Interview
Læsetid: 2 min.

I 10’erne kom 12-talspigen til debat: »Vi har skabt et negativt ord for piger, som egentlig bare er dygtige«

I 10’erne blev der stigende grad talt negativt om 12-talspigen – altså ikke den dygtige kvindelige studerende, men om ordet. Det har en negativ klang, som hverken universitetsfolk eller de unge selv vil kendes ved. Jurastuderende Sara Sarmanlu fik en studentereksamen med topkarakterer, men kan ikke genkende sig selv eller nogen, hun kender, i 12-talspigen
»Jeg tror, der er en kønsfordom om, at piger ikke kan være ambitiøse og have overskud til venner,« siger Sara Sarmanlu, der blev student med 11,1 i gennemsnit, men efter eget udsagn stadig brugte mere tid på sine venner end på at studere. Arkivfoto

»Jeg tror, der er en kønsfordom om, at piger ikke kan være ambitiøse og have overskud til venner,« siger Sara Sarmanlu, der blev student med 11,1 i gennemsnit, men efter eget udsagn stadig brugte mere tid på sine venner end på at studere. Arkivfoto

Simon Skipper

Moderne Tider
28. december 2019

»I gymnasiet fandt jeg tilfredsstillelse ved at lave et godt stykke arbejde – og allerede mens jeg skrev en opgave, vidste jeg, at jeg nok ville få en god karakter for den. Når jeg så fik 12 for en stil, var det en lettelse, for jeg blev bekræftet i, at det var arbejdet værd.

Jeg endte med et gennemsnit på 11,1. Jeg tror, jeg var meget motiveret i gymnasiet, men der var også mange andre, der arbejdede hårdt. Jeg var nok bare god til at fornemme, hvad læreren ønskede.

Adgangskvotienten på jura var kun omkring ni, så jeg behøvede ikke det høje gennemsnit. Men jeg ser det ikke som spildt arbejde, for det var karaktererne i sig selv, der motiverede mig.

Jeg fik to syvtaller i alt – kemi og idræt. Dengang var jeg rimelig utilfreds med det, men i dag kan jeg godt indrømme, at jeg ikke var særlig god til de fag. Dengang syntes jeg, det var en skam med de to syvtaller, for jeg havde arbejdet så hårdt. Men det var ikke et altoverskyggende problem.

Sara Sarmanlu

  • Født 24. oktober 1997
  • Student fra Århus Katedralskole med 11,1 i gennemsnit
  • I gymnasietiden med i Akademiet for Talentfulde Unge
  • Jurastuderende på Aarhus Universitet

Det er slet ikke, fordi jeg ikke havde et liv ved siden af at få gode karakterer. Jeg brugte dobbelt så lang tid på at se Netflix og være sammen med mine venner, som jeg brugte på afleveringer. Det indtryk, man nogle gange får i medierne, er de her 12-talspiger, der ikke foretager sig andet end at sidde hjemme og læse. Jeg synes, det er en skam, vi har skabt et negativt betonet ord for piger, som egentlig bare er dygtige og ambitiøse. Jeg tror, der er en kønsfordom om, at piger ikke kan være ambitiøse og have overskud til venner.

For mig er konnotationerne en pige, som er skrøbelig og ikke foretager sig andet end at studere. Det identificerer jeg mig slet ikke med. I Akademiet for Talentfulde Unge i min gymnasietid var jeg sammen med 150 elever på samme faglige niveau som mig selv, og jeg mødte aldrig nogen, der passede på fordommene.«

Serie

Farvel til 10’erne

Vi lever i årtiets sidste dage, men hvad skete der egentlig? Gennem en række fortællinger om både skærmtid, terror, deleøkonomi, 12-talspiger, Svend Brinkmann, prekariatet og autentisk ost undersøger vi 2010’erne og samler det hele i et monument over en tid, der snart er historie.

Seneste artikler

  • 2010’erne var udsættelsens, fortsættelsens og opgørets årti

    31. december 2019
    At bladre gamle forsider igennem er lige dele vingesus og ubehag. At se forsiden fra 31. april 2011 med overskriften »Verden ser magtesløst til, mens Syriens hær slagter sit folk« og vide, at det bare fortsætter og fortsætter. Bladre og se Breivik dræbe, bladre og se Gaddafi dræbt, bladre og se Det Arabiske Forår udråbt som et forsømt forår ...
  • MONUMENT OVER 2010’ERNE

    28. december 2019
    Hvis nu nogen engang i år 2119 finder en gammel bulet messingplade helt sort af ælde, og løfter den op, børster snavset af og opdager en inskription, hvor der står ’Til minde om 2010’erne’ og undrer sig over, hvad det dog går ud på, så kommer her en forklaring
  • Emma Pi Hedeboe var barn i 10’erne: »Årtiet vil blive husket for ungdomsoprøret«

    28. december 2019
    Vi begyndte at tale om ungdomsoprør for første gang i årtier, for nu var Trump, flygtninge på motorvejene, uoverskuelig teknologi og ikke mindst klimaet blevet afgørende. De, der ikke var født ved årtusindskiftet, ved godt, at de ikke får et liv som deres forældres. Emma Pi Hedeboe fylder 18 år i slutningen af 2019. Hun er sikker på, at tiden lige nu vil blive husket for ungdomsoprøret
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nej, jeg tror også, at det mere er udtryk for det faldende niveau og en mere skoleagtig tilgang til gymnasiet.
I min tid var det et ægte problem med piger, der udmærkede sig, men glemte at leve og derfor stod ret uforberedte overfor tilværelsen, når de skulle flytte hjemmefra og begynde at læse.

Det er som om drenge, og mænd for den sags skyld, ikke længere eksisterer i det danske samfund.

Martin Sørensen, ulrik mortensen, Per Torbensen og Niki Dan Berthelsen anbefalede denne kommentar

Udtrykket 12-tals piger dækker vel over en meget konformistisk eksistens. Altså den lige, slagne og helt ureflekterede vej mod at honorere samfundets forventninger til individdet.

Det har XX altid været meget bedre til end XY.

Jens Christensen, Frank Hansen, Martin Andersen og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar

Begrebet "12-tals-pige"taler ind i en patriakalsk historiefortælling, hvor kvinder kun kan være dygtige, hvis de er det på en enfoldig måde.

Marie Jensen, Fam. Tejsner, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Estermarie Mandelquist, Randi Seeberg Løbger og Henrik Bjerre anbefalede denne kommentar

12-tals piger er vel bare den kvindelige pendant til os nørder? Tag på en laekker fråseferie for de penge jeres gode hoveder giver jer når I bliver triste over mobberierne. Det gør vi nørder.

Niki Dan Berthelsen, Daniel Joelsen, Emil Davidsen og Randi Seeberg Løbger anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Den Store Danske:

"En fordom omfatter en række antagelser (stereotypier) om fænomenet eller gruppen, der bliver sat i et bestemt, oftest dårligt lys. Endvidere fremkalder en fordom oftest stærkt negative følelser,
[...] Fordomme tjener ofte til at fastholde et etableret magtsystem dels i samfundet generelt, dels i uddannelsesmæssige og politiske sammenhænge.
Fordomme fastholdes ifølge visse teorier ikke kun af magt- og interessemodsætninger på samfundsplan, men også fordi de fungerer som bekvemme måder at forstå den sociale omverden på."

Marie Jensen, Fam. Tejsner og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Tiderne skifter. I gamle dage var der kun én eller højst i to dukse i hver klasse. De sad som regel på første række midt for eller i vinduesrækken og man kunne kende dem på en flittig brug af pegefingeren. Klassens klovn var en anden arketype, som også fandtes i enhver skoleklassen, talentet ufortalt. I dag er duksene, takket være kønskampen og en stærkt opreklameret social mobilitet, mangfoldige og det eneste bemærkelsesværdige er at de som regel er piger. Klassens klovn er stadig som regel en dreng.

Jesper Frimann Ljungberg

@Henrik Brøndum
Nej nej.. Nørden er (heldigvis) i dag et udtryk, der bruges bøde om mænd og kvinder. Og når nørd bruges om en kvinde er det måske lidt mere positivt ladet, end hvis det bruges om en mand. 12 tals pigen (m/k), for det som det, efter min mening, dækker over er så absolut ikke begrænset til hunkønnet. Der er måske bare en overvægt af piger.
Jeg kender dem som de over middel begavede studerende, medarbejdere og chefer, der kommer ‘fremad’ ved ultra hårdt arbejde, ved at tale autoriteterne efter munden (læreren, chefen..), ved ikke at stille spørgsmål ved noget, ved ikke at have en selvstændig mening og som taler autoriteten efter munden, måske endda iført den stramme trøje og bukser.

Ud over det er der så bare dem der både er dygtige, hårdt arbejdende og som har en selvstændig mening....

//

Anders Sørensen

Det er sjovt, som man kan opfatte begrebet "12-talspiger" forskelligt.

Jeg opfatter det som piger, der qua piger føler, at de bliver nødt til at gøre noget ekstra og ikke har tid til andet end dygtiggørelse, fordi presset er for stort. Fordi de - qua piger - er nødt til at gøre en ekstra indsats for at blive betragtet som ligeværdige.

jens peter hansen

De fleste tolv-talspiger og - drenge jeg har haft i skolen har i modsætning til mange 4-tals piger eller -drenge haft en masse andre interesser end gode karakterer. Musik, idræt, teater, spejder osv. og ja der findes kedelige stræbere og hvad så ?

Anders Sørensen

@Hvilke interesser havde 4-talspigerne? De gik simpelthen ikke til spejder? Eller idræt? Eller teater?

Hvad lavede 4-talspigerne egentlig?

Det er ikke sikkert, at 12 tals piger stræber, de har bare lettere ved skolegang, det kan skyldes bl. a at de har en logisk sans som et banalt samfundssystem efterstræber.

I lighedens navn er "huen" blevet husstandsomdelt. Den er intet værd i sig selv. Det er, næsten, umuligt at dumpe i 3g. Hvorfor det? Taxameteret er en af de største syndere. Der er penge i beståede elever! Man forringer ikke sin arbejdsplads økonomi ved at dumpe elever! Censorens? Man bytter censore hvert andet år. En censor skal slet ikke være tilknyttet et gymnasie. Vedkommende skal være økonomisk uafhængig af gymnasierne! Problemet starter i folkeskolen. Der skal eleverne have det sjovt. De må ikke kede sig! Om de lære noget er bedøvende ligegyldigt - de kan jo ikke dumpe til afgangsprøven. Alle der søger gymnasier bliver optaget - pga taxameteret! Cirklen er sluttet.

@Jesper Frimann Ljungberg

Det glaeder mig egentlig, at jeg ikke har tilstraekkelig styr på dette begreb. Jeg er jo ganske rebelsk af natur, og det er ligemeget om folk kalder mig en småborger, hattemager eller dinosaur - så har jeg det bedst hvis jeg kan reagere med at forkaele mig selv med lidt politisk ukorrekt luksus. - det er bare det jeg opfordrer alle andre der bliver moppet til at prøve.

jens peter hansen

De 4-tals-piger og -drenge gjorde det samme som alle andre men mange holdt op når de blev 13- 14 år. De andre holdt ved.