Læserbrev
Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Mine ældre familiemedlemmer er skruk på mine vegne

Er der en god måde at blive fri for andres pres på ens æggestokke, spørger en kvinde i den fødedygtige alder
Er der en god måde at blive fri for andres pres på ens æggestokke, spørger en kvinde i den fødedygtige alder
Moderne Tider
7. december 2019

Min kæreste og jeg er begge omkring de 30. Vi har været sammen et par år, og vi elsker hinanden, men vi bor hver for sig og lever ret separate liv i hverdagen. Vi vil gerne lave en lille familie en dag, men det er ikke en diskussion, vi har travlt med at tage hul på.

Vores ældre familiemedlemmer har til gengæld travlt på vores vegne og spørger ofte ind til både boligsituation og børn. De er søde og interesserede, men det er, som om de har svært ved at forstå, at man kan være på vores alder og ikke have lyst til at gå i gang med at bygge rede, og som bæreren af æggestokkene i forholdet får jeg ærligt talt lidt pres af det.

Hvad stiller jeg op? Skal jeg bare zappe væk mentalt, når de taler om børnebørn, eller har I et bud på en god standardbemærkning, der kan bruges til at lukke ned for det på en venlig, men bestemt måde?

Svar I:

En gang imellem kan man blive helt stakåndet over, hvor travlt mennesker kan have med at leve andres liv. Og ganske særligt mister man jo pusten, hvis det er ens eget liv, de gerne vil leve.

Da det jo drejer sig om familiemedlemmer, som du formentlig får med at gøre i mange år frem, er det klogeste at tackle udfritningen, som om den er båret af ægte omsorg.

Jeg tror ikke, at det nytter meget, hvis du bare prøver at gå i ét med tapetet, når de spørger om, hvornår I leverer næste generation. Det kan nemlig skabe indtryk af, at årsagen til den manglende levering er en frygtelig hemmelighed, som du ikke vil tale om.

Der er ikke andet at gøre end at gå til biddet: Vær dig selv – i din venligste udgave. Sig: »Det er sødt af dig at spørge. Men det er beslutninger, som vi ikke finder grund til at træffe lige nu. Hvis vi finder ud af et eller andet – en ny lejlighed, et barn – så skal vi nok sige det, når vi finder tiden inde.«

— David Rehling

Svar II:

For et par måneder siden var jeg til en stor fest, hvor min bordherre, som jeg aldrig havde mødt før, spurgte, hvorfor min kæreste og jeg dog ikke havde børn. Da jeg gled af på det, valgte han at råbe ud over 16-mands-bordet for at afbryde min samlevers samtale med to andre gæster: »HVORFOR HAR I IKKE BØRN!?« Manden var boomer, hvis det er en form for undskyldning. Men for en kvinde på 30 er det klart et spørgsmål, der overskrider privatlivsgrænsen – samtidig med at afsenderen gudhjælpemig ser det som helt uskyldigt.

Der er en lang række grunde til, at dine familiemedlemmer skal lære at styre sig. For eksempel kunne du jo være i frugtesløs fertilitetsbehandling på fjerde år og ikke lige have lyst til at indvie dem i det.

Måske du kan sige det således: »Jeg vil gerne have børn, og det kommer forhåbentlig, når det kommer. Men det er grænseoverskridende og ubehageligt for mig, at du spørger til det, så det vil jeg gerne være fri for en anden gang.« Nogle gange er det bedste råd bare at være ærlig.

— Gry Inger Reiter

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

" Manden var boomer, hvis det er en form for undskyldning."....

Øøøøh. Nej,

Eva Schwanenflügel

Det er utidig indblanding i andres (kvinders) liv at udfritte om eventuelle børn i fremtiden.

Lov familien, at de nok skal blive informeret når (hvis) du skal have barn, og indtil da holde kaje.

Lise Lotte Rahbek

De ønsker deres egne livsvalg bekræftet og spejlet.
Det handler ikke om dig. Det handler om dem.

Be dem om at passe sig selv. På den måde du nu finder bedst.

David Zennaro, Søren Bro, Herdis Weins, Maj-Britt Kent Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"I mangel, af egen succes,- så er andres ulykke, ikke at foragte."
Det er mange gange, til at tage sig til hovedet over, når familien + gud og hver mand, absolut
lige skal, "have snuden, en halv meter, for langt frem."
Og det nytter slet ikke, at nøjes med at tænke:"måtte din røv, klø, og dine arme, være for korte,"
- dit asen.
Situationen kræver, at vedkommende, "kaldes til orden."
Her er det bedste forsvar: "et angreb."
"Det er sjælden, særlig behagelig, at få ""sin egen medicin.""
Sådan at forstå:"lige for lige," - når venskab skal holdes...

Lad jer ikke presse, hverken af samfund eller familie: det er på tide at gøre op med den overtro, at børn er så evigt saliggørende: man skal KUN få børn, hvis man virkeligt, virkeligt selv ønsker det af hele sit hjerte, aldrig fordi man bliver presset eller tror at man absolut skal. Og har man, efter megen omtanke, besluttet sig, så nøjes dog med et barn, så der er rum til at have karriere, hobbyer, omgangskreds osv, osv, samtidig med, at man giver poden den bedst mulige start i livet. Selv om det er sandt, at kærligheden bare øges i takt med at man får flere børn, så gælder hverken tid, penge eller overskud.