Læsetid: 1 min.

Her er 24 ord, som læserne synes skal dø i 2020

Information bragte i december en liste med 23 ord, som redaktionen mener skal dø i det nye år. Siden har rigtig mange skrevet til os om ord og vendinger, der fortjener karantæne i 2020. Blandt de populære er ’fremadrettet’, ’godt brølt’ og ’ironi kan forekomme’. De er vitterligt også irriterende, men de har været med på tidligere års dødslister og er derfor ikke kommet på igen. Her er 24 ord og udtryk, som I ikke mener skal med ind i 2020
Information bragte i december en liste med 23 ord, som redaktionen mener skal dø i det nye år. Siden har rigtig mange skrevet til os om ord og vendinger, der fortjener karantæne i 2020. Blandt de populære er ’fremadrettet’, ’godt brølt’ og ’ironi kan forekomme’. De er vitterligt også irriterende, men de har været med på tidligere års dødslister og er derfor ikke kommet på igen. Her er 24 ord og udtryk, som I ikke mener skal med ind i 2020

Sara Houmann Mortensen

4. januar 2020

Gnavegrønt: Nej, det kan man altså ikke byde voksne mennesker.

Brunt værtshus: Mange er begyndt at sætte ordet ’brunt’ foran ’værtshus’, men det er aldeles overflødigt. Enten er det et værtshus, eller også er det en café.

Jeg fatter hat: Vi er mange, der fatter hat af det udtryk.

Hvaderdetnudethedder: I 2020 må man ikke længere indlede hver anden sætning på den måde.

Prøvligeåhørher: Aalborgensere er dog undtaget.

Jeg hører, hvad du siger: Ja, men du tillægger det ikke den fjerneste betydning.

Forståelsespapir: Enten har I lavet en aftale, som man kan hænge jer op på – eller også har I ikke lavet en aftale.

Som i: Det skal ikke bruges mere. Som i bare aldrig!

Lansjere: Det hedder lancere.

Op til: »Spar op til 50 procent.« Ih tak, men kan vi ikke blive bare lidt mere præcise?

Opperen: Så meget længere er ordet opvaskemaskine altså heller ikke.

Jeg får det fysisk dårligt: Vi får det fysisk dårligt, hvis ikke det udtryk stopper.

Vi er gravide: Nej, din kæreste er gravid.

24/7: Ordet ’altid’ er som regel dækkende.

Ku’ godt: Nå, men så gør da noget ved det.

Passion project: Det kan tage passionen ud af et hvilket som helst projekt at omtale det sådan.

Ret mig, hvis jeg ta’r fejl: Fint, det bliver der formentlig behov for.

Charmebøf: Det er muligt, at din venindes baby er sød, men slap lige af.

Maskinrum: Der er simpelthen for mange maskinrum derude. Fra nu af må ordet kun bruges om rum, hvori der rent faktisk er maskiner.

’Must have’: Den behøver vi faktisk ikke længere.

Derby: Det er altså bare AaB, der møder AGF.

Havde jeg nær sagt: Du sagde det jo! Hvor dumme tror du, vi er.

Kærester med: Nej, kæreste med. Og så er de kærester.

Sparke til hjørne: Ja, den sparker vi lige til hjørne i 2020.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Katrine Damm
  • Fødevarestyrelsen Mørkhøj
  • Morten Hjerl-Hansen
Kurt Nielsen, Katrine Damm, Fødevarestyrelsen Mørkhøj og Morten Hjerl-Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vi vil også have lov til at sige »prøliåhørhærikå« i Aarhus.

Alvin Jensen, Christian Bennike, jørgen djørup, Flemming Olsen, Erik Fuglsang, Ole Frank, Svend Elming, Lone Hedelund og Clemme Wolsing Kjær anbefalede denne kommentar
Lone Hedelund

Samskabelse bør være nr. 25, og gir det mening nr. 26 eller et hmm efter en sætning man selv synes er klog - altså opfordringen til at også jeg skal finde sætningen interessant (hvad jeg ofte ikke gør)

Annalis Joanna Johansson

Noget af det mest nedladende, som man hører fra offentligt ansatte er "Det er så fint!" Hallo, jeg er altså over børnehavealderen.
Og kan vi så ikke få folk til at bruge ligge og lægge rigtigt og stave får med "å".

Alvin Jensen, Steffen Gliese, Flemming Olsen, Erik Fuglsang, Randi Christiansen, Ole Frank, Ole jakob Dueholm Bech og Niels Jakobs anbefalede denne kommentar
Gert Friis Christiansen

Man kan tilføje:
-Sagen er den
-Rigtig, rigtig
-Vi skal passe på hinanden
Politikere bør have en kvote på visse ord. F.eks. Tryghed, sikkerhed

Alvin Jensen, Steffen Gliese, Ole Frank og Ole jakob Dueholm Bech anbefalede denne kommentar

God liste, flere af ordene/udtrykkene levede jeg i lykkelig uvidenhed uden nogensinde at have hørt;)

Jeg synes så godt Inf - Den mindst ringe kunne have vovet det ene øje og taget 'Danskerne' med, fordi; som Eva Schwanenflügel skriver til den anden artikel og mange har anbefalet:

"Danskerne".DF begyndte at bruge betegnelsen om den danske befolkning for længe siden.Nu har det desværre bredt sig til de fleste partier, samt langt ind i journaliststanden.Det er et ord, der er designet til at splitte op i ’os’ og ’dem’, altså den fuldkommen homogene danskerremoulade mod den anderledes ildevarslende ’migrantpopulation’.Det vender sig i mig, hvergang ’danskerne’ bliver taget i ed for noget politikerne selv har fundet på.Katrine Damm, Minna Rasmussen, Finn Asnæs, Hannah Werk, Kirsten Haulund, Rikke J, Hans Larsen, Nis Jørgensen, Nikolaj Blinkenberg Willadsen, ingemaje lange, Marie Louise Shea, Inge Nebbelunde, Christel Gruner-Olesen, Elise Berg, Tue Romanow, Kim Øverup, René Arestrup, Søren Haastrup, Lars Jørgensen, Mogens Holme, Ulla Nielsen, Lillian Larsen, Hanne Ribens, Lars Løfgren, Karen Møller Grothe, Amalie Sehested, Anders Reinholdt, Finn Jakobsen, Caroline Lillelund, Birte Pedersen, Birgitte Gøtzsche, Karsten Lundsby, Henrik Hesselholdt, Søren Engelsen, Dan Jensen, Per Langholz, jan olesen, Jakob Silberbrandt, Søren Dahl, Christian Mondrup, Carsten Munk, Maj-Britt Kent Hansen, Jan Jensen, Marie Louise Wammen, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, lars søgaard-jensen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Jeg er med på, at sparke 'Danskerne' til hjørne - nå nej, dømme ordet 'Danskerne' dødt, nok kan være en kende kontroversielt, kunne det så ikke i det mindste få en afkølingsperiode, hvor politikere og også en del indenfor medie-establishmentet kunne øve sig i at sige fx 'befolkningen' i stedet for at sige 'danskerne' i en overdrevet hysterisk lind strøm, nærmest i hver anden sætning; der tydeligvis et par stykker, der har nået kvalmepunktet ;-(

Elisabeth Christiani, Ari Arnold, Alvin Jensen, Lillian Larsen, Ulla Nielsen, Steffen Gliese, Annalis Joanna Johansson, Randi Christiansen, Maj-Britt Kent Hansen, Ole Frank og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Anglicismer, amerikanismer: Er det da virkeligt for meget forlangt af danskerne, at de bruger danske ord og vendinger, især af dem som gor længst er indgået i sproget ( ordbogen)
- Og undlader at gøre os alle den bjørnetjeneste at oversætte førnævnte kendte talemåder til engelsk, som tit opleves - af uransagelige årsager eller måske for at demonstrere, at de skam da har gået i skole - eller måske har spenderet uproportional tid med amerikanske film og hjemmesider?
Eksempler:
"Gå all in" = gå fuldt ind ( for)
Hardcore = hårdkogte, hårde kerne
Hifive = hilse. håndtryk
Insight= indsigt
Listen er er så laaaang, fyld selv på..
Skab selv ord, prøv med lidt kreativog i sproget. Please! - Om jeg må be'.

Steen Hartov, Alvin Jensen, olivier goulin, Carsten Sperling, Erik Jensen, Erik Fuglsang og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Til niels jakobs liste med anglicismer og andre sproglige misfostre vil jeg gerne tilføje :

Narrativ : fortælling

Komparativ : sammenlignende

Og een af mine absolutte aversioner, som en højrøvet arbejdspsykolog engang i femserne spurgte, om jeg kendte - det var dengang stadig indforstået lingo blandt the in crowd :

Kontekst : sammenhæng

Niels Jakobs, Jan August, Bent Nørgaard, Annalis Joanna Johansson, arne tørsleff, Rolf Andersen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar

Næh, Maj-Britt det ser ud til, at os 'danskere' på Inf's kommentarspor er blevet sørgeligt forfordelt mht til ordoptagelse på dødslisten ;-)

Lillian Larsen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Kunne vi så ikke en gang for alle slippe af med det utålelige ord "retsligt". Det hedder retteligt retligt. Tak.

Mvh
En dansker :-)

Erik Fuglsang

Hvorfor flere af jer får ondt i bagdelen over ordet "danskere", er ud over min fatteevne.
Jeg er dansker.
Skal jeg skamme mig over det ?
Skal jeg føle mig forkert?

Niels Jakobs, 05. januar, 2020 - 13:01
!00% enig. Vi er i færd med at aflive vores eget sprog. Jeg er bange for, at det foregår helt ubevidst for de fleste. Det er blevet smart, at skifte danske ord ud med smarte amerikanske*), der betyder helt det samme.

Listen over ord der sendes i glemmebogen er næsten uendelig, og jeg orker faktisk ikke at gå i gang med den. Jeg vil hellere opfordre alle til at tænke sig om, inden de smider om sig med smarte US- vendinger*).
- - -
*) Jeg ved godt sproget hedder engelsk, men jeg ved også, at det er USA der overpromoverer både deres kultur og sprog, og at det er dem de mange "nysproglige" ser op til, når de langsomt men sikkert kvæler det danske sprog.

Niels Jakobs, Steen Hartov og Carsten Sperling anbefalede denne kommentar
Kenneth Jacobsen

Eller det bette ord På? Som i flæng bruges på steder, hvor det ingen steder har at gøre, givetvis fordi det engelsk-amerikanske On ligger i baghovedet og gør os smarte i egne ører (fail!) - her en række eksempler, bla fra vor nuværende statsminister:

Held på. Nysgerrig på. Bog på. Foregå på. Vor mand på (et emne). Have interesse på. Være interesseret på. Være overrepræsenteret på. Samarbejde på. Nysgerrig på. Udfordret på. Spejling på. Prioritere på. Vurdere på. Osv osv...

Jan August, Randi Christiansen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Annalis Joanna Johansson

Randi - ja hvad sproglige misfostre angår, så kunne nogen godt trænge til at få renset deres sprog. Der er folk der lyder som om, de forsøger at skjule deres manglende intellekt bag et utal af uforståelige fremmedord og fagudtryk.

Steffen Gliese

Alle sportsmetaforer, desværre er de forlængst bleve dovne klicheer i ikke mindst journalistisk og politisk sprog.
Mht. 'danskerne', som især Helle Thorning Schmidt skamred, så vil jeg forestå noget mere nærliggende, nemlig 'vi' og 'os'.

Erik Fuglsang

Det er stadigvæk et stort mysterium for mig, hvorfor det pludseligt er blevet så kontroversielt at sige "danskerne".

Kunne nogen særligt oplyste læsere i kommentarsporet ikke sagligt og redeligt forklare mig og andre mysificerede, hvorfor det er SÅ odiøst at bruge udtrykket "danskerne" om det folk, der tilhører dette kongerige?

Randi Christiansen

@erik fuglsang - for mit vedkommende kommer det faktisk meget an på, hvem der bruger tiltaleformen 'danskerne' og i hvilken sammenhæng. Hvis det f.eks. er en indladende politikertype, der søger at signalere national familiært tilhørsforhold, får jeg kryb af at blive talt til på den måde. Man mærker hensigten - at skabe en tilknytning, en sammenhængskraft, som man udmærket ved, at samme politiker bag sin smiskende tale med sin realpolitik har været med til at smadre til ukendelighed. Sukkersød og floromvunden tale der skal få den bitre pille til at glide ubemærket ned. Øv og føj.

Randi Christiansen

@maj-britt -

Grønsager eller grønTsager, men

Robeder : rØDbeder

Hångklæder : hånDklæder

Erik Fuglsang

Maj-Britt Kent Hansen
Jurister siger konsekvent retligt. Lægfolk siger meget ofte - og det kan jeg bare slet ikke med - retsligt.

Erik Fuglsang

@Randi Christiansen
05. januar, 2020 - 19:03

Moodsat dig, Randi, så jeg har det sådan, at jeg snarere føler mig truffet og adresseret direkte, når der fra politisk hold bliver sagt "danskerne".

Jeg mærker ikke noget ubehag endsige væmmelse, når en folketingspolitiker siger "danskerne". De er trods alt valgt ind for først og fremmest at repræsentere og tage vare på "danskernes interesser. Så langt kan vi vel trods alt blive enige?

Erik Fuglsang

@Maj-Britt Kent Hansen
05. januar, 2020 - 21:19

Tak for referencen. Uanset hvad de måtte mene i dansk sprofnævn i Bogense, så lyder "retsligt" bare helt forkert i mine øren. :-)

Henrik Hammerschmidt

Et udtryk til dødslisten: ingen problem
Det er fjollet at få det som svar når man bestiller fra en menu på cafe. Det er lige så åndsvagt at opleve på engelsk.

Maj-Britt Kent Hansen

Erik Fuglsang - Vi er nok mange, hvis sprog er præget af opvækst, uddannelse og arbejdsplads. Jeg selv har en sproglig uddannelse, men har arbejdet blandt jurister hele mit 45-årige arbejdsliv, så jeg ved, at de også kan finde på at lægge trykkene på visse ord ret så utraditionelt.

Nogle af os irriteres over storforbruget af "danskerne", og denne sproglige irritation kan måske til en grad sammenlignes med, hvordan du nok har det med "retsligt. Blot omvendt.

Når man benytter "danskerne" i flæng om alt, er det både inkluderende og ekskluderende. Man kan nuancere og præcisere på samme tid ved at benytte borgerne, befolkningen, vælgerne, tv-seerne, kunderne, etc. etc, og det var det, jeg ville vise med mit grønsagseksempel. Man behøver ikke altid benytte samlebetegnelsen, når man kan beskrive nærmere. hvilke grønsager der er tale om.

Katrine Damm, Randi Christiansen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Hvorfor er det her overhovedet væsentligt? Har vi vitterligt ikke andre overspringshandlinger at gribe til når Verden ramler om ørerne på os?

Du kan stave ligeså tosset du vil, og du kan bruge de ord du vil. Kommunikation går dybest set ud på at overføre information fra en hjerne til en anden, typisk enten via lyd eller via skrift. Begge dele kan man betragte som en kanal med en given båndbredde, og dermed er der også en given grænse for hvor meget information man kan overføre over tid.

Hvis man bruger svære ord, eller begreber modtageren af informationen ikke kender, såsom Shannon's Theorem, så svarer det til støj, og dermed stjæler det båndbredde. Ergo kan man ikke overføre ligeså meget information indenfor et givent tidsrum.

Ift. stavemåder, så er der vist ikke nogen som ikke forstår majonæse selvom det sikkert skærer i øjnene hos sprog nazierne og de frankofile. Så længe stavefejl ikke er meningsforstyrrende er de fuldstændigt ligeglydige.

Randi Christiansen

@morten - sproget er et af vores vigtigste redskaber, og selvom jeg giver dig ret i, at forståelsen er det vigtigste, kan også dén hurtigt halte ved fattigt sprog.

Og så kan du vel tillade sprognørderne at hygge sig lidt med deres særlige interesse for at røgte sprog. Især når verden ramler om ørerne på os, kan det have en beroligende effekt at lege lidt med sprog. Så der nogen, der mere nazi end andre, men sålænge det kun er skolelærerens imaginære spanskrør, der svirpes nu og da, så går det vel nok.

Men ok, tilbage til den barske såkaldte virkelighed, vi befinder os i, og som kvantefysikken - kort sagt -viser os, at vi selv skaber. Hvabehar.

Niels Jakobs, Ari Arnold, Erik Fuglsang, Katrine Damm, Maj-Britt Kent Hansen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

@Kirsten Larsen, når det så er sagt, så ville det være dejligt at slippe for "være dejligt at slippe for".

Og sådan består sprog nu engang af og til af konstruktioner, man gerne vil slippe for, når man gerne vil passe ind.

Niels Makholm

Når en "middelmådig og lidt fedtende, samarbejds-partner" - siger: "super." Efter at have fået at vide:"hvor, David købte øllet." Så synes jeg ikke om det. Det er lidt, lige som: "at blive taget pis på."
Så drop det ord: "super." I de allerfleste situationer, (så er folk, ikke engang, tilmærmelsesvis i nærheden af niveauet, hvor ordet "super" - er på sin plads.) Så det er en codyl overdrivelse, næsten hver gang, det bruges.

Mest optimale, kommentere på, vil du sætte ord på - og Glistrups gamle udtryk skatteborgere.

Personligt går jeg også op i de mange gode ord, der aldrig benyttes - især adjektiver. Det gør sproget så fattigt - og os så dumme.

Og så kunne det være forfriskende, hvis journalister kunne beskrive en sag uden at bruge udtrykkene "den her" og "det her" hele tiden....

Anders Sørensen

@Steen Hartov, hvorfor egentlig? Hvad er der galt med "den her" og "det her"? Hvad skulle erstatte disse udtryk? "Denne" eller "dette"? Det virker lettere omsonst. Plus at der kan være en ganske god stilistisk grund til at foretrække "den her".

Jeg er klar over, at "den her" virker talesprogsagtigt - men nu er det jo ikke, fordi talesprog og skriftsprog eksisterer fuldstændig afsondret fra hinanden her i 2020.

Randi Christiansen

@anders - 'den her' og 'det her' er børnesprog.

Og til erik fuglsang : "danskernes interesser"? Det er et vidt begreb, så når f.eks. en politiker definerer dette på en måde, som jeg ikke kan identificere mig med, bryder jeg mig ikke om at blive talt til, som om vedkommende politiker på netop dén måde har min interesser for øje.

Nej, det har du ikke fætter mundsmurt, du forsøger bare at virke folkelig og altruistisk på fællesskabets vegne. Et fællesskab, som du ikke har vist passende forståelse for hidtil. Nice try pinocchio - men den form for fællesskab, du illuderer, føler jeg mig ikke inkluderet i. Som mai britt påpeger : pas på med samlebetegnelser. Nogen særligt sensitive kunne komme til at føle sig som vælgerkvæg.

Anders Sørensen

@Randi Christiansen, denne diskussion gider jeg ikke. Eller den her.

"Den her" er den korrekte voksenformulering i sammenhængen.

@Anders Sørensen, du har ret, det er et luksusproblem, men fordi det er upræcist og afspejler dårlig forberedelse. Hvorfor skal man sige "Hvordan forholder du dig til det her lovforslag/den her ide" i stedet for "til lovforslaget/ideen", når der i sammenhængen ikke er nogen tvivl om, hvad man taler om? I mine øjne er det ikke et valg mellem den her og denne, som du nævner ovenfor.

Randi Christiansen

@anders - prøv lige at tænke dig om - 'den her', 'den der'. Hvor her? Hvor der?

Udover at det er dobbeltkonfekt altså unødvendigt at tilføje 'her' og 'der' istedet for at benytte det korrekte ord nemlig denne eller dette, må vi således ydermere inkludere tegnsprog og pege på 'her' og 'der'.

Anders Sørensen

@Randi, der er ikke tale om korrekthed versus ukorrekthed, men om sproglige nuancer, en balancegang mellem (formelt) skriftsprog og talesprog. Hvor jeg ofte ville vælge at skrive "denne konversation", ville jeg aldrig sige det. Jeg ville sige "den her konversation". Man går ikke rundt og siger "denne", medmindre man er iført høj hat og monokel. Det er det, jeg mener med "stilistisk forskel". For naturligvis er det acceptabelt - og ofte foretrukket - at tilnærme sig talesprog i det skrevne.

Der er heller ikke tale om dobbeltkonfekt, da "her" ikke kan udelades. "Den her konversation" betyder den konversation, vi har nu. Og dermed her. Nu og her. Det kan rigtigt nok erstattes med "denne konversation", men så er vi tilbage ved den stilistiske forskel.

Anders Sørensen

@Steen Hartov, man skal/kan sige det, fordi "det her lovforslag" er fuldt ud acceptabelt og korrekt sprogbrug - især i tale. Du har ret i, at man i eksemplet sagtens kunne sige "lovforslaget" - men det bliver i mine øren en anelse tørt, hvor "det her lovforslag" er mere ... jovialt. Så kan man mene, at man bør undlade at være jovial i sammenhængen, men det ændrer ikke ved, at man også netop kan søge at være det.

Synes sørme, der er trængsel i småtingsafdelingen i denne debat. Hvad med lidt selvkritik? Er betegnelsen nazist ikke ved at blive lige lovlig bred, sådan at den dækker stort set alle, man ikke deler synspunkt med? Eller hvad med tykfobi? Behøver man at udstyre folk med en psykiatrisk diagnose, fordi de synes, at tykke mennesker fylder for meget i mediebilledet?

Randi Christiansen

@anders - talesprog legitimerer ikke ifht korrekt sprogbrug. Og vi kan i den grad bruge noget mere høj hat og monokel i daglig tale. Sproget degenererer i disse tider selv langt ind i, hvad der burde være en af sprogets højborge nemlig, public service medierne. Som ofte hverken kan stave eller formulere sig korrekt i tale eller skriftsprog.

Vort sprog er et af kollektivets vigtigste fundamenter, derfor er sproglig præcision en kunst, som bør forfines ikke forfladiges.

Anders Sørensen

@Randi, såvel stavning som korrekt sprogbrug er til evig diskussion og under konstant udvikling. Vi hverken skriver, staver, snakker eller - ahem - taler, som vi gjorde for blot 50 år siden. Let alone 500. Det skyldes næppe degenerering, men snarere en trang til at frigøre sig og afsøge nye områder af eksistensen, herunder måder at kommunikere på, der ikke er fastlåst af konvention.

Sider