Feature
Læsetid: 4 min.

I retten: »Jeg vasker hende måske to-tre sekunder i bagdelen og skyller med lidt vand«

Hver uge dækker Information en retssag, som den udspiller sig i retten. I denne uge er pædagogen J i retssal 28 i Københavns Byret tiltalt for blufærdighedskrænkelse og for at have stukket en finger op i en mentalt retarderet kvinde, da han hjalp hende med at tage et bad
Den 58-årige tiltalte har 30 års erfaring som socialpædagog på diverse bosteder.

Den 58-årige tiltalte har 30 års erfaring som socialpædagog på diverse bosteder.

Mia Mottelson

Moderne Tider
16. november 2019

J lægger sin rygsæk, parkacoat og grønne kasket i plastikkassen ved sikkerhedskontrollen i Københavns Byret. En kvindelig ansat fortæller ham, at hvis han har bælte på, skal han tage det af. J nikker og tager sit bælte af.

»Jeg har også en piercing,« siger J, men han får ikke ret meget respons, så han opgiver hurtigt joken og smiler akavet – det samme gør den ansatte.

Bagefter går han hen til lokalet, hvor retssagen mod ham skal foregå.

58-årige J er tiltalt for at have stukket en finger op i en mentalt retarderet kvinde, mens han hjalp hende med at tage et bad. Han er derudover anklaget for at have givet kvinden et kram og kysset hende på panden, mens hun var nøgen på overkroppen. Det skal være sket i december 2018, da J var vikar på det bosted i København, hvor kvinden bor.

Han nægter sig skyldig.

»I teorien«

Da retssagen går i gang, sætter J sig ved vidneskranken i midten af lokalet. Han er nybarberet, skaldet og har runde briller på.

Anklageren mener, at J skal idømmes ti måneders fængsel for voldtægt og blufærdighedskrænkelse.

Mia Mottelson
Han fortæller, at han er uddannet pædagog, og at han de seneste 30-35 år har arbejdet på bosteder og som socialpædagog.

I december sidste år var han vikar i et vikarbureau og blev tilbudt en vagt på et bosted, hvor han ikke havde været før. Det var her, han mødte den mentalt retarderede kvinde, Mette.

Kort efter J var mødt ind på bostedet, fik han til opgave at bade Mette. J gik derfor ned på hendes værelse sammen med en anden ansat og spurgte Mette, om det var okay, at han hjalp hende i bad. Det var det.

»Hvad sker der derfra,« spørger anklageren.

»Hun kommer i bad. Jeg hjælper hende ved at give hende klude. Jeg vasker hende måske to-tre sekunder i bagdelen og skyller med lidt vand.«

»Bliver du instrueret i, hvordan hun skal vaskes?«

»Nej, det er et ganske almindeligt stykke håndværk, havde jeg nær sagt.«

»Har du taget en finger op i skeden på hende,« spørger anklageren.

J stønner opgivende. »Nej.«

»Jeg har slet ikke pligt til at udtale mig. Jeg gør det, fordi jeg er uskyldig. Du prøver at smadre mit liv,« siger J, der ellers virker rolig.

»Hvorfor giver du Mette et knus,« fortsætter anklageren.

»Ganske almindelig næstekærlighed,« svarer J. »Hun har meget lange tånegle, som jeg klipper efter badet. Bagefter lægger jeg mine hænder på hendes skuldre, hun er en ret stor pige, og læner mig ind over hende for at give hende et knus.«

»Gnubbede tissekonen«

Fordi Mette er mentalt retarderet, blev hun videofilmet, da hun blev afhørt. Anklageren vil afspille videoen for retten. Tilhørere – herunder journalister – skal forlade lokalet.

Senere beskriver anklageren dog selv Mettes forklaring. Mette har blandt andet sagt, at J »rodede hende i tissekonen med sine fingre« i et-to minutter. Mette har også lavet cirkulære bevægelser med sin pegefinger for at vise, hvad hun mente.

Det er nogenlunde det samme, Mette har sagt til et par af de ansatte på bostedet, som hun har betroet sig til. Tre af dem skal vidne i dag.

Nanna er leder af afdelingen, hvor Mette bor. Hun sidder i vidneskranken og fortæller, at Mette på et tidspunkt får blanke øjne og siger, at der er noget, hun gerne vil fortælle.

Afdelingslederen Nanna bekræfter i sin vidneforklaring forløbet, som det er beskrevet af kvinden på bostedet.

Mia Mottelson
»Hun får fremstammet, at hun ikke kunne lide den måde, J vaskede hende på. Han vaskede hendes bagdel og gnubbede tissekonen. Han havde været håndfast, da han vaskede hende forneden.«

»Da Mette har fået bukser på og stadig er nøgen på overkroppen, kysser J hende og giver hende et kram,« genfortæller Nanna.

Vidnerne fra bostedet fortæller også lidt om Mette – at hun er meget sød, glad og klar i hovedet, på trods af at hun er mentalt retarderet. Men de siger også, at hun kan være svingende og have dårlige perioder, hvor hun skærer i sig selv. Nanna fortæller, at Mette fik det værre og skar mere i sig selv efter episoden.

J’s advokat, Knud Vedelsby, stiller også vidnerne spørgsmål. Han vil blandt andet vide, hvad deres indtryk af J var.

»Selv om han er en sjov type med langt skæg og hår, så virker han hjælpsom,« svarer afdelingslederen Nanna.

Nadia, en anden ansat, beskriver ham som en afslappet type. »En hippietype,« siger hun.

Dommen

Efter vidneforklaringer er turen kommet til de afsluttende procedurer.

Anklageren mener, at J skal have ti måneders ubetinget fængsel for subsidiær voldtægt. Det betyder, at hvis retten ikke finder J skyldig i voldtægt, vil anklageren forsøge at gå efter en dom for andet seksuelt forhold.

»Som det er med voldtægt, er det ofte kun tiltalte og forurettede, der er til stede. Derfor skal retten tage stilling til, om forklaringerne er troværdige. I det her tilfælde har Mette betroet sig til nogle ansatte, der kan underbygge hendes forklaring. Mettes sindstilstand efter episoden er også en faktor.«

Forsvareren mener, at J har gjort sit arbejde efter bedste evne og skal frifindes.

Mia Mottelson
Knud Vedelsby procederer for frifindelse.

»Hvad angår betroelserne, har Mette sagt, at hun ikke så godt kunne lide den måde, J badede hende på. Han havde været meget håndfast. J har vasket efter bedste evne. Det skulle være mærkeligt, når man har vasket i plejesektoren i mere end 30 år, at man skulle have lyst til det her lige pludselig.«

Dommerne voterer i en time. Da de kommer tilbage, bliver J frifundet.

Domsmandsretten lægger til grund, at Mettes forklaring ikke har været stringent, og at J selv siger, han har rørt hende. Hvad angår kram og kys er det påstand mod påstand, og der er ikke ført det fornødne bevis.

Mettes navn er ændret i artiklen. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt.

Serie

I retten

Hvert år afgør de danske domstole titusindvis af sager, hver med sin egen bagvedliggende historie. Ofre, gerningsmænd – almindelige mennesker i dramaer, der er for små til at blive til avisoverskrifter, men som vores retssystem må tage hånd om. Information følger hver uge en retssag fra tilhørerbænken.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Per Christiansen

Kan mænd være pædagoger?
Der er en betydelig risiko for at blive anklaget for ditten og datten.
Så kan mænd være pædagoger ?

Søren Nielsen, Kim Houmøller og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar

Selvfølgelig kan de det. Man må gå ud fra at der er en årsag til at manden er endt i retten.

Jeg har selv vikarieret på bosteder med fysisk og psykisk handicapede og har stødt på krænkende og nedladende opførsel fra enkelte personaler. Dog ikke af seksuel karakter med udført af kvinder der ikke burde have haft ansættelse i systemet. Så der er bare nogle mennesker M/K som ikke burde have job sådanne steder.

Eva Schwanenflügel

Mænd kan sagtens være pædagoger, og de der virkelig vil faget er ofte nogle som trækker et stort læs.

Kvinder kan også være krænkere. Dog mest som chikanøse mobbere.

Eva Schwanenflügel

PS. Pia Nielsen, manden blev frikendt.

Finn Egelund, John Liebach og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar