Læsetid: 3 min.

2010’erne var udsættelsens, fortsættelsens og opgørets årti

Vi burde have set det komme. Men det gjorde vi ikke
At bladre gamle forsider igennem er lige dele vingesus og ubehag. At se forsiden fra 31. april 2011 med overskriften »Verden ser magtesløst til, mens Syriens hær slagter sit folk« og vide, at det bare fortsætter og fortsætter. Bladre og se Breivik dræbe, bladre og se Gaddafi dræbt, bladre og se Det Arabiske Forår udråbt som et forsømt forår ...

Brendan Smialowski

31. december 2019

Årtiet begyndte med tømmermænd. Finanskrise og klimakrise. Og klimaforandringerne løb som en sortgrøn åre over Informations forsider alle årene. Jeg ved det, for jeg har bladret omtrent 3.000 forsider fra 2010 til 2019 igennem for at skrive det her. Og det har været en regulær vintertradition for avisen at bringe nedslående nyt fra de årlige COP-møder lige fra Durban til Madrid – med en enkelt undtagelse i 2015, hvor indgåelsen af Paris-aftalen på forsiden blev udråbt som »En ny æra«.

Den store forandring har vi stadig til gode at realisere i et nyt årti; nogle ting gik ligefrem i ring. I januar 2011 kunne man på forsiden læse en vision for, at der skulle være 400.000 elbiler på de danske veje i 2020. I januar 2019 fortalte en ny forside, at der var blevet solgt lidt over 1.200 elbiler året før. Det store skridt fremad var udsat til 2030, hvor der til gengæld skulle være en million elbiler på vejene. Udsættelsens årti, kunne man godt kalde 2010’erne.

At bladre gamle forsider igennem er lige dele vingesus og ubehag. At se forsiden fra 31. april 2011 med overskriften »Verden ser magtesløst til, mens Syriens hær slagter sit folk« og vide, at det bare fortsætter og fortsætter. Bladre og se, at kun godt hver fjerde borger i Østeuropas nye EU-lande i sommeren 2011 foretrækker demokrati frem for f.eks. et autoritært regime, og vide, at særligt Polen og Ungarn vil styre væk fra demokratiet. Bladre og se Breivik dræbe, bladre og se Gaddafi dræbt, bladre og se Det Arabiske Forår udråbt som et forsømt forår, bladre og vide, at gennem hele årtiet vil der dukke nye forsider om Syrien op: Tusinder flygter fra Syrien, mens ARoS-regnbuen indvies, unge drikker mindre, og ideen om den antroprocæne tidsalder rammer forsiden.

En massakre i Houla knuser fredsplan i Syrien, mens Thorning bliver statsminister, og teleselskaberne logger din mindste bevægelse. Kemiske våben kommer i brug i Syrien, mens Corydon bliver et fjendebillede, og big data ændrer vores liv. USA fravælger at straffe Assad i Syrien, mens militæret afsætter Egyptens præsident, og unge sender frække billeder til hinanden på mobilen. 2,3 millioner syrere er flygtet, mens Lady Gaga svigter poppen og går avantgarde.

Udsultning bliver et våben i Syrien, mens afsmeltningen af Arktis’ is sker hurtigere end forudset. Et kalifat bliver udråbt i Irak og Syrien, mens Alternativet fylder et år. Kobane holder stand, mens Xi Jinping jorder demokrater i Kina. Menneskesmugling bliver en milliardindustri, mens unge briter definerer deres seksualitet som flydende.

Danmark smider sin sidste bombe over Islamisk Stat, mens flygtninge traver gennem hele Europa. Slaget om Mosul går i gang, mens Bowie dør, og briterne stemmer om Brexit. »Krigsforbrydelser betaler sig,« står der en dag på forsiden, og Trump bliver valgt til præsident i USA. Sådan fortsætter det hele vejen. Syrien er 2010’ernes orgelpunkt, en dyb understrøm, en evighed. Fortsættelsens årti, kunne man godt kalde 2010’erne.

’Sjovt’ er ikke det rigtige ord, men måske interessant: I årtiets første halvdel optræder amerikansk politik sjældent på forsiden. I anden halvdel ser man hele tiden Donald Trump. »Med vores egne øjne burde vi have set det komme,« skrev Rune Lykkeberg efter præsidentvalget. Men det gjorde vi ikke. Dog vidste vi, at verden var blevet en anden. Den globale vækst tabte fart, mens uligheden voksede, gamle magtpartier smuldrede, og populister buldrede. #MeToo, gule veste, klimastrejke. Opgørets årti, kunne man godt kalde 2010’erne.

Årtiet gik på en gang forpustende hurtigt og foruroligende langsomt, fragmentarisk og fortættet. Snart skriver vi nye historier, mens 2010’erne blot vil være ... historie.

Serie

Farvel til 10’erne

Vi lever i årtiets sidste dage, men hvad skete der egentlig? Gennem en række fortællinger om både skærmtid, terror, deleøkonomi, 12-talspiger, Svend Brinkmann, prekariatet og autentisk ost undersøger vi 2010’erne og samler det hele i et monument over en tid, der snart er historie.

Seneste artikler

  • MONUMENT OVER 2010’ERNE

    28. december 2019
    Hvis nu nogen engang i år 2119 finder en gammel bulet messingplade helt sort af ælde, og løfter den op, børster snavset af og opdager en inskription, hvor der står ’Til minde om 2010’erne’ og undrer sig over, hvad det dog går ud på, så kommer her en forklaring
  • Emma Pi Hedeboe var barn i 10’erne: »Årtiet vil blive husket for ungdomsoprøret«

    28. december 2019
    Vi begyndte at tale om ungdomsoprør for første gang i årtier, for nu var Trump, flygtninge på motorvejene, uoverskuelig teknologi og ikke mindst klimaet blevet afgørende. De, der ikke var født ved årtusindskiftet, ved godt, at de ikke får et liv som deres forældres. Emma Pi Hedeboe fylder 18 år i slutningen af 2019. Hun er sikker på, at tiden lige nu vil blive husket for ungdomsoprøret
  • I 10’erne fik vi øjnene op for deleøkonomi: »Jeg tror ikke, det har toppet endnu«

    28. december 2019
    Deleøkonomi er et af de nye ord, der er kommet til. Det griber ind i opfattelsen af ejendom, beskatning, forbrug, ressourcer og ansvarlighed. Indholdet af ordet udvikler sig stadig. Jakob Øgendahl Larsen er stifter af den deleøkonomiske platform ShareOne, og han er sikker på, at deleøkonomien stadig er på vej op

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nullerne var drevet af en rædsom ideologi, men dog havde man håb om at det med tiden ville ændres. Med 10erne fulgte vanviddet og håbløshed, som ikke længere synes mulig at stoppe og erstatte med fornuft og egentlig bedring. Mit største håb til 20erne knytter jeg til muligheden for at jeg alligevel tager fejl....

Bjørn Pedersen

"Snart skriver vi nye historier, mens 2010’erne blot vil være ... historie."

"Blot"? Tja, at bedømme efter hvordan historie-relaterede "ny"-heder er blevet delt og debatteret i årenes løb, ude og hjemme, online og analogt, så vil også 2010'erne blive genstand for en masse "alternativ" historieskrivning. Man har politisk altid og vil altid bruge fortiden til at retfærdiggøre en anden fremtid på, hvem og hvad man har ret til at bestemme over.

Bemærkelsesværdigt at den tilbagevendende fokus på Syrien ikke afdækker at der blev svindlet med anklagerne mod Syrien; en række særdeles tvivlsomme påstande om den syriske hærs kemiske angreb på egen befolkning blev fremsat og anvendt som grundlag for militært angreb fra bl.a. fransk, israelsk og amerikansk side. Årtiet efter Irak, hvor en katastrofal og ulovlig krig blev igangsat af vestlige magter, på et åbenlyst falsk grundlag, så vi lignende løgne om den syriske regering danne grundlag for vestlige (og arabiske) magters ulovlige angreb på landet. Og vi så en eksplosion af terrorisme i Mellemøsten, Asien og Afrika, bl.a. via Al Qaeda og IS, i konsekvens af den amerikanske krig i Irak og den efterfølgende destabilisering af Syrien. Enorme antal af flygtninge, også i konsekvens af tørke og hungersnød, embargoer og fattigdom.

På den journalistiske side har vi i 10'erne set Wikileaks lave banebrydende informationskampagner, hvor en lang række staters ubehagelige hemmeligheder er blevet afsløret; vi har set Manning, Snowden og andre bryde deres kontrakter og dokumentere voldsomme lovbrud, bedrag og uhyrligheder begået af bl.a. de amerikanske myndigheder - og vi har set hvordan Manning blev fængslet, Snowden måtte søge asyl i Rusland og Wikileak's grundlægger, Julian Assange, anklaget i en Kafkask proces, som idag betyder at han er politisk fange i britisk varetægt; formentligt med udsigt til udlevering og retsforfølgelse ved en lukket domstol i USA.

Fornyligt har vi også erfaret, via Washington Post, at krigen i Afghanistan, som i lighed med Irak-krigen indledtes i 00'erne, er og har været en dundrende fiasko. En intern undersøgelse afdækker at samtlige amerikanske administrationer har løjet og løjet og løjet for offentligheden, mens afghanere, amerikanere og andre har ladet livet i en krig uden perspektiv; en krig som blot og bar er en udgift for de amerikanske skatteydere - men en kæmpe indtægt for private våbenproducenter og militære kontraktører. Udgifterne til krigene i Afghanistan og Irak er løbet komplet løbsk - og Pentagon kan ikke redegøre for et overforbrug i trillionklassen.

Achim K. Holzmüller, Emil Davidsen, Anders Graae, Torben K L Jensen, Carsten Wienholtz, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Arendal, Søren Dahl og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Ja. Der har været masser at sætte en finger på i det årti der slutter nu. Som der har været masser af skidt hvert årti, hvert år, hver dag i mands minde.