Interview
Læsetid: 3 min.

»Jeg blev en bedre soldat, i takt med at Danmark blev bedre til at være i krig«

Ved årtiets slutning har Danmark færre landtropper i krig end ved dets begyndelse. Men har 20 års militære missioner på Balkan, i Mellemøsten og i Afghanistan gjort verden til et bedre sted? Det vil Søren Guldager også gerne vide. Han var soldat på Balkan i 90’erne, i Irak i 00’erne og i Afghanistan i 10’erne
Jeg blev ofte provokeret af den måde, vores politikere talte om krigene på, da Danmark i 2013 trak de sidste kampsoldater hjem og stoppede med at føre aktiv krig, siger Søren Guldager (t.h.).

Jeg blev ofte provokeret af den måde, vores politikere talte om krigene på, da Danmark i 2013 trak de sidste kampsoldater hjem og stoppede med at føre aktiv krig, siger Søren Guldager (t.h.).

Moderne Tider
28. december 2019

»En gang soldat, altid soldat, siger man. Og det gælder i hvert fald for mig. Jeg har været udsendt med dansk flag på uniformen seks gange, og jeg har været med hele vejen gennem Danmarks aktivistiske udenrigspolitik. Fra Balkan i 90’erne til Irak og videre til Afghanistan.

Da vi i 10’erne stoppede med at have boots on the ground, stoppede jeg også som soldat. På den måde følger min historie helt parallelt Danmarks som krigsførende nation. Danmark trak tropperne hjem og spurgte ’gjorde vi det godt nok?’, ’Var vi med til at gøre verden til et bedre sted? Jeg gjorde det samme. Trak uniformen af, blev civil og bearbejdede alt det, jeg har gjort og oplevet.

Jeg blev en bedre soldat, i takt med at Danmark blev bedre til at være i krig. Jeg var kun 19 år, da jeg første gang blev udstationeret til Kroatien. Jeg var bare en teenager. Ingen havde tjekket, om jeg var psykisk stærk nok til det, der ventede. Det var en fredsbevarende mission, og det meste af tiden stod jeg bare ved et checkpoint og ransagede biler og personer. Men indimellem så jeg nogle ting, som intet ungt menneske skal se.

I Irak intensiveredes det hele. Vi var der på nogle andre mandater og måtte pludselig skyde folk. I takt med at missionen intensiveredes, og Danmark mistede soldaterliv, blev det tydeligt, at forsvaret endnu ikke var helt gearet til at være i noget, der mindede meget om krig.

Vores veste var så store, at vi ikke kunne holde væskebalancen der midt i ørkenen, og da mit pansrede fartøj en dag kørte på en vejsidebombe, kunne jeg ikke kalde nogen over radioen. Heldigvis kom ingen alvorligt til skade, men der var ikke nogen, som vidste, hvad de skulle, for det stod ikke i drejebogen.

Irak var på mange måder en mærkelig mission. Der var ingen tvivl om, at Danmark blev en mere seriøs spiller, men os på jorden i Irak forstod aldrig helt, hvad missionen var.

I Afghanistan trådte vi speederen i bund. Det var reel krig, og fjenden var Taleban. Jeg uddannede mig til finskytte, for dem havde Danmark brug for. Jeg lå højt oppe i bjergene og passede på vores patrulje på jorden. Hvis fjenden ventede rundt om hjørnet, kunne jeg nedkæmpe dem, før de blev en trussel for mine kammerater. I Afghanistan blev vi i det hele taget mere professionelle og specialiserede end nogensinde før. Og uanset hvordan man siden evaluerede vores indsats, kan ingen tage fra mig, at jeg ved, at jeg gjorde et godt stykke arbejde.

Jeg blev ofte provokeret af den måde, vores politikere talte om krigene på, da Danmark i 2013 trak de sidste kampsoldater hjem og stoppede med at føre aktiv krig. Vi blev kaldt mordere, idioter og krigspsykopater. Politikerne opførte sig respektløst ved at nedlægge krigskommissionerne, der skulle evaluere vores arbejde, og der opstod en stemning af, at vores indsats ikke havde været noget værd.

Det var hårdt at høre, når man som mig og mine kammerater havde sat livet på spil for at tjene Danmark i håb om, at vi var med til at gøre Danmark til et bedre sted. In the big picture kan det godt være, at vores tilstedeværelse ikke gjorde regionen til et sikrere sted på den lange bane. Og det er selvfølgelig trist. Men jeg så med mine egne øjne, at afghanere – takket være os – igen begyndte at turde gå på gaden, at spædbørnsdødeligheden faldt, og flere børn fik en uddannelse. Det gav mig en fornemmelse af, at jeg gjorde en forskel, og den følelse kan jeg godt savne. Den finder man ikke bag et skrivebord.«

Serie

Farvel til 10’erne

Vi lever i årtiets sidste dage, men hvad skete der egentlig? Gennem en række fortællinger om både skærmtid, terror, deleøkonomi, 12-talspiger, Svend Brinkmann, prekariatet og autentisk ost undersøger vi 2010’erne og samler det hele i et monument over en tid, der snart er historie.

Seneste artikler

  • 2010’erne var udsættelsens, fortsættelsens og opgørets årti

    31. december 2019
    At bladre gamle forsider igennem er lige dele vingesus og ubehag. At se forsiden fra 31. april 2011 med overskriften »Verden ser magtesløst til, mens Syriens hær slagter sit folk« og vide, at det bare fortsætter og fortsætter. Bladre og se Breivik dræbe, bladre og se Gaddafi dræbt, bladre og se Det Arabiske Forår udråbt som et forsømt forår ...
  • MONUMENT OVER 2010’ERNE

    28. december 2019
    Hvis nu nogen engang i år 2119 finder en gammel bulet messingplade helt sort af ælde, og løfter den op, børster snavset af og opdager en inskription, hvor der står ’Til minde om 2010’erne’ og undrer sig over, hvad det dog går ud på, så kommer her en forklaring
  • Emma Pi Hedeboe var barn i 10’erne: »Årtiet vil blive husket for ungdomsoprøret«

    28. december 2019
    Vi begyndte at tale om ungdomsoprør for første gang i årtier, for nu var Trump, flygtninge på motorvejene, uoverskuelig teknologi og ikke mindst klimaet blevet afgørende. De, der ikke var født ved årtusindskiftet, ved godt, at de ikke får et liv som deres forældres. Emma Pi Hedeboe fylder 18 år i slutningen af 2019. Hun er sikker på, at tiden lige nu vil blive husket for ungdomsoprøret
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Balkankrigene, hvor Danmark deltog i ulovlige bombardementer af bl.a. Beograd, resulterede i at Jugoslavien blev opløst til en stribe bananstater. I Afghanistan førte og fører den ulovlige invasion intet med sig; tilmed afslørede en aktindsigt til Washington Post fornyligt at de amerikanske administrationer gennem to årtier har fyldt offentligheden med løgn om den fatale krig. Om den ulovlige krig i Irak ved de fleste at den var baseret på løgn - og at den fik og har fatale konsekvenser, herunder en eksplosion i omfanget af krig i Mellemøsten.

Og i Libyens, som dog ikke har haft æren af artiklens hovedpersons militære besøg, er det tydeligt at Danmark deltog i en regimeskiftekrig, som har fået fatale konsekvenser for især den libyske civilbefolkning.

Den danske, aktivistiske udenrigspolitik har medvirket til katastrofer, lidelser, flygtningestrømme og afledte konflikter i et omfang, som gør det ulideligt at erfare, at danske soldater ikke anede, hvad i alverden de foretog sig og hvad der egentligt kom ud af det hele, mens den politiske magtelite er på endnu mere bar bund og undviger enhver seriøs debat af emnet.

Birte Pedersen, gert rasmussen, Jesper Sano Højdal, Vang Bach, Karsten Nielsen, Peter Wulff, Curt Sørensen, Niels Borre, John Andersen, Diego Krogstrup, Emil Davidsen, Per Torbensen, Erik Winberg, Lars Løfgren, Hans Aagaard, Jan Fritsbøger, Michael Gudnæs, Anders Graae, Johnny Christiansen, Martin Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jørgen Hald, Søren Bro, Gert Romme, Torben Arendal, Tom Bratzen, Mikkel Zess og Daniel Joelsen anbefalede denne kommentar

Utroligt at hele vores politiske apparat (+medier) ikke synes, at de skal forklare hvorfor de har sendt soldater I krig på Danmarks vegne.

Hvorfor er det et "unfair" spørgsmål at stille?
I det mindste forklar mig det.

Vi har snart 20-års jubilæum i Afghanistan. Hvordan går det med NATOs nation-buiilding projekt?
"Det går super, vi er snart færdige."
"Fantastisk, flere detaljer behøver jeg ikke. Vi ses til 40-års jubilæet"
:(

Bjarne Bisgaard Jensen, Claus Nielsen, Vang Bach, Hanne Utoft, Steffen Gliese, John Andersen, Diego Krogstrup, Lars Løfgren, Martin Andersen, Klaus Lundahl Engelholt, Thomas Tanghus, Jan Fritsbøger, Anders Graae, Johnny Christiansen og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

det er en kendsgerning at krig, produktion og salg af militære våben alt sammen er forbrydelser imod menneskeheden, og det kan ingen juridiske krumspring lave om på, og soldat er det usleste et menneske kan være, selvfølgelig i skarp konkurrence med de politikere som beslutter eller godkender militære operationer, og oprustning.
det er på tide at der bliver fred i verden og dette kan kun opnås hvis nationalt militær forbydes og militær våbenproduktion ophører,
og da vi jo er nødt til at se kritisk på al produktion, så vi kan stoppe den overflødige og skadelige overproduktion og overforbrug, af hensyn til menneskehedens bæredygtighed og til klimaet,
så er krigsindustrien jo det ultimativt mest overflødige, og jeg ved med sikkerhed at en verden uden krig er en bedre verden når det gælder menneskers trivsel,
kun meget få ville savne krige hvis der blev global fred, og dem er der absolut ingen grund til at tage hensyn til. ville du savne krig hvis den ikke længere fandtes ?

Viggo Okholm, Steffen Gliese, John Andersen, Diego Krogstrup, Erik Winberg og Martin Andersen anbefalede denne kommentar
Peter Fenger Lund

Tak for indsatsen Søren!
Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at du har gjort dit bedste og det samme gælder dine tidligere kolleger. Det gør det kun endnu mere ærgerligt at div. regeringer ikke har ydet en tilsvarende indsats. Og decideret tragisk alle dem som aldrig kom hjem, hvis familier aldrig får fornøjelsen af deres kæres nærvær igen.

John Scheibelein, Jørgen Larsen og Ole jakob Dueholm Bech anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

Leo Nygaard, alle som er involveret er skyldige, uden undtagelse, hvis der ikke blev fremstillet ammunition ville soldaten ikke have noget at dræbe med,
enhver som er ansat i våbenindustrien, militæret, eller er besluttende politiker er ansvarlige for deres handlinger, og dermed for de mord der begås,
den som fremstiller bomben kan da ikke frikende sig selv med et "jamen det var ikke mig som smed den", ej heller kan soldaten undskylde sig med "at det var en ordre".
og også dem som ikke selv er involveret men som accepterer krigen som en "nødvendighed" er medskyldige.

Hanne Utoft, Viggo Okholm, Steffen Gliese, John Andersen, Diego Krogstrup og Erik Winberg anbefalede denne kommentar

Man skal mest af alt have ondt af de danske værnepligtige og konstabler, især i begyndelsen af århundredet, der i den grad blev taget med bukserne nede, efter at vores land i årtier havde udmærket sig ved at tage skraldet med at opretholde våbenhviler rundt omkring i Natos mandatområde.
At vi pludselig skulle trækkes ind i lande i verdensdele, som reelt er NATO totalt uvedkommende, er et overgreb og en magtfordrejning.
Vi var da også sluppet, hvis vi ikke så stædigt havde holdt fast i den ene stormagt, i stedet for at bevare loyaliteten overfor den verdensdel, vi hører til - og dens langt mindre krigeriske forsvarspolitik.

Michael Gudnæs, Lars Løfgren, Jesper Sano Højdal, Viggo Okholm og Niels Borre anbefalede denne kommentar

""Fantastisk, flere detaljer behøver jeg ikke. Vi ses til 40-års jubilæet""

Udmærket illustration - og mere nøjagtigt; konkret viden ønskes ikke.

Et enkelt, diminutivt eksempel på konkret viden om mediemanipulation, som de allerfleste danskere enten har for travlt med egen selvrealisering til at tilegne sig, eller også er alt for kognitivt dissonante til at kunne kapere, men som ikke desto mindre kan være uhyre væsentlig mhp. at kunne tilgå informationskrigene med blot en smule kritisk relevans: http://medieoplysning.dk/?p=2725

Tom Bratzen, Lars Løfgren og Erik Winberg anbefalede denne kommentar

Den enkelte soldat er ansvarlig for sit valg at blive professionel soldat uanset sin "gode" intentioner for at tro han kan frelse andre fra at dø -læs fædrelandets interesser! Det sidste er centralt og hvem bør afgøre hvilke interesser der berettiger til at bruge våben?
Men uanset så gør den enkelte soldat ikke noget ulovligt netop fordi vi har en grundlov som p e eller anden vis siger at der er mennesker der skal forvare denne lov. Det vil sige staten ligger over samvittigheden.
Men i mit system kan jeg overhovedet ikke se at krige nogen sinde har været godt. De fremkalder lidelser og sår frø til nye og jeg nægter at tro at et menneske kan komme lykkelig hjem fordi han/hun har dræbt et medmenneske uanset systemet har lært ordet fjende!
Systemet bilder os så ind at hvis vi ikke har en hær vil vi blive besat snart.
Vi har to lande i verden som stort set ikke er blevet angrebet på trods af ingen eller meget få soldater og våben. Costa Rica og Bhutan.
Kronikøren her kan jeg sådan set kun sende min medfølelse og lad ham leve i den tro han har gjort gavn, men jeg er så ikke enig.