Læsetid: 2 min.

I 10’erne skulle osten være autentisk: »Morten Korch-historien – den sælger«

Hvis vi nogensinde har troet på Kærgården eller Den Gamle Fabrik, så er det slut nu. Autenticiteten skal være mere end et navn, den skal være ægte og have en historie. En af dem, der fortæller historier med sine produkter, er Ryon Petersen, 59, ejer af Elmegaarden, Danmarks mindste mejeri. Historien begyndte med bæredygtighed, økologi og dyrevelfærd
Økologi, dyrevelfærd og den gode historie er blevet faktorer, som forbrugerne gerne vil betale for.

Økologi, dyrevelfærd og den gode historie er blevet faktorer, som forbrugerne gerne vil betale for.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

28. december 2019

»Elmegaarden er en slægtsgård, og jeg er tredje generation. Vi overtog gården i 1980 og har prøvet alt inden for traditionelt landbrug. Men det var først i det her årti, da vi skiftede til bæredygtighed, økologi og dyrevelfærd, at det tog fart, og vi har fundet en kundegruppe, som vil betale for den gode historie og det gode måltid. Og jo mindre vi er, jo mere omfavner forbrugerne os.

Når jeg sælger mine produkter, kører jeg blandt andet ud i min lille ostebil, i mit mejeritøj med kasket på. Når jeg står på markedet, jamen, så bliver folk glade for at se mig, og så betyder prisen ingenting. Men det er ikke alle, der vil betale. I lokalområdet er der kun en håndfuld, der handler hos os. Mens byfolk fra Kolding, Haderslev og Aabenraa gerne kører langt for at se vores herefordkvæg gå på græs sammen med deres kalve.

Det er tilfredsstillende at lave overskud på et landbrug. For ti år siden så det ikke sådan ud. Gården var dødsdømt, da vi overtog den. Vi har kun overlevet på grund af kreativitet og stædighed, og fordi vi har lyttet til forbrugerne. Det er jo ikke kun os, det er også Arla, der har forstået, at man skal forsøge at sælge noget autentisk – men Kærgården er jo en illusion. Det, vi laver, er jo virkelig fra jord til bord. Vi sælger også til kroer og restauranter. Historien om ost fra det lille gårdmejeri passer også til deres gastronomiske budskab. NOMA har også fundet vej, og det er jeg da lidt stolt af.

Vi laver 26 forskellige oste, har smør håndpakket i pergament og sælger kærnemælk på flaske. I sommersæsonen laver vi 400 liter hjemmelavet is om ugen. Derudover har vi en gårdbutik med eget oksekød, gris og lam. Og så sælger vi saft, syltetøj, æblemost, og lige nu sylter mutter rødbeder. Hvis hun putter dem på glas med et ganske almindeligt gyldent låg, så sælger det ikke. Men hvis hun river sin gamle blåternede kjole i stykker og sætter stoffet omkring låget med en elastik, så er det Morten Korch-historien. Den sælger.«

Serie

Farvel til 10’erne

Vi lever i årtiets sidste dage, men hvad skete der egentlig? Gennem en række fortællinger om både skærmtid, terror, deleøkonomi, 12-talspiger, Svend Brinkmann, prekariatet og autentisk ost undersøger vi 2010’erne og samler det hele i et monument over en tid, der snart er historie.

Seneste artikler

  • 2010’erne var udsættelsens, fortsættelsens og opgørets årti

    31. december 2019
    At bladre gamle forsider igennem er lige dele vingesus og ubehag. At se forsiden fra 31. april 2011 med overskriften »Verden ser magtesløst til, mens Syriens hær slagter sit folk« og vide, at det bare fortsætter og fortsætter. Bladre og se Breivik dræbe, bladre og se Gaddafi dræbt, bladre og se Det Arabiske Forår udråbt som et forsømt forår ...
  • MONUMENT OVER 2010’ERNE

    28. december 2019
    Hvis nu nogen engang i år 2119 finder en gammel bulet messingplade helt sort af ælde, og løfter den op, børster snavset af og opdager en inskription, hvor der står ’Til minde om 2010’erne’ og undrer sig over, hvad det dog går ud på, så kommer her en forklaring
  • Emma Pi Hedeboe var barn i 10’erne: »Årtiet vil blive husket for ungdomsoprøret«

    28. december 2019
    Vi begyndte at tale om ungdomsoprør for første gang i årtier, for nu var Trump, flygtninge på motorvejene, uoverskuelig teknologi og ikke mindst klimaet blevet afgørende. De, der ikke var født ved årtusindskiftet, ved godt, at de ikke får et liv som deres forældres. Emma Pi Hedeboe fylder 18 år i slutningen af 2019. Hun er sikker på, at tiden lige nu vil blive husket for ungdomsoprøret
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Bruhn Andersen
Torben Bruhn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu