Stram Kurs er halveret i målingerne: »Der bliver aldrig talt om Rasmus Paludan mere«

Partiet Stram Kurs har lagt 487 videoer på YouTube i 2019.

I en af videoerne fra slutningen af oktober i år står partileder Rasmus Paludan uden for en Netto på Nørrebro i København. I vindjakke og sixpence. Et par meter rundt om ham har politiet afspærret med rødt og hvidt plastikbånd.

»Ja, nu skal vi så brænde den store luderbog,« siger Paludan i et medbragt højttaleranlæg.

»Det bliver så dejligt!«

Et par enkelte er stoppet op på det modsatte fortov.

Så tager Rasmus Paludan en koran og en grilltang og sætter sig på hug på fortovet, mens han med grilltangen holder fast om bogens ryg og med en lighter sætter ild til siderne i bogen. Ilden får hurtigt fat. Så begynder han at synge »De skal ikke integreres, de skal hjem« på melodien »Du må få min sofacykel, når jeg dør«.

Enkelte kigger eller stopper op, men de fleste går bare forbi.

Der er mange ligheder mellem demonstrationen i slutningen af oktober og andre demonstrationer arrangeret af Stram Kurs tidligere i år: Der bliver sagt det samme, der bliver sunget det samme, og der sker det samme. Men der er også en forskel: opmærksomheden.

Faldende opmærksomhed

Det seneste halve år er opmærksomheden omkring Rasmus Paludans parti Stram Kurs faldet markant. Da hypen omkring partiet var på sit højeste i april, lå antallet af visninger af partiets videoer på YouTube på knap to millioner om ugen.

I sidste uge var det en tiendedel. På partiets side på Facebook er antallet af nye følgere gået fra flere end 5.000 om måneden i maj til at være faldende i oktober, og i meningsmålingerne er partiet faldet fra at stå til mellem to og tre procent af stemmerne til mellem én og halvanden, altså en halvering. 

Det er tilsyneladende et parti med store udfordringer, som lørdag holder sin meget omtalte rigskongres på Christiansborg.

»Det er en stor tilbagegang, som langt hen ad vejen synes at være drevet af, at opmærksomheden omkring ham og hans parti har været støt faldende,« siger Kasper Møller Hansen, som er professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet og leder af Det Danske Valgprojekt 2019.

Samme udlægning har Christian Mogensen, som er specialkonsulent ved Center for digital Pædagogik og ekspert i unges adfærd på internettet:

»Den hype, vi så om Stram Kurs og Rasmus Paludan, den døde hurtigt ud igen. I dag ser de unge Paludan som noget, der var engang. Det har ikke den urgency, det havde tidligere,« siger han.

Rasmus Paludan anerkender, at det »er svært at trænge igennem« i dag sammenlignet med i foråret.

Han mener, at det skyldes, at de etablerede medier i dag »er gået tilbage til strategien om at tie mig ihjel«, og han eksemplificerer det blandt andet med to episoder, som er fundet sted i de seneste uger.

Den ene gang fik han kastet eddike i hovedet af en kvinde under en demonstration, og senest blev han slået af en anden kvinde foran Christiania:

»Hvis Pernille Skipper eller Isabella Arendt blev slået i ansigtet eller fik hældt eddike ud i ansigtet, så tror jeg, at en del medier ville skrive om det. Når jeg bliver udsat for det, så bliver det til én artikel i BT,« siger Rasmus Paludan.

Han afviser, at der skulle være mindre opbakning til hans demonstrationer i dag end før valget. Og så ser han de seneste meningsmålinger op til rigskongressen som ganske gode:

»Siger du 1,5 procent? Det er da utroligt højt. Det er overraskende højt, synes jeg faktisk. Det er klart, at der ikke er så meget interesse for et parti, som ikke er i Folketinget. De, som er i Folketinget har bedre mulighed for at komme ud.«

Nedgang på YouTube

Den mest markante nedgang for Rasmus Paludan er nedgangen på YouTube, som ifølge den gængse fortælling om ham, var med til at gøre ham populær.

Ifølge Christian Mogensen fra Center for Digital Pædagogik kan en forklaring på den begrænsede popularitet være, at han som youtuber betragtet ikke har udviklet sig specielt meget. Derfor er Paludan snarere et fænomen, som er stort på internettet i en begrænset tid:

»Det er det, man kalder flavor of the month,« siger han og sammenligner de unges begejstring for Rasmus Paludan med fænomener som bottle flip (hvor man kaster en flaske og skal have den til at lande i stående position, red.) og chili cheese top challenge (hvor man spiser, til man kaster op, red.).

»Det er også ting, der baserer sig på en provokation, og forældrene vil synes, at det er fjollet og dumt, og så gør ungerne det endnu mere,« siger Christian Mogensen.

»Men det går hurtigt over, for når man har set én video, har man set dem alle. Det samme gælder for Rasmus Paludans videoer. Der sker det samme hver gang. Så zapper man videre,« siger Christian Mogensen og tilføjer:

»Og når man siden kigger tilbage på det, tænker man: ’Hold da op, det var fjollet.’«

Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet ser en sammenhæng mellem faldet i visninger på YouTube og den vigende vælgeropbakning: Om Paludans synlighed, siger han:

»Hans nyhedsværdi er mindre, folketingsvalget er forbi, og derudover har YouTube valgt ikke at udbrede hans videoer på samme måde som tidligere, fordi han fik en dom for racisme.«

Kasper Møller Hansen henviser til en gennemgang, som Frederik Kulager lavede for Zetland i september. I artiklen påpeges et sammenfald i tid mellem Rasmus Paludans racismedom og hans faldende seertal på YouTube, og tesen er, at YouTube har ændret i algoritmen, så hans videoer ikke i samme omfang bliver foreslået og anbefalet af platformen. YouTube bekræfter ikke direkte historien, men skriver til Zetland:

»Hvis en YouTube-skabers opførsel – på eller uden for platformen – er til skade for brugere, fællesskabet eller ansatte, forbeholder YouTube sig retten til at reagere.«

Selv afviser Rasmus Paludan, at en ændring i algoritmer er årsagen til faldet i visninger:

»Frederik Kulager tager fejl i den artikel. Den enkle forklaring på, at vi ikke har så meget aktivitet efter valget er, at før valget kom der producerede videoer ud på YouTube hele tiden. Vores klipper stoppede efter valget, fordi han havde brug for pause, og derfor kommer der ikke ret mange producerede videoer ud. Med livestreams skal man sidde og vente på, at der sker noget. De redigerede videoer lægger man kun det ud, som folk vil se,« siger han.

– Så du mener, at hvis I laver redigerede videoer igen, så skal I nok komme der op, hvor I lå?

»Ja, ja, fuldstændig. Jeg tager det helt stille og roligt,« siger Rasmus Paludan og tilføjer, at han ikke mener, at partiet er afhængig af YouTube. Desuden er han ikke er enig i udlægningen af, at det var YouTube, som gjorde ham kendt:

»Det var begivenhederne på Blågårds Plads den 14. april (hvor Rasmus Paludan blev angrebet, red.) samt den dokumentar, der blev sendt på DR kort efter, som i virkeligheden gjorde os kendte i den brede befolkning,« siger Rasmus Paludan.

På Stram Kurs' side på Facebook er antallet af interaktioner faldet siden valget, fortæller Filip Wallberg, som er journalistisk lektor ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet, som har indsamlet tallene til Information:

»Det ligner en ordentlig mavepuster,« siger han.

Men laver man en lignende kørsel for de andre partier, vil man se, at det har de partier også, understreger han. Og den seneste måned har Stram Kurs fået syv procent af opmærksomheden på Facebook blandt de politiske partier. Mest opmærksomhed har Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti fået, mens flere store partier har fået mindre end Stram Kurs:

»Syv procent er relativt meget. Især fordi blandt andre Socialdemokratiet, De Radikale Venstre og De Konservative ligger under,« siger Filip Wallberg, som dog understreger at der kan være mange forklaringer på at de store partier ligger så lavt.

Skal vi lege Paludan?

Et af de steder, som måske er den bedste indikator på Rasmus Paludans synlighed, er landets skolegårde. Sidste vinter og i foråret oplevede Anders Thorsen, som er lærer for 8., 9. og 10.-klasseselever på Bagsværd Kostskole og Gymnasium en stor hype om Rasmus Paludan:

»Pludselig hang der klistermærker fra Stram Kurs i aulaen,« husker han.

Ved skolevalget fik Stram Kurs otte stemmer på skolen, selv om de ikke engang var på stemmesedlen, fordi de ikke var opstillingsberettiget, da stemmesedlerne blev lavet. Eleverne havde fulgt Rasmus Paludans anvisning og selv lavet en ekstra boks, skrevet »Stram Kurs« ud for den og sat kryds i den.

Rasmus Paludan mener, at de etablerede medier er vendt tilbage til, hvad han opfatter som en strategi om at tie ham ihjel.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

»Skal vi lege Paludan?«

Legen var en form for røver og soldater, hvor én var Rasmus Paludan, andre var politiet og andre igen var indvandrere, som prøvede at slå Rasmus Paludan ihjel.

Anders Thorsen skrev et debatindlæg i Berlingske om den oplevelse. I dag er det imidlertid slut:

»Jeg spurgte lige min 9. klasse her i morges, fordi jeg skulle snakke med dig. Og svaret var, at han ikke fylder noget som helst. En elev rakte hånden op, og sagde: ’Jeg havde helt glemt ham’,« siger Anders Thorsen.

En af de elever, som var med til at sætte Rasmus Paludan-klistermærker op i vinter, er Joel Ibler Lillesø, som dengang gik i 8. Klasse. Han begyndte at se Paludans videoer på YouTube i sommeren 2018:

»Det var sjovt at se dramaet, når de andre blandede sig eller begyndte at skændes med ham. Når der blev spyttet på ham osv. Alle kendte ham på det tidspunkt,« siger Joel Ibler Lillesø:

»Vi så ham som en figur, som bare står og siger racistiske ting og får slag. Det er ikke sådan, at vi tog ham seriøst. Vi var ikke enige med ham, han var bare en figur, som sagde dumme ting.«

På de klistermærker, som Joel Ibler Lillesø var med til at sætte op på skolen stod der ting som: »De skal ikke integreres. De skal ikke assimileres. De skal ud« og der var også en plakat med navngivne mennesker, som partiet ønskede smidt ud med faldskærm:

»Vi så det som en joke. Vi hængte klistermærker op, og vi sagde »V for sejr!« (Paludans kendetegn, red.) for sjov. Så man var med på joken, selv om man ikke rigtig mente noget med det.«

— Hvorfor satte I klistermærker op, hvis I ikke var enige med ham?

»Ja, det er det morsomme. Altså, det var lidt en joke, man gik med på, fordi man syntes, han var sjov,« siger Joel Ibler Lillesø og holder en pause:

»Det er sjovt at tænke over, at selv om man var imod ham, så støttede man ham alligevel lidt. Det er specielt. Det kan jeg ikke rigtig svare på, hvorfor vi gjorde. Andre gjorde det, og så gjorde vi det også,« siger han.

Han er enig med sin dansklærer i, at hypen nu er ovre: Efter valget tænkte man: ’Nå, det var fint, at han ikke om ind,’ og så tænkte man ikke mere over det. Der bliver aldrig talt om ham mere, så det er bare slut. Jeg ved godt, at han er fortsat med demonstrationerne, men det er ikke noget, man ser mere.«

Rasmus Paludans giver ikke meget for Anders Thorsens beretning fra skolen:

»Jeg forstår ikke, hvorfor du spørger en skolelærer om det, de prøver jo ihærdigt at fortælle deres elever, at jeg er et forfærdeligt menneske,« siger Rasmus Paludan, som oplever, at der stadig er mange unge, som er interesserede i at mødes med ham og høre om hans politik.

– Men en lærer kan vel fornemme, hvor stor hypen er?

»Ja, det kan godt være, at der ikke er så meget hype mere. Det tror jeg sådan set er rigtigt nok. Men nu har vores formål heller aldrig været, at der skulle være en vedvarende hype blandt folkeskoleelever,« siger Rasmus Paludan.

Regner med større tislutning

Helt ude af danskernes bevidsthed er Rasmus Paludan imidlertid ikke:

»Der er stadig en lille base af vælgere, som ville stemme på ham ifølge meningsmålingerne,« siger Kasper Møller Hansen.

Og på YouTube vil også stadig være »små enklaver, hvor miljøer er til det«, som fortsat vil dyrke Rasmus Paludan, siger Christian Mogensen.

Lørdag regner Rasmus Paludan med, at der kommer omkring 150 til rigskongressen på Christiansborg. Partiet har nu 7-800 medlemmer, hvilket ifølge Paludan er en fremgang på 100 siden valget.

På kongressen skal partiet diskutere og vedtage et partiprogram. Paludan understreger, at de nu er tre fuldtidsansatte i partiet og derfor kan arbejde mere målrettet. Og at han trods tallene og meningsmålingerne ser lyst på partiets fremtid:

»Jeg har tænkt mig at kæmpe for vores politiske synspunkter, så længe jeg har mulighed for det, så det er ganske længe. Det kan godt være, at det er et langt sejt træk, men med den udvikling, der er i Europa og i Danmark, så kan jeg ikke forestille mig andet end, at vi med tiden får større tilslutning,« siger Rasmus Paludan.