige fabrikker, hvor der produceres rigtige ting.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

God humor ;-)))