»Ideen til ShareOne opstod i 2015. Jeg stod og manglede en rillefræser til at renovere en lejlighed. Jeg syntes, at 4.500 kroner var lidt rigeligt at give for sådan en, når nu jeg kun skulle fræse nogle få meter. En dag, hvor jeg luftede min hund, faldt jeg i snak med en, som havde en rillefræser i kælderen og boede 100 meter fra mig. Så den lånte jeg. Folk har virkelig mange ting stående i garager, kældre og loftrum, som sjældent bliver brugt. Ting, som andre kan få nytte af. Ideen med ShareOne er, at man lejer redskaber, værktøj, festartikler og andre ting af sine naboer i stedet for, at alle køber nyt. ShareOne tjener så penge ved at tage 14,5 procent af lejen.
Jeg gjorde mig mange overvejelser, inden jeg kastede mig ud i projektet. Jeg lavede research for at finde ud af, om der var et marked for det. Det er der. I dag har vi mere end 10.000 brugere, og målet er 100.000 i Danmark, og at vi også kommer til udlandet.
Min største udfordring var at finde en forsikring. Jeg er blevet afvist af 35-40 forsikringsselskaber. De var ikke interesserede i deleøkonomi. Vi kender selvfølgelig udlejer og lejer, men det er ikke den samme, der lejer det samme produkt hver gang, og det var derfor, forsikringsselskaberne ikke var med. Forsikringen er altafgørende. Uden forsikring ville mange ikke benytte sådan en platform. Til sidst lykkedes det. I dag har forsikringsselskaberne fået øjnene op for deleøkonomi, og flere af de selskaber, som dengang afviste mig, har ringet med tilbud.
Mit formål med virksomheden handlede oprindeligt ikke om klima og miljø. Det er en overbygning, som er kommet til efterfølgende. FN har sine 17 verdensmål, og ShareOne understøtter de seks af dem direkte og to andre indirekte. Det er blandt andet målet om mindre ulighed, fordi flere får adgang til ting billigt. Men især målene om klima og miljø har i dag høj prioritet. Årsagen er helt simpel: Når man ikke skal ud og købe noget, så skal der ikke produceres en ekstra vare, og derfor forurener det mindre.
Jeg tror ikke, at deleøkonomien har toppet endnu. Der er så mange gode elementer i det: Man sparer penge som lejer og tjener penge som udlejer, og samtidig skåner man miljøet. Vi bliver nødt til at ændre forbrugsvaner, for vi ligger højt på listen over CO2-aftryk pr. indbygger. Det taget tid, men det er kampen værd.
Farvel til 10’erne
Vi lever i årtiets sidste dage, men hvad skete der egentlig? Gennem en række fortællinger om både skærmtid, terror, deleøkonomi, 12-talspiger, Svend Brinkmann, prekariatet og autentisk ost undersøger vi 2010’erne og samler det hele i et monument over en tid, der snart er historie.
Seneste artikler
2010’erne var udsættelsens, fortsættelsens og opgørets årti
31. december 2019At bladre gamle forsider igennem er lige dele vingesus og ubehag. At se forsiden fra 31. april 2011 med overskriften »Verden ser magtesløst til, mens Syriens hær slagter sit folk« og vide, at det bare fortsætter og fortsætter. Bladre og se Breivik dræbe, bladre og se Gaddafi dræbt, bladre og se Det Arabiske Forår udråbt som et forsømt forår ...MONUMENT OVER 2010’ERNE
28. december 2019Hvis nu nogen engang i år 2119 finder en gammel bulet messingplade helt sort af ælde, og løfter den op, børster snavset af og opdager en inskription, hvor der står ’Til minde om 2010’erne’ og undrer sig over, hvad det dog går ud på, så kommer her en forklaringEmma Pi Hedeboe var barn i 10’erne: »Årtiet vil blive husket for ungdomsoprøret«
28. december 2019Vi begyndte at tale om ungdomsoprør for første gang i årtier, for nu var Trump, flygtninge på motorvejene, uoverskuelig teknologi og ikke mindst klimaet blevet afgørende. De, der ikke var født ved årtusindskiftet, ved godt, at de ikke får et liv som deres forældres. Emma Pi Hedeboe fylder 18 år i slutningen af 2019. Hun er sikker på, at tiden lige nu vil blive husket for ungdomsoprøret
Dele-økonomi har altid eksisteret! I almene boligselskaber kan man låne værktøj f.eks. boremaskiner, gulvslibemaskiner mm. af pedellen/varmemesteren mm. Og i gamle dage, selv i 1970'erne fik man sine naboers børnetøj, barnevogne, klapvogne mm. og mv. Det nye er at nu synes nogle, at man skal betale penge for at leje naboens rillefræser, eller gulvslibemaskine, eller leje af boremaskiner, vinkelsliber mm. Og man har altid kunnet sådan cirka leje de her ting et byggemarked, se f.eks. her.
https://www.silvan.dk/services/udlejning
Det er ikke deleøkonomi.
Det er privat udlejling, hvor der betales til en platform ligesom airbnb med boliger eller de private, som lejer sin biler ud via gomore. Hvorfor kalde det for deleøkonomi??? Det er en udlejlingsforretning. Punktum.
Det er en forkert afledning af begrebet 'at dele'.
Hvis bare der allerede fandtes en måde at leje værktøj på i forvejen... tal om at genopfinde den dybe tallerken, kaste et 'smart' mærkat på og kalde det 'deleøkonomi'... Der er massere af virksomheder der lever af at udleje værktøj. Så står man heller ikke og bliver uvenner med naboen fordi ens rillefræser kommer møgbeskidt tilbage. Der er desuden flere biblioteker der LÅNER værktøj ud. Og så kunne man jo prøve at tale med sine naboer først om de har værktøjet. Men nej, det skal da også gå gennem en trediepart. Hold da op for noget fis.
Det er rigtigt, at der er en lille ekstra gevinst: forsikringen, som får grundig omtale i dette reklameindslag. Spørgsmålet er jo: dækker en husstandsforsikring, hvis man har lånt noget ud, og det bliver beskadiget? Det gør den nok mange steder i dag, men hvis sådanne platforme vinder frem, vil den nok ikke gøre det i fremtiden. Så det er en forringelse, det måske foranlediger.
Ellers er det så let som at lave en side på Facebook at skabe et forum, hvor man kan låne af hinanden.
Stop så det idiotiske misbrug af ordet "dele". Det her er UDLEJNING, og det er noget helt andet.
Den eneste forskel på udlejningsvirksomheder og "dele"-økonomiske virksomheder er, at de sidste ikke betaler skat! ... hvilket naturligvis også er hele pointen med øvelsen.
Det er lige så langt ude at kalde det "at dele" som at påstå at supermarkedet ud-deler varer til deres kunder, eller at hotellet deler deres værelser med de overnattende. Så lær dog at tale dansk, I reaktionært sorte hunde: Hvis man BETALER for noget, kaldes det SALG eller LEJE.
Det er ikke så lege til,men ideen er god og et af e steder,hvor den manglende deleøkonomi har været til skade er vel i landbruget,hvor der havde været mere fornuft i ikke at skulle være så store,men at man så i stedet deltes om diverse maskiner. Men det kræver solidaritet og ja hvis det så ud til regn,kunne det være svært at skulle vente på mejetærskeren og alle de andre maskiner.
Et sidespring her, men det er da bestemt en ide,som der bør tænkes på.
Deleøkonomi og min bare....
Det grænser til det absurde, når genbrug, naboskab og venskab skal kapitaliseres helt ned i mikroskopisk niveau.
Der er sååå mange ting, der allerede er opfundet. Det nye er at der vedbliver med at tilkomme ord som specielt yngre/unge tager til sig som noget nyt, nyopfundet og anderledes, men hvor er blot er tale om at opfinde den dybe tallerken igen.