Interview
Læsetid: 3 min.

»Det bedste ved #MeToo er, at vi nu endeligt taler om det«

Afsløringen af filmprocenten Harvey Weinsteins omfattende sexovergreb udløste en eksplosion i slutningen af 2010’erne. Af vrede og af mod blandt kvinder verden over til at tale åbent om overgreb, de havde været udsat for. I Danmark var skuespiller og komiker Dorte Rømer en af dem, der mobiliserede #MeToo-bevægelsen
Dorte Rømer (yderst t.h.) var i 2017 med til at arrangere en oplæsning af vidnesbyrd fra kvinder, der var blevet udsat for overgreb.

Dorte Rømer (yderst t.h.) var i 2017 med til at arrangere en oplæsning af vidnesbyrd fra kvinder, der var blevet udsat for overgreb.

Bax Lindhardt

Moderne Tider
28. december 2019

»I 2007 fortalte jeg om en succesfuld, dansk instruktør, som prøvede at voldtage mig. Han flåede min skjorte op, greb om mine bryster og klaskede mig op ad et spejl, mens han åndede mig i nakken. Jeg anmeldte ham, og politiet sagde, at der allerede lå to sager på ham om voldtægt. Alligevel var det ikke nok til at fælde ham. Jeg har været i film-, tv- og teaterbranchen i mange år og ved, at sexchikane, overgreb og ydmygelser er hverdag. Jeg har selv været udsat for en del. Og selv om flere takkede mig for at dele min historie, begyndte sagerne ikke ligefrem at vælte ud af skabet.

Men så kom anklagerne mod Harvey Weinstein i 2017, og #MeToo-bevægelsen begyndte at rulle. Dramatikeren Lærke Reddersen ringede til mig med en plan. Hun havde set en svensk reading, hvor kvinder stod på en scene og læste anonymiserede beretninger op om overgreb, og vi blev enige om at indsamle vidnesbyrd til noget lignende i Danmark. Vi troede, det var slemt, men det var meget værre.

Hurtigt fik vores lukkede facebookside #StopStilheden 1.600 medlemmer og over 500 kvinder – og jeg siger kvinder, for 99 procent af dem, der henvendte sig, var kvinder – kontaktede os med deres personlige historier. Og vi blev kimet ned. Kvinder ringede i døgndrift og græd og græd, mens de fortalte, at de havde følt sig så alene og bange for, at ingen ville tro dem. De sendte mig billeder, screendumps af mails og sms-korrespondancer, og jeg fik lyst til at kaste op.

Vores reading var en succes. Der var lydhørhed og respekt om det, vi lavede. Men det var også i den forbindelse, at jeg havde nogle af de groveste telefonsamtaler med journalister, som ville have navnene på de mænd, som havde krænket. Dem ville jeg ikke oplyse, og journalisterne kunne finde på at sige: ’Nå, så du er bare ligeglad med, at unge kvinder i branchen bliver voldtaget’. Det var jeg den sidste til at være ligeglad med, men #MeToo har for mig aldrig handlet om at fælde store, hvide mænd. De bliver alligevel kun ramt økonomisk – se bare på Weinstein, som har indgået forlig. For mig handler bevægelsen om at skabe en kulturændring, hvor ingen får nogen som helst gavn ud af at forgribe sig på andre.

Det bedste ved #MeToo er, at vi nu endeligt taler om det. Det værste er, at folk stadig kan finde på at diskutere, om bevægelsen overhovedet har sin berettigelse. Jeg er så træt af dem, der siger, at #MeToo er gået for vidt, for der er slet ikke sket nok. Og jeg er træt af alle dem, der synes, det er forkælet at brokke sig over en hånd på røven, når der er piger, der bliver omskåret i Afrika. Men vi er ikke i Afrika, siger jeg så. I vores rige, veluddannede del af verden har vi da netop ingen grund til at bagatellisere den slags krænkelser. For det handler ikke bare om flirt og kærlighed, det handler om magt.

Jeg har 1.684 kvinder bag mig. Jeg kender deres historier, og det er et stort åg at bære. Jeg kan ikke slette deres krænkeres navne fra min hukommelse, men jeg kan heller ikke sige dem højt. Jeg ved, at jeg kommer til at møde mange af dem, og jeg vil ikke gokke dem i hovedet med en stor skovl. Jeg prøver at slette det, jeg ved, og vælger i stedet at sige: Nu skal vi sammen videre … ordentligt, alle sammen.«¨

Serie

Farvel til 10’erne

Vi lever i årtiets sidste dage, men hvad skete der egentlig? Gennem en række fortællinger om både skærmtid, terror, deleøkonomi, 12-talspiger, Svend Brinkmann, prekariatet og autentisk ost undersøger vi 2010’erne og samler det hele i et monument over en tid, der snart er historie.

Seneste artikler

  • 2010’erne var udsættelsens, fortsættelsens og opgørets årti

    31. december 2019
    At bladre gamle forsider igennem er lige dele vingesus og ubehag. At se forsiden fra 31. april 2011 med overskriften »Verden ser magtesløst til, mens Syriens hær slagter sit folk« og vide, at det bare fortsætter og fortsætter. Bladre og se Breivik dræbe, bladre og se Gaddafi dræbt, bladre og se Det Arabiske Forår udråbt som et forsømt forår ...
  • MONUMENT OVER 2010’ERNE

    28. december 2019
    Hvis nu nogen engang i år 2119 finder en gammel bulet messingplade helt sort af ælde, og løfter den op, børster snavset af og opdager en inskription, hvor der står ’Til minde om 2010’erne’ og undrer sig over, hvad det dog går ud på, så kommer her en forklaring
  • Emma Pi Hedeboe var barn i 10’erne: »Årtiet vil blive husket for ungdomsoprøret«

    28. december 2019
    Vi begyndte at tale om ungdomsoprør for første gang i årtier, for nu var Trump, flygtninge på motorvejene, uoverskuelig teknologi og ikke mindst klimaet blevet afgørende. De, der ikke var født ved årtusindskiftet, ved godt, at de ikke får et liv som deres forældres. Emma Pi Hedeboe fylder 18 år i slutningen af 2019. Hun er sikker på, at tiden lige nu vil blive husket for ungdomsoprøret
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Josephine Kaldan

Det mærkeligste er, at jeg aldrig talte om det. Jeg tog selv på feministisk selvforsvarskursus, senere tog jeg datteren med. Det var nærmest et vilkår, at man blev forulempet af vildtfremmede mænd. Metoo har været en øjenåbner. Tak for det.

Lise Lotte Rahbek, Ann Thomsen, Katrine Damm, Estermarie Mandelquist, Herdis Weins, Marie Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

På alle områder er der for mange, der kæmper imod, at vi får et bedre samfund og en bedre verden. De vil hellere skille sig ud med privilegier end at acceptere at have dem på lige fod med andre.

Morten Hjerl-Hansen

Det har været ganske oprørende for mig hvor mange ukrænkede kvinder der i det forløbne år kujonagtigt og unuanceret har ladet #metoo køre fuldstændig ud af en tangent. Dagbladet Informations debatredaktør har kørt med og jeg er træt af det. Det har ført til mistænkeliggørelse af mænd og det finder jeg mig ikke i. Vi mænd er bedre mennesker end kvinder. Ikke meget, men lidt.

Morten Hjerl-Hansen, man kan sige, at det blot er kvinderne, der kaster åget nu - efter at de implicit har været mistænkt af mænd for 'blot' at ville score en partner, et noget bedaget syn på selverhvervende, moderne kvinder.
Der er ikke længere nogen, der skal 'besejres', der er aftaler, der skal indgås imellem to enige parter, det er slut med 'din mund siger nej-nej, men dine øjne siger ja'.

Thomas Tanghus, Lise Lotte Rahbek, Ann Thomsen, Katrine Damm, Estermarie Mandelquist og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Tag da ikke #MeToo alvorligt. Det er for længst dokumenteret at denne bevægelse bringer masser af sladder til torvs, og dermed er per definition ikke blot dele, men alt hvad der fremføres utroværdigt. Der er ingen tvivl om at der er en sag, krænkelserne er der, men bevægelsen er en fiasko. Ommer piger.

Nej, Henrik Brøndum, tværtimod er der da ikke i noget videre omfang tale om sladder. Det er en udvikling, der er sat i gang.

Thomas Tanghus, Ann Thomsen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Hele problemet er, at den på forhånd privilegerede og i egen forstand normsættende patriarkalske mand i alle kulører ikke forstår, at der er en afgørende forskel på, at kunne bestemme over andre og at kunne bestemme over sig selv.
Det betyder jo blot, at skal man træffe en fælles beslutning, skal der være enighed.

@Steffen Gliese

Hvis der var noget vaesentligt den patriarkalske mand ikke forstod, ville han ikke vaere patriark, så ville andre have vippet ham af pinden.