Læsetid: 8 min.

Trumps tv-karriere er undervurderet – ikke for sin kvalitet, men for sin betydning for Trumps popularitet

Siden det amerikanske valg i 2016 har verden forsøgt at forstå, hvordan Donald Trump kunne vinde. Ifølge forfatter til ny bog er hans karriere på tv en overset forklaring
Donald Trump under forberedelserne til tredje sæson af The Apprentice i 2004. Ifølge James Poniewozik udviklede Trump en forståelse for tv-mediet, som er langt bedre end andre politikeres. En instinktiv sans for, hvad kameraet gerne vil have.

Donald Trump under forberedelserne til tredje sæson af The Apprentice i 2004. Ifølge James Poniewozik udviklede Trump en forståelse for tv-mediet, som er langt bedre end andre politikeres. En instinktiv sans for, hvad kameraet gerne vil have.

Ric Francis

9. november 2019

Hvordan kunne Donald Trump vinde det amerikanske præsidentvalg i 2016?

Var det på grund af russisk påvirkning? Den stigende populisme i landet eller folkets hævn over den liberale overklasse? Økonomien eller indvandringen?

Ifølge forfatter og tv-anmelder på den amerikanske avis The New York Times, James Poniewozik, er der en anden og ofte overset årsag: tv.

»Efter valget var der et meget stort fokus på den politiske og kulturelle baggrund for Trumps sejr, for eksempel den stigende populisme og racisme i befolkningen. Det er en del af forklaringen, men man skal spørge sig selv, hvorfor det lige var Donald Trumps populisme og racisme, vælgerne valgte,« siger James Poniewozik i telefonen fra Michigan, USA.

»Det var det ifølge min vurdering, fordi Trump forstod tv som medie og var meget bedre rustet til at køre en politisk kampagne og tale til et publikum, hvis opfattelse af politik er blevet formet af de dramatiske og teatralske debatter i tv.«

Poniewozik er forfatter til bogen Audience of One: Donald Trump, Television, and the Fracturing of America, som udkom i september. I bogen beskriver han to historier; den ene er historien om amerikansk tv de sidste 50 år og den anden er historien om Trumps karriere i tv fra den første optræden i The Today Show i starten af 1980’erne frem til sin rolle som vært i realityprogrammet The Apprentice efter årtusindskiftet og senere som gæst og politisk kommentator på Fox News. Og han forsøger at svare på spørgsmålet: Hvilken betydning havde Trumps fortid i medierne for valget?

»Det korte svar …,« siger Poniewozik: »Trump var aldrig blevet præsident uden tv.«

Et popkulturelt fænomen

James Poniewozik sidder på et hotelværelse i Michigan. 

Han rejser for tiden rundt i USA for at holde foredrag om bogen, hvor han blandt andet forsøger at forklare, hvorfor Trumps karriere i medierne i den amerikanske offentlighed har været anset som sekundær i forhold til hans politiske karriere og karriere som forretningsmand.

Ifølge James Poniewozik hænger det sammen med, at Trumps kampagne op til valget i 2016 i »høj grad« blev betragtet som et popkulturelt fænomen, og at »de fleste politiske reportere« ifølge Poniewozik ikke interesserer sig for popkultur.

»Om morgenen dagen efter valget lagde jeg mærke til, hvordan han blev beskrevet i nyhedsudsendelserne igen og igen som en forretningsmand og ejendomsudvikler. Hans forretningskarriere blev betragtet som det væsentligste for, at han nu var blevet præsident,« siger James Poniewozik.

»Men hvis man betragter ham som en forretningsmand, så er han hverken den største, den andenstørste eller blandt de 1.000 mest succesfulde forretningsmænd i USA. Man ser mange forretningsmænd, som har mange penge og selv finansierer deres kampagner, og får to procent af stemmerne i primærvalget og så forsvinder.«

Forskellen på Trump og andre forretningsmænd var ifølge Poniewozik ikke hans formue – men hans evne til at vise den frem.

»Han har haft succes med at skabe et billede af sig selv i medierne som et symbol på velstand ved at vise sin glamourøse og glitrede livsstil. Det gjorde ham til en god gæst i talkshows og godt stof for formiddagsaviserne og skabte hans image i offentligheden.«

— Så Trump var ikke blevet præsident uden The Apprentice?

»Nej«

Kort pause.

»Men det er mere nuanceret. Jeg tror personligt, at hans optræden i Fox News var mindst lige så afgørende som The Apprentice i at gøre ham til en person på den politiske scene. Men han ville ikke være blevet vært på Fox, hvis det ikke var for The Apprentice, og han ville ikke have været med i The Apprentice, hvis han ikke havde været en kendis i formiddagsbladene i forvejen. Det er en serie af begivenheder.« 

Instinktiv sans for, hvad kameraet vil have

Trump medvirkede første gang i et tv-program i 1980.

I en af sine første tv-optrædener blev Trump spurgt, om han kunne forestille sig at blive præsident. Det skete i et interview i programmet Rona Barret Looks at Todays Super Rich, hvor den dengang 34-årige succesrige forretningsmand sad i en sofa i sin lejlighed med udsigt over Central Park på Fifth Avenue og fortalte om at være en succesrig forretningsmand.

Han kunne ikke forestille sig at blive præsident, svarede Trump. 

Siden har han medvirket i en række tv-programmer, spillet sig selv i film og serier som Alene Hjemme 2 og Sex and the City og været hovedperson i 14 sæsoner af realityprogrammet The Apprentice. Ifølge James Poniewozik har Trump i løbet af årene udviklet en forståelse for tv som medie, som er langt bedre end andre politikeres.

»Han udviklede en instinktiv sans for, hvad kameraet gerne vil have have, hvordan han skulle fremstå på tv, hvordan mediet egnede sig bedre til følelsesmæssige appeller end saglige argumenter. Det var et aktiv for ham, da han kørte den politiske kampagne,« siger James Poniewozik.

— Hvad er det for evner?

»For eksempel bliver han ikke pinlig berørt over at blive taget i en løgn eller en modsigelse eller i at være kommet med en krænkende udtalelse, hvad mange trænede politikere ville blive. En stor del af konventionel politik og offentlig optræden handler for politikere om at undgå kontroversielle udtalelser eller at skabe dårlig omtale for sig selv. Men Trump forstod, at der grundlæggende ikke findes dårlig omtale. God såvel som dårlig omtale skaber publicity omkring dig og gør dig til centrum for historien.«

I 2011 begyndte Trump at medvirke som kommentator på Fox News. Hver mandag var han under overskriften Mandage med Trump en tilbagevendende gæst i programmet Fox and Friends, hvor han sammen med værterne kommenterede ugens politiske begivenheder. Ifølge Poniewozik var det med til at ændre opfattelsen af ham i offentligheden.

»Fra at være blevet set som entertainer og en komisk figur, som sad i The Apprentice og fyrede de medvirkende, blev han en politisk kommentator, som var med hver uge på Fox og hos mange seere skabte et billede af sig som en, der kunne udtrykke deres vrede og frustration over det politiske system bedre end konventionelle politikere,« siger Poniewozik.

»Det største show i USA«

Og dermed er vi fremme ved 2016, hvor Donald Trump vandt det amerikanske præsidentvalg. 

Ifølge Poniewozik tog Trump sine erfaringer fra tv med ind i politik og fik Det Hvide Hus til minde om et realityshow. Trump har ført en politik, hvor det har handlet om at kæmpe mod sine politiske modstandere frem for at føre politik med dem, om at skabe opmærksomhed om sig selv frem for om sin politik, og om at tænke på hver dag som en episode med en vinder og en taber.

»Det største show i USA« og »must see television«, skriver Poniewozik om Trumps tid i Det Hvide Hus.

»Der har været en udvikling med blandt andet konservativ taleradio og Fox News, hvor politik er blevet fremstillet som et teater eller en sportsbegivenhed med modstandere over for hinanden, og hvor det vigtigste har været at score point mod modstanderen. Jeg siger ikke, at politik er blevet et realityshow, men tv og politik er over de seneste 40 år blevet formet af de samme kulturelle bevægelser. Derfor er en person, som mestrer og kender reality-tv, bedre rustet til at klare sig i mange politiske debatter end en, som ikke er.«

— Men den udlægning ville Trump vel være uenig i?

»Trump har faktisk altid beskrevet sit liv sådan. Langt tilbage fra før, han blev præsident, har han beskrevet sit liv og karriere som en performance og et drama. Han blev engang i et interview med Playboy bedt om at nævne nogle af de mest ekstravagante ting, han havde købt, og Trump nævnte blandt andet et jetfly med hans navn på siden og en stor yacht, han købte af sultanen i Brunei. Han forklarede, at han købte det, fordi de var rekvisitter i showet, og showet var Trump. Det spiller for fulde huse i hele verden. Det kan godt være, at han ville benægte, at han ser sin rolle som præsident som et realityshow, fordi han vil tænke, at det sætter ham i et dårligt lys, men det er ikke noget nyt, at han opfatter sit liv og sin karriere som en stor offentlig optræden. Det er ikke en metafor. Han har levet sit liv som en offentlig optræden i årtier.«

Den moralske forskel mellem Reagan og Trump

Derfor er det ikke underligt, at Donald Trump ofte er blevet sammenlignet med den tidligere amerikanske præsident Ronald Reagan.

Reagan startede sin karriere som skuespiller og medvirkede fra slutningen af 1930’erne til midten af 1960’erne i flere end 50 spillefilm, inden han indledte en politisk karriere og i 1980 stillede op til og vandt præsidentvalget.

Ikke mindst på grund af sin fortid som skuespiller og sine evner til at tale til den brede befolkning er Trump blevet sammenlignet med Reagan, men ifølge James Poniewozik er der to afgørende forskelle mellem de to.

»For det første var Reagen ikke i stand til at gå direkte fra at være filmstjerne til at være præsident. Han var først guvernør i Californien og var en kendt figur i Det Republikanske Parti i årevis, inden han til sidst stillede op og vandt som præsident i 1980. Selv Reagan blev politiker på den traditionelle måde, hvor han arbejdede sig op og skabte sig selv som politiker gennem politik.«

For det andet spillede Reagan skuespil. Trump spillede sig selv.

»Reagan var filmskuespiller, han spillede en karakter, og når du spiller en karakter, skal du have empati for at kunne leve dig ind i den rolle, som du spiller. Man er nødt til at forstå og tro på karakten, hvilket betyder, at man skal forstå og tro på andre mennesker. Man er nødt til at sætte sig ind i andre menneskers tanker og forestille sig, hvordan det ville være at være dem. Det er det, skuespil handler om.«

»Donald Trump spillede ikke en karakter, han spillede sig selv i et realityprogram. At spille sig selv er noget andet. Du skal være dig selv, men i en karikeret version. Du skal være dig selv, men du skal overdrive de kontroversielle og provokerende træk ved dig selv, og på den måde mener jeg, at der næsten er en moralsk forskel mellem Ronald Reagan og Donald Trump.«

Trump er på alle måder en usædvanlig vinder af en usædvanlig valgkamp. Han bliver den første person i over 60 år, som rykker ind i Det Hvide Hus uden praktisk politikerfaring fra Capitol Hill eller delstatspolitik. Mange ord er taget anvendelse for at beskrive ham: snæversynet, demagog, idiot, kvindehader, narcissist, racist, sexist osv.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ib Christoffersen

Journalister var forud for valget sikre på at Hillery vandt.Og spurgte man downtown i amerikanske byer, så var det da også meget klart. Men bevægede man sig 1000 m. udenfor downtown, så var meldingen IKKE Hillery (Thump blev ikke nævnt). Men selvfølgelig vil journalisterne ikke flashe at de foretrak at lave dataindsamling på en lattecafe downtown og ikke bare en anelse representativt.

Ib C, det er jo lidt mere komplekst end som så. Hillary Clinton fik jo rent faktisk flere stemmer end Donald Trump, men tabte i visse afgørende stater. Det glemmer folk ofte, når de prøver at finde en forklaring på hvordan det orange monster vandt verdens mest magtfulde post. Personligt tror jeg det er helt rigtigt at Trumps tv-erfaring har spillet en stor rolle.