Læsetid: 14 min.

Vi er ved at begå demografisk selvmord, og ingen taler om det

Vi har længe talt om overbefolkning, men udviklingen er vendt. Der fødes i dag så få børn i Vesten og den industrialiserede verden, at halvdelen af kloden ikke længere kan opretholde sin befolkning. Og mens mange glæder sig på klimaets vegne efter årtiers paroler om vækst, er en række eksperter bekymrede. For vi er ikke gearet til så radikal forandring
Overalt på messen er der billeder af bedårende små babyer. Nogle smiler og ler. Andre er så nye, at de stadig er krøllede og smurt ind i fosterfedt. Folk på messen ved, hvordan de skal appellere til de barnløse, og sælger deres produkter med slogans som ’Vi laver mødre’ og ’Fød en baby – eller få pengene retur’.

Overalt på messen er der billeder af bedårende små babyer. Nogle smiler og ler. Andre er så nye, at de stadig er krøllede og smurt ind i fosterfedt. Folk på messen ved, hvordan de skal appellere til de barnløse, og sælger deres produkter med slogans som ’Vi laver mødre’ og ’Fød en baby – eller få pengene retur’.

Sigrid Nyggaard

23. november 2019

En fertilitetsmesse ser præcis ud, som man forestiller sig. Ballonerne er pastelfarvede, og lægerne har hvide tandpastasmil og lægger hovedet på skrå, når de taler.

Overalt er der billeder af nuttede blonde babyer skaleret op i næsten uhyggeligt store størrelser. Der er indere i alt for store jakkesæt og kvaksalvere, der prøver at score kassen på ufrugtbare pars elendighed ved at love dem babyer, hvis de for eksempel smører pebermyntedråber under fødderne.

Lav fertilitet er ikke noget, man normalt skilter med. Par holder det oftest for sig selv, men også på politisk niveau tales der sjældent om det faktum, at der på verdensplan fødes historisk få børn. Hvor en gennemsnitlig kvinde helt op til 1960’erne fik fem børn, får en gennemsnitlig kvinde på kloden i dag knap 2,5.

Til messen The Fertility Show i London er der ekstraordinært mange infertile mennesker samlet i ét rum. For nogles vedkommende er det sæden, den er galt med. For andre manglende ægløsning, overvægt, sammenvoksninger i underlivet eller noget, lægerne simpelthen ikke kan forklare, der vanskeliggør projekt babwy. Nogle har prøvet i et års tid. Andre så længe, at de snart giver op.

Fælles for alle, som har købt billet, er, at de har svært ved at få det, de ønsker sig allermest. Babyer er ikke bare eftertragtet her på messen. Verden skriger på flere børn, især i Vesten, Europa og hele den industrialiserede verden, hvor vi i over 50 år ikke har været i stand til at reproducere os selv. I bedste fald fører udviklingen til en radikal forandring af samfundene, som vi kender dem. I værste fald er vi ved at udrydde os selv.

Et af verdens store navne inden for epidemiologi, israeleren Hagai Levine, sagde for nylig til magasinet GQ i en artikel om mænds lave sædkvalitet:

»Der er en risiko for, at vi uddør. Det er en risiko, vi helt alvorligt må overveje. Jeg siger ikke, at det sker. Jeg siger bare, at vi ikke er forberedt på sådan en risiko.«

Det lyder voldsomt, men forskningen er desværre entydig. Efter i årtier at have talt om overbefolkning og holdt år 2050 frem som skrækscenariet, hvor en maksimalt presset klode peaker med ti milliarder indbyggere, skal vi nu vænne os til at tale om menneskemangel.

For tilvæksten frem mod 2050 på tre milliarder skyldes ikke, at vi får flere børn. Den skyldes derimod, at vi bliver ældre og lever længere. Men når de store generationer er døde og borte, knækker kurven.

Fødselsraten styrtdykker

Der skal fødes 2,1 børn per kvinde for, at et land kan opretholde sin befolkning. Nedenfor ses udviklingen i en række lande fra 1960 til 2017:

 

Infografik: Rasmus Raun Westh | Kilde: Verdensbanken

En kvinde skal føde 2,1 barn for at opretholde sit lands befolkningstal. Men det tal har ingen lande i den industrielle verden levet op til i meget lang tid.

I EU er fødselstallet på 1,6 pr. kvinde. Danmark er med sine 1,7 barn pr. kvinde lidt af et dukseland, mens Japan er skrækeksemplet. Her fødes kun lige omkring ét barn pr. kvinde, hvilket har kastet landet ud i en eksistentiel krise, hvor spørgsmål om migration og flere robotter er på tapetet i forsøget på at opretholde samfundet. For konsekvenserne af befolkningernes gradvise skrumpen er uoverstigeligt store: Der vil være en overvægt af gråhårede ældre, der vil være færre til at betale skat, velfærdsstaten vil ikke kunne opretholde sit serviceniveau, vi vil se en afmatning i økonomien, og geopolitisk vil styrkeforholdene i verden forandres.

Sædklatten skrumper

Fertilitetskrisen er et komplekst problem, og det, der bekymrer forskerne mest, er, at de ikke med sikkerhed ved, hvorfor der fødes så få børn. Formentligt skyldes det et sammensurium af ting: For eksempel at kvinder er blevet bedre stillet, for når kvinder uddanner sig, vælger de færre børn til. Men også at folk venter længere med at få børn, og at fertiliteten er styrtdykket.

83-årige Niels E. Skakkebæk er androlog og lidt af en dansk verdensstjerne inden for sit område. Det var ham, der opdagede forstadiet til testilkelkræft, og han er formentligt et af de mennesker, der ved allermest om sæd og mænds fertilitet.

Selv om han trak sig tilbage for flere år siden, møder han stadig hver dag ind på Rigshospitalets afdeling for Vækst og Reproduktion.

»Det er et stort emne, du har kastet dig ud i,« siger han, da han åbner døren ind til sit lille bitte kontor.

Der er et ryatæppe på væggen over for en tegning af Noahs ark, og der står billeder af børnebørnene på skrivebordet.

En stand, som sælger æteriske olier, tilbyder kropsscanninger, hvor et lille digitalt apparat måler, hvad kroppen har brug for. En kvinde får at vide, at hun mangler spearmint. En anden citrongræs. Heldigvis sælger standen begge dele

Sigrid Nygaard

Niels E. Skakkebæk var i september måned medforfatter på en opsigtsvækkende kronik i Politiken med titlen:

»Hvis ikke vi reagerer, vil den ultralave fertilitet udvikle sig til en eksistentiel trussel,« og han har sagt ja til at fortælle alt, hvad han ved om mænds dalende sædkvalitet.

Han starter et slideshow på sin computer. Det samme, han bruger, når han underviser, og så går forelæsningen ellers i gang. Spørgsmål bliver besvaret med et »du er kvik, det kommer jeg til om et par slides«.

Et af forskningens nyere og mest solide, men også nedslående, fund er, at antallet af sædceller på blot 46 år er faldet mellem 50-60 procent. Mænd i dag har altså kun halvt så mange sædceller, som deres fædre, da de var unge, og dette fund er vigtigt, fordi antallet af sædceller spiller en stor rolle for, hvor fertil, man er.

»Sædkvaliteten er dalet med sådan en fart, at det er svært at forstå, at det ikke er noget, alle taler om,« siger Niels E. Skakkebæk.

»Og det rystende er, at vi ikke med sikkerhed ved, hvad faldet skyldes.«

Professoren har sin egen hypotese, som der generelt er bred opbakning til i forskermiljøet. Han tror, fertilitet hænger tæt sammen med en cocktail af kemikalier, og ønsker at gøre op med tanken om, at vi individuelt bærer det største ansvar for vores egen fertilitet. Fedme og rygning er dokumenteret hæmmende for fertiliteten, men stramme cowboybukser, eller om man bruger den ene shampoo frem for den anden, er ikke det, der gør udslaget.

»Hvad enten vi vil det eller ej, er vi hele tiden eksponeret for forurening, hormonforstyrrende kemi og stoffer, som kommer fra forbrænding af fossile brændstoffer, hvorfra de fleste kemikalier stammer. Det er i luften, det er i plastic, det er i møbler, det er i tøj,« siger han og spoler sit powerpointshow frem til en slide, der viser en lang liste af giftstoffer, fundet i brystmælk. Der er blandt andet fundet forskellige dioxiner, som er klorholdige giftstoffer, som svæver ud af industriens skorstene.

Spædbørn er allerede i livets første fase eksponeret i forbindelse med amningen, men udgangspunktet for deres fertilitet skabes faktisk endnu tidligere, nemlig i fostertilværelsen, hvor testiklernes udvikling kan blive forstyrret af kemikalier, siger Niels E. Skakkebæk.

Uanset hvad faldet i sædkvaliteten skyldes, er det et faktum, at mænds fertilitet har det svært. Siden 80’erne er mænds testosteronniveau faldet, rent fysisk får mænd mere kvindelige kroppe med kortere afstand mellem penis og anus, og selve sædklatten er også mindre i dag end hos tidligere generationer.

Niels E. Skakkebæks afdeling på Rigshospitalet, som siden 1996 har fulgt sædkvaliteten hos unge danske mænd, har desuden vist, at kun 20-25 procent af mændene har en optimal sædkvalitet.

Baby eller pengene tilbage

Verdens første reagensglasbarn, 41-årige Louise Brown, går rundt og tager selfies med folk på fertilitetesmessen i London. En direkte konsekvens af den nedsatte fertilitet er, at hvert tiende danske barn kommer til verden med hjælp fra kunstig befrugtning. Og tendensen er den samme i hele Europa, hvor fertilitetsindustrien har kronede dage.

På messen er der folk fra både Storbritannien, Norge, Spanien, Portugal, Grækenland, USA og Ukraine. En fertilitetsklinik har et banner, hvorpå der står, at de garanterer babyer eller pengene tilbage. En anden bryster sig af at have lavet 25.000 reagensglasbørn, og andre reklamerer med, at de har fem stjerner på Trustpilot.

Familieadvokater deler cupcakes ud og tilbyder at tage sig af alt vedrørende kontrakter i forbindelse med for eksempel sæd fra en kendt donor eller adoption. En norsk klinik tilbyder reagensglasbehandlinger for det halve af, hvad det koster i England.

Og en kvinde sælger abonnementsbaseret makeup, som booster fertiliteten, mens hun begejstret fortæller, at hun har fjernet alt, hvad der hedder sukker, gluten og alkohol fra sin kost, og nu har et befrugtet æg på frost, som skal sættes op til februar. »Åh tillykke,« siger folk, hver gang hun fortæller sin historie, og ønsker hende det bedste.

Og sådan er det på rigtig mange af standene, hvor der står et menneske klar til at sælge et produkt via sin personlige historie.

En af dem er forfatteren Sheila Lamb, der som 47-årig fik barn med hjælp fra et donoræg fra Spanien. Hun har rare øjne og rører kærligt ved sin mave, når hun taler. Hun sælger bøger, blandt andet en kalender, som man kan skrive sine fertilitetsbehandlinger ind i, men hun har også selv udgivet en bog, der hedder Min fertilitetsbog.

»Det er en bog med over 200 forkortelser, man skal lære at navigere i, når man gennemgår fertilitetsbehandling,« siger hun til et par, som står i bladrer i bogen, der indeholder ordforklaringer på udtryk som ’BLASTO’, ’ICSI’ og TESA, der virker fuldstændig uforståelige for uindviede.

En kvinde, som er udsendt fra et amerikansk firma, der sælger æteriske olier, deler også glad sin personlige fertilitetshistorie, selv om den virker mere tvivlsom.

»Jeg havde ikke haft ægløsning i tre år, fordi jeg hver dag tog antihistaminer mod min høfeber,« siger Dinara Sagidullaeva og slikker af en eller anden grund en oliedråbe i sig fra sin hånd.

»Men så begyndte jeg at smøre tre dråber olie i nakken – en dråbe med citron, en med lavendel og en med pebermynte – og to dage senere forsvandt min høfeber og vupti, så var jeg gravid,« siger hun.

Sigrid Nygaard

Standen tilbyder kropsskanninger, hvor man ved at klemme fingrene rundt om et lidt digitalt apparat, får at vide, hvilken olie ens krop har brug for. En kvinde, som gerne vil være mor, bliver skannet og får at vide, at hun mangler spearmint.

Andre stande gider ikke engang lade, som om de sælger noget, der gavner fertiliteten.

To smukke mørke mænd sælger et massageapparat, som både kan anvendes til nakken, skuldrene og fødderne.

»Hvordan booster det fertiliteten?« spørger en forbipasserende.

Den ene mand i standen trækker på skuldrene og siger:

»Hey, vi er her bare for at gøre det lidt rart for damerne og få dem til at slappe af«.

Knald for Danmark

Politikere og intellektuelle taler sjældent om fertilitetskrisen. Danmark er faktisk et af de lande, der er gået længst med kampagner som DR’s ’Knald for Danmark’ og Københavns Kommunes ’Har du talt dine æg i dag?’, som provokerede vidt og bredt. Journalist på Weekendavisen, Johanne Mygind, sagde i 2015 til Information, at kampagnerne gav hende kuldegysninger.

»Når myndigheder kører den slags fertilitets- og fødekampagner, så peger det mod Putins Rusland og nazisternes Tyskland,« sagde hun dengang.

For statslig indblanding i folks lyst og mulighed for at få børn er kontroversielt og vil blive opfattet som grænseoverskridende, siger Ayo Wahlberg, som er professor i antropologi på Københavns Universitet og optaget af fertilitetskrisen.

»Det kommer meget let til at rippe op i nogle mørke kapitler af historien og vække nogle uhyggelige billeder, når myndighederne rækker så langt ind i privatsfæren og forsøger at kontrollere en befolkning,« siger han som forklaring på, hvorfor menneskemangel ikke er et populært debatemne at tage hul på for humanistiske tænkere og de store brede partier.

Netop derfor har den ekstreme højrefløj og nationalkonservative kræfter haft nemt ved at sætte sig på debatten. I USA ramte fødselstallet i maj måned et historisk lavpunkt med kun 1,76 barn pr. kvinde, og konservative brugte det som endnu et argument imod fri abort.

Et medlem af Kongressen fra Iowa, Steve King, skrev på Twitter:

»Vi kan ikke genopbygge vores civilisation med andres babyer,« og bevægede sig ud i racemæssigt farligt vand.

Samme tendens ses i Europa, hvor det tyske, højreekstremistiske parti sidste år lavede en plakat, som helt åbenlyst spillede på nazistisk tankegods om tyskerne som den overlegne race. Plakaten forestillede en gravid, hvid kvinde flankeret af teksten:

»Nye tyskere? Dem laver vi selv.«

Også Geert Wilders i Holland og flere østeuropæiske politikere har sagt noget lignende og holdt store, bombastiske taler om, hvordan den oprindelige befolkning er ved at blive udslettet af fremmede.

Retorikken er den samme hos den ungarske premierminister, Viktor Orbán, som til hver en tid forsvarer konservative, familieværdier og kæmper mod migration med mottoet: Lav flere ungarske babyer.

»Vi ønsker ikke vores hudfarve blandet med andres,« har han ligefrem sagt.

På messen konkurrerer fertilitetsklinikker fra hele Europa om at kunne lave det sikreste og billigste reagensglasbarn. Succesrater, statistik og risikotal fylder alt i dialogen mellem de barnløse og fertilitetslægerne.

Sigrid Nygaard

At højreekstremistiske stemmer har sat sig så tungt på spørgsmålet om fremtidens menneskemangel kan være én forklaring på, at den brede politiske diskussion udebliver, og at folk i stedet vælger at tage skyklapper på, siger Ayo Wahlberg. Men der kan også være en anden, påpeger han.

»Der er jo også dem, der simpelthen ikke synes, det er et problem, at vi bliver færre mennesker,« siger han.

»Klimaforandringerne har presset kloden til det yderste, og ethvert menneske, der fødes, kommer til at bidrage til den menneskeskabte forurening. Samtidig er tanken om konstant vækst på tilbagetog,« siger han.

Ayo Wahlberg forstår godt dem, der mener, at det er godt, at vi bliver færre. Verden brænder bogstaveligt talt, og det er helt logisk, at alles øjne er rettet mod klimakrisen.

»Men om lidt banker en ny krise på døren, og uanset om man synes, det lyder godt eller skidt med flere mennesker, så mangler vi diskussionen af, hvordan samfundene skal indrettes, når de eksisterende bryder sammen,« siger han.

Allerede om 50-60 år vil vi begynde at se konsekvenserne af, at der bliver født færre børn, såfremt vi opretholder status quo med at føde færre børn og fastholde stramme imigrationspolitikker, siger Ayo Wahlberg og fortsætter:

»Jeg er meget bekymret og optaget af udviklingen, men jeg er ikke en af dommedagsprofessorerne, som tror, at Europa, Asien og Vesten kommer til at udrydde sig selv. Jeg taler ikke om en udryddet verden, men om en radikalt forandret verden, som vi slet ikke er gearet til«

Man føler sig helt alene

Tilbage på messen er det ikke spørgsmål om, hvem der skal tage sig af fremtidens ældre, hvordan offentlige udgifter skal finansieres, og hvordan et mindre Vesten skal kunne lægge storpolitisk arm med Mellemøsten, der fylder. Her overskygget et eneste spørgsmål alt andet: Hvordan får jeg en baby?

»Det er det eneste, vi tænker på,« siger Rob og Cassie Greenaway, som har taget toget fra Essex til London for at besøge fertilitetsmessen. De har haft to mislykkedes reagensglasforsøg på britiske klinikker og er her for at høre, hvad udlandet kan tilbyde.

»Vi har prøvet, lige siden vi blev gift for tre et halvt år siden,« siger Rob.

»Og vi vidste, at det ville blive svært,« supplerer Cassie, »for jeg får ikke ægløsning og har desuden diabetes.«

At være på messen er lidt overvældende, synes de, så lige nu sidder de og deler en cola og spiller spil på mobiltelefonen.

»Når man sidder hjemme i sofaen og googler forskellige muligheder for at få en baby, føler man sig meget let som de eneste to i verden, der ikke kan få det til at lykkes,« siger Rob Greenaway.

Cassie nikker, tager hans hånd og siger: 

»Alle andre får børn, men ikke os, og det er uretfærdigt, for der er ikke noget i hele verden, vi hellere vil end at blive forældre til et barn.«

»Men så kommer man her,« fortsætter Rob, »og så ser man, at det ikke bare er os. Vi er mange, vi er en hel hær, og det er opmuntrende og nedslående og meget overvældende på én og samme tid.«

Et par meter derfra har et andet par lige haft en konsultation med en fertilitetslæge fra en klinik, der har sloganet: ’Vi får mirakler til at ske’. Nu står de og krammer hinanden, mens tårerne løber ned ad kvindens kinder. Lægen, der med sin meget bobbede sorte page ligner en sovjetisk superskurk fra en James Bond-film, forsøger sig med et par venlige klap og rækker kvinden en nøglering formet som noget, der ligner en sædcelle.

Sigrid Nygaard

Moralsk forkerte løsninger

Det opmuntrende i alt det nedslående er, at eksperter stadig tror, vi kan nå at vende udviklingen, – det kræver blot, at vi handler nu, siger spanieren Alejandro Macarrón Larumbe, som har skrevet bogen Demografisk selvmord i Vesten og det halve af Jorden.

Den amerikanske, og for længst afdøde journalist og satiriker, Henry Louis Mencken, sagde engang, at »ethvert komplekst problem har en løsning, der er klar, simpel og forkert«. Og sådan er det på mange måder også med fertilitetskrisen.

Stater kan stille krav til, hvor mange børn folk skal have, og hvornår de skal have dem. De kan også beslutte, at menneskejob skal erstattes af robotter og så håbe på det bedste. Eller staterne kan skide hul i deres restriktive udlændingepolitik og satse på migration som løsningen ved at hente folk fra Afrika og Mellemøsten til for eksempel at varetage rollen som ’varme hænder’ i den offentlige sektor.

Alle løsninger virker moralsk forkerte og umulige at få politisk opbakning til at føre ud i livet. Derfor indeholder Alejandro Macarrón Larumbes en række tiltag, som stadig er radikale, men trods alt nemmere at gennemføre politisk.

For det første skal de pågældende lande polstre sig, så de er bedre rustet til det fald i økonomien, som kommer. For det andet skal de satse hele butikken på reformer, så den offentlige sektor bliver så effektiv og innovationsbåret som muligt. Kunstig intelligens skal implementeres, hvor det kan lade sig gøre. Pensionsalderen skal sættes yderligere i vejret, og landene skal aggressivt begynde at eksportere til markeder, som ikke er ramt af fertilitetskrisen.

En baby på vej

På fertilitetsmessen i London taler det norske hot shot, fertilitetslægen John Hausken – en meget karismatisk mand og lidt af et trækplaster – også om fertilitetskrisen. Han himler med øjnene, når han taler om risikoen for, at vi er ved at uddø.

»Det er dommedagsagtigt, og det kommer jo ikke til at ske, for vi har jo IVF, reagensglasmetoden, – the golden standard – som vi ved virker,« siger han kækt, inden han suser tilbage til sin stand for at tale med endnu et par, der er kommet for at tale specifikt med ham.

Der er godt fyldt op ovre ved standen, da en gravid kvinde sjosker forbi. Alles øjne rettes mod hendes mave, og flere glor helt åbenlyst. Hun bærer rundt på det, de alle helst vil have: et lille bitte menneske, som formentligt både skal vække glæde og lykke, tære på klodens ressourcer, sende CO2 ud i atmosfæren, betale skat, blive gammel og kræve pleje. Flere går hen og siger tillykke. Enkelte spørger, om de må røre, mens andre næsten bliver provokeret af hendes lykke.

»Behøver du virkelig prale og vifte rundt med den der lige foran mig,« siger en kvinde efterfulgt af et opblødende smil, et stort tillykke og spørgsmålet:

»Hvordan blev du gravid?!«

»Det gjorde jeg med mit fjerde reagensglasforsøg,« svarer hun glad og inviterer alle, der gider lytte, til at høre om hendes personlige vej til babydrømmene.

Sigrid Nygaard

I store dele af Europa skrumper befolkningen hastigt. Det skyldes især EU’s frie bevægelighed, der tømmer Østeuropa for viden og arbejdskraft, hvilket gør kløften mellem øst og vest dybere. Højrepopulismen spirer blandt dem, der ikke er rejst ud og føler sig hægtet af
Læs også
Politikernes ønske om øget arbejdsudbud står i skarp kontrast til borgernes ønske om at arbejde mindre for at få mere tid til familien. Bogen ’Uligevægt’ viser, at europæerne fortsat har betydelige problemer med at få familie- og arbejdslivet til at hænge sammen i en tid præget af økonomisk krise
Læs også
Spies, DR og Københavns Kommune har de seneste uger lavet tiltag, der ligner én stor, biopolitisk kampagne for reproduktion. Men skal staten blande sig i sine borgeres æggebeholdning og sexliv? Og hvad er præmissen for fertilitets- og demografidiskussionen egentlig?
Læs også
Kvinder over 45 må ikke modtage fertilitetsbehandling. Heller ikke hvis de selv betaler. Det er både urimeligt og diskriminerende
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Palle Pendul
Palle Pendul anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anders Weicheck

Lærke Cramon er taget til "fertilitetsmesse" hvor en israelsk kvarksalver fortæller hende at verden laver alt for få børn og der er chance for vi uddør som art, hvis den nuværende negative fertilitetsudvikling fortsætter.
Mon hun tager på landbrugsmesse i næste uge og ukritisk kolporterer deres selv-tjenende buskab budskab om flere bøffer, flere vækstfremmere og mere soya-import?

I guder hvor er det dog pinligt!
Vi har længe talt om overbefolkning påstår Lærke Cramon falsk og manipulerende.
Nej Lærke det har vi ikke.
I nærværende 'seriøse klimasprøjte' har der været under 5 læserbrever om emnet de sidste 20 år men ikke en eneste artikel fra en ansat journalist.
JSN har måske nævnte begrebet overbefolkning flygtigt og pligtskyldigt et par gange i alle sine(i øvrigt imponerende) klimaartikler.

Vores planet er i dag massivt overbefolket og har været det i næsten et århundrede. Siden vi overskred 2 milliarder i starten af det 20.århundrede.

Overbefolkning er ikke bare den primære årsag til den nuværende klimakrise, der risikerer at smadre vores civilisation og jordens biologiske diversitet. Det er også den primære årsag til krig, hungersnød, vandmangel og social uro/undertrykkelse mange steder

Det absolut eneste halv-gyldige argument der kan fremføres til støtte for denne tankegang er en isoleret samfundsøkonomisk betragtning, hvor vi for al fremtid er bundet af en ældrebyrde, primært opbygget ved uhæmmet store generationer i forbindelse med det 20.århundrede.
En ældrebyrde der således byder os at fortsætte med enorme generationer, for at have råd til pension og sundhedsudgifter til disse alt for store generationer.

Mon du kan se hvor uholdbart et argument dette er, i lyset af de katastrofale forandringer planeten stor overfor?

Lars Schmidt, sune thomsen, Else Marie Arevad, Ole Frank, Peter Knap, Henrik Peter Bentzen, Lars F. Jensen, Erik Nissen, Mogens Holme, Michael Friis, Rolf Andersen, Martin Mortensen, Klaus Lundahl Engelholt, Dennis Tomsen, Søren Bro, Minna Rasmussen, Kim Houmøller, Per Torbensen, Sven Felsby, Markus Lund, Jens Flø, Lise Lotte Rahbek, Palle Yndal-Olsen og Maia Aarskov anbefalede denne kommentar

Journalisten har været til show i London - og fred være med det. Men i 'min' avis ville jeg ønske/forvente, at man mere begavet forholdt sig til problemstillingen. Vi har en 'fertilitetskrise', fordi vi har en kemikaliekrise (læs: skandale), som skyldes ukvalificeret regulering af kemikalier i industrien (jf. Niels Erik Skakkebæk) - fordi industrien kun har egne økonomiske interesser for øje.
Ligesom 'klimakrisen' er en afledt krise på baggrund af kapitalens profitjagt.
Så når industrien udleder kemikalier, som udløser en 'fertilitetskrise', knopskyder industrien med en 'fertilitetsindustri', som kan kapitalisere på barnløsheden - ligesom 'grøn omstilling' i industrien fastholder det kapitalistiske vækst-imperativ.
Hvornår adresserer vi (herunder 'min' avis) de kollektive systemiske problemer mere seriøst - eller måske ligefrem aggressivt?

Eva Schwanenflügel, Mikael Velschow-Rasmussen, ingemaje lange, Carsten Wienholtz, Henrik Larsen, Ole Frank, Elisabeth Andersen, Mette Møhl, Erik Nissen, Anders Graae, Mogens Holme, Jeppe Lindholm, Rolf Andersen, Karsten Nielsen, Erik Winberg, Klaus Lundahl Engelholt, Jan Weber Fritsbøger, Minna Rasmussen, Per Torbensen, Markus Lund, Hanne Utoft, Bjarne Bisgaard Jensen, Jens Flø, Hans Larsen, Lise Lotte Rahbek, Flemming Berger, Palle Yndal-Olsen og Anders Weicheck anbefalede denne kommentar
Anders Weicheck

Det er nu ikke kapitalen der pumper drivhusgas ud i atmosfæren og forpiner de naturlige habitater.
Kapital er bare et redskab til resursefordeling og administration. Et utroligt dårligt og kortsigtet værktøj nuvel, men ikke destomindre.
Det er mennesker der forbruger og sviner. Jo flere mennesker, jo mere forbrug og jo mere svineri.
Erle, perle, pif, paf, ?
.

Peter Knap, Lars F. Jensen, René Arestrup og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar

Ethylenestradiol og gestagen i vores drikkevand måtte jo få en konsekvens på et eller andet tidspunkt. Tilsat hormonforstyrrende stoffer i alle former for plastik og byggematerialer et voilá... menneskeheden afvikler sig selv, omend langsomt.

"Vi har længe talt om overbefolkning, men udviklingen er vendt. Der fødes i dag så få børn i Vesten og den industrialiserede verden, at halvdelen af kloden ikke længere kan opretholde sin befolkning. Og mens mange glæder sig på klimaets vegne efter årtiers paroler om vækst, er en række eksperter bekymrede. For vi er ikke gearet til så radikal forandring"

F.eks kan vi ikke opretholde folkepension.

"Det er mennesker der forbruger og sviner. Jo flere mennesker, jo mere forbrug og jo mere svineri."

Helt så enkelt er det (dog) ikke; menneskers forbrug og svineri er betinget af en lang række forhold, herunder produktionsformerne, teknologier i anvendelse, demografi, politisk system m.m. Det er under den kapitalistiske struktur, overforbruget og svineriet har fundet sted ... og i dette samspil skal udviklingen forstås. Mennesket er ikke noget overforbrugende svin iht. nogen naturlov.

Eva Schwanenflügel, Elisabeth Andersen, Nille Torsen, Mogens Holme, Steffen Gliese og Jeppe Lindholm anbefalede denne kommentar

Lav en kvantitativ analyse af en borger i et givent lands gennemsnitlige årlige CO2-forbrug på globalt plan, og jeg vil fortælle dig, hvor der er brug for flere børn, og hvor der ikke er.

At det skulle blive et problem med færre mennesker på denne jord er det rene vrøvl. En tilbagegang til 2-4 milliarder vil blive en velsignelse!

Lars Schmidt, Nils Frier, Per Torbensen, Peter Knap, Lars F. Jensen, Erik Nissen, Jeppe Lindholm, kjeld jensen, Søren Bro og Tom Finkel anbefalede denne kommentar

7,5 mia, og arten er i fare for at uddø? Det er næsten så stupidt som det kan blive, vi skal jo over i insektverdnen for at finde mere talrige arter.

Per Torbensen, Ole Frank, Mogens Holme, Jeppe Lindholm, Rolf Andersen, Kim Houmøller og Tom Finkel anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

visse mennesker har en kæphest som går ud på at klimaproblemet skyldes overbefolkning,
og sådan set kan der med rette argumenteres for at antallet har en betydning,
det kræver kun at man ser bort fra at tilvæksten sker iblandt jordens mest fattige, og jeg kan vist med sikkerhed sige at var vi alle så fattige var der intet klimaproblem,
man kunne dog godt bruge argumentet hvis man omskrev postulatet lidt, nemlig til at "klimaproblemet skyldes for mange mennesker som lever med overforbrug"
og da nogle få af de fattige kommer ud af fattigdommen, og dermed er med til at øge antallet af mennesker som lever med overforbrug, øger dette jo selvsagt klimabelastningen,
men altså der er ikke for mange mennesker på jorden, vi har et klimaproblem fordi for få er fattige, og fordi dem som er rige nok forbruger alt for uhæmmet, for eksempel er privat-bilismen umulig at have uden klimaskade, hvis vi fjernede alle biler ville det kunne løse problemet i sig selv,
men det er jo selvsagt meget lettere at mene at de fattige skal få færre børn, end at mene at de rige skal undvære deres biler, dette gælder ikke mindst hvis man selv har bil !
det har jo altid været sådan at problemerne "er de andres skyld" , ellers var man jo nødt til at påtage sig sin egen del af skylden og hvem gider det ?

Elisabeth Andersen, Nille Torsen, Erik Karlsen, Flemming Berger, Jens Flø, Steffen Gliese, Niels Makholm, Dennis Tomsen, Karsten Nielsen og Niels østergård anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Åbenbart er pointen i det forrige indlæg af Fitsbøger at alle skal være "lykkeligt" fattige! I de lande hvor der ikke er så meget til hver enkelt skal denne tilstand fortsætte. "Naturligvis" ønsker ikke en eneste indbygger der noget andet og det kunne ikke falde nogen ind at prøve at komme til et sted med mere rigelig adgang til goderne. Eller er meningen en anden?

jan henrik wegener

Åbenbart er pointen i det forrige indlæg af Fitsbøger at alle skal være "lykkeligt" fattige! I de lande hvor der ikke er så meget til hver enkelt skal denne tilstand fortsætte. "Naturligvis" ønsker ikke en eneste indbygger der noget andet og det kunne ikke falde nogen ind at prøve at komme til et sted med mere rigelig adgang til goderne. Eller er meningen en anden?

Hvis hvert menneske skal leve som en gennemsnitlig amerikaner, så kræves der fire planeter.
Der er for mange mennesker i den vestlige ende-:)

Hans Larsen, Nille Torsen, Mogens Holme, Steffen Gliese og Søren Bro anbefalede denne kommentar

De 10% rigeste på kloden ejer vel omkring 95% af alle værdier og forårsager omkring 50-75% af alle udledte kemikalier og drivhusgasser, som presser kloden på randen af selvdestruktion. Så brandbeskat de 10% rigeste og brug midlerne på omfordeling til de fattige, som så får mulighed for at uddanne sig til et bedre liv. Udviklingen har vist at netop uddannelse, og dermed mulighed for et bedre liv, får fattige til at få færre børn. En udvikling, som de industrialiserede lande har været igennem siden 50'erne. Resultatet har været, at vi ikke længere behøver 5-10 børn for at sikre vores alderdom. Så uddannelse er et godt virkemiddel for at undgå en yderligere befolkningseksplosion på kloden, som foreløbig spåes at runde 11.000.000.000 omkring 2050. Dernæst skal dele af de indkasserede midler fra de 10% rigeste går til udvikling af en bæredygtig livsstil inden for alle former for landbrug, produktion og energi. Samt bruges til generelt at skrue ned for forbrugs blusset.

Der er ikke udsigt til der bliver for få mennesker på kloden. Tværtimod. I 1935 da min Mor og Far kom til verden var der ca. 2.600.000.000 mennesker på kloden. Da jeg blev født i 60'erne var der 3.600.000.000 mennesker, da jeg blev Far i 2000 var der 7.500.000.000. Og endelig den dag mine børnebørn for børn i 2050 vil der efter al sandsynlighed være 11.000.000.000 mennesker til. Hvis der mangler hænder i den vestlige verden står der milioner af motiverede og dygtige mennesker klar fra store dele af verden til at flytte til vesten og tjene penge. Ligesom der er masser af børn derude som savner gode forældre gennem adoption.

Else Marie Arevad, Steen K Petersen, Carsten Wienholtz, Hanne Utoft, Thomas Tanghus, Mogens Holme, Jan Weber Fritsbøger, Steffen Gliese og Søren Bro anbefalede denne kommentar

Vi er alt for mange med et accelererende forbrug og forurening her i den rige del af verden og vores fertilitet går ned, fordi vores kønsforståelse er forvirret og syg. Det er sgu da smart nok. Vi ender op med at udgøre en ubetydelig del af genpuljen i det 22. århundrede og frem. Trist for vore manglende efterkommeren, jackpot for kloden.

'Mennesket er ikke noget overforbrugende svin iht. nogen naturlov.'

Nå.

Der findes ellers ret solid emperi for det modsatte.

Per Torbensen, Carsten Wienholtz, Ole Frank og Tom Finkel anbefalede denne kommentar

Dengang jeg var ung, smuk og dejlig, var drenge mænd og piger topløse kvinder i lårkort eller hotpants. Det er længe siden nu. I dag må vi stille os tilfreds med topløse mænd i ottende måned på strandpromenaden. Vi boomers ER bare den allermest forkælede generation på alle niveauer i fortid og fremtid.

Undskyld

Mikkel Nohr Jensen

Jan Weber Fritsbøger:

Hvis du søger på de største udledere af co2 så er der nok flest rige lande imellem, men også 30-40% fattige lande som Indien, Brasilien og Sydafrika. Så ved jeg godt at noget af produktionen i f. eks. Indien er til eksport til Vesten, men det er jo ikke fordi vi vælter os i brasilianske og sydafrikanske varer.

Så du har ikke ret i at problemet udelukkende skyldes overforbrug i rige lande. For mig ligner det at befolkningsstørrelse og et lands klimabevidsthed også er faktorer.

Mikkel Nohr Jensen

Anders Weicheck:

Kan godt følge dig i at færre mennesker er godt for klimaet. Min bekymring går dog på at dem der uddør hurtigst er dem der kærer sig mest om klimaet.

Ja, de europæiske lande forurener meget, og der er meget hykleri, men i det mindste er der en dagsorden i Europa om at man burde være mere klimabevidst. Kineserne, araberne og i hvert fald for øjeblikkeligt amerikanerne synes ikke at kunne se problemet.

Jan Weber Fritsbøger

Jan Henrik Wegener: nu er alternativet til klimaskadeligt overforbrug jo altså IKKE nødvendigvis fattigdom,
men blot mådehold og bæredygtighed, og som det nok vigtigste retfærdig fordeling,
og nu du taler om lykkeligt fattige så synes jeg det er påfaldende, at overforbrug overhovedet ikke bidrager til menneskelig trivsel,
efter min mening burde alle have alle basale behov dækket, dette er sådan set en menneskeret men mange må jo undvære selv det, samtidig med at andre forbruger helt sindssygt meget, bare fordi de "har råd" det er direkte skammeligt synes jeg.

Og Mikkel Nohr Jensen: med hensyn til såkaldt fattige lande så er der jo også der en privilegeret klasse, som tilfældigvis bestemmer over alle resurser og som forbruger uhæmmet,
og ikke nok med det, langt det meste af forureningen fra de fattige lande, stammer fra den produktion som vi i den rige verden kan købe billigt, og bla fodrer vores svin med, ( Argentina og Brasilien )
og vi er altså også synderne når det gælder "fattige" landes klimaskade, det er ikke den fattige del af befolkningen som er årsag.

Carsten Wienholtz, Elisabeth Andersen, Jens Flø, Nille Torsen, Flemming Berger og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

Renè Arestrup, nej det er ikke en naturlov som er årsagen til menneskeligt overforbrug, det er en syg kultur, der findes andre kulturer hvor overforbrug ikke forekommer, problemet er så at den syge kultur er klart dominerende.

jan henrik wegener

Du skrev "for få er fattige". Men også "alternativet til klimaskadeligt overforbrug er ikke nødvendigvis fattigdom. Så hvilket udsagn vil du holde ved og hvad vil du modificere?
Og hvor mener du overforbrug ikke forekommer, på grund af et bevidst valg eller på grund af "kultur"?

Jan Weber Fritsbøger:
Problemet er så bare at "de andre kulturer hvor overforbrug ikke forekommer", måske med undtagelse af nogle få indianerstammer i Amazonas, stræber efter vores "syge kultur" og overforbrug.

Stig Andersen - Det er ikke nogen naturlov, at varer skal produceres, så de går hurtigt i stykker og er besværlige at reparere. Det er en beslutning vores kapitalistiske overlords har taget for os, og som vores politikere er for meget kyllinger til at gøre noget ved.

Hans Larsen, Jan Weber Fritsbøger, Per Torbensen, Carsten Wienholtz, Lillian Larsen, Jens Flø, Nille Torsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

"F.eks kan vi ikke opretholde folkepension."/ @Nils Bøjden

"At det skulle blive et problem med færre mennesker på denne jord er det rene vrøvl. En tilbagegang til 2-4 milliarder vil blive en velsignelse!" / @Kim Houmøller

Det hele afhænger af, hvor hurtig ændringerne skal ske. En nedgang til 2-3 mia mennesker over 100-150 år (1-1,5% nedgang) vil ikke være samfundøkonomisk uholdbart. Men giver naturligvis et pres for, at alle arbejdsduelige også arbejder.
Og nej det vil ikke være umuligt, at opretholde folkepensionen eller andre normale pensioner. Det er - indenfor vide grænser - i hovedsagen et spørgsmål om fordeling mellem de nye mindre og de eksisterende generationer.

Folkepensionen er under pres fra de længere levetider og især fra længere plejetider (bl.a. demens), men de udmeldte fremtidige folkepensionsaldre er gæt, og nok mest egnede til at advare folk mod ikke selv at bidrage betydeligt til deres pension.

Lars :)

Anders Weicheck

Der er ingen tvivl om at overforbrug og grådighed blandt især verdens rige og udviklede er et centralt problem. Men det vil være en fatal misforståelse, at tro vi kan afkoble menneskets globale klima- og miljøskadelige påvirkning fra befolkningens størrelse.
Selv konservative skøn for befolkningstilvæksten, medregnet forventet fertilitetstab, peger på en global befolkning over 11 milliarder i år 2100.

I dag lever nær 6 miliarder mennesker med livsstil og forbrug, langt over planetens kapacitet - enten som individer, som borgere i relativt velstående samfund. Som dele i en globaliseret verden af indbyrdes afhængige og forstærkende strukturer. Alle binder de hinanden i fælles krav: Vækst, forbrug, udvikling.

Enhver realistisk løsning vil berøre fundamentale dele af vores eksistens og kræve forandringer de færreste har fantasi til at forstå og endnu færre disciplin til at udføre.
Når overbefolkning således bør nævnes, er det hverken som afledning for åbenlyse observationer eller forsøg på at undvige historisk ansvar.
Det er en erkendelse at det reelle tilpasnings-potentiale er særdeles begrænset.
Vi kan ikke nå i mål med reduktion i forbrug og tilpasning af livsstil alene. Der er ingen teknologisk løsning udviklet og mulig at udbrede i nødvendig skala.

Vi skal stadig have mad, bygninger, varme, tøj, transport, lægehjælp, arbejde, handel, sjov etc.
Velhavende mennesker opgiver ikke frivilligt privilegier og tryghed. Og milliarder af nye verdensborgere vil kæmpe for et rimeligt livsgrundlag, i lyset at tiltagende klimaforandringer, udtømning af resurser og langt større konkurrence.

Martin Sørensen

bog anbefaling, Empty Planet - The Shock of Global Population Decline
af John Ibbitson & Darrell Bricker

jeg er nået ca halvejs i bogen og har set et par youtube klip med de to gode demografologer, som der så siden har rettet deres egen data i bogen, da der er kommet en rapport der flyttede indiens, data fra 2,24 ned til 2,1 som der har været publiceret i the lanset, med forskning finanseret af bill og melisa gates, da inden er et så stort land flytter det den globale, fertilitet ned i nærheden af 2,1. og ikke som det er her på 2,42, verden er på peak baby, og det er især sub sahara der flytter sig enormt i at sænke fertiliteten, drastisk. og hurtigt se selv i artiklen her på, kenya, og det er faktisk meget sigende for landende i sub sahara,. som vi ellers ser som lande der har mange børn

Jørgen Randers, som ellers var medforfatter til romklubbens dystre forudsigerlser i 1970ne, har en helt anden holdning om befolknings udvillingen nu, ( se hans ted talk her) https://www.youtube.com/watch?v=73X8R9NrX3w&t=4s

jeg mener personligt at vores doom and gloom klima debat er overdrevet og har ikke medregnet at demografien er som den er, men jeg tager bestemt klimaet alvorligt, og mener vi skal handle og sætte alle de møller op vi kan ja droppe og spise kød et par dage mm, demografien gør klima prolbemet mere overkommeligt mens det så skaber andre problemer, vi har enorme værdier bundet i jorden, det bliver umuligt og betale gælden, og værdierne kommer til at falde, den debat er vigtig, og lige så vigtig som klima debatten,

ja jeg mener at eksembelvis, at børnepasning bør være gratis, på samme måde som det er gratis og modtage hjemmehjælp som gammel da det er set som et naturligt led i livet og blive gammel og behøve hjælp er det at få børn lige så naturligt, vi ville kunne hæve vores fertiltiet ganske betydningsfuldt hvis vi gjorde børnepasningen gratis for alle. hvis vi gjorde børnefamilierne til vores samfunds VIP.

'nej det er ikke en naturlov som er årsagen til menneskeligt overforbrug, det er en syg kultur, der findes andre kulturer hvor overforbrug ikke forekommer, problemet er så at den syge kultur er klart dominerende.'

Og hvem er det der har skabt kulturen?

Og i de kulturer, hvor overforbrug ikke forekommer, er det som regel et udslag af manglende muligheder for overforbrug og ikke et udtryk for et valg.

Bjørn Pedersen

Hvis man definerer "overforbrug" som forbrug udover det rent og skært nødvendige, så overforbruger alle 98% af danskere, fattige som rige, dagligt. Spiser du mere end skål havregrød hver dag, har du mere end to par sko, har du mere end tre par bukser? Overforbrug. Har du en pc? Overforbrug. Det har du ikke strengt taget brug for. Internet har du ingen reelt brug for....

..hvis altså livet for et menneske kun var et spørgsmål om overlevelse. Målet for ethvert menneske er at nå en stabil tilværelse for sig selv og/eller sin familie/fællesskab, hvor der er et trygt overskud af mad og hvor man kan føle sig sikker på at ens børn tager vare på én som gammel. At komme ud af den hårde overvelsesfase.

Der hvor kultur spiller ind er i hvordan man italesætter ressourcefordelingen.

Artiklen er under lavmål, men kommentarsporet er interessant.
Ideen om, at fattige får mange børn holder ikke. Det bør erstattes af, at undertrykte kvinder får mange børn.
Verden rundt er antallet af børnefødsler faldet og mest blandt kvinder med adgang til en eller anden for for uddannelse.
Så løsningen af overbefolkningsproblemet ligger for en stor del i uddannelse, og det kan håndteres.
Der er antydet, at mangel på børn giver problemer for ældres pleje. De største problemer for os ældre er så vidt jeg kan se, at klimaændringerne slår os ihjel. Vi tåler ikke så godt ekstremer. Nedbrud i samfundet, der ødelægger sundhedsvæsenet, så epidemiske sygdomme kan få fodfæste, og igen er vi ældre blandt de første.
Overbefolkning og overforbrug er er også store risikomomenter for ældre.
Grådighed, hvor de stærkeste og mest uopdragne rager til sig uden hensyntagen til andre er nok en af de største farer vi står overfor.
At vores døtre selv kan bestemme over deres liv er ikke et problem, selv om børnebørn nu er rart.

ingemaje lange, Lillian Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Man bør af al magt og så vidt det kan skønnes nødvendigvis søge at lette ressourcepresset mod Klodens tilgængelige fornyelige og ikke-fornyelige ressourcer, og et element heri er de demografiske problemer. Håndtering af en overgang til et lavere befolkningstal må man håbe ligger inden for menneskets mentale kapacitet.

interessant at læse alle disse mænds mening om artiklen, som handler bl.a. om fertilitetskrise, og derved den sorg, (åbenbart kun/mest kvinder) lever med, at de ikke kan blive en del af familieskab, kan ikke være den naturlige forlængelse af vores formødre

Lillian Larsen, Michael Friis og Palle Pendul anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Peter Knap
"Ideen om, at fattige får mange børn holder ikke. Det bør erstattes af, at undertrykte kvinder får mange børn.
Verden rundt er antallet af børnefødsler faldet og mest blandt kvinder med adgang til en eller anden for for uddannelse."

Peter, nu har verdens fattige gennem tiderne vist aldrig nogensinde haft magt, hverken politisk, kulturelt eller religiøst. Man kan sagtens tale om en kausalitet mellem fattigdom og undertrykkelse, hvor undertrykkelsen som regel fører til fattigdom.

Den store fødselsrate man ser f.eks. i de fattigste lande i verden, så man også herhjemme blandt de fattigste og der er en kynisk og hård logik bag det: De vidste (og ved stadig) at der var en høj sandsynlighed for at deres børn ikke ville overleve, pga. sygdom, sult, krige og en grådig overklasse. Og de vidste at de selv, når de blev gamle og ikke selv kunne arbejde så hårdt længere, at uden børn ville der ikke være nogle til at passe på dem. Så det at få mange børn er både en garanti for at i hvertfald nogle af dem overlever, men også at du selv kan leve længere og brødføde dine børn indtil din krop endelig er slidt ned til marv og ben og du udånder.

I det hele taget giver det ikke mening at tale om "over"-befolkning i verdens fattigste lande hvis man ikke også sammenligner det med deres børnedødelighed.

Jan Weber Fritsbøger og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Den skæve demografi er muligvis et problem i en række af de rigeste lande på kloden, men overordnet set er det største problem stadig, at vi, samlet set, er for mange på denne klode. Almindelig demografisk fremskrivning tilsiger, at klodens befolkning vil toppe ved ca. 11 mia. mennesker, hvorefter kurven vil flade ud og, langsomt, begynde at falde.

I dag er vi 7,7 mia. mennesker på kloden. Og man skal vist være både blind og døv for ikke have opdaget de massive problemer, vi er konfronteret med.

Bjørn Pedersen

Det er naturligvis højst sandsyndligt at såfremt hele verdens fattigste befolkninger, i alle lande inklusive herhjermme skulle leve på et velstands- og forbrugsniveau som en gennemsnitsdansker, så er vil energiforbrændingen dette kræver fører til endnu hurtigere økologisk katastrofe. Overbefolkningen består af de mest energiforbrugende mennesker på jorden, og dem er der ikke mange af syd for Sahara.

Man spørgsmålet er om der ikke er andet man kan gøre end at prøve at reducere/sænke overbefolkningen via f.eks. opfordring til at folk sterilisere sig (eller tvangssterilisere dem skulle man være lidt mere autoritært indstillet). Hvor bør man investere, økonomisk, socialt, politisk og kulturelt?

Jeg tænker at den mest oplagte, og reelt set eneste, mulighed vi har er at få ordentlig skub i rumindustrien. Kan man flytte store dele af industrien derud, i base, satelitter, asteroider, Mars og samtidig udvinde ressourcer vi kan bruge til at opretholde et bæredygtigt energiforbrug magen til den nuværende, kan man skabe grobunden for at planeten vil hele sig selv. Jo mere industri vi kan flytte ud i et miljø det ikke kan lade sig gøre at forurene, jo bedre.

Ikke dermed sagt at det skulle være carte blanche til så pludselig at lade verdensbefolkningen eksplodere til over 11 milliarder på Jorden. Men jo før vi kommer igang, jo bedre. Her er trods alt tale om en omvæltning der vil et par generationer.

Tjaa hvis de kristne missionærer og andet godtfolk der ville fattige, udsultede mennesker det godt virkelig mente det, havde de udover mad og medicin medbragt prævention og en lille folder med titlen “Familieplanlægning”. Men ak missionærerne ville jo bare fortælle lidt om Jesus og fødevarerprojekterne skulle bare holde de fattige i live så vestlige politikere kunne sige at de gjorde noget.

Til alle jer som elsker klimaet & hader menneskerne omkring jer... bered jer på skuffelse. De kulturer der hader sig selv bliver bare erstattet af dem som ikke gør. Jeres våde drøm og at alle andre (men ikke jer selv?) sådan bare forsvandt har ingen chance for at blive til virkelighed.

"Der findes ellers ret solid emperi for det modsatte."

René Arestrup, vi har vist drøftet dette før - og jeg bliver nødt til igen at informere dig om at empiri for at mennesker kan myrde andre mennesker ikke gør mennesker til mordere pr. definition. Det samme gælder utroskab; at mennesker kan være utro gør dem ikke pr. definition utro. Og at endog rigtigt mange mennesker sviner og overforbruger (hvilket er dén empiri, du henviser til) gør dem ikke pr. definition til overforbrugende svin, men til mennesker, hvis adfærd kan iagttages/observeres, beskrives og forstås i sammenhæng med bl.a. dén systemverden og kultur, som disse mennesker er del af, og som for hovedparten af klodens mennesker er kapitalistisk/neoliberal. Jeg ved godt at det gør alting nemmere at forstår, umiddelbart, hvis vi ensidigt ansvarliggør mennesket som art for den katastrofale udvikling, men det er jo et forfærdeligt indsnævrende og helt uanvendeligt perspektiv.

Eva Schwanenflügel, Mikael Velschow-Rasmussen og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar

Hanne Utoft man kan vel med rette tillægge alle mennesker et niveau af overforbrug i og med at vi alle er borgere i et land hvor staten på vores vegne udfører nogle opgaver der er en del af det samlede overforbrug. Det kan ikke antages kun at være privatforbrug der kan regnes som forbrug og bidrag til global opvarming. Hele statens drift divideret med antallet er borgere må medregnes.

Bjørn Pedersen. Prøv at undersøge hvilke lande i Europa, der har de laveste fødselsrater. Fx er fødselsraten lavere i Bulgarien og Grækenland, end den er i Danmark.
På Globalis.dk er der rigtig gode statistikker.
Jeg har desværre ikke indsamlet kildehenvisninger, men undersøgelser over faktorer, der påvirker antal børn pr kvinde, viser antallet af fødsler afhænger mere af kvinders rettigheder end af lønningsposen.
Jeg er ikke specielt uenig i mange af dine synspunkter, men en del af vores standard problembeskrivelser hviler på myter, og det bør vi bekæmpe.

@Hanne Utoft
Dine socialkonstruktivistiske betragtninger er interessante - men kun på et helt abstrakt niveau.

Og jeg tillader mig at være uenig i dit syn på hvad mennesket er.

Fx er jeg ret overbevist om, at vi er mere biologi end konstruktion. Og at vi så at sige er kodet til at bjærge os selv. Uanset de materielle omstændigheder i øvrigt. Og som sådan vil vi aldrig stoppe. Nok vil aldrig være nok.

I den forstand er der selvsagt behov for konstruktioner. Om ikke andet, så som et forsøg på at bremse os selv. Men du stikker blår i øjnene på dig selv, hvis du gør konstruktionen til den endegyldige sandhed om hvad mennesket er.

Jan Weber Fritsbøger

Jan Henrik jeg skrev altså: " men altså der er ikke for mange mennesker på jorden, vi har et klimaproblem fordi for få er fattige, og fordi dem som er rige nok forbruger alt for uhæmmet"
altså har jeg slet ikke sagt at jeg mener at for få er fattige,
jeg konstaterer bare at hvis mange flere var fattige var der ikke nok overforbrug til at skabe et klimaproblem,
altså har du ingen grund til at tvivle og din argumentation er uvederhæftig,
og jeg tror godt du faktisk ved at stort set alle oprindelige folk på de kontinenter den hvide race har invaderet / erobret, har haft kulturer som var bæredygtige fordi de respekterede naturen og ikke bildte sig ind at de skulle herske over den,
indianere i Nordamerika, Aborigier i Australien, og visse stammer i Afrika, men der findes stadig sådanne kulturer rundt omkring bla i amazonas, men vi kalder dem naivistiske, og det er jo i virkeligheden materialismen og dens forbrugsdyrkelse som er naiv,
vestlig kultur dominerer verden men er en af de mest naive når det drejer sig om bevarelse af naturen.

jan henrik wegener

Fitsbøger, så forstår jeg ikke helt pointen med din konstatering. Men mener du A: "Der ville ikke være noget klimaproblem hvis alle mennesker på jorden levede som den fattige del (halvdel? trefjerdedele. Der ville stadig være god plads til mangedobling af den del af verdens befolkning uden klima eller miljøproblemer" og B: "De fleste mennesker lever i uacceptabel fattigdom"? For mig er der en latent spænding og jeg ser ikke det uvederhæftige i dette.
Spørgsmålet om "oprindelige folk" er om der overhovedet er ret mange stæder på jorden. Heller ikke af dem af "ikke-europæisk oprindelse", d.v.s.som ikke nedstammer direkte fra de der udvandrede fra Europa over de sidste godt 500 år lever mange ifølge forestillingerne om "oprindelige folk". Desuden var det nu også den bevidsthed om "respekt for naturen" der adskildte dem fra europæere, kinesere, indere, eller fra det sydlige/østlige middelhavsområde? Jeg er langt fra så overbevist om at dette er den fulde sandhed.

"Fx er jeg ret overbevist om, at vi er mere biologi end konstruktion. Og at vi så at sige er kodet til at bjærge os selv. Uanset de materielle omstændigheder i øvrigt. Og som sådan vil vi aldrig stoppe. Nok vil aldrig være nok."

Vore spejlneuroner, som bl.a. tjener dét formål at bringe os i gensidig kontakt, at indleve os i andre og at skabe et fælles, socialt rum, som giver os muligheder for at anvende mange intelligenser, er ellers 'kodet' til at bjærge både os selv og hin anden; spørg bare neuropsykologerne og hjerneforskerne - som ikke er specielt socialkonstruktivistisk, eller -konstruktionistisk, sindede.