Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Mine ældre familiemedlemmer er skruk på mine vegne

Er der en god måde at blive fri for andres pres på ens æggestokke, spørger en kvinde i den fødedygtige alder
Er der en god måde at blive fri for andres pres på ens æggestokke, spørger en kvinde i den fødedygtige alder
7. december 2019

Min kæreste og jeg er begge omkring de 30. Vi har været sammen et par år, og vi elsker hinanden, men vi bor hver for sig og lever ret separate liv i hverdagen. Vi vil gerne lave en lille familie en dag, men det er ikke en diskussion, vi har travlt med at tage hul på.

Vores ældre familiemedlemmer har til gengæld travlt på vores vegne og spørger ofte ind til både boligsituation og børn. De er søde og interesserede, men det er, som om de har svært ved at forstå, at man kan være på vores alder og ikke have lyst til at gå i gang med at bygge rede, og som bæreren af æggestokkene i forholdet får jeg ærligt talt lidt pres af det.

Hvad stiller jeg op? Skal jeg bare zappe væk mentalt, når de taler om børnebørn, eller har I et bud på en god standardbemærkning, der kan bruges til at lukke ned for det på en venlig, men bestemt måde?

Svar I:

En gang imellem kan man blive helt stakåndet over, hvor travlt mennesker kan have med at leve andres liv. Og ganske særligt mister man jo pusten, hvis det er ens eget liv, de gerne vil leve.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • ingemaje lange
  • Thomas Tanghus
  • Eva Schwanenflügel
David Zennaro, ingemaje lange, Thomas Tanghus og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Det er utidig indblanding i andres (kvinders) liv at udfritte om eventuelle børn i fremtiden.

Lov familien, at de nok skal blive informeret når (hvis) du skal have barn, og indtil da holde kaje.

Lise Lotte Rahbek

De ønsker deres egne livsvalg bekræftet og spejlet.
Det handler ikke om dig. Det handler om dem.

Be dem om at passe sig selv. På den måde du nu finder bedst.

David Zennaro, Søren Bro, Herdis Weins, Maj-Britt Kent Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"I mangel, af egen succes,- så er andres ulykke, ikke at foragte."
Det er mange gange, til at tage sig til hovedet over, når familien + gud og hver mand, absolut
lige skal, "have snuden, en halv meter, for langt frem."
Og det nytter slet ikke, at nøjes med at tænke:"måtte din røv, klø, og dine arme, være for korte,"
- dit asen.
Situationen kræver, at vedkommende, "kaldes til orden."
Her er det bedste forsvar: "et angreb."
"Det er sjælden, særlig behagelig, at få ""sin egen medicin.""
Sådan at forstå:"lige for lige," - når venskab skal holdes...

Lad jer ikke presse, hverken af samfund eller familie: det er på tide at gøre op med den overtro, at børn er så evigt saliggørende: man skal KUN få børn, hvis man virkeligt, virkeligt selv ønsker det af hele sit hjerte, aldrig fordi man bliver presset eller tror at man absolut skal. Og har man, efter megen omtanke, besluttet sig, så nøjes dog med et barn, så der er rum til at have karriere, hobbyer, omgangskreds osv, osv, samtidig med, at man giver poden den bedst mulige start i livet. Selv om det er sandt, at kærligheden bare øges i takt med at man får flere børn, så gælder hverken tid, penge eller overskud.